Åbent referat fra Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: Tirsdag den 23. august 2016 Mødetidspunkt: 13:00-15:30 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 3, Bytoften Per Rask Jensen, Keld Jacobsen, Stig Leerbeck, Susanne Bergmann, Marianne Bruun Kristiansen, Tina Agergaard Hansen, Arne Lindberg Callesen Ingen Birthe Laustrup Carstensen
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 Indholdsfortegnelse Side 426. Godkendelse af dagsorden...948 427. Anlægs- og renoveringspuljen - Legeplads i Tistrup...949 428. Trivselsmåling blandt 5-årige i Varde Kommunes daginstitutioner...950 429. Status vedr. nødpasning Påsken og 6.maj 2016...953 430. Status vedr. "Vi i Naturskolen"...955 431. Tidsplan brugertilfredshedsundersøgelse i skoler 2017...957 432. Særlige tilbud om grundskoleundervisning for modtagebørn...959 433. Godkendelse af valgfag: Det kreative værksted...962 434. Status vedr. pilotprojekt - Idrætstalentlinjer ved skolerne i Varde by...964 435. Status vedr. 1:1 løsning på folkeskolerne i Varde Kommune...966 436. Styrket samarbejde med Friluftsrådet...968 437. Gensidig orientering...970 Bilagsliste...971 Underskriftsblad...972 Side 947
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 426. Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: 10715 Sagsid.: Initialer: bilc Åben sag Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Stig Leerbeck Godkendt. Side 948
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 427. Anlægs- og renoveringspuljen - Legeplads i Tistrup Dok.nr.: 11797 Sagsid.: 15/12267 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling I forhold til reetablering af Tistrup Borgerforenings legeplads som blev nedlagt i forbindelse med bygning af den nye børnehave har udvalgsformanden truffet beslutning om, at der anvendes 60.470 kr. af anlægs- og renoveringspuljen. Retsgrundlag Økonomiregulativet Økonomi Der resterer herefter 584.312 kr. til små akut opståede anlægs- og renoveringsprojekter. Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at formandsbeslutningen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Stig Leerbeck Taget til efterretning. Side 949
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 428. Trivselsmåling blandt 5-årige i Varde Kommunes daginstitutioner Dok.nr.: 12009 Sagsid.: 16/4378 Initialer: trma Åben sag Sagsfremstilling I Varde Kommune er der i perioden 2. maj 24. maj 2016 gennemført en trivselsmåling blandt de 5-årige børn i de selvejende og kommunale daginstitutioner. Trivselsmålingen tager udgangspunkt i aftalestyringen for dagtilbud for 2016-2017, hvor det er et mål, at: alle børn i dagtilbuddet deltager i inkluderende fællesskaber, der giver kompetence til at skabe gode og nære relationer. Til målet er knyttet 2 succeskriterier: at der er progression i den generelle trivsel blandt de 5-årige i dagtilbuddet, at der er progression i de 5-åriges vurdering af deres egen generelle trivsel i dagtilbuddet fra 2016 til 2017. Trivselsmålingen leverer data, der skal understøtte dagtilbuddenes arbejde med at udvikle lokale handleplaner for øget trivsel blandt børnene. Forvaltningens vurdering Trivselsmålingen vurderes overordnet at give et godt billede af de 5-åriges trivsel og er dermed et godt redskab i forhold til at målrette den pædagogiske indsats og dermed højne alle børns trivsel. Dog gøres opmærksom på, at målingen er udtryk for et øjebliksbillede på dagen, hvor barnet bliver spurgt. Derudover medvirker det til at sænke fortolkningsniveauet, at barnet kun kan svare ja eller nej. Trivselsmålingen er foretaget ved hjælp af evalueringsværktøjet Dagtilbudstermometeret, udviklet af Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Målingen bygger på 28 ja/nej -spørgsmål, som stilles til børnene af en pædagog. Spørgsmålene dækker forskellige aspekter af børnenes dagligdag, eksempelvis om de har legekammerater, kan lide at gå i børnehave, barnets opfattelse af de fysiske forhold i institutionen og forholdet til personalet. I de medsendte bilag ses svarprocenterne for de enkelte spørgsmål på tværs af hele kommunen ligesom bemærkninger til dataindsamling, dataanalyse og datarapportering er uddybet. I det følgende præsenteres nogle af hovedresultaterne for Trivselsmålingen 2016, som bygger på 522 besvarelser. 