Bygherrerapport SOM 168 Sørup Øst IV

Bygherrerapport SOM 168 Sørup Øst IV Svendborg sogn,sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg Amt sted.nr. 09.05.13 KUAS jr.nr. 2004-2122-1632, ejerlav Sørup, matr. 14k Forfatter: Søren Jensen Lerkarskår med indridset vinkelmønster fra affaldsgruben A27 på Sørup Øst IV. Yngre bronzealder eller ældre førromersk jernalder. (ca 500 f.kr.) (Foto: Villy Nielsen) Svendborg Museum Bygherrerapport nr. 22, 2008

SOM 168 Sørup Øst IV Svendborg sogn, Sunds herred, Fyns amt, tidl. Svendborg amt, sted.nr. 090513, KUAS jr.nr. 2003-2122-1632, ejerlav Sørup, matr. 14k Bygherrerapport for udgravningen af boplads fra bondestenalder, bronzealder og ældre førromersk jernalder. Udført af Søren Jensen m.fl. I perioden 14. maj til 1. juni samt 21., 22. og 26 juni 2007 For Svendborg Museum. Indhold: Resumé... 3 Undersøgelsens resultater... 3 Huse og hegn... 4 Fundene og deres tidsfæstelse... 5 Sammenligning med samtidige bopladser i området... 6 Konklusion og perspektivering... 6 Undersøgelsens baggrund... 7 Topografi, terræn og undergrund..... 8 Andre fortidsminder i området... 8 Administrative data... 9 Udgravningsmetode.... 9 Dataliste... 11

Resumé I anledning af motorvejsanlæggelse er på lokaliteten Sørup Øst IV undersøgt et areal på 2.724 kvadratmeter. Her er registreret forhistoriske aktivitetsspor i form af stolpehuller, gruber og kulturlag. Anlæggene ligger i små koncentrationer, hvorimellem der findes næsten anlægstomme arealer. Der er registreret et treskibet hus (formentlig fra bronzealder) samt to stolperækker (hegn eller tagbærende stolper i toskibede huse). Bygningerne ligger på et temmelig kraftigt skrånende areal. Mængden af fund fra pladsen er ikke overvældende, og de fleste fund stammer desuden fra ganske få anlæg. Fundene viser, at der har været aktivitet på pladsen fra bondestenalder (sen-neolitisk tid?) til ældre førromersk jernalder (ca. 2400-200 f.kr.). Sørup Øst IV minder om de syd herfor beliggende pladser SB 175 og SB 192. Bygherre: Vejdirektoratet, Th. Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg Undersøgelsens resultater På lokaliteten Sørup Øst IV er der registreret i alt 178 anlæg; det drejer sig om 97 stolpehuller, 64 gruber (heraf 17 kogestensgruber), 3 kulturlag, 2 grøfter, 3 naturfænomener (opfyldte lavninger), en gasledning, en vandledning samt 4 målepunkter. Anlæggene ligger i små koncentrationer, hvorimellem der findes næsten anlægstomme arealer (Fig. 1). FAKTA Gruber En grube er en større nedgravning, der kan være brugt til talrige formål. Derfor er grubernes form, størrelse og dybde meget varierende. Som regel er gruberne væsentlig større end stolpehuller. Der findes flere forskellige typer af gruber, eksempelvis affaldsgruber der er nedgravninger, hvori er blevet smidt affald; eksempelvis knogler og/eller ødelagte genstande. De fleste oldsager på bopladsudgravninger finder man ofte i affaldsgruber. FAKTA Kulturlag Et kulturlag er et lag bestående af menneskepåvirket materiale. Kulturlag er dannet ved ophobning af affald; det kan for eksempel være på et husgulv eller på det sted (ofte en naturlig lavning), der er blevet brugt som mødding. I sådanne kulturlag kan findes fx dele af ødelagte lerkar og dyreknogler ofte i ganske store mængder. Fig. 1: Plan over udgravningen Sørup Øst IV. 3

