sætning: Hvis a og b er heltal da findes heltal s og t så gcd(a, b) = sa + tb.

Relaterede dokumenter
Talteoriopgaver Træningsophold ved Sorø Akademi 2007

Divisorer. Introduktion. Divisorer og delelighed. Divisionsalgoritmen. Definition (Divisor) Lad d og n være hele tal. Hvis der findes et helt tal q så

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, august 2013, Kirsten Rosenkilde.

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

Matematikken bag kryptering og signering RSA

KRYPTOLOGI ( Litt. Peter Landrock & Knud Nissen : Kryptologi)

Matematikken bag kryptering og signering NemID RSA Foredrag i UNF

Eulers sætning Matematikken bag kryptering og signering v.hj.a. RSA Et offentlig nøgle krypteringssytem

Talteori. Teori og problemløsning. Indhold. Talteori - Teori og problemløsning, marts 2014, Kirsten Rosenkilde.

Affine - et krypteringssystem

t a l e n t c a m p d k Talteori Anne Ryelund Anders Friis 16. juli 2014 Slide 1/36

Camp om Kryptering. Datasikkerhed, RSA kryptering og faktorisering. Rasmus Lauritsen. August 27,

Matematikken bag kryptering og signering RSA

Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2005

RSA-kryptosystemet. RSA-kryptosystemet Erik Vestergaard

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

Af Marc Skov Madsen PhD-studerende Aarhus Universitet

Note om endelige legemer

Konfidentialitet og kryptografi 31. januar, Jakob I. Pagter

TALTEORI Wilsons sætning og Euler-Fermats sætning.

Matematik YY Foråret Kapitel 1. Grupper og restklasseringe.

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet

DM72 Diskret matematik med anvendelser

Kryptografi Anvendt Matematik

TALTEORI Primfaktoropløsning og divisorer.

Note omkring RSA kryptering. Gert Læssøe Mikkelsen Datalogisk institut Aarhus Universitet

Opgave 1 Regning med rest

2. Gruppen af primiske restklasser.

Noter om primtal. Erik Olsen

Projekt 7.9 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Integer Factorization

Kryptologi og RSA. Jonas Lindstrøm Jensen

RSA Kryptosystemet. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Foredrag i Eulers Venner 30. nov. 2004

RSA-KRYPTERING. Studieretningsprojekt. Blerim Cazimi. Frederiksberg Tekniske Gymnasium. Matematik A. Vejleder: Jonas Kromann Olden

Primtalsfaktorisering - nogle nye resultater og anvendelser Regionalmøde Haderslev, 19. november 2003

Primtalsfaktorisering - nogle nye resultater og anvendelser Regionalmøde Haderslev, 19. november 2003

Talteori: Euklids algoritmer, modulær aritmetik

Polynomier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Polynomier 2. 2 Polynomiumsdivision 4. 3 Algebraens fundamentalsætning og rødder 6

Introduktion til Kryptologi. Mikkel Kamstrup Erlandsen

Fortroligt dokument. Matematisk projekt

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Projekt 0.6 RSA kryptering

Fejlkorrigerende koder, secret sharing (og kryptografi)

Primtal - hvor mange, hvordan og hvorfor?

TALTEORI Ligninger og det der ligner.

Polynomium Et polynomium. Nulpolynomiet Nulpolynomiet er funktionen der er konstant nul, dvs. P(x) = 0, og dets grad sættes per definition til.

Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Ringe og Primfaktorisering

HVOR SIKKER ER ASSYMETRISK KRYPTERING? Nat-Bas Hus semesters projekt, efterår 2004 Gruppe 12

Informationsteori. Hvorledes man bryder en RSA-kode

1 Sætninger om hovedidealområder (PID) og faktorielle

Den digitale signatur

Kursusgang 2: Symmetrisk kryptering (II). 3DES og Rijndael. Kursusgang 2: Symmetrisk kryptering (II). 3DES og Rijndael

Kursusgang 3 Matrixalgebra Repetition

Kursusgang 3: Autencificering & asymmetrisk kryptering. Krav til autentificering. Kryptering som værktøj ved autentificering.

