Tiden efter intensiv og follow-up samtale Studier viser, at patienter der har været kritisk syge og respiratorbehandlet på Intensiv afsnit, har mange udfordringer efter udskrivelse, udfordringer som kan være vanskelige at takle alene. Via min problematisering er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvorledes oplever patienten forløbet efter udskrivelse fra Intensiv afdeling, og hvordan kan follow-up samtale skabe mening og sammenhæng for patienten ud fra en narrativ synsvinkel? Via en empirisk og teoretisk tilgang analyseres ud fra Cheryl Mattinglys narrativer og Aaron Antonovskys begreber om mening og sammenhæng. Det konkluderes at patienten har mange fysiske, psykiske og kognitive problemer efter udskrivelse, og at follow-up samtalen får en helende betydning for patienten. Her danner patienten sit eget narrativ og skaber derigennem mening og sammenhæng i sygehistorien. Mai Edelvold SHS/Sønderborg Sygehus Kan intensivsygeplejersken anvende humor til intensivpatienten i NIV behandling og igennem humor hjælpe dem til bedre mestring? Når sygeplejersken anvender humor til intensivpatienten, som er indlagt til NIV behandling, kan humoren virke som en støddæmper i stressede situationer og være medvirkende til, at patienten mestrer NIV behandlingen bedre. Problemformulering: Kan intensivsygeplejersken anvende humor til intensivpatienten i NIV behandling og igennem humor hjælpe dem til bedre mestring? Opgavens problemformulering belyses af teori fra Sven Svebaks bog forlenger en god latter livet? samt dele af Aaron antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS). Der er anvendt to artikler fra tidskriftet Sygeplejersken omkring humor. Det konkluderes, at humor kan betragtes som en slags teknik eller et mestringsredskab, der kan hjælpe NIV patienterne med at slappe af, få tillid til sygeplejersken samt få en følelse af normalitet. Og derigennem vil patienterne få en bedre mestring. Nanna Johanne Baltzer Pedersen SLB/ Kolding
Bevarelse af Intensivpatientens værdighed og selvbestemmelse Problemstillingen i opgaven er, når en intensiv patient opleves relevant af sygeplejersken, men patienten siger fra til en sygeplejehandling ved at ryste på hovedet eller fjerne sygeplejerskens hænder. Så bliver sygeplejen udført for at undgå ydeligere komplikationer for patienten. Problemformuleringen lyder: Hvilke tiltag kan intensivsygeplejersken foretage for, at den vågne intuberede intensiv patient føler sin værdighed og selvbestemmelse bevaret? I opgaven er inddraget en artikel, som omhandler intensiv patienters oplevelser af bevarelse af værdighed og selvbestemmelse, samt Scheels teori om interaktionel sygeplejepraksis. Konklusionen på opgaven er, at sygeplejersken skal bruge skønnet for at kunne udføre den rette pleje samt, at magt anvendes, men til det gode for patienten Rikke Jakobsen OUH/Svendborg Sygehus Hvordan kan intensivsygeplejersken identificere dysfagi hos den tracheostomeret voksne intensive patient og hvilke sygeplejefaglige tiltag kan iværksættes for at mindske fejsynkning hos patienten? Opgaven omhandler dysfagi, der ofte ses hos den tracheostomeret intensive patient og dysfagi øger risikoen for aspirationspneumoni. Min problemformulering er: Hvordan kan intensivsygeplejersken identificere dysfagi hos den tracheostomeret voksne intensive patienten og hvilke sygeplejefaglige tiltag kan iværksættes for at mindske fejlsynkning hos patienten Via teori og en case, er der analyseret og diskuteret. Som konklusion er der udarbejdet et revideret redskab med spørgsmål indenfor den motoriske og sensoriske del af synkefunktionen, samt patientens kognitive funktion. Spørgsmålene stilles før en screeningstest for identifikation af dysfagi. Samtidig konkluderes at mundpleje, mundstimulation og mobilisering er vigtige sygeplejetiltag, som kan mindske dysfagi den tracheostomeret patient. Aino Holstebro OUH/Svendborg Sygehus
