Sekretariat: Staunings Plads 1-3 1790 København V Telefon: 4697 2626 FOAs hjemmeside: www.foa.dk E-mail: klageinstans@foa.dk



Relaterede dokumenter
INDHOLDSFORTEGNELSE FOAs Klageinstans beretning 2007

FOAs KLAGEINSTANS. Sekretariat: Staunings Plads København V. Telefon: FOAs hjemmeside:

FOAs KLAGEINSTANS. Sekretariat: Staunings Plads 1-3, 1790 København V. Telefon: FOAs hjemmeside:

Til tillidsrepræsentanten. FOAs Klageinstans Sådan klager du

FORBUNDSFORMAND POUL WINCKLER UDTALER TIL FOA S KLAGEINSTANS BERETNING FOA S KLAGEINSTANS BERETNING GENERELT OM FOA S KLAGEINSTANS

INDHOLDSFORTEGNELSE:

FOA s KLAGEINSTANS. Et tilbud til medlemmerne

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Arbejdsskadestyrelsens stillingtagen til forsikringsselskabs beregning af engangsbeløb var en afgørelse

Oplysningsgrundlaget for afgørelse om tilbagebetaling og karantæne

FOAs KLAGEINSTANS. Sekretariat: Staunings Plads 1-3, 1790 København V. Telefon: FOAs hjemmeside:

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

Begrundelse for afvisning af»ikke-rettidig«indgivet klage til inkompetent myndighed

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge

F O A F A G O G A R B E J D E. FOAs Klageinstans. Beretning 2009

Sagsbehandlingstiden i arbejdsdirektoratet

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

Finansforbundet Januar 2007 Layout: Finansforbundet, Kommunikation

Sagsfremstilling [Klager] klagede den 13. september 2017 til Pressenævnet over Familie Journals artikel fra februar 2017.

FOB Kommunes svar på spørgsmål fra borger

Familiestyrelsens afvisning af at behandle sent indkomne klager (2)

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Det kommunale tilsyns sagsbehandlingstid. Krav til udformning af underretninger. 26. februar 2018

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

Habilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet

FOB Forsinket aktindsigt kan ikke begrundes med valgfrihed med hensyn til fremgangsmåde

Direktoratet for arbejdsløshedsforsikringens kompetence som tilsynsmyndighed i sager om efterløn

Tilbagebetaling af sygedagpenge

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

VEDTÆGT FOR TÅRNBY KOMMUNES BORGERRÅDGIVER

Manglende partshøring i familieretssag

Ombudsmanden bad Undervisningsministeriet om en udtalelse i sagen.

F O A F A G O G A R B E J D E. FOAs Klageinstans. Beretning 2008

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i sager om meldepligt

Manglende hjemmel til bindende svar

Behandling af sag om erhvervelse af mere end én landbrugsejendom

Den Sociale Ankestyrelses sagsbehandling i tvangsfjernelsessag

To kommuners behandling af en ansøgning om invalidepension

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

8-2. Forvaltningsret Sagens ramme ved administrativ rekurs. Aktindsigt. Vejledning om søgsmålsfrist

Tilbagebetaling af bistandshjælp

Afslag på indsigt i lægekonsulents navn i Arbejdsskadestyrelsen

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Her følger en gennemgang af sagen og en begrundelse for resultatet af min undersøgelse.

Alt for lang sagsbehandlingstid i klageinstansen i sag om aktindsigt i miljøoplysninger

Afslag på aktindsigt i intern i Udlændinge- og Integrationsministeriet

Aktindsigt i konsulentrapport om Fiskerikontrollen

Ombudsmandens undersøgelse af udlændingemyndighederne vejledning om familiesammenføring efter EU-retten mv.

Udtalelse. Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstid på 41 måneder var kritisabel

Urigtige oplysninger ved udfyldelse af dagpengekort - svig eller uagtsom adfærd

Anerkendelse af ryglidelse som arbejdsskade

Skatteankestyrelsen besluttede at realitetsbehandle 9 borgeres klager over deres årsopgørelser,

Oplysning af arbejdsskadesag

KENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.

Arbejdsgiver havde skriftligt bedt om en tro og love erklæring, men havde ikke modtaget en sådan, hvorfor der var bortfald af g-dagskravet

Refusion af udgift til bankgaranti

Manglende iagttagelse af 11 og 12 i offentlighedsloven i boligsikringssag

Sagsbehandlingsregler for ENLI

God behandling i det offentlige

Offentlighedslovens 7 og afgørelsesbegrebet. Ankestyrelsens brev til en borger. Henvendelse vedrørende aktindsigt

Ombudsmanden udtalte at han ikke kunne kritisere at de ældste sager i landet blev behandlet først.

Det er god forvaltningsskik at redegøre for og beklage en væsentlig sagsbehandlingsfejl over for borgeren

Ankestyrelsens håndtering af sagen var en væsentlig årsag til, at sagen havde fået et meget forlænget sagsforløb.

Habilitetsspørgsmål i forbindelse med behandling af klagesag i fiskeriministeriet

Ved skrivelse af 6. maj 1998 traf Finanstilsynet afgørelse vedrørende begæringen om aktindsigt, idet man bl.a. anførte:

Kend spillereglerne!

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Standsning af dagpengeudbetaling efter sygedagpengeloven

Bevisbyrden for, at tilbagebetalingspligt er tilkendegivet efter bistandslovens 26, stk. 2

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse om at borgeren ikke havde ret til sygedagpenge.

