Baggrundsmateriale: Temadrøftelse i Socialudvalget om misbrug hos unge

Baggrundsmateriale: Temadrøftelse i Socialudvalget om misbrug hos unge Socialforvaltningen Aarhus Kommune Dato den 26. Maj 2014 Sagsnummer: 14/015239 1

1. Indledning At drikke, ryge hash eller tage stoffer betegnes som en risikoadfærd. Med det menes adfærd, der indebærer en ikke ubetydelig risiko for, at man skader sig selv og/eller andre. Skaderne kan være af psykisk, fysisk og/eller social karakter. Der kan være tale om skader der indtræffer her-og-nu og/eller som først viser sig på længere sigt. Konsekvenserne ved misbrug kan være store for den enkelte unge. Misbrug rammer på alle områder af livet, både fysisk, psykologisk, mentalt og socialt. Den unge kan droppe ud af uddannelse, miste arbejde, miste venner, opleve at familien siger fra, blive ensom eller ende i kriminalitet. En vis grad af risikoadfærd er en naturlig del af de unges identitetsdannelse og har en vigtig funktion som markør for tilknytningen til forskellige fællesskaber. Det er forventeligt, at de fleste unge vil afprøve forskellige former for risikoadfærd, herunder brug af rusmidler, og at dette sker i en orientering mod fællesskabet, som i ungdomsårene har en altafgørende betydning for de unges handlinger og prioriteringer. Afhængig af de beskyttelses- og risikofaktorer, der omgiver den enkelte unge, vil et sådant brug af rusmidler kunne udvikle sig til et egentligt misbrug, der skaber vedvarende skader i den unges liv. Unge med et problematisk brug af rusmidler udgør et særligt problem i arbejdet med unge både ud fra et undervisnings/lærings-, trivsels- og sundhedsmæssigt perspektiv. For mange unge vil et problem med rusmidler nemlig være blot ét af flere sociale problemer. Det kan derfor være svært at vurdere, om rusmidler er årsag eller virkning i forhold til andre problemer hos den unge, hvilket også er tilgangen i det sociale arbejde med den unge.. Materiale fra Center for Rusmiddelforskning peger på, at den mest massive risikofaktor i relation til udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler er udbrændthed, og at unge, der er i størst risiko for at udvikle et misbrug typisk er unge, der kun magter at have sig selv i fokus og som har ringe selvtillid/tro på egne evner. Netop derfor er det vigtigt at se indsatsen i forhold til unges misbrug i et helhedsorienteret perspektiv som et kontinuum fra de generelt forebyggende til de behandlingsmæssige tilbud. Materialet omhandler unge i aldersgruppen 15 til 30 år. Ungdomscentret tilbyder behandling til gruppen af 15 18-årige. Center for Alkoholbehandling og Center for Misbrugsbehandling tilbyder behandling til voksne dvs. over 18-årige. Rusmidler omfatter alkohol, hash, amfetamin, kokain og ecstasy (centralnervestimulerende stoffer) de rusmidler, der oftest bruges af denne gruppe med hovedvægt på alkohol og hash. 2. Fakta Unges brug af rusmidler Sundhedsstyrelsen udgiver jævnligt rapporter om narkotikasituationen i Danmark 1, hvori de vigtigste tendenser om narkotikamisbrug er beskrevet. Seneste rapport er fra 2013 og dækker målgruppen 16-44 år. Af rapporten fremgår det, at afprøvning af stoffer typisk er et ungdomsfænomen, og at de fleste ikke fortsætter brugen ud over ungdomsårene. Rapporten beskriver undersøgelser, der omfatter hele befolkningen, og som viser, at det eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen 16-19 år, og at meget få prøver stoffer første gang efter 20-års alderen. Det er endvidere langt hen ad vejen de samme unge, som udsætter sig for de forskellige former for risikoadfærd. Undersøgelser dokumenterer, at det ofte er de samme unge, som har et stort alkoholforbrug, et daglig brug af tobak, og som ryger hash. Ligeledes ses en sammenhæng mellem at have brugt hash og have brugt et eller flere andre illegale stoffer. 1 Narkotikasituationen i Danmark 2013, Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA (Sundhedsstyrelsen, 2013) 2