1. 89% eller 466 af de 5-årige børn har svaret, at de er glade for at gå i børnehave 2. 87% eller 456 af de 5-årige børn svarer, at de kan lide de andre børn i børnehaven Side 950
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 3. 96% eller 500 af de 5-årige børn har svaret, at de har gode venner i børnehaven 4. 90% eller 475 af de 5-årige børn svarer, at de kan lide personalet i børnehaven Ovenstående svar viser, at den generelle trivsel blandt de 5-årige børn i kommunen er høj på de væsentligste parametre. Samtidig er det vigtigt, at have fokus på, at der er mellem 4 og 13% der ikke svarer ja på spørgsmålene. Her ligger potentialet for progression. 5. 55% eller 288 af de 5-årige børn mener, at der er for varmt indenfor i børnehaven 6. 65% eller 337 af de 5-årige børn har svaret, at der er for meget larm indenfor i børnehaven 7. 23% eller 118 af de 5-årige børn svarer, at de ofte har ondt i maven, når de er i børnehaven. 8. 73% eller 383 af de 5-årige børn tilkendegiver, at de kan lide at bruge toiletterne i børnehaven. I forhold til punkt 5, 6, og 8 ser det ud til, at der er nogle udfordringer omkring de fysiske rammer eller måden de anvendes på. Når 27% af børnene tilkendegiver, at de ikke kan lide at bruge toiletterne, er det derfor vigtigt, at være undersøgende på årsagen, dvs. om det eksempelvis er fordi børnene ikke synes toiletterne er rene, at der er for mange børn på toilettet på en gang uden voksen, eller noget helt andet. Ved punkt 7 svarer 118 børn, svarende til 23%, at de ofte har ondt i maven, hvilket vurderes at være en høj andel. Det kan være et fysisk tegn på manglende trivsel, og bør give anledning til en afdækning af, hvad der ligger bag. I starten af efteråret 2016 får hvert dagtilbud deres lokale datarapport tilsendt. Herefter drøftes rapporten på efterårets statusmøder mellem direktør, fagchef og MED-udvalg. Dagtilbuddet anvender efterfølgende den viden, der ligger i rapporten, i arbejdet med at højne børnenes trivsel gennem målrettede handleplaner og indsatser, eventuelt bistået af Børn og Læring. Trivselsmålingen gentages, jf. aftalestyringen i foråret 2017, hvor progressionen måles som et led i den systematiske udvikling og evaluering af indsatser og handleplaner. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Datarapportering - Trivselsmåling 2016 - daginstitutioner 118063/16 2 Åben Bemærkninger til datarapportering v. Trivselsmåling 2016 118060/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, Side 951
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 at Trivselsmålingens resultater drøftes og tages til efterretning Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Stig Leerbeck Taget til efterretning. Side 952
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 429. Status vedr. nødpasning Påsken og 6.maj 2016 Dok.nr.: 11863 Sagsid.: 16/8525 Initialer: ANBR Åben sag Sagsfremstilling De politisk besluttede lukkedage gælder for alle kommunens daginstitutioner og omfatter foruden de 3 dage før påske ligeledes den 23. december, dagene mellem jul og nytår samt fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Fra påsken 2014 har der været etableret nødpasning 5 steder de 3 dage før påske. I Varde by er turnusordningen mellem de aldersintegrerede institutioner fortsat. Udenfor Varde by er der nødpasning i Børnehaven Mælkevejen i Nr. Nebel, Børnehaven Skovmusen i Oksbøl, Agerbæk Børnehave og Børnehaven Skovbrynet