Huse og hegn Der er registreret i alt tre bygninger (K1-3) på pladsen (Fig. 2): K1 er et treskibet hus, der er orienteret i retningen ØSØ-VNV. Huset er 6,6 meter langt, 3,7-4,7 meter bredt og består af tre par tagbærende stolper. Huset bredde snævrer ind i dets vestlige ende. K2 er en ØSØ-VNV-orienteret og 15 meter lang stolperække. Rækken består af fire stolper sat med 4,5-5,2 meters afstand. Der kan være tale om et hegn eller om tagbærende stolper i et toskibet hus. K3 er en ØSØ-VNV-orienteret og 13,5 meter lang stolperække. Rækken består af fem stolper sat med 2,6-4 meters afstand. Der kan være tale om et hegn eller om tagbærende stolper i et toskibet hus. Bygningerne ligger alle på de østlige dele af feltet, der udgår foden af en bakkes vestvendte skråning. De ligger således på et temmelig kraftigt skrånende areal. FAKTA Langhuse Man har bygget langhuse i Danmark siden begyndelsen af bondestenalderen. Igennem hele bondestenalderen og lidt ind i ældre bronzealder (3900-1500 f.kr.) bygger man toskibede langhuse; det vil sige huse med en enkelt række af stolper inden i bygningen. Denne stolperække har båret husets tagkonstruktion og kaldes derfor for tagbærende stolper. I ældre bronzealder begynder man at bygge treskibede langhuse; det vil sige huse med to rækker af tagbærende stolper inden i bygningen. Treskibede langhuse er den altdominerende bygningsform i Danmark fra ældre bronzealder til slutningen af vikingetiden (1500 f.kr. - 1050 e.kr.). Fundene og deres tidsfæstelse Mængden af fund fra pladsen er ikke overvældende, og de fleste fund stammer desuden fra ganske få anlæg. Lerkarskår er næsten udelukkende fundet i kulturlaget A1, gruben A27 og gruben A151. Disse anlæg ligger tæt ved hinanden på den vestlige del af feltet (se Fig. 2). Der er fundet bearbejdet flint i et lidt større antal anlæg, men igen er det A1 og A27, der har givet den største mængde fund. I de øvrige anlæg er der kun fundet få og ukarakteristiske stykker bearbejdet flint; det drejer sig mest om affald fra forarbejdning af redskaber. Det skal desuden nævnes, at der er fundet ganske meget bearbejdet flint i den afrømmede muld. Kulturlaget A1 er svært at tidsfæste præcist. Eftersom der i bunden af kulturlaget er fundet et greb fra en flintdolk fra ældre bronzealder (1700-1100 f.kr.) burde A1 være yngre (Fig. 3). Ikke desto mindre er der i den øvre del af kulturlaget fundet et stykke keramik, der er ornamenteret med indtryk fra snore, og den slags Fig. 2: Hus, mulige huse / hegn samt øvrige anlæg på Sørup Øst IV, der nævnes i teksten. 4