Videregivelse af helbredsoplysninger til politiet og kravet om forsøg på at indhente samtykke

Tilbagekaldelse af bevilget personligt tillæg

FOAs Klageinstans. Beretning 2012 F O A F A G O G A R B E J D E

FOB FOB

Kommunes sagsbehandlingstid i sag om søregulativ

8-1. Forvalningsret Statsforfatningsret 2.2. Ministers til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

Alvorlig kritik af Statsministeriet og Justitsministeriet i Sass Larsen-sag

FOB Pligt til at vejlede i forbindelse med behandling af en sag om aktindsigt

Retsgrundlag for tilbagebetaling af feriedagpenge

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Den sendte indklagede en oversigt over manglende betalinger med et indbetalingskort på 8.522,53 kr. (bilag 2).

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] klaget over [advokat B], og [advokat B] har klaget over [advokat A].

Indenrigsministeriets beslutningsgrundlag i tilsynssag

Ankestyrelsens principafgørelse om klageregler - genvurdering - remonstration - materielt samme afgørelse - klage - formkrav

Arbejdsløshedsdagpenge under job-søgning i andet EFland

Fyldestgørende grund til at forlade sit arbejde efter arbejdsløshedsforsikringsloven

K E N D E L S E: Ved skrivelse af 20. maj 2008 har B A/S, C ApS samt D ApS klaget over statsautoriseret revisor A.

Tilbagekaldelse af afgørelse for så vidt angår tidspunkt for ændring af børnebidrag

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Afslag på aktindsigt i telefonnotat om ministerielt høringsvar fra 2008

Afslag på anmodning om udsættelse af sag, jf. forvaltningslovens

SKRIFTLIG TILKENDEGIVELSE. meddelt onsdag den 11. april 2012

Beregning af tilbagebetalingskrav efter bistandslovens 26, stk. 1, nr. 4

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over advokat Wivi H. Larsen som principal for advokatfuldmægtig [A], Glostrup.

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har advokat A på vegne af et forsikringsselskab og et byggeselskab klaget over indklagede.

Udelukkelse fra arbejdsløshedsdagpenge på grund af vægring

OPMANDSKENDELSE i voldgiftssagen: HK Privat for A (advokat Jacob Goldschmidt) mod FOA Fag og Arbejde Esbjerg Afdeling (advokat Lars Lindhard)

Transkript:

FOAs KLAGEINSTANS Sekretariat: Staunings Plads 1-3 1790 København V Telefon: 4697 2626 FOAs hjemmeside: www.foa.dk E-mail: klageinstans@foa.dk FOAs dommer: Marie Louise Andersen (pr. 1/1-07) Sekretær : Ebbe Jacobsen, direkte 4697 2597 E-mail: ebja@foa.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE: FOA s Klageinstans beretning 2006..... 5 Generelt om FOA s Klageinstans..... 5 Beretning for 2006... 7 Afgørelser i klager indkommet til FOA s Klageinstans 2006..... 8 FOA s dommer Hans Kardel udtaler til beretning for 2006..... 9 Omtale af FOA s Klageinstans afgørelser truffet i 2006... 10 10-2005 OAA, lokalenheden Århus og OAA, Hovedledelsen indklaget... 10 12-2005 OAA, Lokalenheden LFS indklaget 10 14-2005 FOA, Holbæk indklaget.. 10 15-2005 OAA, Lokalenheden i København indklaget. 10 19-2005 OAA, Lokalenheden Roskilde indklaget 11 27-2005 FOA, Frederikshavn indklaget 11 28-2005 FOA, Lillebælt indklaget 11 29-2005 PMF, afd. 1 indklaget. 12 30-2005 OAA, Lokalenheden Hobro indklaget 12 31-2005 FOA, Silkeborg indklaget... 12 1-2006 FOA, Horsens indklaget 12 2-2006 FOA, Esbjerg indklaget. 13 3-2006 OAA, Lokalenheden Aalborg indklaget 13 4-2006 FOA, Tønder indklaget. 13 5-2006 FOA, Frederikshavn indklaget. 13 6-2006 PMF Himmerland, nu FOA, Aalborg, indklaget.. 14 7-2006 FOA, Sønderjylland indklaget.. 14 8-2006 FOA, Holbæk indklaget 14 9-2006 FOA, Odense indklaget 14 10-2006 FOA, Århus indklaget 15 11-2006 FOA, Sydsjælland indklaget.. 15 12-2006 FOA, Forbundet indklaget. 15 14-2006 FOA, Århus indklaget 16 3

STATISTIK OVERSIGT.... 17 Klagernes fordeling på kvinder, mænd, faggrupper..... 17 Klagernes fordeling på faggrupper... 17 Afgørelser fordelt på forbund, afdelinger, a-kasse..... 18 Klagernes fordeling på forbund, afdelinger, a-kasse.... 19 Retningslinier for FOA s Klageinstans.... 20 4

FOA s KLAGEINSTANS BERETNING 2006 Baggrund På baggrund af en medlemsundersøgelse i 1996 besluttede Forbundet af Offentligt Ansattes kongres at etablere en uvildig klageinstans med henblik på at sikre det enkelte medlems rettigheder i Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, og i Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse, OAA, og den 21. januar 1997 godkendte Forbundets hovedbestyrelse på baggrund af kongresbeslutningen retningslinierne for FOA s Klageinstans, som blev etableret med virkning fra den 1. januar 1998. FOA står nu for FAG OG ARBEJDE efter fusionen med PMF i 2005. Som FOA s første dommer i Klageinstansen for en 4 årig periode udpegede Forbundets hovedbestyrelse tidligere præsident i Sø- og Handelsretten, Frank Poulsen, der fratrådte den 31. december 2001. Med virkning fra den 1. januar 2002 blev tidligere højesteretsdommer Hans Kardel udpeget som dommer i Klageinstansen. Pr. 1. januar 2007 fratræder han, men de tilbageværende sager for 2006 færdigbehandles af ham. Generelt om FOA`S KLAGEINSTANS 2006 FOA s Klageinstans har i 2006 modtaget 18 nye sager. Det er et fald på ca. 40 % i forhold til 2005, som igen udviste et fald 25% i forhold til 2004. 23 sager er afgjort, herunder de 9 sager, der henstod uafgjort, da den sidste årsberetning blev afgivet. 1 sag fra 2005 er genoptaget. 5 sager er under behandling. 6 af de afgjorte sager vedrørte OAA. I 1 af disse sager havde en a-kasse udbetalt efterløn gennem flere år uden at modregne en tjenestemandspension heri. Det gav anledning til et efterbetalingskrav på 188.273 kr. Klageren gjorde gældende, at fejlen udelukkende påhvilede a-kassen, men fik ikke medhold hverken af Hovedledelsen, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn, men i forståelse med Hovedledelsen fandt 5