Procent Procent Af Sundhedsstyrelsens rapport fremgår det endvidere, at det eksperimenterede brug af hash og illegale stoffer ligger forholdsvist højt i Danmark, men at der fra 2000 til 2013 ses en stadig mindre udbredelse af de illegale stoffer såsom amfetamin, kokain og ecstasy i befolkningen også blandt de unge, hvor udbredelsen er størst. Mens 8 % af de unge under 25 år i 2000 angav at have et aktuelt forbrug af de illegale stoffer foruden hash, gjaldt dette for 4 % i 2013 altså en halvering. Denne positive udvikling gælder dog ikke for hash, hvor udbredelsen var nogenlunde stabil fra 2000 til 2010, men som fra 2010 til 2013, er steget en smule. 19 % af de unge under 25 år angav at have et aktuelt brug af hash i 2010, mens dette var steget til 24 % i 2013. Ser man på stofferne enkeltvis, synes brugen af kokain at være på samme niveau som i 2010, hvilket er særlig positivt, da brugen af kokain som det eneste stof var stigende op igennem nullerne. Hash er stadig det mest udbredte stof. Langt færre har brugt amfetamin og kokain, mens endnu færre igen har brugt psilocybinsvampe og ecstasy. Den positive faldende tendens i det eksperimenterende brug af illegale stoffer ses også blandt de helt unge. På trods heraf registreres dog flere forgiftninger på landets skadestuer. Antallet af registrerede forgiftninger som følge af illegale stoffer topper i 2012 med 2028 registrerede henvendelser, og det må antages, at der er tale om en minimumsopgørelse. Stigningen i forgiftninger de senere år ses især blandt de ældre over 30 år. Fra 2011 til 2012 ses dog en særlig stigning af forgiftninger blandt de 20-24 årige en stigning fra 348 til 439 i de pågældende år. Blandt de yngre ses typisk forgiftninger med hash og centralstimulerende stoffer, mens forgiftninger med opioider og blandinger med flere stoffer hyppigst forekommer blandt de ældre. I forhold til situationen i Aarhus fremgår det af nedenstående figur, at der er sket et væsentligt fald i aarhusianske skoleelevers alkoholforbrug. Udviklingen bekræftes af nationale undersøgelser. Figur 1: Alkoholforbrug blandt unge i Aarhus Aldrig været fuld Fuld mere end 10 gange 100 80 60 40 20 0 2009 2013 35 30 25 20 15 10 2009 5 2013 0 Kilde: Aarhus Kommunes trivselsundersøgelse i grundskolen, udvikling fra 2009-2013 3

Der er ikke Aarhus-tal for hashforbruget, men data for hele Danmark viser, at den faldende tendens i alkoholforbruget blandt de helt unge (15-16 år) går igen, når det gælder hash, jf. figur 2. For de lidt ældre unge (16-24 år) ses dog en svag stigning. Figur 2: Unges brug af hash 50 40 30 20 10 0 Prøvet hash nogenside (i procent) 2007 2011 15-16 årige 16-24 årige Sundhedsstyrelsen, Narkosituationen i Danmark, 2013 12 10 8 6 4 2 0 Prøvet hash sidste måned (i procent) 2007 2011 15-16 årige 16-24 årige Interventionskrævende misbrug Center for Rusmiddelforskning har i 2012 gennemført en større undersøgelse med 4500 unge. Undersøgelsen havde til formål at estimere antallet af unge, der har udviklet et så stort misbrug af alkohol og stoffer, at de har brug for en adfærdsændrende hjælp (intervention). Interventionskrævende skal her ikke ses som behandlingskrævende, men derimod kan interventionen spænde over en bred vifte af indsatser fra tidlig indsats og hjælp til den unge ift. håndtering af misbruget fx i regi af skole, uddannelse m.m. til egentlig misbrugsbehandling. Figur 3: Interventionskrævende misbrug 1,8% Unge (15-24-årige) i Danmark med interventionskrævende misbrug 6,2% 11,6% 10,2% 8,5% 15 år 16 år 17 år 18 år 19-24 år Kilde: Undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling, 2012 Center for Rusmiddelforsknings definition af interventionskrævende misbrug: Alkohol: 35 genstande for mænd og 28 genstande for kvinder på en typisk uge inden for det seneste år Stoffer: 8 dages forbrug af illegale stoffer på en måned Unge, der har oplevet større konsekvenser af misbruget 6 gange i løbet af et år fx fravær fra skole/arbejde, konflikter med venner, psykiske problemer mm., hører også under definitionen. Tallene fra undersøgelsen viser, at en forholdsvis stor andel af de unge vurderes at have behov for hjælp for at kunne ændre adfærd i forhold til alkohol og stoffer. 4

Hvis man antager, at tallene fra undersøgelsen kan overføres til Aarhus-forhold, kan man på baggrund af befolkningsdata estimere antallet af unge med interventionskrævende misbrug i Aarhus - se tabel 1. Tabel 1: Estimeret antal unge med interventionskrævende misbrug i Aarhus, 2014 15 år 16 år 17 år 18 år 19-24 år 15-24 år Unge i Aarhus i alt 3.349 3.400 3.430 3.732 46.415 60.326 Andel med interventionskrævende misbrug 60 211 398 381 3.945 4.995 Kilde: Simpelt estimat på baggrund af befolkningsdata for Aarhus Kommune pr. 1. januar 2014, Danmarks Statistik, 20.5.2014 Estimatet peger på, at ca. 4.995 unge i alderen 15-24 år i Aarhus har behov for hjælp for at ændre deres adfærd ud fra Center for Rusmiddelforskning definition. Tallet indikerer, at der er en bredere gruppe af unge, som har et problematisk forhold til alkohol og stoffer. Undersøgelsen fra Center for Rusmiddelforskning viser endvidere, at behandlingssystemet har svært ved at nå de unge, og de vurderer at højst ca. 25 procent af de unge får en eller anden form for hjælp for deres stofmisbrug. For unge med alkoholproblemer er det færre som vurderes at modtage hjælp 2, hvilket kan skyldes at alkohol i højere grad er normaliseret i ungekulturen og blandt forældre og fagpersoner. Konsekvenserne af misbrug Konsekvenserne ved misbrug kan være store for den enkelte unge. Misbrug rammer på alle områder af livet, både fysisk, psykologisk, mentalt og socialt. Den unge kan droppe ud af uddannelse, miste arbejde, miste venner, opleve at familien siger fra, blive ensom eller ende i kriminalitet. Det kan også nævnes, at ungdomskriminaliteten generelt er faldende i Aarhus Kommune, dog undtaget sigtelser efter lov om euforiserende stoffer, hvor antallet af sigtelser for under 18-årige steget fra 48 sigtelser i 2009 til 71 sigtelser i 2013. 3. Aarhus Kommunes indsatser I det følgende beskrives kort almenområdets generelle indsats ift. unge og rusmidler, efterfulgt af en kort gennemgang af de indsatser i Socialforvaltningen, der er specifikt målrettet unges misbrug. Der medtages ikke tilbud, der også rummer unge med misbrug, men som adresserer en bredere målgruppe og indsats. 3.1 Unge under 18 år Almenområdet Den generelle forebyggende indsats ift. unges brug af rusmidler finder sted i grundskolen og fritidsungdomsskoleområdet, jf. Aarhus Kommunes strategi for forebyggelse af mistrivsel og risikoadfærd. SSP tilbyder forløb om Social Pejling til alle 5. Klasser og deres forældre 3 samt Samtale Mellem Generationer i 7. Klasse 4. Det er desuden op til den enkelte skole eller fritidstilbud, hvordan de tilrettelægger den forebyggende undervisning samt beredskab til håndtering af bekymring for rusmiddelproblemer. Ift. ungdomsuddannelser generelt tilbyder Folkesundhed (Sundhed og Omsorg) indsatser til tobaksforebyggelse. Derudover har Center for Misbrugsbehandling sammen med Ungdomscentret en fremskudt rådgivning på flere ungdomsuddannelser i Aarhus. Indsatsen har særlig fokus på unge under 18 år. 2 Undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning Unge der misbruger rusmidler - hvor mange, behov, behandling, stofforbrug efter behandling, 2012 3 Social pejling er en indsats, som arbejder med unges og forældres opfattelse af, hvor udbredt f.eks. alkohol og hashrygning er. Forkerte opfattelser kan betyde, at mange børn og unge kaster sig ud i risikoadfærd f.eks. ift. alkohol og hash i et forsøg på at passe ind. 4 Samtale mellem Generationer er et trivselsfremmende tiltag, som med arrangementer på f.eks. skoler understøtter dialoger mellem forældre, elever og lærere omkring blandt andet alkohol og misbrug. 5