Fig. 3: Skæfte fra flintdolk fra kulturlaget A1. Ældre bronzealder (1700-1100 f.kr.). (Foto: Villy Nielsen) udsmykning kendes nærmest kun fra bondestenalderen (3900-1700 f.kr.). Der er ligeledes fundet et blad fra en flintdolk fra sen-neolitisk tid (2400-1700 f.kr.) i den samme del af kulturlaget (Fig. 4). Et enkelt lerkarskår med rand fra A1 kan ikke dateres nærmere end bronzealder (1700-500 f.kr.) eller ældre førromersk jernalder (500-200 f.kr.). Anlæggets øvrige flint- og keramikfund er for ukarakteristiske til at kunne dateres præcist. Kulturlaget er tilsyneladende blevet opfyldt gennem perioden sen-neolitisk tid til bronzealder / ældre førromersk jernalder (2400-500 f.kr.). Det drejer sig formentlig om et lag af jord, der over en længere periode er skyllet ned i en naturlig lavning. Skårene fra gruben A27 stammer fra adskillige kar, der på grundlag af deres form kan dateres til yngre bronzealder (1100-500 f.kr.) eller ældre førromersk jernalder (500-200 f.kr.). Det skal i denne forbindelse nævnes, at det er svært at skelne mellem keramikken fra slutningen af bronzealderen og begyndelsen af jernalderen (Jensen 2005: s. 168 ff). I A27 fandtes desuden fire firkantede lerblokke, hvoraf to er udsmykkede med indridsede streger (Fig. 5). Sådanne lerblokke dateres traditionelt til førromersk jernalder (500 f.kr.-kr.f.). Nogle lerkarskår med rand fra gruben A151 er dateret til yngre bronzealder (1100-500 f.kr.) eller ældre førromersk jernalder (500-200 f.kr.). Det skal også nævnes, at der under undersøgelsen af den nærliggende plads SOM 91 tilfældigt fandtes et blad fra en sen-neolitisk flintdolk i den opgravede jord fra et vådområde. Dolkbladet fandtes kun ca 12 meter sydvest for Sørup Øst IV-udgravningens sydvestlige grænse. I de stolpehuller, der indgår i pladsens bygninger, er der ikke gjort fund, som kan tidsfæstes nærmere. Hvis K2 og K3 er tagbærende stolperækker i toskibede huse, må de nødvendigvis være fra bondestenalder (3900-1700 f.kr.) eller ældre bronzealder (1700-1300 f.kr.), eftersom man ikke bygger denne slags huse i de senere forhistoriske perioder. Eftersom der ikke er fundet spor efter vægge i forbindelse med disse stolperækker, er det dog usikkert, hvorvidt der overhovedet er tale om huse. Vedrørende det treskibede hus K1 har man opført treskibede huse både i bronzealderen og i jernalderen, men K1 er bredt i forhold til de jernalderhuse, vi kender fra Svendborg-området. Det er imidlertid også bredt i forhold til mange bronzealderhuse, men der kendes dog eksempler på huse fra bronzealderen, der har ligeså stort tværspænd som K1 (se fx Boas 1991: Fig. 2). Således dateres K1 (med usikkerheder) til bronzealderen. Sammenfattende har der på lokaliteten Sørup Øst IV været aktivitet i hvert fald fra senneolitisk tid til ældre førromersk jernalder; dvs. i perioden 2400-200 f.kr. De mulige toskibede huse (K2 og K3) kan stamme fra den ældre del af denne periode, og det treskibede hus (K1) kan stamme fra den yngre del af denne periode. Vest for bygningerne er der igennem hele perioden nedskyllet jord med affald fra bopladsen i en naturlig lavning. I den yngre del af perioden er der i umiddelbar nærhed af denne lavning blevet gravet et par gruber, hvori der ligeledes er smidt affald. Herudover findes der spredte aktivitetsspor over hele bakkeskråningen; disse kan dog ikke tidsfæstes nærmere end oldtid grundet et sparsomt og ukarakteristisk fundmateriale. 5

Fig. 4: Blad fra flintdolk fra kulturlaget A1. Sen-neolitisk tid (2400-1700 f.kr.). (Foto: Villy Nielsen) Fig. 4: Blad fra flintdolk fra kulturlaget A1. Sen-neolitisk tid (2400-1700 f.kr.). (Foto: Villy Nielsen) vores søgegrøfter ved prøvegravningerne i et område. Når der så tilmed ikke er nogle fund, der kan tidsfæstes, er man ofte tilbøjelig til at nedprioritere sådanne pladser (se også Bjerrum 2001: s. 13). Det gør heller ikke billedet mere overskueligt, at der ofte findes gruber fra jernalderen på bronzealderpladserne, og at disse jernaldergruber indeholder langt større mængder fund end bronzealderanlæggene. Pladsen SOM 91 udgør et illustrativt eksempel: Her indeholdt over 80 procent af pladsens gruber ingen fund; de fundførende gruber indeholdt for størstedelens vedkommende kun få og ukarakteristiske genstande; det var kun yderst få gruber, der indeholdt større mængder fund, og heraf viste flere sig at stamme fra jernalderen. På trods af disse problemer har vi efterhånden kendskab til en del pladser med bopladsspor fra samme periode som Sørup IV i Sørupområdet. Fig. 5: Firkantet lerblok fra gruben A27. Ældre førromersk jernalder (500-200 f.kr.). (Foto: Anja Holmvard) Sammenligning med samtidige bopladser i området Sørup Øst IV minder om de syd herfor beliggende pladser SOM 91 Sørup Sydøst og SOM 187 Hulgård V. Det drejer sig i alle tre tilfælde om bopladser med mindre koncentrationer af anlæg, hvorimellem der findes anlægstomme arealer. Et andet karakteristisk træk ved disse pladser er et sparsomt fundmateriale. Fundene fra alle tre pladser er dateret til bronzealder med indslag fra bondestenalder og/eller ældre jernalder. Anlæggenes spredning og manglen på fund (i særdeleshed fund, der kan tidsfæstes) gør, at pladserne fra perioderne før yngre førromersk jernalder (dvs. før 200 f.kr.) er svære at finde. Når anlæggene ligger spredt, er der større risiko for, at vi rammer forbi dem, når vi graver Konklusion og perspektivering Ud over pladserne fra samme periode som Sørup Øst IV, kender vi også til adskillige pladser med bopladsspor fra de efterfølgende perioder yngre førromersk jernalder (200 f.kr.-kr.f.) og ældre romersk jernalder (Kr.f.-200 e.kr.) i Sørup-området (se Andre fortidsminder i området ). Sammenlagt har vi det følgende (foreløbige) billede af bosættelsens udvikling i området øst for det nuværende Sørup indenfor perioden 2400 f.kr.-200 e.kr.: Tilsyneladende består bosættelsen i Sørupområdet i sen-neolitisk tid, bronzealder og ældre førromersk jernalder (2400-200 f.kr.) af temmelig spredte aktivitetsspor over større områder. Husene ser ud til at have ligget enkeltvis spredt i landskabet de huse, vi har undersøgt, ligger ofte ved foden af bakker og/eller i lavtliggende områder. Herudover har man gravet gruber til madlavning og gruber til deponering af affald over ganske store arealer både i nærheden af husene og i et omkringliggende større område. 6