Nærvær til den vågne og intuberede patient Formålet med opgaven er at besvare, hvilken betydning det har for patienten, der udsættes for stressfaktorer i form af at være vågen og intuberet i et intensivt miljø, at sygeplejersken er nærværende. Ved at anvende Katie Erikssons teori om nærvær og Aaron Antonovskys teori om oplevelsen af sammenhæng er jeg kommet frem til, at patienten, hvis sygeplejersken er nærværende, i større grad vil gå ind i det at være vågen og intuberet så det ikke bliver spændings-fremkaldende, og at patienten, hvis denne vurderer det at være vågen og intuberet som en trussel for sit velbefindende, vil være i stand til at finde og anvende den mestringsstrategi, som er mest hensigtsmæssig i forhold til at klare at være vågen og intuberet. Følelsesmæssigt vil patienten forholde sig på en måde der motiverer denne til at handle hensigtsmæssigt. Dorte Petersen Schmidt SHS/Sønderborg Sygehus Patientdagbog - Hvordan kan sygeplejersken støtte de pårørende i at skrive patientdagbog? Mange patienter oplever psykiske problemer efter en længerevarende indlæggelse på intensiv, idet de sjældent husker noget fra indlæggelsen. En patientdagbog kan være medvirkende til at reducere disse psykiske problemer. Pt. har dog mest gavn af de notater i dagbogen, der er skrevet af de pårørende. Denne opgaves problemformulering lyder som følgende: Hvordan kan sygeplejersken støtte de pårørende i at skrive den langtidsindlagte intensive pt.s dagbog? Opgavens fremgangsmåde er tekstanalyse med efterfølgende kobling af teori og praksis. Konklusionen viser, at sygeplejersken kan støtte de pårørende ved at forstå deres behov og vejlede dem i hvilket indhold i dagbogen, patienten finder brugbart i sin rehabilitering. Desuden skal sygeplejersken vejlede så gældende lovgivning overholdes. Pia Boysen Roth SLB/Kolding sygehus
Hjælp til at opretholde den gode søvn hos den intensive patient Opgaven handler om intensive patienter med søvn deprivation, som kan skyldes angst, usikkerhed, smerter, lys, støj og stress. Søvndeprivation kan hvis der ikke gøres noget og det står på i længere tid føre til svækkelse af immunforsvaret, påvirke langtidshukommelsen, udvikle stress, nedsætte energi niveauet og stoppe regenereringen af væv. Dette kan være årsag til at der udvikles delirium hos en intensiv patient og indlæggelsesperiodenforlænges. Men ved at planlægge sygeplejeinterventionerne og nedtone faktorer som generer søvnen, som at dæmpe lyset, reducere støj fra maskiner og prioritere patientens behov for søvn, fremmes helings processen og indlæggelses tiden. Konklusionen er at hvis sygeplejersken bruger sit faglige skøn i behandlingen og medinddrager patienten i beslutninger omkring ham, skabes der et trygt og tillidsfuldt forhold som gavner den intensive patients søvn. Mileidys Jeppesen OUH/ITA1 Den intensive patients sårbarhed i et højteknologisk miljø Intensivspecialet er en kombination mellem teknologi og pleje, hvor komplekse situationer opstår med patienten i midten. Via min problematisering, er jeg kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan kommer sårbarheden til udtryk, hos den kritiske syge intensivpatient, og hvordan kan vi som sygeplejersker anvende sårbarhedens svagheder og styrker i et højteknologisk miljø? Via en empirisk og teoretisk tilgang, analyserer jeg bl.a. ud fra Kari Martinsen sårbarhed og Martin Heideggers forståelse af teknikken. Jeg kommer frem til at sårbarheden kommer til udtryk ved more-than-ordinarily vulnerability, i behovet for hjælp. Sygeplejerskens balancering mellem teknologi og patienten er vigtig. Balance skaber tryghed, således tillid, håb og barmhjertighed opstår og sårbarheden styrkes. Helle Pil Larsen SHS / Sønderborg Sygehus
