Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire Der lægges vægt på at bevare motivationen og videreudvikle de musikalske færdigheder i såvel hold som soloundervisning at eleven får kendskab til forskellige genrer at arbejde med både bredde og elite Elevens udvikling følges løbende i forhold til elevens andre musikalske aktiviteter balancen mellem elevens resurser og muligheder elevens musikalske trivsel, socialt og individuelt Basun/altbasun/euphomium/baritone Værkstedslinje, altbasun (2.-3. klasse) Modullinje, euphonium/baritone (4. klasse - ) Sololinje/ trombone (6. klasse-) 1. Sidestilling / kropsholdning Vigtigt med vejledning i en god siddestilling: Man bør ikke sidde tilbagelænet, men helst helt fremme på stolen. Dette både for at hjælpe eleven til den bedst mulige vejrtrækning og støtte, men i høj grad også for at fremme elevens bevågenhed og koncentration. Hvad enten eleven sidder eller står, er det vigtigt at holde instrumentet i ro og ikke bruge det til evt. markering af puls-fornemmelse. Vigtigt med vejledning i en god siddestilling: Man bør ikke sidde tilbagelænet, men helst helt fremme på stolen. Dette både for at hjælpe eleven til den bedst mulige vejrtrækning og støtte, men i høj grad også for at fremme elevens bevågenhed og koncentration. For trombonespilleren er det optimalt at spille stående, og eleven bør således stå op ved solo-undervisning. 1
Hvad enten eleven sidder eller står, er det vigtigt at holde instrumentet i ro og ikke bruge det til evt. markering af puls-fornemmelse. 2. Teknik F.eks. blæseteknik, håndstilling, støtte, embouchure mm.? For begge instrumenter er det vigtigt, at der fra starten arbejdes med en god og fornuftig vejrtrækning. Dette for at opnå den nødvendige støtte, samt skabelse af god klang på instrumentet. For at opnå en korrekt og god embouchure er det yderst vigtigt, at man fra starten arbejder på den perfekte placering af mundstykket, således at læbernes muskulatur bruges optimalt. Der skal i denne fase tages højde for elevens fysiologi (over/under-læbe, tandstilling, etc.) Mundstykkespil: Det er af største vigtighed, at øve på mundstykket (uden instrument). Det styrker embouchuren, øger klang og intonation. Giver kontrol over instrumentet. Ved øvning på mundstykke har man, som en sanger, ingen værktøjer / midler til hjælp og er dermed tvungen til selv at nå det ønskede resultat med melodistoffet. (Man kan ved mundstykkespil evt. gøre brug af en visualizer ). For begge instrumenter er det vigtigt, at der fra starten arbejdes med en god og fornuftig vejrtrækning. Dette for at opnå den nødvendige støtte, samt skabelse af god klang på instrumentet. For at opnå en korrekt og god embouchure er det yderst vigtigt, at man fra starten arbejder på den perfekte placering af mundstykket, således at læbernes muskulatur bruges optimalt. Der skal i denne fase tages højde for elevens fysiologi (over/under-læbe, tandstilling, etc.) Mundstykkespil: Det er af største vigtighed, at øve på mundstykket (uden instrument). Det styrker embouchuren, øger klang og intonation. Giver kontrol over instrumentet. Ved øvning på mundstykke har man, som en sanger, ingen værktøjer / midler til hjælp og er dermed tvungen til selv at nå det ønskede resultat med melodistoffet. (Man kan ved mundstykkespil evt. gøre brug af en visualizer ). 2
Det er nødvendigt, at der øves skalaspil, treklange (dur/mol) samt små melodier, og at dette gøres uden brug af noder. Det er nødvendigt, at der øves skalaspil, treklange (dur/mol) samt små melodier, og at dette gøres uden brug af noder. 3. Indlæringsform F. eks. nodelæsning, gehør, improvisation mv.? lærer/elev relationen? 4. Rytme/puls/taktarter Rytmesprog (da, didi) Progression 5. Noder F. eks. Hvornår introduceres noder og hvordan? Hvilken nøgle spilles der i? Hvilke tonearter spilles der i? 6. Musikalske begreber F.eks, høj/dyb, op/ned, dur/mol og dynamik? Klang/Intonation Ved gehørspil får eleven et større overblik, samt en bedre kontrol af sit instrument. Gehørspil kan evt. i starten finde sted ved juletid, hvor opgaven kan være at spille meget velkendte melodier; Dejlig er jorden, Dejlig er den himmelblå, etc. Det forudgående arbejde med skalaspil, kan desuden bruges til at øve transponering af melodier. (F.eks. Dejlig er jorden i C dur og D dur). Da begge instrumenter er udprægede orkesterinstrumenter er det nødvendigt, at der arbejdes med noder fra starten, således at eleven hurtigt vil kunne deltage i en eller anden form for sammenspil. G-nøgle Ved gehørspil får eleven et større overblik, samt en bedre kontrol af sit instrument. Gehørspil kan evt. i starten finde sted ved juletid, hvor opgaven kan være at spille meget velkendte melodier; Dejlig er jorden, Dejlig er den himmelblå, etc. Det forudgående arbejde med skalaspil, kan desuden bruges til at øve transponering af melodier. (F.eks. Dejlig er jorden i C dur og D dur). Da begge instrumenter er udprægede orkesterinstrumenter er det nødvendigt, at der arbejdes med noder fra starten, således at eleven hurtigt vil kunne deltage i en eller anden form for sammenspil. F-nogle + tenornøgle 3