Klageinstansen, at a-kassen på en beklagelig måde havde medvirket til den opståede fejl og fandt, at klageren skulle have en kompensation på 40.000 kr. I en anden sag havde en a-kasse meddelt en sygehjælper, at hendes ret til supplerende dagpenge udløb i begyndelsen af 2004, hvorfor hun skulle opsige sit deltidsarbejde for fortsat at have ret til supplerende dagpenge. Det gjorde hun, men en gennemgang af sagen viste, at det skulle hun ikke have gjort. Hovedledelsen bestemte herefter, at hun havde krav på en erstatning på godt 30.000 kr. Med hensyn til de 17 klager over afdelinger og Forbundet kan jeg oplyse følgende: 7 sager vedrørte spørgsmålet om afskedigelse- og ansættelse som sædvanlig en meget stor del af de sager, som Klageinstansen behandler, men en kraftig nedgang i forhold til antallet sidste år, nemlig 14. Det er bemærkelsesværdigt, at kun en af sagerne har givet anledning til påtale. 3 sager vedrørte klager over utilstrækkelig bistand i forbindelse med arbejdsskader. I en af sagerne rettede en klager henvendelse til sin faglig afdeling, da hun i første instans kun havde fået delvis medhold. Hun fik imidlertid det indtryk, at afdelingen ikke kunne bistå hende og gik til en advokat, der gennemførte sagen med et gunstigt resultat for hende, men sendte hende en regning på 66.500 kr. med tillæg af moms. Klageinstansen fandt, at hun havde et vist grundlag for at tro, at hun ikke længere kunne opnå bistand af afdelingen, og Klageinstansen fandt, at hun burde have en kompensation på 25.000 kr. I en anden sag blev det lagt til grund, at klageren havde rettet henvendelse til sin afdeling, der havde afvist at yde bistand. Klageren var derefter gået til en advokat, der gennemførte arbejdsskadesagen med et gunstigt resultat. Afdelingen erkendte, at der var begået en fejl og overlod det til Klageinstansen, hvilken kompensation, klageren skulle have. Klageinstansen fandt, at 15.000 kr. var et passende beløb. 1 sag vedrørende spørgsmålet om mangelfuld rådgivning. En sosu-elev havde som sagen forelå oplyst flere gange rettet henvendelse til sin afdeling om muligheden for at opnå voksenelevløn under uddannelse, men havde fået at vide, at det var der ikke mulighed for. Under skoleopholdet blev hun opmærksom på, at flere af hendes kammerater fik voksenelevløn. Hun rejste på ny spørgsmålet, men på dette tidspunkt var det for sent. Klageinstansen, der stillede sig uforstående overfor, at det ikke havde været muligt at klarlægge det nærmere handlingsforløb, fandt, at klageren skulle have en kompensation på 20.000 kr. 6

En sag vedrørte mobning. Vedkommende afdeling ønskede ikke at videreføre sagen, men henviste klageren til selv at rette henvendelse til Forbundet, hvilket hun ikke gjorde. Forbundet udtalte, at det var afdelingernes suveræne kompetence at sagsbehandle medlemshenvendelser, men at de kunne indhente råd og vejledning i konkrete sager. Kompetencen til at anlæggelse af civile søgsmål var Forbundets. Klageinstansen udtalte, at disse retningslinier burde suppleres med et regelsæt gående ud på, at en afdeling, der afslog at gå videre med en mobningssag, skulle begrunde dette skriftligt overfor medlemmet med en tilkendegivelse om, at afdelingen på medlemmets begæring ville forelægge sagen for Forbundet. På dette grundlag beklagede Klageinstansen, at klagerens sag ikke var blevet forelagt for Forbundet. I øvrigt henvises til oversigten af sager. Beretning for 2006 Af retningslinierne for FOA s KLAGEINSTANS fremgår det, at FOA s dommer én gang årligt udarbejder en skriftlig beretning om sit virke. Beretningen offentliggøres hvert år den 1. april. Forud for offentliggørelsen forelægges beretningen for FOA s hovedbestyrelse. Beretningen for 2006 foreligger hermed. 7

Afgørelser i klager indkommet til FOA s KLAGEINSTANS i 2006 FOA 17 klager var relateret til sagsbehandlingen i FOA, Forbundet og FOA s afdelinger afgørelserne var fordelt således: 11 klagere fik medhold med/uden erstatning 1 klager fik delvis medhold 5 klagere fik ikke medhold I alt 17 OAA- A-kassen 6 klager var relateret til sagsbehandlingen i OAA, Arbejdsløshedskassen. Afgørelserne var fordelt således: 2 klagere fik medhold med/uden erstatning 1 klager fik delvis medhold 3 klagere fik ikke medhold I alt 6 8

FOA s dommer Hans Kardel udtaler til beretningen for 2006 Når man ser på året 2006, er det en glædelig overraskelse at konstatere, at klagerne er faldet til 18 mod 31 i 2005 og 42 i 2004. Dette taler for sig selv. Det kan kun være udtryk for, at FOA s medlemmer får en service, de er tilfredse med. Mon ikke dette fald i klager i hvert fald i nogen grad skyldes de nye regler om god service, som nu er gennemført i alle afdelinger. Det er også min vurdering, at man kan regne med en god service som medlem af FOA. Når Forbundet har indført en speciel klageinstans, er det jo udtryk for, at Forbundet netop ønsker at give en service, som medlemmerne er tilfredse med. Men ingen regel uden undtagelser. Som man kan se, har der i år været nogle sager, hvor bistanden i arbejdsskadesager ikke har været tilfredsstillende. Jeg vil minde om, at bistand i arbejdsskadesager er et løfte til medlemmerne i reglerne om god service. Man bør være opmærksom herpå og ved enhver tvivl søge vejledning i Forbundet. Området er i så hastig udvikling, at det kun er specialister, der behersker dette i alle enkeltheder. Når jeg i løbet af et par måneder har afsluttet de resterende 2006-sager, træder jeg tilbage. Det har været 5 interessante år. Tak for det. Hans Kardel 9

Omtale af FOA s Klageinstans afgørelser truffet i 2006. 10-2005 OAA, lokalenheden Århus og OAA, Hovedledelsen, indklaget. Klage over langsommelig behandling af en sag, der vedrørte tilbagebetaling af dagpenge, som uberettiget var oppebåret. Endvidere klage over flere af de medarbejdere der havde behandlet sagen, samt klage over fejlagtig udfyldelse af blanket til at opnå sygedagpenge og endelig krav om erstatning i anledning af, at OAA skulle have kludret med oplysninger til skattevæsnet om klagerens skatteforhold, hvilket bevirkede, at der opstod et rentekrav i forbindelse med betaling af restskat. Hovedledelsen erkendte, at sagsbehandlingen kunne have været foretaget hurtigere på visse punkter. Dette tilsluttede Klageinstansen sig, men Klageinstansen fandt i øvrigt ikke anledning til kritik. 12-2005 OAA, Lokalenheden LFS, indklaget. Klage over en a-kasses beregning af efterløn. En a-kasse udbetalte gennem flere år efterløn uden at modregne en tjenestemandspension heri. Det gav anledning til efterbetalingskrav på 188.273 kr. Klageren gjorde gældende, at fejlen udelukkende påhvilede a-kassen, men fik ikke medhold hverken af Hovedledelsen, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn, der traf bestemmelse om, at beløbet skulle forrentes, og at hun skulle undergives karantæne. I forståelse med Hovedledelsen fandt Klageinstansen, at a-kassen på en beklagelig måde havde medvirket til den opståede fejl og fandt, at klageren skulle have en kompensation på 40.000 kr., der kunne modregnes i hendes gæld til a-kassen. 14-2005 FOA, Holbæk, indklaget Klage over manglende aktindsigt Efter at Klageinstansen den 22. august 2005 havde truffet bestemmelse om, at der ikke var grundlag for at kritisere FOA, Holbæk, for afdelingens bistand i forbindelse med en afskedigelsessag, rejste klageren i begyndelsen af 2006 spørgsmål om, hvorvidt hun i fornødent omfang havde fået aktindsigt i de foreliggende akter. Klageinstansen genoptog i den forbindelse sagen, og afdelingen afgav en redegørelse, hvoraf det fremgik, at man bl.a. efter møder med klageren havde udleveret alt relevant materiale til hende. Dette gav anledning til, at klageren gentog sin oprindelig klage. Klageinstansen fandt, at der ikke forelå nye oplysninger, der kunne ændre Klageinstansens afgørelse af 22. august, ligesom Klageinstansen måtte konstatere, at klageren havde fået samtlige relevante oplysninger i forbindelse med hendes afskedigelsessag. Klageinstansen foretog sig herefter ikke videre. 15-2005 OAA, lokalenheden København, indklaget. Klage over manglende vejledning i a-kassen. En omsorgsmedhjælper klagede over, at den lokale a-kasse ikke havde vejledt hende om muligheden for at være personligt tilmeldt arbejdsformidlingen som beskyttelse af reglerne om beregning af ny dagpengesats. Hun fandt, at a-kassen burde være ansvarlig for det tab, hun havde lidt og ville komme til at lide. Hendes klage blev behandlet af Arbejdsdirektoratet og senere af Arbejdsmarkedets Ankenævn, der ikke fandt, at der var begået fejl af a-kassen, idet hun ikke havde været omfattet af 6, stk. 4, i bekendtgørelsen om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, da bestemmelsen alene omhandlede medlemmer under uddannelse. Hun havde således ikke ved personlig tilmelding til arbejdsformidlingen haft mulighed for at undgå en ny beregning af dagpengesatsen. Klageinstansen tog denne afgørelse til efterretning og foretog sig ikke videre i sagen. 10