i Ølgod. På de øvrige lukkedage er der efter turnus nødpasning ét sted (i en aldersintegreret institution i Varde by). Udvalget orienteres på den baggrund om status på nødpasningen 2016 i påsken, hvor der var nødpasning 5 steder samt fredag efter Kristi Himmelfartsdag, hvor der var nødpasning i en institution i Varde by. Status på det samlede fremmøde for de 5 institutioner: 21. marts: 99 fremmødt af 126 tilmeldte = fremmødeprocent på 78,6 22. marts: 95 fremmødt af 128 tilmeldte = fremmødeprocent på 74,2 23. marts: 84 fremmødt af 117 tilmeldte = fremmødeprocent på 71,8 6. maj: 4 fremmødt af 18 tilmeldte = fremmødeprocent på 22,2 Til sammenligning status på fremmøde i 2015: 30. marts: 104 fremmødt af 123 tilmeldte = fremmødeprocent på 84,6 31. marts: 93 fremmødt af 121 tilmeldte = fremmødeprocent på 76,9 1. april: 86 fremmødt af 113 tilmeldte = fremmødeprocent på 76,1 15. maj: 10 fremmødt af 28 til meldte = fremmødeprocent på 35,7 Til sammenligning status på fremmøde i 2013 (nødpasning et sted i Varde by): 25. marts: 20 fremmødt af 28 tilmeldte = fremmødeprocent på 74,4 26. marts: 16 fremmødt af 28 tilmeldte = fremmødeprocent på 57,1 27. marts: 19 fremmødt af 28 tilmeldte = fremmødeprocent på 67,9 Forvaltningens vurdering Status for 2016 (dok. 61293-14) viser fortsættelse af tendensen til, at der efter beslutningen om at holde åbent 5 steder fra 2014, bliver passet markant flere børn på de 3 lukkedage før påske og, at antallet af børn er relativt stabilt. Den gennemsnitlige fremmødeprocent for de 3 år ordningen har fungeret er ligeledes stabilt og ligger i runde tal på 76 %, hvilket betyder et frafald i forhold til tilmeldte på 24 %. Det skyldes primært, at forældrene alligevel finder anden pasning. I runde tal er der i 2016 i gennemsnit på de 3 dage passet henholdsvis 17, 24, 15, 20 og 16 børn i de 5 institutioner, svarende til et samlet gennemsnit på 92 børn pr. dag. Antal passede børn er højest i Skovbrynet i Ølgod (24), hvilket primært skyldes, at alle Side 953
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 børn på nær 1 kom fra egen institution. Fremmødeprocenten er til gengæld højest i Skovmusen i Oksbøl med 84,66 %. Hvor det ligeledes, på nær 2 børn, var børn fra egen institution, der blev passet. Lysningen i Varde adskiller sig markant derved, at udover 3 af institutionens vuggestuebørn, kom alle børn fra andre institutioner i og udenfor Varde by. Fredag efter Kristi Himmelfartsdag (6. maj) var der nødpasning i Lysningen i Varde. Med 18 børn tilmeldt og 4 fremmødte er der tale om en nedgang i forhold til 2015, hvor der var 28 tilmeldte og 10 der mødte frem. Der er ikke identificeret nogen årsag hertil og det vurderes, at der er tale om en tilfældighed. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Evaluering af påsken - 5 bhv 61293/14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at status tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 954
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 430. Status vedr. "Vi i Naturskolen" Dok.nr.: 11973 Sagsid.: 14/13983 Initialer: trma Åben sag Sagsfremstilling Byrådet har besluttet, at der i driftsbudgettet for 2015-2017 afsættes 750.000 kr. årligt til udvikling og drift af læringsforløbet Vi i Naturskolen. Forløbet skal sikre at børn og elever i kommunens daginstitutioner og folkeskoler opnår en større viden om den lokale natur og historie, der omgiver dem. I skoleåret 2015/2016 er følgende 5 obligatoriske forløb blevet afviklet: Gamle dage 1920-1940 udbudt af Museet for Varde By og Omegn for 5-6 årige børnehavebørn Kend din Nationalpark Vadehavet udbudt af NaturKulturVarde for 2. klasse Genbrugskørekortet udbudt af DIN Forsyning A/S for 4. klasse Naturfagsmaraton udbudt af Naturvidenskabernes Hus for 5. klasse Oksbøl 1945-49 udbudt af Museet for Varde By og Omegn for 8. klasse I skoleåret 2016/2017 vil der yderligere blive afviklet 5 obligatoriske forløb: Varme om vinteren udbydes af NaturKulturVarde, DIN Forsyning A/S og Museet for Varde By og Omegn som tværfagligt projekt for 0. klasse Kend din lokale forsyning udbydes af DIN Forsyning A/S for 1. klasse Kend dit lokale museum udbydes af Museet for Varde By og Omegn for 3. klasse Kend din Naturpark Vesterhavet Filsø udbydes af NaturKulturVarde for 6. klasse Vandets Vej udbydes af DIN Forsyning A/S for 7. klasse Udover de obligatoriske forløb, afvikles der, som tilbud for 7. 