4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

Transkript

1 4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt Bilag: Beskrivelse af hypnose forskningsprojekt DokumentID:

2 Hypnoterapi for borgere med senhjerneskade eller hjernepåvirkning - Et forskningsprojekt forankret i Jobkompagniets etablerede praksis med at hjælpe borgere med hjerneskade og/eller hjernepåvirkning tilbage til arbejdsmarkedet Hypnose står for mange som manipulation af svage sjæle, i værste fald snyd og bedrageri. Imidlertid er hypnose med hypnoterapi et velgennemprøvet terapeutisk redskab inden for den autoriserede psykologiske praksis. Hypnoterapi er blandt de mest effektive behandlinger for fobier, rygeafvænning, kroniske smertetilstande, angst, stress og depression (Kirsch et al., 1995). Jonas Lindeløv, cand. psych., ph.d. Aalborg Universitet, har i et studie af højeste videnskabelige kvalitet (randomiseret, dobbelt-blændet, aktivt kontrolleret og manual-baseret) nu også påvist en markant forbedring af arbejdshukommelsen hos borgere med senhjerneskade via hypnotiske sessioner. I alt 49 patienter fik arbejdshukommelsen løftet fra et gennemsnitligt indeks på 82 til et indeks på 104. Samtlige af disse 49 patienter forbedrede sig mere end kontrolgruppen. Størrelsen af denne effekt svarer til, at IQ er øget med 22 point i løbet af blot 8 hypnosesessioner. Der er altså tale om en meget klinisk relevant effekt. Størstedelen af effekten kunne tilskrives 4 af de 8 sessioner. Tilsvarende viste en spørgeskemaundersøgelse, at både deltagerne selv og deres pårørende oplevede en signifikant forbedring på typiske hverdagsproblemer som søvn, koncentration mm. som følge af hypnoserne. Mange af deltagerne fortalte spontant efter behandlingen, at de bedre kunne klare familiebesøg, indkøb, offentlig transport og andre informationstætte aktiviteter, som før ville udtrætte dem markant. Flere blev forfremmet og har gennemført uddannelser, hvilket de direkte tilskrev hypnosebehandlingen. Ud over en generel øget livskvalitet havde deltagerne i gennemsnitligt brug for en times mindre pause/søvn i døgnet. Formålet med nærværende projekt er at bruge denne lovende rehabiliteringsmetode i en arbejdsmarkedskontekst og evaluere effekterne heraf med yderligere forskning. Mere specifikt: 1) Ud over den allerede dokumenterede effekt på personer med senhjerneskade undersøges effekten på andre hjernepåvirkninger, hvor der til en vis grad ses lignende generelle symptomer. Herunder senfølger efter hjernerystelse, senfølger efter piskesmæld samt hovedtraumer uden dokumentérbar hjerneskade. 2) I hvilken grad behandlingen medfører forbedret funktionsevne. 3) I hvilken grad behandlingen medfører en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. På baggrund af de mere uformelle tilbagemeldinger og observationer i det tidligere forskningsprojekt vurderer Jonas Lindeløv, at der vil være positive effekter på alle tre punkter, dvs. også for hjernepåvirkninger, funktionsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrund Problemstilling: De udvalgte grupper omfatter borgere, der oftest er svært forpinte. Generelle symptomer er svær mental træthed, smerter samt forskellige kognitive vanskeligheder, mest almindeligt er der tale om svækket koncentration, hukommelse og massive overbliksvanskeligheder. I mange tilfælde har disse borgere svært ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Problemets omfang i tal: Der udarbejdes på landsplan årligt omkring 9000 planer for genoptræning til borgere med senhjerneskade. Disse borgere udgør en gruppe, der ofte har et omfattende behov for rehabilitering og behov for flere indsatser samtidig, indenfor såvel sundhedsområdet som social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet. Borgere med senhjerneskade har desuden en øget risiko for at udvikle psykiske lidelser (Socialstyrelsen).