Afslutningen på livet i et højteknologisk miljø I min kliniske praksis oplever jeg, at det er svært at skabe et godt og roligt miljø for patienten at dø i, samt at tage god hånd om patientens pårørende, når behandlingen vurderes som udsigtsløs, og der overgås til lindrende pleje. Min problemformulering lyder: Hvorledes kan intensivsygeplejersken medvirke til, at gøre den sidste tid for den ukontaktbare døende patient, så værdig og rolig som muligt, for både patient som pårørende, i et højteknologisk intensivt miljø? Jeg har lavet et litteraturstudie, og fundet relevant litteratur til at analysere min selvoplevede case med. Jeg kan konkludere, at de pårørende spiller en stor rolle i forløbet, og at den tidsmæssige faktor er af stor betydning, i forhold til at skabe de optimale rammer, både de fysiske, samt de medmenneskelige. Martine Danevig OUH/ITA 3 Patient og pårørende inddragelse i intensiv behandlingsforløb Sundhedspolitisk, sundhedsfagprofessionelt, fra patienternes og pårørendes side sættes krav, ønsker og forventninger om, at patienter og deres pårørende i højere grad end tidligere inddrages mere i et behandlingsforløb. Denne opgave handler om, hvordan en intensivsygeplejerske kan inddrage patienten og pårørende, så de føler, at de har indflydelse på behandlingen og der derved opstår mindre formynderi under pleje og behandlingen. Litteraturen, som er blevet analyseret og diskuteret, peger i retning af, at patient og pårørendes deltagelse i behandlingsforløb indebærer nye handle- og tænkemåder i klinisk praksis, som er afhængig af den enkelte organisatoriske strategi, struktur, samt sygeplejerskens faglige og personlige implikationer og relation mellem patient, pårørende og personale. Ledelsesopbakning, øget fokus og tilførsel af viden anses som vigtige midler for vellykket patient- og pårørendemedinddragelse. Ramune Mleckaite Nielsen SHS/Aabenraa Sygehus
Hvordan kan intensivsygeplejersken støtte til at mestre noninvasiv ventilation? Noninvasiv ventilation (NIV) er udbredt på intensiv og er en effektiv behandling af akut respirationssvigt. Erfaring og litteratur viser, at NIV kan være svært at mestre. Dette kan føre til behandlingssvigt og intubation, hvilket kan medføre alvorlige komplikationer. Problemformulering: Hvordan kan intensivsygeplejersken støtte den kritisk syge respirationsinsufficiente patient til at mestre NIV-behandling under indlæggelsen på intensiv afdeling? En case analyseres ud fra Antonovskys teori og to forskningsartikler. Der konkluderes at NIV kan være en stressfaktor og patienten kan støttes til at mestre NIV ved at øge oplevelsen af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed ved multiple tiltag. Det bliver en komplekst at gøre tiltagene og intensivsygeplejerskens erfaring får en betydning. Jeanette Malling Jensen OUH/ Effekten af akupunktur til behandling af kvalme ved den post operative hjertepatient Postoperativ kvalme og opkastning kan gøre et ellers vellykket operationsforløb til en dårlig oplevelse for patienten. PONV er en de mest almindelige bivirkninger til anæstesi og kirurgiske indgreb. Behandlingen med traditionel antiemetika er patienterne i risiko for at udvikle ekstrapyramidale bivirkninger. Akupunkturen blev i et omfattende, randomiseret og kontrolleret studie