19-2005 OAA, Lokalenheden Roskilde indklaget. Klage over en a-kasses ukorrekte sagsbehandling En a-kasse meddelte en sygehjælper, at hendes ret til supplerende dagpenge udløb med udgangen af uge 7 i 2004, hvorfor hun skulle opsige sit deltidsarbejde for fortsat at have ret til dagpenge. Hun opsagde herefter sine deltidsstillinger ved tre forskellige institutioner. En gennemgang af sagen viste, at hun ikke skulle have opsagt de tre stillinger, og Hovedledelsen bestemte herefter, at hun havde krav på erstatning i alt godt 30.000 kr. Klageinstansen foretog sig ikke videre i sagen. 27-2005 FOA, Frederikshavn indklaget. Klage over utilstrækkelig bistand i forbindelse med afskedigelse og klage over, at en tillidskvinde i et interview til en avis skulle have overtrådt sin tavshedspligt. En social- og sundhedshjælper blev afskediget på grund af et betydeligt antal sygedage i 2003. Hun anførte, at en væsentlig del af hendes sygedage skyldtes manglende hjælpemidler på et af hendes arbejdssteder, og at dette ikke i tilstrækkeligt omfang var gjort gældende af afdelingen under afskedigelsessagen. Afdelingen oplyste, at den ved kontrolbesøg m.v. havde undersøgt forholdene, og på dette grundlag ikke fandt, at man kunne gøre gældende, at kommunens løftepolitik var tilsidesat. Klageinstansen fandt ikke grundlag for at kritisere afdelingens indsats. Klageren meldte sig umiddelbart herefter ud og startede ca. ½ år efter en aviskampagne mod kommunen. I den forbindelse tog fællestillidskvinden til genmæle, og i et interview kom hun med nogle oplysninger, som klageren fandt i strid med hendes tavshedspligt. Klageren og vedkommende afdeling indledte en e-mail korrespondance, der afsluttedes med, at afdelingen ikke ønskede at fortsætte, under hensyn til at klageren ikke længere var medlem af FOA. Klageinstansen fandt, at den ikke kunne kritisere dette, idet man gav udtryk for, at aviskampagnen måtte betragtes som en ny sag, der var opstået efter, at klageren havde meldt sig ud af FOA. 28-2005 FOA, Lillebælt indklaget. Klage over manglende bistand i forbindelse med en arbejdsskadesag. Efter at en social- og sundhedsassistent havde rettet henvendelse til sin faglige afdeling i forbindelse med en arbejdsskadesag, fik hun i første instans kun delvis medhold. Hun henvendte sig igen til sin afdeling i den anledning, men på grund af personaleskift fik hun indtryk af, at afdelingen ikke længere kunne bistå hende. Hun gik derefter til advokat, der gennemførte sagen med et gunstigt resultat for hende, og sendte hende en regning på 66.500 kr. med tillæg af moms. Klageinstansen fandt, at hun havde haft et vist grundlag for at tro, at hun ikke længere kunne få bistand af FOA, og på dette grundlag traf Klageinstansen afgørelse om, at hun burde have en kompensation på 25.000 kr. Efter afgørelsen rettede afdelingen henvendelse til Klageinstansen og gav udtryk for, at Klageinstansen ikke havde haft de fornødne oplysninger til at træffe en rigtig afgørelse. Klageinstansen fandt, at der ikke forelå væsentlige nye oplysninger og fastholdt sin afgørelse, men udtalte samtidig, at man ikke kunne kræve genoptagelse af en sag, fordi man efter afgørelsen var af den opfattelse, at Klageinstansen ikke havde haft de fornødne bilag, som man selv havde haft mulighed for at fremlægge under en tidligere høring. Klageinstansen beklagede meget, at afdelingen på dette grundlag havde rejst sagen på ny. 11

29-2005 PMF, afd. 1 indklaget Klage over afvisning af refusion af advokatudgifter ca. 30.000 kr. i forbindelse med gennemførelse af en arbejdsskadesag. Klager kom til skade i februar 2003 og henvendte sig til PMF, der efter at have gennemgået sagen afviste at videreføre denne. Klageren gik til advokat, der fik anerkendt uheldet som en arbejdsskade, og hun krævede herefter refusion af udgifterne til advokaten. Klageinstansen forelagde sagen for FOA, Forbundet, der afviste at yde refusion. Klageinstansen udtalte herefter, at man ikke havde mulighed for at tage stilling til sager, der var opstået i PMF inden fusionen mellem PMF og FOA, og Klageinstansen foretog sig herefter ikke videre i sagen. 30-2005 OAA, Lokalenheden Hobro, indklaget. Klage over manglende bistand i forbindelse med afskedigelse. Klageren og tre medunderskrivere blev efter en klients dødsfald sagt op, og de valgte herefter selv at sige op. Arbejdsløskassen betragtede dem som selvforskyldt ledige, og de fik 3 ugers karantæne. Klagefristen til Arbejdsdirektoratet på 4 uger var overskredet, da klagen til Klageinstansen blev indgivet. OAA, Hovedledelsen, erklærede sig villig til at genoptage sagen, med henblik på en revurdering, men anførte, at dette næppe kunne føre til andet resultat, idet reglerne om gyldige grunde i lovgivningen var udtømmende. Klageinstansen anmodede herefter klageren om at præcisere sin klage, idet det var en forudsætning for en viderebehandling af sagen. Dette skete ikke, og Klageinstansen betragtede herefter sagen som afsluttet. 31-2005 FOA, Silkeborg, indklaget Klage over, at en afdeling ikke på begæring forelagde et afslag om at videreføre en mobningssag for Forbundet. En plejer følte sig mobbet på sit arbejdssted og rettede henvendelse til sin afdeling, der afslog at videreføre sagen, men henviste klageren til selv at rette henvendelse til FOA, Forbundet. Dette gjorde hun ikke, idet hun anførte, at hun havde fastholdt, at hun ønskede, at afdelingen skulle forelægge spørgsmålet for Forbundet. Forbundet udtalte, at det var afdelingernes suveræne kompetence at sagsbehandle medlemshenvendelser, og at de kunne indhente råd og vejledning i konkrete sager, men kompetencen til anlæggelse af civile søgsmål var Forbundets. Klageinstansen udtalte, at disse retningslinier burde suppleres med et regelsæt gående ud på, at en afdeling, der afslår at gå videre med en mobningssag, skulle begrunde dette skriftligt overfor medlemmet med en tilkendegivelse om, at afdelingen på medlemmets begæring ville forelægge sagen for Forbundet. På denne baggrund beklagede Klageinstansen, at klagerens sag ikke var blevet forelagt for Forbundet, men foretog sig i øvrigt ikke videre i anledning af klagen. 1-2006 FOA, Horsens indklaget. Klage over utilstrækkelig bistand i forbindelse med udfærdigelse af ansættelsesbrev og indbetaling af pensionsbidrag. I anledning af klagen indhentede Klageinstansen en udtalelse fra afdelingen, der redegjorde for sagsforløbet, og oplyste, at forholdene var bragt i orden, inden klagen blev afgivet. Efter at klageren var blevet bekendt hermed, trak hun klagen tilbage. 12