Ungdomscentret Tabel 2: Antal unge (under 18 år) i behandling på Ungdomscentret År 2010 2011 2012 2013 Rusmiddelteamet 69 64 66 71 MST SA 10 24 22 I alt 69 74 90 93 Rusmiddelteamet Rusmiddelteamet arbejder ud fra en helhedsorienteret og koordinerende tilgang, og derfor omfatter behandlingsarbejdet også fokus på og støtte til de unge i forhold til skole/uddannelse, bolig, fysisk- og psykisk helbred og sociale forhold. Et behandlingsforløb består af samtaleforløb med den unge, tæt samarbejde med forældrene samt koordinering med andre relevante indsatser, der kan understøtte den unges behandlingsforløb. Et forløb varer i gennemsnit et år. Rusmiddelsteamet lever op til behandlingsgarantien. Der er følgende ydelser: Åben information og rådgivning til unge og forældre Faglig udredning og vurdering herunder muligheden for psykologiske tests Behandlingsforløb Forældrekurser MST SA (Substance Abuse) Indsatsen bygger på den almindelige familieorienterede MST-indsats, hvor familiens relationer styrkes, og forældrene sættes i stand til at sætte rammer og håndtere konflikter med den unge, og hvor der desuden sættes særligt fokus på de individuelle årsager til misbruget hos den unge. Det tilsigtes desuden, at den unge er beskæftiget med skole eller arbejde, har sunde kammeratskaber og deltager i positive fritidsaktiviteter. Forløbet er kort og intensivt, og spænder som regel over 3-5 måneder. I indsatsperioden mødes MSTterapeuten med den unge og familien 2-3 gange ugentligt, og der holdes løbende kontakt via telefon, sms og email. Terapeuterne kan træffes døgnet rundt, og familierne kan derfor altid få kontakt til et kendt ansigt, som kan rådgive og vejlede. Hotspot Socialforvaltningens kontaktskabende indsats ift. til unge mellem 12 og 18(23) år i de udsatte boligområder hører under HotSpots gadeplansindsats. Her varetages den opsøgende og brobyggende indsats både i forhold til grupper og individuelle unge. Ift. unge med misbrug arbejdes der med afdækning af rusmiddelproblematik, motivation til reducering eller ophør af rusmiddelbrug samt brobygning til behandling. Center 10 Ungdomscentret indgår i samarbejde med Center for Rusmiddelforskning (CfM) i et forskningsprojekt under Nordisk Velfærdscenter, hvor der sættes fokus på tidlig indsats i forhold til udsatte unge i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. I et videre samarbejde mellem Ungdomscentret, Center 10, Midtbyklubben og CfM sættes der i foråret 2014 fokus på de elever, der erklæres ikke uddannelsesparate, som tilbydes rådgivning, afklaring og støtte. 4.2 Unge over 18 år 4.2.1 Center for Misbrugsbehandling Målgruppen i alderen 18-30 år har gennem de seneste år tegnet den største tilgang i Center for Misbrugsbehandling (CFM). Størstedelen i målgruppen har hash som hovedstof, mens en betydelig mindre del af gruppen har CNS som hovedstof. Primo maj 2014 er der indskrevet 99 borgere mellem 18 og 25 år og 79 borger 6