3 Omkring ti procent (Sundhed.dk) af de borgere (Hjernerystelsesforeningen), der får en diagnose på hjernerystelse, udvikler senfølger, der varer mere end et år. Det antages, at der er et betydeligt større antal, som ikke søger læge og/eller ikke får diagnosen borgere får piskesmæld og en del udvikler senfølger. Fem år efter ulykken har 16 procent af borgere med senfølger efter piskesmæld mindre tilbøjelighed til at have et arbejde (The influence of psychosocial factors on recovery following acute whiplash trauma, Tina BW Carstensen, Århus 2012) 1. Der er således både en interesse i forhold til den enkeltes livskvalitet, og en interesse for samfundet i at undersøge muligheder for at forbedre disse borgeres funktionsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet. Uddybning af tankerne bag projektet Arbejdshukommelsen er en kognitiv funktion, hvor vi kortvarigt kan huske information, selvom det skal bearbejdes, eller vi forstyrres. Vi bruger arbejdshukommelsen i det daglige, når vi eksempelvis skal gøre flere ting på en gang, forstå længere sætninger, eller skal følge en indkøbsseddel i et fyldt supermarked. Arbejdshukommelsen er også koblet til opmærksomhed, koncentration og evne til at håndtere distraktioner. Når hypnose kan forbedre arbejdshukommelsen, kan den altså forbedre den daglige funktion væsentligt. I dette projekt undersøges effekten af fire ugentlige manual-baserede hypnoser. Interventionen tager altså ca. en måned. Effekten undersøges ved at teste deltagerne både før og efter behandlingen. Dertil tilføjes en long-term-follow up efter ca. 6 måneder for at vurdere, om effekten er bevaret. Hertil tilføjes en passiv kontrolgruppe, som måler effekten af at tage samme test to gange, simpel tids-bestemt forbedring, og andre faktorer som ikke må forveksles med effekten af hypnose. Der skal bruges ca. 25 borgere i hver gruppe, for at statistikken bliver tilfredsstillende. Deltagere i projektet vil blive testet af en psykolog. Derudover vil de og deres nærmeste pårørende udfylde spørgeskemaer om deres daglige funktionsevne. Behandlingen vil blive sammenholdt med nøgletal for deres arbejdsmarkedstilknytning. 4 Hypnoser Ingen hypnoser Dokumenteret senhjerneskade (skader efter apopleksi/hovedtraume, som kan dokumenteres via scanning) 25 deltagere 25 deltagere Senfølger efter hjernerystelser, piskesmæld, samt hovedtraumer ( udokumenteret skade ) 25 deltagere 25 deltagere 1 Tallene for, hvor mange der udvikler senfølger efter hjernerystelse og piskesmæld, varierer en del hos forskellige kilder. Derfor et forbehold.

4 9 Orientering om klagestatistik Bilag: Ankestatistik - Silkeborg Kommune 2015 DokumentID:

5 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 2015 Silkeborg Kommune 18. marts 2016

6 Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Ankestyrelsen har i 2015 modtaget 265 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankestyrelsen afgjort 283 sager. Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Silkeborg Kommune og landet som helhed. Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 2015 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Silkeborg Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Landstotal Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i 2015 samt antallet af verserende sager, fordelt på lovområder. Tabel 2: Antallet af tilgående og verserende sager 2015 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Silkeborg Tilgang Verserende Landstotal Tilgang Verserende

7 Forklaring Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne: LAB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Serviceloven (fx særlig støtte børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse, jf. følgende: Afvisning/ bortfald: Hjemvist: Ændring: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse. Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Yderligere data Der er via Ankestyrelsens hjemmeside tal fra Ankestyrelsen mulighed for at hente mere detaljerede data for antallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis. Data og kontakt Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til jrm@ast.dk, telefon: eller cdah@ast.dk, telefon: