20. oktober 2008 SAMMENFATNING Revideret Fælleserklæring 2008 om Beskyttelsen af Vadehavet Indledning Den oprindelige Fælleserklæring om Beskyttelsen af Vadehavet, der var udgangspunkt for oprettelsen af Det Trilaterale Vadehavssamarbejde mellem Danmark, Tyskland og Nederlandene, blev underskrevet i 1982. Erklæringen har sidenhen udgjort et godt grundlag for Samarbejdet, og Vadehavet nyder bl.a. derfor i dag godt af en beskyttelse og en bæredygtig forvaltning på et niveau, som er uden fortilfælde for lignende grænseoverskridende vådområder i Europa. Den nye sammenhæng Siden underskrivelsen af Fælleserklæringen i 1982 er der sket mange miljømæssige, politiske, økonomiske og sociale ændringer, som har haft betydning for området og samarbejdets udvikling. Dette har betydet, at Fælleserklæringen fra 1982 gradvist er blevet forældet og ikke længere er tidssvarende som udgangspunkt for understøttelsen af Samarbejdet. Af særlig betydning kan nævnes: De opnåede resultater samt erkendelsen af et fortsat behov for beskyttelse af Vadehavet, især i forhold til at bevare økosystemets vidtstrakte - og i høj grad uforstyrrede - natur og skønhed, samt indsatsen mod fortsat tab af den biologiske mangfoldighed. Omfanget af lovgivningsmæssige bindinger især i forhold til EU-lovgivningen. Forpligtelser som konsekvens af landenes tiltrædelse af internationale konventioner især biodiversitets- og ramsarkonventionerne. Indførelse af forvaltningsprincipper med udgangspunkt i natur- og miljøbeskyttelsen. Den øgede videnskabelige dokumentation i omfang og hastighed af klimaændringerne - samt tilhørende havspejlsstigning. Den stadig større anerkendelse af landskabs- og kulturarvens betydning som en integreret del af områdets identitet. Den øgede indsats i bevidstgørelsen af offentligheden og udviklingen af undervisningsprogrammer for skoleelever f.eks. den internationale vadehavsskole. Tilskyndelsen til en fornuftig udnyttelse af de naturlige ressourcer og fremme af en udvikling på et bæredygtigt grundlag. Overdragelsen af statslige ansvarsområder til regionale og lokale myndigheder. Samfundets stigende interesse for natur- og miljøspørgsmål samt behovet for at inddrage berørte parter i relevante beslutningsprocesser. Øgede muligheder for international medfinansiering af projekter. 1
Evalueringen af Det Trilaterale Vadehavssamarbejde i 2007-08 Bl.a. i erkendelse af ovenstående besluttede man på Den 10. Regeringskonference om Vadehavet i 2005 at evaluere Vadehavssamarbejdets indhold og organisationsstruktur. Evalueringen har synliggjort behovet for at skabe afklaring om Samarbejdets fremtidige strategi og styring af Samarbejdet samt udforme en ny Fælleserklæring, der kan danne grundlag for samarbejdets nuværende og fremtidige behov. På denne baggrund blev det besluttet at revidere Fælleserklæringen om Beskyttelsen af Vadehavet fra 1982. Hovedforskelle mellem 1982- og 2008 erklæringerne Den reviderede vadehavserklæring vil ikke ændre samarbejdets ånd eller retlige status. Det forbliver et ikke retlig bindende samarbejde mellem regeringerne i de tre lande. 1982-Erklæringen: Anerkendte Vadehavets biologiske, landskabsmæssige og videnskabelige betydning og dets behov for beskyttelse. Erklærede landenes intentioner om at ville rådføre sig med hinanden med henblik på at koordinere aktiviteter og foranstaltninger - samt at styrke og udvide kontakten mellem deres administrationer. Lagde særlig vægt på beskyttelsen af raste- og yngleområder for sæler og trækfugle. Identificerede specifikke internationale, retlige virkemidler. 2008-Erklæringen: Genbekræfter Vadehavets biologiske, landskabsmæssige og videnskabelige betydning og dets behov for beskyttelse. Bemærker sig Samarbejdets hidtidige resultater. Anerkender, at der i dag er et omfattende system af nationale og internationale lovgivningsmæssige forhold, der har indflydelse på beskyttelsen af Vadehavet. Fremhæver nogle af de væsentligste, fremtidige udfordringer: heriblandt det fortsatte og alvorlige pres, som den biologiske mangfoldighed er underlagt, effekten af klimaændringer og havspejlsstigningen, samt bevarelse af de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Identificerer det grundlæggende behov for aktiv støtte fra og inddragelse af offentlige og private sektorer, NGO er og borgerne i den fremtidige forvaltning af området. Anerkender den stigende opmærksomhed på landskabernes værdier og kulturarvens betydning. Genbekræfter Det Vejledende Princip for Naturbeskyttelsesområdet og med rettesnor i Forsigtighedsprincippet og artikel 6 i habitatsdirektivet. Opstiller en vision og målsætninger for Samarbejdet. Identificerer anvendelsen af integreret kystzoneforvaltning (ICZM). Definerer de geografiske rammer for Samarbejdet. Opstiller nye organisationsstrukturer og ansvarsområder for Samarbejdet. 2
3
Nederlandene Tyskland Danmark FÆLLESERKLÆRINGEN - 2008 OM BESKYTTELSEN AF VADEHAVET Fokus på at imødekomme nuværende og fremtidige udfordringer REGERINGERNE i Danmark, Tyskland og Nederlandene: ERKENDER, at Vadehavet, der omfatter kystområdet fra Den Helder i Nederlandene til Blåvands Huk i Danmark, er et enestående økosystem af global betydning, som sammen med dets kulturlandskaber er et fælles ansvarsområde mellem de tre lande. GENKALDER SIG Fælleserklæringen fra 1982 om at samarbejde om beskyttelsen af Vadehavet, og de mange resultater Samarbejdet har opnået; ikke mindst Vadehavets høje beskyttelsesniveau og bæredygtige forvaltning, som er uden fortilfælde for lignende grænseoverskridende vådområder i Europa. Dette angår især lovgivningsmæssig beskyttelse, harmoniserede målsætninger, fælles politik og forvaltning, integreret overvågning samt dets inddragelse af offentligheden. ER BEVIDSTE OM, at Vadehavets uvurderlige økosystem og dets særegne biologiske mangfoldighed fortjener beskyttelsesforanstaltninger på allerhøjeste, internationale niveau. ER OGSÅ BEVIDSTE OM Vadehavets enestående landskaber og dets kulturarv, der komplementerer områdets naturarv, og om hvilke der har udviklet sig et omfattende samarbejde. ERKENDER, at Vadehavet er et område, hvor folk bor, arbejder og tilbringer deres fritid, og at deres interesser og udnyttelse er en integreret del af den fælles politik. ANERKENDER, at befolkningens sikkerhed ved oversvømmelse skal opretholdes gennem passende kystsikring. BEMÆRKER, at Vadehavet siden Fælleserklæringen i 1982 har nydt godt af omfattende nationale og internationale naturbeskyttelsesforanstaltninger, herunder EU-lovgivningen - navnlig fugle- og habitatsdirektiverne samt vandrammedirektivet. BEMÆRKER ENDVIDERE, at der er behov for yderligere at koordinere og harmonisere staternes indsats for at sikre en effektiv og ensartet udmøntning af disse forpligtigelser. ANERKENDER de fremskridt, der er opnået på andre områder i forhold til beskyttelsen af Vadehavet, herunder udpegningen af en række nationalparker og biosfære-reservater, udpegningen som et Særligt Følsomt Havområde for at skærpe sejladssikkerheden, miljøundervisning samt fremme af en bæredygtig udvikling af Vadehavsregionen. ER OPMÆRKSOMME på de mange nuværende og fremtidige udfordringer i beskyttelsen, naturgenopretninger og at udnyttelsen af Vadehavet sker på et bæredygtigt grundlag - især med 4
fokus på de langsigtede effekter af klimaændringer og havspejlsstigningen samt tabet af den biologiske mangfoldighed. ER OPSATTE på at sikre, at der sker yderligere fremskridt med at genoprette de naturlige økosystemer, forbedre vandkvaliteten, integrere kulturarven og landskabsværdierne samt mindske de negative miljøpåvirkninger som følge af samfundsudviklingen. ANERKENDER behovet for fortsat at forstærke deres indsats i beskyttelsen og bevarelsen af Vadehavet som en økologisk enhed, dets landskaber og kulturarv, samt at fremme integreret kystzoneforvaltning (ICZM). ANERKENDER LIGELEDES det grundlæggende behov for aktiv støtte og inddragelse af alle relevante interessenter i den fremtidige beskyttelse og forvaltning af området. GENBEKRÆFTER deres intention om at styrke det eksisterende samarbejde mellem staterne og om fortsat at forvalte Vadehavet som et sammenhængende økologisk system for at værne om de værdier, der knytter sig til områdets natur-, landskabs- og kulturværdier - til gavn for nulevende og fremtidige generationer. DE TRE STATERS REGERINGER DELER FØLGENDE SYNSPUNKTER: 1. Samarbejdets geografiske område 1.1 For at understøtte deres vadehavssamarbejde har de tre staters regeringer tidligere fastlagt et Samarbejdsområde og inden for dette, et (Natur)beskyttelsesområde. Samarbejdsområdet også benævnt Vadehavsområdet omfatter: - Områder søværts havdiget - eller i områder uden havdige - højeste tidevandslinje og i floderne brakvandsgrænsen. - En offshorezone ud til tre sømil fra den nationalt fastlagte basislinje - eller, hvor Naturbeskyttelsesområdet overskrider de tre sømil - Naturbeskyttelsesområdets offshoregrænse. - Indlandsområder udpeget som ramsar- og/eller EF fuglebeskyttelsesområder. I den danske vadehavsregion omfatter det de inddigede marskområder, som er nationalt udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder og i Slesvig-Holsten fuglebeskyttelsesområderne grænsende op til Naturbeskyttelsesområdet. - Vadehavsøerne Naturbeskyttelsesområdet omfatter: - I Nederlandene: Områderne omfattet af landsplandirektivet for Vadehavet (det såkaldte PKB område). - I Tyskland: Nationalparkerne i Vadehavet samt områderne omfattet af naturbeskyttelsesloven søværts havdiget eller brakvandsgrænsen, inklusiv Dollard-området. - I Danmark: Området omfattet af fredning og vildtreservat Vadehavet 5
1.2 Den nuværende udstrækning af Vadehavsområdet og Naturbeskyttelsesområdet er vist i bilaget til denne Erklæring, og de ansvarlige myndigheder kan fra tid til anden ændre denne. 1.3 Beskyttelsen og forvaltningen af Vadehavsområdet og Naturbeskyttelsesområdet kræver overvejelser i forhold til udefrakommende påvirkninger - og disse skal inddrages i overvejelserne - om nødvendigt. 1.4 For særligt at styrke samarbejdet om landskabsværdier og kulturarven er Vadehavsområdet samt tilstødende (land)områder - som indeholder væsentlige kulturhistoriske interesser blevet afgrænset. Områderne er vist i bilaget til denne Erklæring. 2. Det Vejledende Princip og visionen De deltagende regeringer genbekræfter Det Vejledende Princip for Naturbeskyttelsesområdet nemlig: så vidt muligt at opnå et naturligt og bæredygtigt økosystem, hvori de naturlige processer forløber uforstyrret. Princippet sigter imod: i. at opretholde de frie vandbevægelser, samt kyst- og landdannelseprocesserne, ii. iii. iv. at forbedre vand-, sediment- og luftkvaliteten, at sikre og optimere leveforholdene for dyre- og plantelivet, herunder: a. at bevare Vadehavet som opvækstområde for fiskearter i Nordsøen, b. at beskytte fuglenes fødesøgnings-, yngle-, fældnings- og rasteområder samt sælernes yngle- og rasteområder, herunder at forebygge forstyrrelser i disse områder, c. at bevare strandenge og klitområder, at opretholde landskabernes særegne skønhed, især mangfoldigheden af landskabstyper og det åbne, vidtstrakte landskabsbillede - samt natur- og landskabsopfattelsen. 2.1 I anerkendelse af Det Vejledende Princip s afgørende betydning har regeringerne udformet følgende vision for Vadehavet: Vadehavet er et enestående, naturligt og dynamisk økosystem med en karakteristisk biologisk mangfoldighed, med vidtstrakte, åbne landskaber og med en rig kulturarv, som er til glæde for alle, og - som på bæredygtig vis - er til gavn for nulevende og kommende generationer. For at opfylde visionen vil de deltagende regeringer lade sig vejlede af Forsigtighedsprincippet og artikel 6 i habitatsdirektivet. 6