mellem 26 og 30 i CFMs Behandlingsafdeling. Dette svarer til ca. 30 % af den samlede målgruppe indskrevet i afdelingen på nuværende tidspunkt. Kønsmæssigt fordeler gruppen sig med ca. 75 % mænd og 25 % kvinder. CFM arbejder i forhold til størstedelen af de 18-30 årige inden for rammerne af ophør og reduktion. For en mindre del af målgruppen vil der være tale om stabilisering og mere interventionskrævende indsatser (herunder substitutionsbehandling). Der er et helhedsorienteret fokus i indsatsen for de unge der indebærer, at der eksempelvis sikres psykiatrisk udredning, hvor det skønnes relevant, at misbrugsbehandlingen bidrager l at fastholde brugerne i arbejde/uddannelse mm. CFM er i gang med en større ydelsesomlægning. I denne proces etableres der en ungeindsats rettet mod aldersgruppen 18-30 år. Indsatsen vil både omfatte ambulant individuel behandling og gruppebehandling. Ungeafsnittet vil blive fysisk adskilt fra de resterende afdelinger, så de unge ikke konfronteres med centerets øvrige målgrupper. De nedenfor beskrevne tilbud vil være forankret i det nye ungeafsnit. Udgående indsats: rådgivning og tidlig opsporing CFM har de seneste år haft fremskudt rådgivning på flere ungdomsuddannelser i Aarhus. Indsatsen foregår i et samarbejde med Ungdomscenteret, som har særlig fokus på unge under 18 år. Indsatsen på ungdomsuddannelserne ligger fint i tråd med 6 by samarbejdet og de politiske prioriteringer på området, som peger på tidlig opsporing som helt essentielt. Indsatsen har karakter af rådgivning. Er der behov for decideret behandling, indskrives den unge i behandling på centeret. En fremskudte behandler søger at motivere de unge til at søge behandling i centeret, såfremt det vurderes relevant. Det har stor betydning for de unge, at de mødes på hjemmebane, hvorfor en stor del af den fremskudte behandlers tid bruges på at opbygge en relation. Oftest opfatter de unge ikke sig selv som misbrugere og har svært ved at se sig selv i en behandlingsmæssig sammenhæng på et rusmiddelcenter. For en stor del af gruppen ender rådgivningen ikke med en henvisning til centeret, men med stofrådgivning. Der er plan om at etablere en anonym rådgivning primært for den unge målgruppe. Tilbuddet skal ligge et andet sted end centerets tilbud på Sumatravej. Forventning til at oprette et anonymt tilbud er at ramme en gruppe, CFM ellers ville have svært ved at få fat i. Dette er der gode erfaringer med i andre byer. Hashbehandling En større andel af centrets yngre målgruppe indskrives i hash grupper. Hashgruppe behandling er et manualbaseret koncept med 12 moduler, hvor der er indlagt rygestop mellem 4. og 5. modul. De foreløbige opgørelser tegner et billede af at op mod 85 % udskrives fra behandling i hash gruppe med et reduceret forbrug eller som stoffrie (hvoraf sidstnævnte gruppe er den største). Individuel hashbehandling følger samme koncept som hashgrupper. Der er indført en behandlingsgaranti, der skal sikre, at alle borgere, der har problemer med stofmisbrug, får et gratis behandlingstilbud indenfor fjorten dage. CfM opholder behandlingsgarantien. CFM deltager frem mod 2018 i projektet Metodeprogram under Socialministeriet sammen med 8 andre kommuner. Metodeprogrammets målgruppe er 18-25 år. Formålet med programmet er dels at styrke det metodiske og systematiske arbejde i den kommunale stofmisbrugsbehandling og fremme anvendelsen af behandlingsmetoder i stofmisbrugsbehandlingen, der har dokumenteret effekt i forhold til de enkelte målgrupper, dels at afprøvning af både den primære behandling og opfølgningsbehandling sker som led i en helhedsorienteret indsats, så der skabes sammenhæng i de indsatser, der tilbydes målgruppen. Den helhedsorienterede og sammenhængende indsats indebærer, at der finder et tæt samarbejde sted mellem de behandlingscentre, der er involverede i projektet og andre relevante aktører og myndighedsafdelinger i 7