sidestillet med effekten af traditionel medicinsk antiemetika Særligt for hjertekirurgiske patienter gælder det, at det nyopererede hjerte er særlig sensitive for de arytmier (såvel bradykardi som takykardi) kvalme og opkastning kan give. Forskning viser, at op i mod 40,7 % af de hjertekirurgiske patienter oplever kvalme på trods af forebyggende behandling med traditionel medicin. Forskning viser at, behandling med akupunktur nedsætter PONV signifikant i opvågningsforløbet, men peger også på vigtigheden af løbende at vurdere og spørge ind til patiens kvalme for at give den bedst mulige behandling. Analysen sætter fokus på sygeplejerskens rolle, når patientens lidelse skal lindres og hvorledes sygeplejersken medvirker til et velfungerende sammenhængende opvågningsforløb til gavn for patienten. Marie-Luise Petrea Andersen OUH/VITA
Transfer Anxiety sygepleje til patienten i tiden op til overflytning Denne opgave ønsker at undersøge, hvilke betydningsfulde forhold, der gør sig gældende for, at intensivsygeplejersken kan medvirke til at reducere og/eller forebygge transfer anxiety, herunder betydningen af anvendelsen af intensivsygeplejerskens faglige skøn. Til dette anvendes triangulering som metode, bestående af en kvalitativ artikel, en metaanalyse og en teoretisk reference-ramme af Anne Marie Moesmand, Astrid Kjøllesdal og Kari Martinsens fænome-nologiske syn på sygeplejerskens faglige skøn. Af analysen konkluderes det, at anvendelsen af intensivsygeplejerskens faglige skøn og hendes evne til at forstå og se patienten, er af stor betydning for at kunne reducere patientens oplevelse af transfer anxiety. Ida Kofoed Blicher OUH/VITA Intensivsygeplejerskens samarbejde med patienten i NIV-behandling Opgavens problemstilling tager udgangspunkt i de gener og ubehag, som patienter kan opleve ved NIV-behandling. En case fra klinisk praksis belyser, hvordan dette kan føre til intolerance overfor NIV-behandling og dermed risiko for behandlingssvigt. Problemformulering: Hvordan kan intensivsygeplejersken samarbejde med den intensive patient i NIV-behandling, så patienten mestrer behandlingen? Det besvares via analyse af casen ud fra to teorier om sygeplejerske-patient samarbejdstyper og patienters adfærdsmønstre under NIV-behandling, samt Antonovskys teori om OAS. Det konkluderes, at intensivsygeplejersken kan samarbejde med patienten i NIV-behandling via tre samarbejdstyper, afhængig af patientens tilstand og adfærd, men at det kræver kompetence og erfaring hos intensivsygeplejersken. Rikke Julsgaard Bech OUH/NIA
Hvorledes kan intensivsygeplejersken på børneintensiv afdeling i mødekomme og forebygge fædrenes krise således, de kan få opbygget en relation til deres præmature barn, til gavn for barnet? Opgavens formål er at undersøge, hvorledes intensivsygeplejersken på børneintensiv afdeling kan imødekomme og forebygge fædrenes krise, så de kan få opbygget en relation til deres præmature barn. Fædrene distancerer sig fra omgivelserne, når de er i krise og skal håndteres helt anderledes end mødrene. Det er derfor vigtigt, at sygeplejersken har mere fokus på fædrene og imødekommer dem ved at kende deres reaktionsmønster, således de kan komme igennem krisen ved modtagelsen og senere i forløbet få opbygget en relation til deres præmature barn. I opgaven har jeg via teori om far barn relation fra Jennifer R. Sullivan og Joyce Travelbee. Teori om krisereaktion fra Svend Aage Madsen og Johan Cullberg fundet, at fædre kan reagere anderledes end kvinder. Maria Nguyen OUH/BRITA Respiratoraftrapning lindring af angst Angst er en kendt lidelse i forbindelse med respiratoraftrapning. Det ønskes