Denne ret ensartede form for bebyggelse svarer udmærket til, hvad man kender til i det øvrige Danmark. Der kendes adskillige danske bopladser, hvor der har været bebyggelse kontinuerligt fra sen-neolitisk tid til bronzealder (Boas 1993; Bertelsen 1996: s. 108). Der kendes ligeledes eksempler på kontinuerlig bebyggelse fra bronzealder til ældre førromersk jernalder (Siemen 1990: s. 59 f., Fig. 2; Bertelsen 1996: s. 108; Bjerrum 2001: s. 14 f.). Dette står lidt i modsætning til bosættelsen fra yngre førromersk og ældre romersk jernalder (200 f.kr.-200 e.kr.), hvor husene ligger mere sammenklumpet, og hvor de forskellige former for aktiviteter er mere organiseret i landskabet. Husene findes nu på nogle andre pladser end førhen, men der er dog stadig spredt aktivitet i de områder, hvor der også tidligere var bosættelse (Fig. 6, Fig. 7). Der er foreløbig ikke fundet spor fra forhistorisk bosættelse efter ældre romersk jernalder i Sørup-området. Det brud i bosættelsen på overgangen mellem ældre og yngre førromersk jernalder (ca 200 f.kr.), som kan ses i Sørup-området, er også observeret andetsteds i Danmark (Jensen 2005: s. 172 ff.). Fig. 6: Pladser omkring Sørup med spor efter aktivitet i bronzealderen (1700-500 f.kr.). Bopladsspor er markeret med firkanter, og grave er markeret med krydser. Sørup Øst IV er markeret med en gul firkant. (Grafik: Søren Jensen efter www.dkconline.dk) Undersøgelsens baggrund Undersøgelsen er foretaget grundet anlæggelse af motorvej mellem Svendborg og Odense. Svendborg Museum indgik i oktober 2003 aftale med Vejdirektoratet om at varetage det antikvariske arbejde forud for etableringen af motorvejsstrækningen mellem Ringe og Svendborg. Efter prøvegravning bl.a. øst for Sørup (SOM 01.353) blev fundanmeldelse indsendt til Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat. Budgettet for udgravningen fremsendtes til Kulturarvsstyrelsen, der godkendte dette 6. februar 2007 (j.nr. 2003-2122-1632). Budgettet for udgravningen fremsendtes til Vejdirektoratet, der godkendte dette 1. marts 2007. Herefter kunne undersøgelsen påbegyndes. Fig. 7: Pladser omkring Sørup med spor efter aktivitet i ældre jernalder (500 f.kr-200 e.kr.). Bopladsspor er markeret med firkanter, og grave er markeret med krydser. Sørup Øst IV er markeret med en gul firkant. (Grafik: Søren Jensen efter www.dkconline.dk)