10. klasse, følgende frivillige forløb: Nationalpark og verdensarv Vadehavet udbydes af NaturKulturVarde Varmens vej udbydes af Din Forsyning A/S Som led i den videre udvikling af læringsforløbet, vil der blive foretaget en evaluering af forløbene fra skoleåret 2015/2016 i efteråret 2016, mens forløbene for 2016/2017 senest vil blive evalueret i forsommeren 2017. Forvaltningens vurdering Implementeringen og den fortsatte udvikling af læringsforløbet behøver en evalueringsmodel, som beskriver evalueringen af læringsforløbene. For at kvalificere læringsforløbene og projektrammen, skal forløbene evalueres af alle de deltagende brugere. Evalueringens formål er at kortlægge, hvorledes det er lykkedes at skabe sammenhæng mellem de fælles mål og læringsaktiviteterne i det enkelte forløb. Evalueringen skal understøtte og bidrage til målopfyldelsen af såvel nationale, som kommunale og lokale Side 955
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 læringsmål. Evalueringen anvendes til udvikling af læringsforløbene i arbejdsgruppen og i styregruppen, samt på politisk niveau. Forvaltningen vurderer, at evalueringen af læringsaktiviteterne fyldestgørende og mest effektivt foregår i 2 dele. Første del omfatter et onlinespørgeskema omdelt til lærerne for skoleklasser, som har deltaget i forløbene i skoleåret 2015/16. Spørgeskemaet vil spørge ind til det udsendte undervisningsmateriale, forløbets helhed og lærerens vurdering af elevernes udbytte. Anden del omfatter et evalueringsværktøj, som omdeles digitalt til alle deltagende elever i skoleåret 2016/17. Heri spørges der ind til elevernes arbejde med og forståelse af læringsaktiviteterne forbundet med det enkelte forløb under Vi i Naturskolen. Spørgerammen for denne del af evalueringen er endnu ikke færdigudviklet. Resultatet af første del af evalueringen forventes at ligge klar først på efteråret 2016, mens resultaterne af evalueringens anden del vil ligge klar i forsommeren 2017, når alle deltagende klasser har været igennem de planlagte forløb. Retsgrundlag Folkeskoleloven Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen om status på Vi i Naturskolen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 956
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 431. Tidsplan brugertilfredshedsundersøgelse i skoler 2017 Dok.nr.: 11868 Sagsid.: 16/6003 Initialer: chki Åben sag Sagsfremstilling I december 2014 besluttede Udvalget for Børn og Undervisning at gennemføre en brugertilfredshedsundersøgelse på alle kommunens skoler hvert 2. år. Det betyder, at der skal gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse i skoleåret 2016/17. I 2014 blev undersøgelsen gennemført først på skoleåret, men på baggrund af erfaringerne herfra er kommende brugertilfredshedsundersøgelse rykket til efter juleferien. Dette giver forældre til børn, der eksempelvis er nye på skolen eller er rykket fra mellemtrin til udskoling, bedre forudsætninger for at besvare spørgsmålene. Endvidere vil der i brugertilfredshedsundersøgelsen i skoleåret 2016/17, for at imødekomme tidligere ønsker herom, blive tilføjet et antal lokale spørgsmål til forældre til elever i specialklasserne på Tistrup Skole og Lykkesgårdskolen samt på Tippens interne skole. Brugertilfredshedsundersøgelsen er planlagt til at løbe fra 23. januar - 23. marts 2017. Forud