3. Målsætninger for Samarbejdet 3.1 De deltagende regeringer bestræber sig på: a. at sikre et naturligt økosystem, med dets funktioner og særegne biologiske mangfoldighed, b. at gøre Vadehavet modstandsdygtig over for klimaændringer og andre påvirkninger, c. at bevare landskabsværdierne og kulturarven, d. at sikre en bæredygtig anvendelse som defineret i konventionen om biodiversitet og i habitatsdirektivet, e. at opnå offentlighedens støtte til beskyttelsen af Vadehavet. 3.2 Urimelig svækkelse af lokalbefolkningens interesser og dets traditionelle anvendelser af Vadehavsområdet skal undgås. Enhver brugerinteresse skal afvejes på en rimelig og retfærdig baggrund og med hensyntagen til det overordnede formål for beskyttelsen og den pågældende sag. 4. Indsatsområder for Samarbejdet De deltagende regeringer vil søge at opfylde disse målsætninger gennem: a. at udvikle og gennemføre planer, politikker og projekter, der opretholder og fremmer Vadehavets naturlige- og landskabelige værdier samt kulturarven. b. at koordinere og ensarte forvaltningen, herunder regelmæssigt at opdatere og gennemføre Vadehavsplanen, som en fælles forvaltningsplan, der tager højde for krav i EU-direktiver og andre fremtidige behov. c. at anvende konceptet om integreret kystzoneforvaltning. d. At koordinere og igangsætte forskning og overvågning, som har til formål at skabe bedre forståelse af Vadehavets økosystem og ændringer deraf. e. At udvikle mulighederne for, at offentligheden - med særlig fokus på børn og unge - kan lære om og opleve Vadehavets værdier, også på tværs af landegrænser. f. At inddrage, hvor det er formålstjenligt, alle relevante interessenter. g. At fremme internationalt samarbejde i relevante sammenhænge. h. At fremme Vadehavets internationale profil. 5. Institutionelle og økonomiske forhold 5.1 De deltagende regeringer vil oprette et Vadehavsråd bestående af de ansvarshavende ministre for det Trilaterale Vadehavssamarbejde. Det skal styre Samarbejdet, bidrage med politisk lederskab og godkende strategien. 5.2 Der vil ligeledes blive oprettet en Vadehavsbestyrelse som Samarbejdets forvaltende instans. Vadehavsbestyrelsen tillægges ansvar for at udmønte denne Fælleserklæring og andre Rådsbeslutninger. Bestyrelsen vil desuden blive ansvarlig for at udarbejde og gennemføre 7
strategier, planer og projekter, godtgøre resultater og aflægge regnskab, rådgive Det Fælles Vadehavssekretariat samt sikre stærke relationer til Samarbejdets nøgleinteressenter. 5.3 Det Fælles Vadehavssekretariat skal fremover betjene Vadehavsrådet og Bestyrelsen og støtte gennemførelsen af beslutninger vedtaget af Bestyrelsen i overensstemmelse med Den Administrative Aftale for et Fælles Vadehavssekretariat. 5.4 Bestyrelsen vil vedtage forretningsorden og økonomiske forordninger for organiseringen og forvaltningen af dets aktiviteter, herunder: a. At enhver af Samarbejdsregeringerne fortsat vil finansiere en tredjedel af sekretariatsomkostningerne. b. At projekter vil kunne finansieres nationalt, bilateralt eller på trilateral basis. c. At andre finansieringskilder vil blive opsøgt, om nødvendigt, og der vil blive iværksat passende foranstaltninger til at forvalte sådanne midler. Denne Erklæring afløser den tidligere Fælleserklæring om Beskyttelse af Vadehavet, som blev underskrevet i 1982. ------------------------------------ Underskrevet på engelsk denne dato [tilføj dato] i tre originaler med lige vægt For Kongeriget Danmark [indsæt navn og underskrift] For den Føderale Republik Tyskland [indsæt navn og underskrift] For Kongeriget Nederlandene [indsæt navn og underskrift] Bilag til Erklæringen 8
Vadehavsområdet og Naturbeskyttelsesområdet Forklaring Vadehavsområdet Naturbeskyttelsesområdet Ems-Dollard området National grænse 9
Kulturhistoriske interesseområder Forklaring kulturhistoriske interesseområder - udpeget i forbindelse med LancewadPlan projektet National grænse 10
11