lokalområdet, herunder børne- og familieafdelinger og jobcentre. Metodeprogrammet har en målsætning om at kunne udskrive langt flere unge som stoffrie eller med et reduceret forbrug, end man ser i dag på landsplan i den ambulante individuelle behandling, hvor procentandelen ligger mellem 20-25 %. Opfølgningsbehandling og tilbagefaldsforebyggelse International forskning peger på at positive behandlingsresultater kan forlænges af opfølgningsbehandling. CFM har derfor iværksat forsøg med systematisk opfølgningsbehandling for centerets hashgrupper. Sigtet er at der skal laves opfølgningsbehandling for centerets samlede målgruppe. CFM driver og/eller samarbejder om driften af følgende tilbagefaldsforebyggende tiltag Madam Grøn er centerets stoffrie café, som den yngre målgruppe kan benytte i forlængelse af behandlingen. Cafe Tumling er et tilbagefaldsforebyggende tiltag for yngre mødre, som enten tidligere har været i behandling hos CFM eller været tilknyttet Familieambulatoriet i Region Midt. FRISE 5 herunder Selvhjælp Aarhus, har modtaget støttet til at afprøve konceptet SMART recovery til selvhjælpsgrupper for tidligere stofmisbrugere i dansk kontekst. Der oprettes en selvhjælpsgruppe udelukkende for de unge. Samarbejdet mellem CFM, Kirkens Korshær og BEF er, at borgere (primært unge med hash som hovedstof), som har været i misbrugsbehandling i CFM, og for hvem det er relevant, knyttes til en aktiveringsindsats i Kirkens Korshær. Al evidens peger på, at der er langt større mulighed for at fastholde stoffrihed for de borgere, der får kontakt til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. 4.2.2 Center for Alkoholbehandling Center for Alkoholbehandling (CfA) har aktuelt indskrevet 49 aktive borgere mellem 18 og 30 år, svarende til 13,9 % af den samlede gruppe aktive borgere. Behandlingen i Center for Alkoholbehandling tager afsæt i de metoder og tilgange, som på nuværende tidspunkt er de bedst dokumenterede. CfA laver alkoholbehandling med baggrund i motiverende samtaler, kognitive metoder, familieorienteret alkoholbehandling, recoveryorienteret tilgang samt medicinsk behandling af abstinenser og trang. Det overordnede mål med behandling er, at borgeren bliver i stand til at ændre sit forhold til alkohol for at opnå et bedre liv fysisk, psykisk, socialt og familiemæssigt. Behandlingen foregår i et samarbejde med borger og pårørende og vil ofte også omfatte inddragelse af andre professionelle. Behandlingstilbud CfA tilbyder faseopdelt behandling, flexbehandling og rådgivningssamtaler. Behandlingen kan både foregå som individuel behandling og som gruppeforløb. CfA vil iværksætte en undersøgelse af behov og ønsker blandt 18 til 30-årige borgere i relation til alkoholbehandlingen. Undersøgelsen skal afdække, om der er behov for at oprette en behandlingsgruppe målrettet ungegruppen. Derudover arbejder man med udvikling af en generel strategi for synliggørelse af centrets tilbud, herunder centrets synlighed og tilgængelighed overfor unge med alkoholproblemer. Der er indført en alkoholbehandlingsgaranti, der skal sikre, at alle borgere, der har problemer med alkohol, får et gratis behandlingstilbud indenfor fjorten dage. CfA opholder behandlingsgarantien. 5 Paraplyorganisation for landets lokale frivilligcentre og selvhjælpsprojekter. 8

5. Udfordringer i forhold til unge med misbrug Forskningen peger på en række udfordringer i forhold til unge med misbrug blandt andet: at mange unge med interventionskrævende misbrug ikke opsøger behandling eller anden hjælp at centrale risikofaktorer i forhold til unge og stofmisbrug er: tidlig debut, forbrugets størrelse/intensitet før behandlingsstart, eksklusion fra det traditionelle uddannelsessystem, ustabile familieforhold samt netværk/venner, som også har et forbrug at misbrugets varighed før behandling iværksættes påvirker omfanget af sociale, fysiske og psykiske problemstillinger