for undersøgelsen ligger et planlægningsarbejde, blandt andet at indhente kontaktoplysninger på alle elevers forældre og udforme de lokale spørgsmål. Se bilag for uddybning af tidsplanen dok. nr. 92928-16 Forvaltningens vurdering På baggrund af tidligere erfaringer og de retningslinjer der gives af KL vurderer forvaltningen, at den overordnede tidsplan for undersøgelsen danner grundlag for at opnå et godt og brugbart resultat af brugertilfredshedsundersøgelsen på skoleområdet 2017. Retsgrundlag Intet Økonomi Udgifter til gennemførelse af brugertilfredshedsundersøgelsen afholdes inden for det eksisterende budget. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Præsentation af tidsplan BTU 92928/16 Side 957
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at tidsplanen for brugertilfredshedsundersøgelsen på skoleområdet i 2017 godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Ingen Tidsplanen blev godkendt. Side 958
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 432. Særlige tilbud om grundskoleundervisning for modtagebørn Dok.nr.: 11715 Sagsid.: 13/11170 Initialer: begr Åben sag Sagsfremstilling Modtageundervisning på friskoler og efterskoler (frie grundskoler) Stigningen i antallet af udenlandske børn med behov for danskundervisning stiller en opgave for grundskolesystemet, som de frie grundskoler også har mulighed for at medvirke i løsningen af. Der er 2 mulige modeller. Model 1: Modtageundervisning i henhold til friskolelovens 1 En friskole har henvendt sig til Varde Kommune med ønske om at undervise udenlandske børn efter model 1. Udenlandske børn med flygtninge eller asylstatus kan optages på en fri grundskole og undervises i henhold til den pågældende frie grundskoles almindelige undervisning i klassetrinsforløbet 0.-10. klasse. Udenlandske børn med flygtninge eller asylstatus er ikke tilskudsberettigede elever for en friskole. En fri grundskole må i henhold til friskoleloven modtage 2 typer kommunale tilskud til elever: a) Tilskud til nedbringelse af skolepenge f.eks. under hensyntagen til elevens eller forældrenes indtægt b) Tilskud til specialundervisning Undervisningsministeriet har oplyst, at tilskud a) skal omfatte enhver elev, som falder inden for f.eks. en given indtægtsgrænse, således også en fri grundskoles øvrige elever. Et særligt kommunalt modtageklassetaxameter udelukkende rettet mod udenlandske elever falder således uden for de tilskud, som en fri grundskole må modtage Model 2: Modtageundervisning i henhold til friskolelovens 36 Folketinget har 3. juni 2016 vedtaget lov om særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge. Loven giver kommunerne mulighed for at oprette grundskoleforløb, hvor folkeskolelovens normale fagrække er ophævet, således at det særlige grundforløb primært sigter mod at give udenlandske børn og unge en intensiv danskundervisning. Henvisningen til den særlige undervisning kan maksimalt vare 2 år. Det særlige grundskoleforløb kan også oprettes på frie grundskoler, når der mellem en kommune og en fri grundskole træffes en særlig overenskomst herom. For den særlige grundskoleundervisning på en fri grundskole gælder det, at den frie grundskole ikke modtager statstaxameter for den enkelte elev. Ordningen betyder, at den pågældende kommune overtager den statslige forpligtelse og finansierer Side 959