Topografi, terræn og undergrund Andre fortidsminder i området Pladsen ligger i et kuperet landskab med bakker, hvorimellem findes vandhuller. Udgravningsfeltet ligger på og nedenfor en forhøjnings vestvendte skråning, hvis højeste punkt (62 meter o.h.) ligger vest for udgravningen. Der findes en mose umiddelbart syd for pladsen; der findes et vandhul sydøst for pladsen; der findes et vandhul samt et tilhørende vådområde nordøst for pladsen. Udgravningsfeltets østlige del skråner kraftigt mod vest; feltets vestlige del (omkring kulturlaget A1) er forholdsvis plant; feltets sydlige til sydvestlige del skråner mod syd. Undergrunden er af varierende art indenfor feltets areal: På feltets vestlige del består den af gulbrunt ler. Herfra bliver undergrunden gradvist mere sandet ned mod et vådområde (mod syd). På feltets østlige del består undergrunden af gulbrunt og gult sand. I udgravningsfeltets nordøstlige hjørne er undergrunden stenfyldt. Muldlagets tykkelse varierer kraftigt indenfor udgravningsfeltets areal; det er 20-150 cm tykt. I området omkring Sørup Øst IV er der registreret talrige aktivitetsspor fra mange forskellige forhistoriske perioder (Fig. 8). De ældste aktivitetsspor er gjort nordvest for pladsen; de stammer fra jæger-samler-stenalderens Maglemosekultur (9000-6800 f.kr.) (SB 188). Herudover er der i samme område fundet redskaber fra jæger-samler-stenalderens Ertebøllekultur (5400-3900 f.kr.) og bondestenalderens senneolitiske tid (2400-1700 f.kr.) (SB 32), og der er sydvest for pladsen registreret en boplads fra stenalderen (SB 100). Der er registreret bopladsspor fra bronzealderen (1700-500 f.kr.) syd og sydvest for pladsen (SB 99, SB 101, SB 175, SB 192); endvidere er der registreret en urnegrav fra yngre bronzealder (1100-500 f.kr.) sydvest for pladsen (SB 98). Sydvest for pladsen er der registreret bopladsspor fra overgangen mellem yngre bronzealder og førromersk jernalder (ca 500 f.kr.) (SB 97). Der er registreret bopladsspor fra ældre jernalder (500 f.kr.-200 e.kr.) nordvest, sydvest og syd for pladsen (SB 32, SB 101, SB 164/173/177/189/191, SB 176, SB 192). Overordnet ligger pladsen i et område, hvor der er registreret talrige aktivitetsspor fra store dele af forhistorisk tid - i særdeleshed bronzealder og ældre jernalder. Det må påregnes, at man ved anlægsarbejder i området sandsynligvis vil støde på forhistoriske anlægsspor. På det lokale plan udgør de registrerede anlægsspor på Sørup Øst IV sandsynligvis kun en del af en boplads. Der findes utvivlsomt flere forhistoriske anlæg på bakken øst til nordøst for det undersøgte område. Fig. 8: Sørup Øst IV (markeret med en blå firkant) og andre fortidsminder i området. Numrene svarer til de SB- (sognebeskrivelses-) numre, der nævnes i teksten. Kort fra www. dkconline.dk