besvaret, hvordan intensivsygeplejersken kan skabe en omsorgsrelation til den langtidsindlagte, respiratorbehandlede, intensive patient og via denne lindre den lidelse, som respiratoraftrapningen medfører patienten. Ud fra en sygeplejeteori og to forskningsartikler analyseres den kliniske problemstilling. Det konkluderes, at grundlæggende sygeplejefaglige observationer samt et vist kompetenceniveau ligger til grund for en omsorgsrelation. Kommunikative strategier bør udviklet med det formål at lindre patientens lidelse. Det konkluderes, at der er behov for ydereligere viden omkring, hvordan sygeplejersken kan erhverve sig kommunikative færdigheder, der ligger til grund for de kommunikative strategier. Annette Rytz Nielsen OUH/VITA
Hvordan en intensivsygeplejerske skal eller kan forholde sig, når en patient afviser sygepleje. Sygeplejersker på en intensiv afdeling kan blive udsat for et dilemma, når den vågne, relevante og intuberede patient ikke ønsker at blive mobiliseret, selvom sygeplejersken ud fra sin faglige viden har informeret patienten om, at manglende mobilisering kan have negative konsekvenser for helbredsprocessen. Det fører mig frem til følgende problemformulering: Hvordan skal eller kan sygeplejersken håndtere denne situation belyst ud fra hhv. et omsorgsfilosofisk og et juridisk aspekt? Dette er analyseret og diskuteret ud fra en artikel om patientautonomi og Martinsens omsorgsfilosofi. Herudfra konkluderes, at den juridiske forpligtigelse til at respektere patientens autonomi må tilsidesætte en omsorgsforpligtigelse men denne kan inddrages til at opnå en mere nuanceret tilgang til dilemmaet. Pia Henriette B. Sørensen OUH/ITA2 Organdonation Giv Livet Videre I denne opgave lyder problemformuleringen: Hvordan kan intensivsygeplejersken støtte og vejlede kriseramte pårørende til den hjernedøde patient i beslutningsprocessen om organdonation? Problemstillingen illusteres i en case, hvor pårørende står overfor at skulle tage den svære beslutning om organdonation hos deres hjernedøde far. Til analyse af opgavens problemformulering har jeg anvendt Antonovskys teori om mestring, Dyregrovs teori om krisepsykologi samt Lone Bøghs masterprojekt En meningsfuld belastning. I analysen inddrages casen samt empiri fra spørgeskemaundersøgelse fra egen afdeling. Det konkluderes, at intensivsygeplejersken kan støtte og vejlede kriseramte pårørende igennem: Emotionel støtte, empati, tålmodighed, løbende information og samtaler. Sidse Lilleør Christoffersen SLB/Kolding sygehus
Tidlig aktiv mobilisering I opgaven sætter jeg fokus på, hvordan den intensive sygeplejerske kan medvirke til at fremme den intensive patients rehabilitering i form af tidlig aktiv mobilisering. Min problemformulering søges besvaret via litteraturstudier og empiri fra spørgeskemaundersøgelse fra egen afdeling. Jeg har medtaget 4 studier: Schweikert et al, Winkelmann et al, Engel et al og Needham et al. Konklusionen blev, at der ikke er nogen øget risiko forbundet med at mobilisere kritisk syge patienter tidligt og aktivt. Desuden kan jeg konkludere, at vores retningslinje for mobilisering af intensive patienter bør revideres. Indførelse af en mobiliseringsprotokol vil være gavnligt og der er brug for mere personale i afdelingen. Mere fysioterapi vil kunne tilføre de ekstra hænder, der er brug for og bidrage med viden og tryghed i mobiliseringen. På den måde kan den intensive sygeplejerske medvirke til at fremme den intensive patients rehabilitering. Lone Helbæk Bredvig SLB/Vejle 710 Tidlig mobilisering af kritisk syge respiratorbehandlede patienter Opgaven omhandler tidlig mobilisering af den kritisk syge, respiratorbehandlede patient. Med udgangspunkt i en selvoplevet case undersøges ved hjælp af et litteraturstudie, hvordan intensivsygeplejersken kan medvirke til, at mobilisering foregår, så tidligt som muligt. Det belyses, hvorfor at tidlig mobilisering menes at have, så stor betydning for den kritisk syge, respiratorbehandlede patient. Det konkluderes, at mobilisering i de fleste tilfælde kan påbegyndes, når patienten er vågen samt at intensivsygeplejersken har en afgørende betydning for, at mobiliseringen foregår så tidligt som muligt. Annette Vejen Nielsen OUH/ITA3
Hvilke komplikationer kan den kritisk syge patient risikere at få som følge af hyperglykæmi, og hvordan kan intensive sygeplejersken medvirke til at forbygge udsving i blodsukkeret under indlæggelse på intensiv afdeling? Der kan på intensiv afdeling opleves at patienter har et højere blodsukker end den gældende instruks foreskriver. Forskning viser at hyperglykæmi medfører en øget mortalitet. Derfor følgende problemformulering Hvilke komplikationer kan den kritisk syge patient risikere at få som følge af hyperglykæmi, og hvordan kan intensive sygeplejersken medvirke til at forbygge udsving i blodsukkeret under indlæggelse på intensiv afdeling?. En selvoplevet case belyses med 3 artikler. Følgende komplikationer er forbundet med hyperglykæmi; Øget risiko for sepsis, hospitalsinfektion, akut nyresvigt, øget transfusionsbehov, nedsat sårheling og nedsat koagulation. I forhold til sygeplejersken er det vigtig med hurtig op start af monitorering og behandling, som ofte bør være i.v. insulin til den ustabile patient. Michelle Bjerre-Jacobsen OUH/ITA2 Hvordan kan intensiv sygeplejersken sikre at den sederede og intuberede patients non-verbale signaler på smerter opfanges? Jeg oplever at den intuberede og sederede patient er udsat for megen lidelse. Her mener jeg både som følge af sygdommen og behandlingen. Derudover pga manglende autonomi, manglende kommunikationsmuligheder og tab af kontrol. Formålet med min opgave er at undersøge Hvordan kan intensiv sygeplejersken sikre at den sederede og intuberede patients non-verbale signaler på smerter opfanges? Opgaven bygger på et litteraturstudie. Jeg analyserer teorien på baggrund af en oplevet patientcase samt en undersøgelse på egen afdeling. Jeg kommer ikke frem til et entydigt svar på problemformuleringen, men en vigtig konklusion er, at det ville være hensigtsmæssigt hvis vi fik en fælles holdning til vurdering af de sederede og intuberede patienter på afdelingen, evt ved hjælp af et smertescoringsredskab. Susanne Nissen SLB/Kolding
Hvordan kan intensivsygeplejersken optimere den intensive patients døgnrytme og søvn - og derved forebygge intensiv delirium? I denne opgave belyser jeg problemstillingen Hvordan kan intensivsygeplejersken optimere den intensive patients døgnrytme og søvn og derved forbygge delirium?. For optimering af den intensive patients døgnrytme og søvn, søges viden om der er sammenhæng mellem døgnrytme og søvn, med henblik på at forebygge intensivt delirium. På baggrund af et litte-raturstudie kan det konkluderes: at sygeplejersken kan optimere døgn/søvnrytmen ved, at sørge for at lysforholdene tilpasses den naturlige døgnrytme holde patienterne vågne om dagen i dagslys og de skal regelmæssigt mobiliseres, der skal støjsaneres, sygeplejetiltag om natten så vidt muligt undgås/reduceres, respiratorindstilling optimeres, fokus på medicin der forstyrrer søvnen og søvnen skal måles/vurderes/evalueres. Peter Stadler Nørregaard OUH/VITA2 Hvordan kan anvendelsen af kinaesthetics mindske fysisk stress ved mobilisation hos den intuberede kredsløbsstabile patient? Patienterne på intensiv oplever dagligt mobilisationer. Der kan opstå komplikationer i form af f.eks. hypertoni, takykardi og takypnø, som kan føre til et længere ophold på intensiv. Problemformulering: Hvordan kan anvendelsen af kinaesthetics mindske fysisk stress ved mobilisering hos den intensive patient? Opgavens problemformulering belyses af kinaesthetics teorien og internationale artikler omkring tidlig mobilisering på intensivafdelingen. Det konkluderes, at med anvendelsen af kinaesthetics hvor der sker en vurdering af patientens ressourcer, anstrengelsen for patienten mindskes og muskelfunktionen bevares i nogen grad, er det muligt at reducere den fysiske stress hos den intensive patient i forbindelse med mobilisering. Anna Hedegaard Rasmussen SLB/Kolding Sygehus
Magt, det faglige skøn samt domæneteori i spændingsfeltet imellem kurativ og palliativ behandling Kurativ eller palliativ behandling til den kritisk syge patient? Denne opgave fokuserer på hvordan sygeplejersken med viden om magt, det faglige skøn samt domæneteori kan agere til patientens bedste i spændingsfeltet imellem kurativ og palliativ behandling. Ud fra Scheels teorier om magt og det faglige skøn, Haslebos Domæneteori indeholdende den lineære og cirkulære forståelsesform analyseres en case fra praksis suppleret med udsagn fra sygeplejerskers oplevelser fra to kvalitative studier. Konklusionen viser vigtigheden af dialog med lægen omkring det faglige skøn i refleksionens domæne men at beslutninger dog indimellem træffes i produktionens domæne samt at den lineære forståelsesform er en forudsætning for at kunne nå til den cirkulære. Vigtigheden af refleksion i sygeplejen generelt. Bettina Hansen SHS/Aabenraa Sygehus Hvorledes kan støj påvirke patientens søvn og hvorledes kan intensivsygeplejersken gennem kendskab til søvnstadier og støjkilder medvirke til at patient indlagt pa intensivafdeling, far mindre forstyrret nattesøvn? Opgaven handler om støj på intensivafdeling og hvorledes støj påvirker patientens søvn. Ud fra teorier om støj, søvn og søvnstadier og deres betydning for patientens helbredelse, analyseres og diskuteres støjproblematikker, som sygeplejersken har indflydelse på og hvilke hun ikke kan påvirke. Det konkluderes, at sygeplejersken kan fremme patientens søvn gennem kendskab til støj, støjkilder og søvnstadier. Kendskabet til søvnstadier betyder, at sygeplejersken kan observere i hvilket søvnstadie patienten befinder sig og kan tilrettelægge plejen, så den forstyrrer søvnen mindst mulig. Patienterne opfatter sygeplejerskernes samtaler mere forstyrrende end lyden fra alarmerne. Perspektivering indeholder forslag til forbedringer af støjgivende kilder med brugerinddragelse og til en ændret samtalekultur blandt sygeplejerskerne. Bettina Malinowski SVS / Esbjerg
Respiratorbehandling og aftrapning Opgaven undersøger, hvordan den intuberet LIP-patient oplever det at være tilkoblet en respirator og skulle aftrappe denne og hvorledes sygeplejersken kan optimere aftrapningsløbet, så dette bliver så skånsomt og effektivt som muligt. Problemformuleringen besvares vha. litterært materiale, bestående af både kvantitative og kvalitative forskningsartikler. Der anvendes metodetriangulering med hovedvægt i de kvalitative data. Problematikkerne analyseres vha. tekstanalyse og disse sættes i relation med en patientcase og fire forskningsartikler. Jeg gør brug af tre kvalitative artikler; People s experience of being mechanically ventilated in an ICU: A qualitative study af Åsa Engstrøm et al, Qualitative analysis of patients intensive care experience during mechanical ventilation