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 modtageundervisningen i henhold til den kontrakt, som måttes indgås med den pågældende frie grundskole. Lovgivningen opstiller ikke rammer for den kommunalt finansierede modtageundervisning i den særlige grundskoleforløb på en fri grundskole. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at det store antal børn og unge med behov for særlig tosprogsundervisning i dansk stiller krav om, at alle skoleformer samarbejder om at løse denne opgave med henblik på, at udenlandske børn og unge hurtigst muligt opnår de dansksproglige kompetencer, som er nødvendige for skolegang, uddannelse og beskæftigelse. Vurdering af model 1 Den beskrevne model 1 er ikke forenelig med friskoleloven med mindre et kommunalt tilskud udformes som et almindeligt tilskud til alle elever med et givent f.eks. indtægtsforhold dette vil være princippet om at pengene følger barnet. Vurdering af model 2 Model 2 er i overensstemmelse med friskoleloven. For denne elevgruppe gælder det, at Varde Kommune ikke betaler økonomibidrag til staten. Kommunen overtager dog finansieringen, som det måtte aftales mellem kommunen og en fri grundskole. Finansieringen af det særlige grundskoleforløb sker gennem kontraktlig overenskomst mellem kommunen og en fri grundskole. Der er ikke lovgivningsmæssige rammer i forhold til størrelsen af finansieringen af et sådant forløb. I forbindelse med model 2 vurderer forvaltningen, at det i en kontrakt er grundlæggende at specificere ydelser, form, kvalitet og fagligt pædagogisk tilsyn Det er forvaltningens vurdering, at det ikke er foreneligt med friskoleloven, at den økonomiske støtte til en elev følger specifikke navngivne elever fra det særlige grundskoleforløb over i et almindeligt friskoleforløb efter f.eks. 2 år. Det må derfor påregnes, at der kan opstå uenighedssituationer efter 2 år med det særlige grundskoleforløb i en fri grundskole. Konsekvens i forhold til visionen Nærværende forslag om samarbejde med de frie grundskoler fremmer den del af visionen, som omhandler den lokale udvikling i kommunen. Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK 1534 af 11.12.2015, særligt 22 Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn, Lov 190 af 03.06.2016 Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love, Lov 189 af 03.06.2016, særligt 36 Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler LBK nr. 1075 af 08.07.2016 og tilhørende tilskudsbekendtgørelse for friskoler Økonomi Model 1 Vil udelukkende være lovlig ved beslutning om et alment tilskud til alle elever på frie grundskoler. Det vurderes, at økonomien herfor vil være vidtgående højere end i model 2 Side 960
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 Model 2 Det foreslås, at en aftale med en fri grundskole lader den særlige økonomi for modtageklasser i Varde Kommune følge barnet, således at kommunen finansierer en fri grundskoles særlige grundskoleforløb med den samme tosprogsøkonomi som de kommunale skoler modtager. Særlig tosprogsøkonomi 1. års elever 2. års elever Elev nr. 1 13.000 kr. 6.500 kr. Elev nr. 2-6 2.500 kr. 1.250 kr. Elev nr. 7 8.000 kr. 4.000 kr. Elev nr. 8-12 1.500 kr. 750 kr. Elev nr. 13 8.000 kr. 4.000 kr. Elev nr. 14 1.500 kr. 750 kr. En aftale med en fri grundskole betyder, at kommunen påtager sig ovenstående finansiering. Der indgår ikke udgifter til skolekørsel, da ordningen betragtes som frit skolevalg i forhold til f.eks. skolegang i modtageklasser eller i distriktsskolen. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Beregninger til tildelingsmodel for nyankomne tosprogselever 1.8.2016 64994/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager stilling til modtageundervisning på frie grundskoler. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Ingen Udsættes med henblik på yderligere belysning af sagen, herunder udkast til kontrakt indeholdende specifikke ydelser, form, kvalitet, fagligt pædagogisk tilsyn og geografi. Endvidere indtænkes hele tosprogsområdet fra 5 til 25 år i sagen. Side 961