Administrative data Bygherre: Vejdirektoratet, Th. Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg Følgende korrespondence er knyttet til undersøgelsen: 24. januar 2007: Undersøgelsens budget fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. 6. februar 2007: Kulturarvsstyrelsen godkender undersøgelsens budget. 7. februar 2007: Undersøgelsens budget fremsendes til Vejdirektoratet. 1. marts 2007: Vejdirektoratet godkender undersøgelsens budget. 4. juli 2007: A contoregning fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. 13. juli 2007: Kulturarvsstyrelsen godkender 1. delregnskab. 5. september 2007: A contoregning fremsendes til Vejdirektoratet. 26. november 2007: Ansøgning om godkendelse af udgift til C-14 dateringer fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. 4. december 2007: Kulturarvsstyrelsen godkender udgift til C-14 dateringer. 4. december 2007: Fælleskonserveringen v/ Langelands Museum fremsender tilbud på konservering af genstande. 3. januar 2008: Ansøgning om godkendelse af udgift til konservering af genstande fremsendes til Kulturarvsstyrelsen. Gravningen består af to udgravningsfelter; et større felt syd for et Ø-V-gående markskel og et lille felt nord herfor. Det lille nordlige felt åbnedes for at undersøge, hvorvidt bebyggelsen fortsatte nord for skellet, men da det viste sig, at der netop her var nedgravet henholdsvis en gasledning og en vandledning, der forstyrrede de forhistoriske spor, blev feltet ikke udvidet yderligere. Efter muldafrømningen fremtræder alle spor efter nedgravninger (anlæg) som mere eller mindre tydelige pletter; de er som regel mørkere end undergrunden. Alle anlæg er opmålt ved hjælp af GPS ved Villy Nielsen; system 34. Herefter er digitaliserede planer blevet udskrevet. Alle anlæg er beskrevet i fladen, og omkring to tredjedele af anlæggene er undersøgt. Størstedelen af anlæggene er stolpehuller eller gruber. De fleste af dem er blevet undersøgt på den måde, at man har snittet dem det vil sige, at man graver den ene halvdel væk, således at der fremkommer et tværsnit af stolpehullet/gruben (Fig. 9). Dette er foretaget med skovl/spade og graveske. Herefter er anlæggets tværsnit (profilen) blevet tegnet (i forholdet 1:20) og beskrevet (nedgravningens form, fyldens farve m.m.). Udgravningsmetode Ved prøvegravningen (SOM 01.353) blev med gravemaskine trukket et antal NV-SØ-gående søgegrøfter hen over området. Der blev indenfor den senere udgravnings areal foretaget udvidelser to steder på henholdsvis den vestlige og den østlige del af det senere undersøgte område - omkring kulturlaget A1 og omkring en koncentration af stolpehuller. Ved selve udgravningen afrømmedes mulden mellem søgegrøfterne. Dette er foregået således, at det øverste formuldede jordlag (muldlaget) er blevet trukket af ved hjælp af en gravemaskine. Fig. 9: Tværsnit af kogestensgrube med et indhold af trækul og varmepåvirkede sten. Kogestensgruber har været brugt som en slags primitive madlavningsovne: Man har først tændt et bål i et hul i jorden. Herefter har man lagt nogle sten ned i bålet, således at de er blevet opvarmet. Ovenpå de varme sten har man lagt det kød, man har villet stege (pakket ind i blade e.l.), og dækket hullet til med jord igen. Når kødet så har ligget dér i nogle timer, har det været gennemstegt, og er blevet hentet frem igen. (Foto: Søren Jensen) 9

I forbindelse med undersøgelsen af gruben A27 er alle koncentrationer af fund blevet tegnet ind på en udprintet plan af gruben. Det fundførende lag i denne grube er desuden tømt. Kulturlaget A1 blev undersøgt på følgende måde: Der er udlagt i alt 17 felter på hver 1 x 1 meter i anlægget; nogle af disse kvadratmeterfelter danner et Ø-V-gående tværsnit igennem anlægget. Fylden fra de tre først undersøgte kvadratmeterfelter blev tørsoldet, hvilket gav sparsomme resultater (Fig. 10) - resten af kvadratmeterfelterne er tømt med skovl og graveske. Efter undersøgelsen af disse kvadratmeterfelter er de øvre dele af kulturlaget blevet fjernet med gravemaskine for at klarlægge, hvorvidt der var anlæg under A1. Der er taget trækulsprøver til C-14 datering fra det fundførende lag i gruben A27. Fotos er taget med digitalkamera. Der er taget billeder af nogle få udvalgte anlæg i fladen og/eller i profil; billeder af lerblokke på deres oprindelige plads i gruben A27 samt nogle få oversigts- og arbejdsbilleder. Endelig er udvalgte fund blevet fotograferet efter gravningens afslutning. Anlæg er nummereret fortløbende fra A1 til A165 (anlæg registreret under gravningen) samt fra A742 til A874 (med huller i nummereringen; anlæg registreret ved prøvegravningen). Fund er nummereret fortløbende fra X1 til X97. Tegninger er nummereret fortløbende fra T1 til T6. Fotos er nummereret fortløbende B2567-2607, B2692-2700 (fotos taget under udgravning) og F1-38 (fundfotos); de manglende numre er slettede dubletter. Vejret vekslede i udgravningsperioden mellem overskyet og solskin. 29. maj måtte feltarbejdet stoppes grundet torden og kraftig regn (Fig. 11, Fig. 12). Fig. 10: Stud.mag Lars Haugesten solder fyld fra kulturlaget A1. (Foto: Stine J. Hoff) 10