2-2006 FOA, Esbjerg indklaget. Anmodning om genoptagelse af en sag fra 2000 afvist. I oktober 2000 traf Klageinstansen afgørelse om, at der ikke var grundlag for at kritisere afdelingen i forbindelse med dennes bistand til en dagplejer, der fik 2 påtaler, og som herefter blev afskediget på grund af børnemangel. I september 2004 traf Folketingets Ombudsmand afgørelse om, at de to påtaler, som den pågældende dagplejer havde fået inden afskedigelsen, ikke opfyldte forvaltningslovens krav til partshøring, begrundelse og partsrepræsentation. En påtale, som den pågældende havde fået for brud på tavshedspligten, fandt Ombudsmanden usaglig, og Ombudsmanden rejste tvivl om, hvorvidt 4, stk. 3 i overenskomsten mellem FOA og KL kunne indskrænke den ytringsfrihed, der i medfør af den almindelige lovgivning tilkom offentligt ansatte. Klageinstansen tog disse betragtninger til efterretning. Ombudsmanden fandt, at selve afskedigelsesproceduren også havde været behæftet med visse fejl, men fandt ikke, at disse fejl var af en sådan art, at afskedigelsen var ugyldig, og han kunne ikke anbefale, at der blev meddelt klageren fri proces. På dette grundlag fandt Klageinstansen, at det var formålsløst at genoptage sagen. 3-2006 OAA, lokalenheden Aalborg, indklaget. Klage over utilstrækkelig vejledning i forbindelse med klagerens ret til skattefri præmieportioner i forbindelse med efterløn. Den 13. februar 2003 meddelte a-kassen, at klageren havde krav på 5 portioner. Den 21. september 2004 traf a-kassen bestemmelse om, at klageren alene havde krav på 4 portioner. Denne afgørelse blev senere stadfæstet af Arbejdsmarkedets Ankenævn. Det fremgik af sagen, at brevet af 13. maj 2003 var baseret på de da foreliggende oplysninger om klagerens indtægt, og at de samme forhold ikke var gældende året efter. Klageinstansen gjorde klageren bekendt hermed, og han ønskede ikke at komme med yderligere oplysninger, hvorefter Klageinstansen ikke fandt anledning til at foretage videre. 4-2006 FOA, Tønder, indklaget. Klage over fejlagtig rådgivning vedrørende voksenelevløn til en sosu-elev. Klageren rettede 3 gange, inden hun startede sin elevuddannelse, henvendelse til FOA, Tønder, om muligheden for at opnå voksenelevløn, men fik efter det oplyste at vide, at der ikke var mulighed herfor. Under skoleopholdet blev hun opmærksom på, at flere af hendes kammerater fik voksenelevløn, og hun rejste på ny spørgsmålet. På dette tidspunkt var det imidlertid for sent. OAA, Hovedledelsen, afviste, at hun havde rettet henvendelse til vedkommende a-kasse, som ikke havde noget med sådan en sag at gøre. Den faglige afdeling gav udtryk for, at man ville have meddelt hende, at hun skulle rejse kravet gennem skolen. Klageinstansen stillede sig uforstående overfor, at det ikke havde været muligt at klarlægge det nærmere handlingsforløb, men fandt, at klageren ikke havde fået den behandling eller rådgivning, som hun som medlem af FOA havde krav på. Klageren fik tilkendt en kompensation på 20.000 kr. 5-2006 FOA, Frederikshavn, indklaget. Klage over indgået aftale om tilbagebetaling med 50% af en negativ afspadseringssaldo. I forbindelse med arbejdstidsaftalen pr. 1. april 2003 indgik en afdeling aftale med et sygehus om løn- og pensionsforhold. Denne aftale skulle sikre, at pensionsindbetalingerne ikke blev forringet. 13