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 433. Godkendelse af valgfag: Det kreative værksted Dok.nr.: 11747 Sagsid.: 13/8191 Initialer: begr Åben sag Sagsfremstilling Folkeskoleloven giver skolerne mulighed for at udvikle lokale valgfag for klassetrinnet 7.- 9. klasse. Næsbjerg Skole har udviklet et nyt valgfag med fokus på kreativitet og praktiske færdigheder, som hermed fremlægges for udvalget. Valgfagets navn: Det kreative værksted Formål: At skabe forståelse for hvorledes materielle produkter af håndværksmæssig eller kunstnerisk karakter udvikles på baggrund af praktiske, eksperimenterende eller æstetiske overvejelser i forhold til produktets anvendelse. Det er herunder et formål at udvikle elevernes forståelse af, hvorledes en sammenhængende arbejdsproces fra idé til færdigt produkt indebærer planlægning, justeringer, blindgyder, kommunikation og samarbejde med andre deltagere i skolen og uden for skolen Indhold: Billedfremstilling fysisk og digitalt modelling, prototyping, Billedanalyse i forhold til genre, komposition, funktion og anvendelse Billedkommunikation, virkning, eksposition og virkning Æstetik, funktion, innovation Håndværksforarbejdning Håndværksmaterialer Design Design, håndværk og iværksætteri Billedfremstilling, håndværk og Vi i naturen Samarbejde med eksterne partnere i den åbne skole Den fulde beskrivelse af valgfaget fremgår af dok.nr. 90480-16. Forvaltningens vurdering Det foreslåede valgfag supplerer øvrige centrale og lokale valgfag og vægter praktisk opgaveløsning højt, således at der både skabes samarbejde til omverdenen, interesse for praktiske opgaver og interesse for iværksætteraktivitet. Faget vil blandt andre initiativer kunne positivt påvirke elevernes uddannelsesvalg i retning af praktiske fag/erhvervsuddannelser. Konsekvens i forhold til visionen Valgfaget indeholder iværksætterelementer, som vil kunne fremmes sammen med visionen for Varde Kommune Retsgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, LBK 1534 af 11.12.2015 19 d, stk. 5 Side 962
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Valgfag "Det kreative værksted" 90480/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at valgfaget Det kreative værksted godkendes. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Ingen Valgfaget blev godkendt. Side 963
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 434. Status vedr. pilotprojekt - Idrætstalentlinjer ved skolerne i Varde by Dok.nr.: 11854 Sagsid.: 14/14253 Initialer: olho Åben sag Sagsfremstilling I december 2014 blev det i Udvalget for Børn og Undervisning og Udvalget for Kultur og Fritid besluttet at iværksætte et 2-årigt pilotprojekt med etablering af idrætstalentlinjer for elever i 7.-10. klasse ved skolerne i Varde by og 10iCampus. Projektet er udarbejdet, planlagt og afviklet i et samarbejde mellem Sct. Jacobi Skole, Lykkesgårdskolen, Brorsonskolen, Varde IF fodbold, Varde Badmintonklub og Varde Håndboldklub. Der er tale om et pilotprojekt, som er etableret under folkeskolereformens målsætning den åbne skole samarbejde med forenings- og fritidslivet. Pilotprojektet er et tilbud til overbygningselever (7.-9. klasse) på de 3 skoler samt 10iCampus, hvor eleverne i skoleåret 2015/2016 og 2016/2017 kan vælge én af 3 idrætstalentlinjer (fodbold, håndbold, badminton). Det er besluttet at overbygningselever fra andre af kommunens skoler også kan deltage i projektet. Gennem projektet får eleverne lejlighed til at dyrke deres idræt i skoletiden 2x2 timer ugentligt dels som valgfag, dels som understøttende undervisning. Der arbejdes med at optagelse på de respektive linjer forudsætter en screening i forhold til niveau indenfor den valgte idrætsgren, ligesom der på de enkelte skoler foretages en individuel vurdering af elevernes fag-faglige niveau indenfor skolens øvrige fag. Eleven forbliver i sin stamklasse/distriktsskole, men træningen gennemføres i 3 forskellige haller/idrætsfaciliteter i Varde by. Træningen tilrettelægges i et samarbejde mellem klubtrænere og lærere og ansvaret for det faglige niveau ved træningen påhviler de respektive klubtrænere. Eleverne følger udover idrætstalenttilbuddet den lovfastsatte idrætsundervisning på egen