Dataliste Undersøgelsen har Svendborg Museum journalnummer SOM 168 og KUAS journalnummer 2003-2122-1632. Undersøgelsen foregik i perioden 14. maj til 1. juni samt 21., 22. og 26. juni 2007. Fig. 11: Tværsnit af grube før kraftigt regnvejr. (Foto: Stine J. Hoff) Udgravningsansvarlig: mag.art Lars Ewald Jensen. Daglig leder: cand.mag Søren Jensen. På udgravningen deltog også de arkæologistudende Lars Haugesten, Stine Jæger Hoff og Anja Holmvard. Maskinfører: Frank Jensen og Kasper Kromann Jensen, Solbjerg Maskinstation. Fund, dokumentation og beretning opbevares på Svendborg Museum. Fig. 11: Tværsnit af grube efter kraftigt regnvejr. (Foto: Stine J. Hoff) Udvalgte fund fra gravningen udstilledes i perioden 16. august til 16. september 2007 på Pejsestuen, Odensevej i forbindelse med Svendborg Museums udstilling Ud til Odense. Svendborg Museum den 07-01-2008 Søren Jensen cand. mag. 11

Litteraturliste Henvisninger i teksten: Bertelsen, J.B. 1996: Bronzealderbebyggelsen på Nordfur. I: Bertelsen J.B., Christensen M., Mikkelsen M., Mikkelsen P., Nielsen J. & Simonsen J.: Bronzealderens bopladser i Midt- og Nord jylland. Skive. Bjerrum, M. 2001: Overraskelser - fundet af de første bronzealderhuse på Randersegnen. Kultur historisk Museum Randers, Årbog 2001. Boas, N.A. 1991: Bronze Age Houses at Hemmed Church, East Jutland. Journal of Danish Archaeo logy vol. 8, 1989. Boas, N.A. 1993: Late Neolithic and Bronze Age Settlements at Hemmed Church and Hemmed Plantation, East Jutland. Journal of Danish Archaeology vol. 10, 1991. Jensen, C.K. 2005: Kontekstuel kronologi - en revision af det kronologiske grundlag for førromersk jernalder i Sydskandinavien. Lag 7, bind 1-2. Højbjerg. Siemen, P. 1990: Bebyggelseshistorie øst for Esbjerg - 3000 års landsbyer og enkeltgårde i Novrup området. Mark og montre 1990. Generelt om sen-neolitisk tid: Jensen, J. 2001: Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f. Kr. København. (s. 505 ff.) Generelt om bronzealderen: Jensen, J. 2002: Danmarks Oldtid. Bronzealder 2.000-500 f. Kr. København. Generelt om ældre førromersk jernalder: Jensen, J. 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København. (s. 9-98)

Tidstavle Periode Middelalder Jernalder Bronzealder Bondestenalder Jæger-samler stenalder Underperiode Kalenderår f./e. Kr. Nyere tid 1536 Senmiddelalder 1400 Højmiddelalder 1200 Tidlig middelalder 1050 Vikingetid 775 Germansk jernalder 375 Romersk jernalder Kr.fødsel Førromersk jernalder 500 Yngre bronzealder 1100 Ældre bronzealder 1700 Sen-neolitisk tid 2400 Enkeltgravstid 2800 Mellem-neolitisk tid 3200 Tidlig-neolitisk tid 3900 Ertebøllekultur Kongemosekultur 5400 6800 Sørup Øst IV Maglemosekultur Ældste stenalder/ Palæolitikum Ahrensburgkultur Brommekultur Federmesserkultur Hamburgkultur 9000 10000 11500 12000