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

MASO Uge 8. Invers funktion sætning og Implicit given funktion sætning. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Ligningssystemer - nogle konklusioner efter miniprojektet

Matricer og lineære ligningssystemer

Matematiske metoder - Opgavesæt

Lineær algebra 1. kursusgang

DM547/MM537. Spørgsmål 2 (3%) Hvilke udsagn er sande? Which propositions are true? Svar 1.a: x Z: x > x 1. Svar 2.h: x Z: y Z: x + y = 5. Svar 1.

Perspektiverende Datalogi 2014 Uge 39 Kryptologi

Noter om polynomier, Kirsten Rosenkilde, Marts Polynomier

Ekspertudtalelse om kryptering

Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Nøgleord og begreber. Definition multiplikation En m n-matrix og en n p-matrix kan multipliceres (ganges sammen) til en m p-matrix.

Oversigt [LA] 11, 12, 13

Hvad er KRYPTERING? Metoder Der findes to forskellige krypteringsmetoder: Symmetrisk og asymmetrisk (offentlig-nøgle) kryptering.

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

DesignMat Kvadratiske matricer, invers matrix, determinant

Indhold. 1 Indledning Baggrund... 2

10. Nogle diofantiske ligninger.

En algebra opsamling INDLEDNING. Indhold. Jens Kusk Block Jacobsen 13. januar 2008

Kvadratiske matricer. enote Kvadratiske matricer

Kryptering eller kaos! Af Christel Bach

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen - Talteori, Kirsten Rosenkilde. Opgave 1. Hvor mange af følgende fem tal er delelige med 9?

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

Undersøgende aktivitet om primtal. Af Petur Birgir Petersen

DM549. Hvilke udsagn er sande? Which propositions are true? Svar 1.a: x Z: x > x 1. Svar 2.h: x Z: y Z: x + y = 5. Svar 1.e: x Z: y Z: x + y < x y

Lineær Algebra - Beviser

Eksamen i Diskret Matematik

Algebra - Teori og problemløsning

Paradokser og Opgaver

Kryptering. Kryptering. Traditionel kryptografi. Statistiske angreb

Transkript:

sætning: Hvis a og b er heltal da findes heltal s og t så gcd(a, b) = sa + tb. lemma: Hvis a, b og c er heltal så gcd(a, b) = 1 og a bc da vil a c. lemma: Hvis p er et primtal og p a 1 a 2 a n hvor hvert a j er et heltal da findes et indeks i så p a i. Fra denne sætning kan der vises entydighed af primfaktorering af heltal. def (Invers modulo et heltal): Hvis a og m er heltal og m > 1 da siges at a er en invers modulo m for a hvis aa 1(mod m). sætning: Hvis a og m er indbyrdes primske og m > 1 da har a en invers modulo m. Fra denne sætning kan der derved findes løsninger til ligninger af følgende form ax b(mod m) hvis gcd(a, m) = 1 (Denne slags ligninger kaldes lineære kongurens-ligninger). 1

Den kinesiske restklassesætning: Lad m 1,...,m n være indbyrdes primske heltal. Da findes en entydig løsning x (modulo m = m 1 m 2 m n ) til følgende ligningssystem : x a 1 (mod m 1 ) x a 2 (mod m 2 ). x a n (mod m n ). Hvis M i := m m i da følger det at m i og M i er indbyrdes primske da alle faktorerne i M i er indbyrdes primske med m i. Lad s i være en invers til M i modulo m i for i {1,...,n} Det følger da at x = M 1 a 1 s 1 + M 2 a 2 s 2 + + M n a n s n mod m er en løsning til ligningssystemt fra den kinesiske restklassesætning. 2