7. Genre Hvilke genrer/stilarter? 8. Repertoire Eksempler på undervisningsmateriale eller repertoireeksempler. Peter Wastall: Learn as you play repertoire fra diverse trompetskoler: f.eks. Ture trompet Indstudering af diverse orkesterværker Peter Wastall: Learn as you play Duetter fra Mogens Andresen: Basunskole Indstudering af diverse orkesterværker 9.Sammenspil Sammenspil er alfa og omega for begge instrumenter og bør derfor have en stor plads i undervisningen. Ligegyldigt hvilken vej eleven senere må vælge at tage med sit instrument, så vil sammenspil og orkesterspil altid være det, som vægter og fylder mest, i deres arbejde med instrumentet, og med musikken! Sammenspil er alfa og omega for begge instrumenter og bør derfor have en stor plads i undervisningen. Ligegyldigt hvilken vej eleven senere må vælge at tage med sit instrument, så vil sammenspil og orkesterspil altid være det, som vægter og fylder mest, i deres arbejde med instrumentet, og med musikken! 10. Noget vi har glemt? Oprindelig tekst: 1.1.1.1 Basun Værksted Findes ikke Modul 4
Undervisningen i Euphonium/baritone kan begynde, når eleven er 9-10 år. Undervisningen i trombone kan begynde, når eleven er 12-13 år. Vejrtrækning For begge instrumenter er det vigtigt, at der fra starten arbejdes med en god og fornuftig vejrtrækning. Dette for at opnå den nødvendige støtte, samt skabelse af god klang på instrumentet. Embochure For at opnå en korrekt og god embochure er det yderst vigtigt, at man fra starten arbejder på den perfekte placering af mundstykket, således at læbernes muskulatur bruges optimalt. Der skal i denne fase tages højde for elevens fysiologi (over/under-læbe, tandstilling, etc.) Mundstykkespil For både begyndereleven, såvel som eleven på mellemstadiet, er det af største vigtighed, at der øves på mundstykke (uden instrument). Dette af mange grunde: Udover at mundstykkespillet styrker embochuren, så øger det desuden klangen og intonationen på instrumentet. Mundstykkespil giver eleven kontrol over instrumentet. Ved øvning på mundstykke har man, som en sanger, ingen værktøjer / midler til hjælp og er dermed tvungen til selv at nå det ønskede resultat med melodistoffet. (Man kan ved mundstykkespil evt. gøre brug af en visualizer ). Stå- og siddestilling For begge instrumenter er det vigtigt med vejledning i en god siddestilling. Man bør ikke sidde tilbagelænet, men helst helt fremme på stolen. Dette både for at hjælpe eleven til den bedst mulige vejrtrækning og støtte, men i høj grad også for at fremme elevens bevågenhed og koncentration. For trombonespilleren er det optimalt at spille stående, og eleven bør således stå op ved solo-undervisning. Hvad enten eleven sidder eller står, er det vigtigt at holde instrumentet i ro og ikke bruge det til evt. markering af puls-fornemmelse. 5
Noder/repertoire Da begge instrumenter er udprægede orkesterinstrumenter er det nødvendigt, at der arbejdes med noder fra starten, således at eleven hurtigt vil kunne deltage i en eller anden form for sammenspil. For begge instrumenter gøres der brug af: Learn as you play trombone & euphonium af Peter Wastall (fås i 2 udgaver; basnøgle for trombone og g-nøgle for euphonium). Bogen arbejder på en god og progressiv måde med både øvelser, etuder, små melodier, samt duetter. Kan bruges både til begynder- og mellemstadieelever. For euphonium-elever vil det være fint, at supplere med repertoire fra diverse trompetskoler, f.eks. ; Ture trompet. For trombone-elever vil det, grundet instrumentet, tage lidt længere tid, inden der kan spilles melodi-stof. Her bør der tidligt øves på sammenspil, dette f.eks. igennem nemme duetter, f.eks. fra; Mogens Andresen: Basunskole. Dertil kommer indstudering af diverse orkesterværker, hvilket bl.a. for trombone-eleven på mellemstadiet kan være indstudering af tenor-nøglen. Gehørspil Det er nødvendigt, at der øves skalaspil, treklange (dur/mol) samt små melodier, og at dette gøres uden brug af noder. Ved gehørspil får eleven et større overblik, samt en bedre kontrol af sit instrument. Gehørspil kan evt. i starten finde sted ved juletid, hvor opgaven kan være at spille meget velkendte melodier; Dejlig er jorden, Dejlig er den himmelblå, etc. Det forudgående arbejde med skalaspil, kan desuden bruges til at øve transponering af melodier. (F.eks. Dejlig er jorden i C dur og D dur). Sammenspil/orkesterspil Sammenspil er alfa og omega for begge instrumenter og bør derfor have en stor plads i undervisningen. Ligegyldigt hvilken vej eleven senere må vælge at tage med sit instrument, så vil sammenspil og orkesterspil altid være det, som vægter og fylder mest, i deres arbejde med instrumentet, og med musikken! Vejledning til udfyldning 6
Tag udgangspunkt i det I allerede har skrevet til læreplanen. Meget af det kan kopieres ind som det er i skemaet. Skriv kortfattet. Grundforudsætning for beskrivelsen af instrumentet er, at alle elever starter i 2.-3. eller i 4.klasse. Udfyld et skema for hver instrumenttype. Punkterne og underspørgsmålene skal ses som støtteredskaber til beskrivelsen. Hvis der er punkter, der ikke passer til pågældende instrument, kan det bare springes over eller ændres. Der er mulighed for at tilføje relevante punkter nederst i skemaet. Punkterne står ikke i en prioriteret rækkefølge. Forklar musiktekniske begreber i et letforståeligt sprog. Eksempel på forståelige teknik-begreber: hensigtsmæssig stå- og siddestilling beherskelse af luftstrømmen ( støtte ) stærke og fleksible læbemuskler ( embouchure ) hensigtsmæssig hånd- og fingerstilling 7