som følge af misbruget. Der betyder også, at den intervention, der skal iværksættes over for borgere med langvarigt misbrug, er betydeligt mere omfattende og væsentlig mere kompleks samtidig med, at den positive effekt af indsatsen er mindre. Udfordringer i forhold til at nå de unge Udfordringen med at få de unge til at søge hjælp for deres misbrug bunder et kompleks samspil mellem forskellige faktorer og mekanismer: de unge overvejer sjældent at søge professionel hjælp til misbrugsproblemer; de færdes i miljøer hvor fx hash er normaliseret. Dette er en særlig udfordring i de udsatte boligområder i Aarhus og øger risikoen for en større grad af normalisering omkring fx hashrygning, hvilket kan gøre det endnu vanskeligere for de unge at erkende deres hjælpebehov de unge søger alternative fællesskaber med baggrund i eksklusion fra skole og fritidsmiljø de unge bruger rusmidler til at holde alvorlige forældrekonflikter, mistrivsel og andre sociale belastninger på afstand de unge bruger rusmidler til at dæmpe symptomer på ikke diagnosticerede og/eller ubehandlede psykiske vanskeligheder De unge har fordomme om personer, der går i misbrugsbehandling De unge har fordomme om, hvad misbrugsbehandling indebærer Udfordringer ift. forebyggelse og tidlig opsporing Netop på grund af ovenstående er det en forebyggelsesmæssig udfordring at nå de unge, inden de får er omfattende misbrug, der påvirker deres liv i væsentlig grad. Her er det en udfordring at sikre, at fagpersoner og forældre har den nødvendige viden om misbrug, dels i form af fakta, dels viden om hvilke tilbud, der findes, og hvilke roller de forskellige parter har i en helhedsorienteret indsats omkring den unge, og dels for at sikre tidlig indgriben. Udfordringer i forhold til behandlingsindsatsen Det er en grundlæggende udfordring i misbrugsbehandlingen, at det er svært at fastholde brugerne i behandling, så deres planlagte behandling gennemføres. Dette gør sig også gældende for de unge. Der er således ofte stort frafald i behandlingen. For den del af målgruppen, som har tungere sociale problemer, skaber involveringen af mange kommunale enheder og aktører i de forskelligartede sociale indsatser et behov for en koordineret indsats, hvilket kræver en særlig opmærksomhed blandt alle aktører. Internationale og nationale undersøgelser viser, at op mod 75 % af stofmisbrugerne har psykiske lidelser. Forskning har endvidere påvist, at misbrugere med en psykisk lidelse ikke i samme grad profiterer af misbrugsbehandlingen, hvis ikke de sideløbende/samtidigt modtager behandling for deres psykiske lidelser. CfA og CFM har egen psykiater og kan sætte forholdsvis hurtigt ind med en psykiatrisk udredning. Dog er det stadig vigtigt at sikre brobygning til behandlingspsykiatrien. Ungdomscentret og Børn og Unge psykiatrien har i desuden i fællesskab sat fokus på dobbeltdiagnoser med henblik på sammen at blive klogere på, hvordan der kan arbejdes med disse unge. Temaet vil blive et fokuspunkt i sundhedsaftalen med Region Midtjylland, og der arbejdes på at få et projekt med BUC som prøvehandling ift. sundhedsaftalen. 9

Udfordringer i forhold til synlighed og tilgængelighed Manglende synlighed af de kommunale misbrugsbehandlinger er en væsentlig barriere i relation til at få flere unge til at henvende sig De kommunale tilbud om misbrugsbehandling favner en stor og broget målgruppe. Mange unge har som allerede nævnt svært ved at se sig selv i en behandlingsmæssig sammenhæng, herunder også at se sig selv som værende en del af den målgruppe, som misbrugsbehandlingerne også betjener fx borgere med et årevist misbrug, der har sat tydelige spor. Den meget brede målgruppe kan indirekte have betydning for misbrugsbehandlingernes tilgængelighed 10