Administrationen af aftalen gav anledning til problemer, og for enkelte medarbejdere blev der oparbejdet en såkaldt negativ afspadseringssaldo, og tre år efter i 2006 indgik afdelingen en aftale om reduktion af denne med 50%. Klageinstansen beklagede den lange tid, der var gået, inden forholdet var bragt i orden, ligesom det havde været ønskeligt, om klageren i højere grad var blevet orienteret om, hvad der foregik. Klageinstansen udtalte i øvrigt, at man ikke fandt, at det havde været muligt at opnå et bedre resultat end den pågældende reduktion med 50%. 6-2006 PMF, Himmerland, nu FOA, Aalborg indklaget. Klage over utilstrækkelig bistand i forbindelse med ansøgning om en stilling. En pædagogmedhjælper havde været ansat som vikar i hvert fald 4 gange og søgte herefter en stilling som fastansat i den pågældende vuggestue. Hun fik at vide, at hun kun kunne aflønnes på løntrin 9, hvilket hendes afdeling modsatte sig, da det ville være i strid med overenskomsten. Klageinstansen var enig i, at afdelingen ikke kunne medvirke til en overenskomststridig ansættelse og kunne i øvrigt tiltræde, at forudsætningerne for hendes seneste ansættelse som vikar var tilstede. Klageinstansen foretog sig herefter ikke videre i sagen. 7-2006 FOA, Sønderjylland, indklaget Klage over, at en afdeling ikke ønskede at yde bistand i forbindelse med en arbejdsskadesag. En hjemmehjælper, der var udsat for en arbejdsskade, rettede henvendelse til sin afdeling, der afviste at yde bistand. Hun gik herefter til advokat, der gennemførte arbejdsskadesagen med et gunstigt resultat. FOA, Sønderjylland, oplyste, at klagen vedrørte 2 tidligere kolleger, der begge var fratrådt. Man ønskede sagen afsluttet og var indstillet på at yde erstatning og overlod det til Klageinstansen, om klageren skulle have det fulde beløb, som var 15.000 kr. Klageinstansen fandt, at der, som sagen forelå oplyst, ikke var grundlag for at nedsætte dette beløb, idet Klageinstansen fandt, at det var en klar fejl, at man ikke ønskede at bistå klageren. 8-2006 FOA, Holbæk, indklaget. Klage over utilstrækkelig bistand i forbindelse med et ønske om lønforhøjelse. En pedel anmodede sin afdeling om at bistå med lønforhandlinger, idet hans arbejdsgiver ikke havde stillet sig afvisende overfor en lønforhøjelse på ca. 1.000 kr. om måneden. Under sagens behandling trak klageren klagen tilbage, idet han oplyste, at han havde indgået en aftale med arbejdsgiveren om en lønforhøjelse for det pågældende år og yderligere lønforhøjelse næste år. Klageinstansen foretog sig herefter ikke yderligere i sagen. 9-2006 FOA, Odense, indklaget. Klage over afdelingens praksis med hensyn til priser for edb-kurser. Klageren, der var ansat som edb-underviser, rejste spørgsmål om, hvorvidt det var korrekt, at de kursister, han underviste, skulle betale herfor, idet der forelå en generalforsamlingsbeslutning om kontingentforhøjelse med den begrundelse, at man ønskede at udvide aktiviteterne med edb-kurser. Afdelingen afgav en redegørelse for sagsforløbet og oplyste, at klageren havde rejst spørgsmålet på den seneste generalforsamling, men var blevet afvist. Klageinstansen udtalte, at man tog afdelingens redegørelse til efterretning og foretog sig herefter ikke videre i sagen. 14

10-2006 FOA, Århus, indklaget. Klage over utilstrækkelig bistand i forbindelse med afskedigelse. En social- og sundhedshjæper sendte i oktober 2005 et brev til FOA, Forbundet, hvor han gav udtryk for, at han ikke fandt, at han havde fået tilstrækkelig bistand i forbindelse med sin afskedigelse i marts. Han sendte et rykkerbrev et par måneder efter. I foråret 2006 blev Forbundet opmærksom på, at han ikke havde fået svar. Han blev spurgt, om han ønskede sagen forelagt for Klageinstansen, og han erklærede sig enig heri. Klageinstansen fik herefter klagen den 26. juli 2006. Klageinstansen beklagede, at Forbundet ikke havde besvaret hans henvendelse, men fandt i øvrigt ikke, at klageren kunne have opnået et bedre resultat end det skete, ligesom Klageinstansen ikke havde bemærkninger til den redegørelse, der blev afgivet af FOA, Århus, i anledning af, at det havde vist sig umuligt for klageren efterfølgende at få arbejde i Århus. 11-2006 FOA, Sydsjælland indklaget. Klage over utilstrækkelig bistand i forbindelse med afskedigelse. En social- og sundhedsassistent klagede over, at hun ikke havde fået tilstrækkelig bistand i forbindelse med sin afskedigelse i 2002. Afdelingen oplyste, at man ikke havde notater om hendes afskedigelsessag. Med klagerens samtykke fik afdelingen aktindsigt i afskedigelsessagen. Heraf fremgik det, at den daværende sektorformand havde deltaget i et enkelt møde vedrørende afskedigelsen. Afdelingen fandt, at der ikke havde været procedurefejl i forbindelse med afskedigelsen, men beklagede, at den daværende sektorformand ikke havde udfærdiget et referat af den pågældende samtale. Klageinstansen fandt, at det ikke var muligt på nuværende tidspunkt at tilvejebringe yderligere oplysninger, og Klageinstansen tiltrådte, at afskedigelsessagen efter det foreliggende var sket i overensstemmelse med de regler, der gælder for behandlingen af sådanne sager. 12-2006 FOA, Forbundet indklaget. Klage over Forbundets holdning til en erstatningssag mod kommunen i anledning af manglende oplysning om ophøret af en barselsorlov. En køkkenmedhjælper henvendte sig under sin barselsorlov til sit sociale lokalcenter og fik at vide, at man ville sende hende meddelelse om, hvornår hendes barselsorlov sluttede. Dette skete ikke, men i forbindelse med den sidste udbetaling blev det anført i et standardbrev, at udbetalingen sluttede. Dette medførte, at hun først noget senere meldte sig om arbejdssøgende på arbejdsformidlingen, hvorfor hun mistede 16.950 kr. før skattetræk. Kommunens Borgerrådgiver beklagede fejlen, men kommunen kunne ikke anerkende, at der forelå erstatningspligt. FOA, Forbundet sendte brev til kommunen om, at man agtede at anlægge retssag, men senere bestemte Forbundet, at der ikke skulle anlægges retssag, da man efter nærmere overvejelse fandt, at sagen ikke kunne vindes. Klageinstansen tog Forbundets afgørelse til efterretning, idet man udtalte, at det var tvivlsomt, om sagen kunne vindes, men Klageinstansen henledte opmærksomheden på nyere teori på dette område. Denne teori tilgodeser formentlig i højere grad end tidligere borgerens interesser i forhold til det offentlige. Forbundet havde imidlertid erkendt, at klageren med rette havde fået den opfattelse, at der blev anlagt retssag. Forbundet havde i den anledning udbetalt en kompensation på 5.000 kr., og Klageinstansen, der fandt dette passende, foretog sig ikke videre i sagen. 15