af Kefang Wang et al og Long-term mechanical ventilation in a critical care unit: existing in an uneveryday world af Patricia Johnson et al. Som alle tre beskriver tidligere intuberet patienters oplevelser, følelser og tanker vedr. at være tilkoblet en respirator og skulle aftrappe denne, samt deres oplevelse af indlæggelsen på intensiv. Sidst anvender jeg den kvantitative artikel af David J. Dries Protocol-Driven Ventilator Weaning Reduces Use of Mechanical Ventilation, Rate of Early Reintubation, and Ventilator-Associated Pneumonia som beskriver protokoldrevet-respiratoraftrapnings betydning for tilfælde af VAP. Analysens fund vil efterfølgende diskuterer problematikkerne. Det kan konkluderes at, LIP-patienterne føler sig afhængige af andre og derved hjælpeløse. Det er angstprovokerende at være respiratorbehandlet og respiratoraftrapningen opfattes ofte ambivalent. De oplever stor afmagt og frustration. Tanker og bekymring vedr. fremtiden er eksistentiel. De har tillid til intensivsygeplejersken, men mangler ofte medinddragelse i deres behandling. Det er intensivsygeplejerskens opgave at skabe ro, tryghed, kontinuitet og medinddragelse for at optimere aftrapningsforløbet. Sidst kunne det konkluderes, at undersøgelsen kun gav et begrænset svar på hvilken aftrapningsform der er den mest effektive og skånsomme. Nina Sjytte Kjerstein OUH/VITA
LIP-Patienten og oplevelsen af kontrol Når patienterne oplever manglende kontrol, kan det have store konsekvenser for patienten. De er i risiko for, at udvikle intensivt delirium og derved et længere indlæggelsesforløb. Opgaven undersøger, hvordan sygeplejersken, har indflydelse på patienternes oplevelse af kontrol og hvordan oplevelsen af kontrol kan støttes. Den er et litteraturstudie, hvor empirisk materiale, fra klinisk praksis bliver holdt op imod litteratur, som er fundet ved hjælp af systematisk litteratursøgning. Konklusionen er, at der mangler undersøgelser, som har hovedfokus på oplevelsen af kontrol Samt undersøgelser der har fokus på langtidsindlagte patienter. Yderligere, at der er brug for, at sikre et positivt miljø, undgå stresset personale samt at der er fokus på sygeplejerskens egen holdning på sygdom og død. Gitte Christina Skytte OUH/ITA1 At støtte til mestring den vågne intuberede patient Det er en stor udfordring for den vågne intuberede patient at være indlagt på en højteknologisk afdeling som en intensivafdeling er. Patientens grundlag til mestring kan være truet og det er derfor vigtigt at sygeplejersken har viden om hvordan hun kan støtte den vågne intuberede patient til at mestre situation. Min problemformulering lyder: Hvordan kan sygeplejersken støtte den vågnu intuberede patient til at mestre de udfordringer der er ved at være indlagt på en intensiv afdeling. Til at belyse problemformuleringen har jeg valgt Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS) og artiklen Psykosocial sygepleje i intensivafdeling, skrevet af Lotte Abildgreen og Lise Hougaard. Jeg kom frem til den konklusion, at sygeplejersken kan støtte patienten til mestring ved at udføre psykosocial sygepleje. Hun kan styrke patientens OAS for på den måde at støtte til patientens mestring. At patienten rent kognitivt forstår situationen og at tingene er forudsigelige har stor betydning for mestring. Kontakt til patienten, relationen og nærvær er vigtige elementer når psykosocial sygepleje udføres. Inddragelse af patienten og de pårørende er endnu elementer som er vigtige at tilgodese i sygeplejen på intensiv afdeling for at støtte den vågne intuberede patient til at mestre situationen. Dorthe Helleskov Kristensen OUH/Svendborg