Anvendelse af den kinesiske restklassesætning til aritmetik med store tal: Lad m 1,...,m n være indbyrdes primske heltal. Fra den kinesiske restklassesætning følger det at ethvert tal a hvor 0 a < m kan repræsenteres entydigt ved (a mod m 1,a mod m 2,..., a mod m n ). Dette benyttes ved følgende eksempel: Lad m 1 = 99, m 2 = 98, m 3 = 97 og m 4 = 95. Tallet 123684 kan da repræsenteres ved (33,8,9,89) mens 413456 kan repræsenteres ved (32,92,42,16). Det følger nu at 123684+413456 kan repræsenteres ved (33 + 32 mod 99, 8 + 92 mod 98, 9 + 42 mod 97, 89 + 16 mod 95) = (65, 2, 51, 10). Ved at løse det tilsvarende ligningssystemet ses at dette svarer til tallet 537140=413456+123684. 3

sætning (Fermats lille): Hvis p er et primtal og p ikke er en divisor i a, da er a p 1 1(mod p). 4

kryptering Simpelt privat key krypteringssystem : (shift cipher). Der skal sendes en besked mellem nogle folk, således andre ikke kan læse beskeden. Ved et private key krypteringssystem benyttes ved kryptering en krypterings-nøgle som kun disse folk kender og til dekrytering benyttes en nøgle som let kan fås fra krypteringsnøglen. p : tegn der ønskes sendt (repræsenteret ved et tal mellem 0 og 25). k : nøglen som i dette tilfælde er et heltal mellem 0 og 25. p krypteres da til det entydige heltal c mellem 0 og 25 så c = (p + k) mod 26. Fra kendskab til k er det let at gendanne p fra c da p = (c k) mod 26. 5

Public key kryptering Ide : Der ønskes sendt en besked mellem to personer, således kun modtager kan læse beskeden. Derfor krypteres beskeden inden den sendes med en offentlig nøgle som alle må kende. Det er da meningen at modtageren kender en privat nøgle til at dekryptere med og man ikke kan finde denne private nøgle ud fra de offentlige nøgler. 6

eksempel: RSA Ved dette private key krypteringssystem dannes (af modtager) nøgler til kryptering og dekryptering på følgende vis : 1. Lad p og q være to store primtal som er forskellige og lad n = pq. 2. Lad e være et heltal der opfylder at gcd(e, (p 1)(q 1)) = 1. 3. Lad d betegne en invers til e modulo (p 1)(q 1). 4. e og n benyttes da som offentlige nøgler mens d benyttes som den private nøgle. Ideen er da at der kan sendes tal med værdi højst n 1 (Dette skal svare til en del af strengen der ønskes sendt). 7

Eksempel på RSA: Der ønskes sendt beskeden HELP. Denne omdannes til talfølgen 07041115. For at danne nøglen vælges p = 43 og q = 59 hvorved n = 43 59 = 2537. Det ses at e kan vælges til at være 13 da der da gælder at gcd(e, (p 1)(q 1)) = gcd(13, 42 58) = 1. Da 937 er en invers til e modulo (p 1)(q 1) vælges d = 937. (937 13 = 12181 = 5(p 1)(q 1) + 1 = 5 2436 + 1) Da n > 2525 kan vi sende 2 tegn af gangen (britisk alfabet). Derfor skal der først sendes 0704 som svarer til tegnene HE og derefter 1115 som svarer til LP. 8

Kryptering og dekryptering ved RSA: Lad M være tallet der skal sendes da krypteres M til C = M e mod n. For at dekryptere C og derved finde M benyttes at M = C d mod n. (Det skal bemærkes at der skal gælde at gcd(m, n) = 1) 9

Eksempel på RSA fortsat: 0704 krypteres til og 1115 krypteres til 704 13 mod 2537 = 981 1115 13 mod 2537 = 0461. Derved bliver den krypterede tekst til 0981 efterfulgt af 0461. Til dekryptering findes 981 937 mod 2537 = 0704 og 461 937 mod 2537 = 1115. 10