14-2006 FOA, Århus indklaget. Klage over utilstrækkelig bistand i forbindelse med afskedigelse. En dagplejer faldt under sit arbejde den 19. maj 2005 og sprængte en sene i sin skulder. Hun arbejdede indtil den 2. august, men på grund af manglende kapacitet i sygehusvæsnet blev hun først opereret den 21. september og startede den 3. november med genoptræning. Den 6. december blev hun indkaldt til et møde. Hendes tillidsrepræsentant var tilstede og var ikke bekendt med, at der kunne være tale om en arbejdsskade. Dette blev derfor ikke anført under mødet. I januar 2006 blev klageren herefter afskediget med 6 måneders varsel. Allerede i november havde hun overfor sin sikkerhedsrepræsentant rejst spørgsmål om erstatning for arbejdsskade. Sikkerhedsrepræsentanten havde bistået hende med at udfærdige beskrivelsen af hændelsesforløbet vedrørende skaden, men foretog sig herefter ikke videre i sagen. Arbejdsgiveren anmeldte skaden som en arbejdsskade i januar 2006. Klageinstansen stillede sig uforstående overfor, at man ikke på et tidligere tidspunkt blev opmærksom på, at klagerens sygefravær kunne skyldes en arbejdsskade. Et enkelt spørgsmål om, hvordan skaden var opstået, kunne have afklaret dette. Afdelingen havde under sagen oplyst, at man normalt udsender standardbreve, når man fra Forbundet modtager oplysning om, at et medlem påtænkes afskediget. Det gælder dog ikke situationer, hvor afdelingen var bekendt med, at tillidsvalgte allerede var involveret i sagen, og hvor nødvendige oplysninger til brug for sagsbehandlingen allerede var givet til tillidsrepræsentanten. På denne baggrund fandt Klageinstansen, at der var ønskeligt at man fra afdelingens side rettede op den fremgangsmåde, der blev anvendt, således man fremover får en snævrere kontakt med den skadelidte, når der rejses en afskedigelsessag i forbindelse med sygdom. For klagerens vedkommende udtalte Klageinstansen, at det havde været naturligt, at man under mødet den 6. december havde fremhævet, at der var tale om en arbejdsskade, og at det lange sygefravær i høj grad skyldtes sygehusvæsnets manglende kapacitet. Klageinstansen fandt, at klageren ikke havde fået den behandling, som hun som medlem af FOA kunne forvente, og tilkendte hende en kompensation på 25.000 kr. 16

STATISTISK OVERSIGT Klagernes fordeling på kvinder, mænd, faggruppe Antal klager kvinder mænd Gruppe Klager i alt I alt 19 4 0 23 Klagernes fordeling på faggrupper Dagplejer 2 EDB-underviser 1 Hjemmehjælper 1 Hjemmevejleder 1 Køkkenmedhjælper 1 Omsorgsmedhjælper 2 Pedel 1 Plejer 1 Pædagogmedhjælper 2 Skolebetjent 1 Social- og sundhedsassistent 3 Social- og sundhedselev 1 Social- og sundhedshjælper 3 Sygehjælper 3 I alt 23 17

Afgørelser fordelt på forbund, afdelinger, a-kasse *) Medhold Med og uden erstatning FOA Forbundet 1-m Delvis Ikke med- Hold Afvist Videresendt til OAA Afdelinger Esbjerg 1 Frederikshavn 1 1 Hobro 1 Holbæk 2 Horsens 1 Lillebælt 1-m Odense 1 PMF afd. 1 1 PMF Himmerland nu FOA Aalborg 1 Silkeborg 1-u Sønderjylland 1-m Sydsjælland 1 Tønder 1-m Århus 1-m 1 OAA Hovedledelsen 1 Aalborg lokalenhed 1 København lokalenhed 1 LFS lokalenhed 1-m Roskilde lokalenhed 1-m Århus lokalenhed 1 I alt 24 8 3 13 0 0 *) Når summen af fordelingen af klager overstiger 23 er det begrundet i, at flere medlemmer har indklaget både Forbund og den lokale FOA afdeling/oaa Hovedledelsen / den lokale OAA-enhed i samme sag. 18

Klagernes fordeling på forbund, afdelinger, a-kasse *) Antal Forbund Afdelinger a-kasse Politisk I alt 24 1 18 6 0 *) Når summen af fordelingen af klager overstiger 23, er det begrundet i, at flere medlemmer har indklaget både Forbund og den lokale FOA afdeling/oaa Hovedledelsen / den lokale OAA-enhed i samme sag. 19

Retningslinier for FOA s KLAGEINSTANS * godkendt af FOA hovedbestyrelse den 11. februar 2003. 1. Formål Formålet med en klageinstansordning er at sikre det enkelte medlems rettigheder i FOA og OAA. Bemærkning: Det er præciseret, at dommeren omfatter både forbund (inkl. Afdelinger, klubber mv.) og arbejdsløshedskasse. 2. Område Dommeren behandler sager fra medlemmer over sagsbehandling og afgørelser, som angår medlemmets individuelle, personlige rettigheder. Bemærkning: Der skal være tale om et medlems konkrete sag, som sagsbehandles af FOA og OAA som led i den service, der ydes overfor medlemmer. Undtaget er sager af egentlig politisk karakter samt sager, der er omfattet af andre klagemuligheder. Bemærkning: Ved sager af politisk karakter tænkes på FOA s almindelige virke som interesseorganisation for kollektive rettigheder, eks. OK-forhandlinger og andre forhandlinger vedrørende generelle ansættelsesvilkår samt det generelle politiske og fagpolitiske arbejde (medlemskab af LO, internationalt arbejde mv.). Det er ikke meningen, at dommeren skal afløse afgørelser efter lovgivningen, som kan ankes, f.eks. ankesager til DfA eller lignende. Medlemmet skal være gyldigt medlem af FOA, når sagen opstår. På begæring af FOA kan dommeren behandle sager, selv om der ikke foreligger klage fra et medlem. 20