årgang på egen skole. De overordnede formål med projektet er dels at eleverne forbedrer/udvikler deres niveau indenfor den valgte idrætsgren, men også at deltagelse på idrætstalentlinjen understøtter elevernes læring, gennem øget indflydelse på egen skolegang og dermed større engagement og tilfredshed. Der har dels inden opstart af projektet, dels løbende i det første år været afholdt møder med de involverede skoler og foreninger både på politisk og forvaltningsmæssigt niveau, for at følge og understøtte projektets fremdrift. Det blev i forbindelse med projektets igangsættelse besluttet, at der efter det første år skulle gennemføres en evaluering, hvor såvel elever, forældre, samt skoler og foreninger er inddraget. Denne evaluering er gennemført af Social- og Sundhedsafdelingen og den udarbejdede rapport indgår i denne status til udvalgene. Forvaltningens vurdering Forberedelserne til pilotprojekt Idrætstalentlinjen (ITL) foregik i foråret 2015, således at opstart kunne ske fra skoleårets start 2015/2016. I opstartsfasen var det vanskeligt at forudse de konkrete udfordringer som ethvert nyt projekt indeholder. Det viste sig at det var nødvendigt med en langt strammere struktur i forhold til samarbejde og forventningsafstemning mellem de deltagende skoler og foreninger. I opstartsfasen var der konkrete udfordringer i forhold til samarbejde og aftaler, hvorfor det blev nødvendigt Side 964
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 at hver forening udpegede en ansvarlig kontaktperson og hver skole en ansvarlig ledelsesrepræsentant, som jævnligt mødtes, afklarede tvivlsspørgsmål og udstak retning. Ved afslutningen af år 1 og opstarten af år 2 er det forvaltningens vurdering af samarbejdet fungerer godt mellem de implicerede parter og at dette har en positiv effekt på både elevernes, forældrenes og andre impliceredes opfattelse og udbytte af projektet. Samlet er det således forvaltningens vurdering at ITL har været et positivt tiltag, hvor den gennemførte evaluering peger i retning af en positiv udvikling af såvel den enkelte elevs faglige og sportslige niveau som et tættere samarbejde mellem skole og foreningsliv. Forvaltningens uddybende vurdering af enkelte elementer, fremgår af vedhæftede bilag. Der vil i foråret 2017 skulle tages stilling til, om projektet skal videreføres permanent og i givet fald vilkårene herfor. Det kan i denne forbindelse til orientering oplyses, at flere foreninger og skoler har henvendt sig for at høre om mulighederne for at samarbejde om lignende tilbud. Retsgrundlag Folkeskoleloven Økonomi Udvalget for Børn og Undervisning har i forbindelse med projektets iværksættelse bevilget 150.000 kr. over 2 år til fordeling blandt de 3 deltagende skoler og Udvalget for Kultur og Fritid har bevilget 451.000 kr. over 2 år til de 3 deltagende foreninger til screening, hal/baneleje og trænerlønninger. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Informationsfolder til elever og forældre - Idrætstalentlinjen 2016-114697/16 17 2 Åben Evalueringsrapport ITL - 2016 114326/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at evalueringen tages til efterretning, at evalueringen videresendes til Udvalget for Kultur og Fritid til orientering. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Sagen videresendes til Udvalget for Kultur og Fritid til orientering. Side 965
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 435. Status vedr. 1:1 løsning på folkeskolerne i Varde Kommune Dok.nr.: 11965 Sagsid.: 15/9665 Initialer: bjlc Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelse af budget 2016, besluttede Byrådet at implementere en 1:1 løsning på alle kommunens folkeskoler, under forudsætning af at dette kunne ske indenfor den afsatte budgetramme til skole-it. Beslutningen indebærer at alle folkeskoleelever får stillet en personlig digital enhed (PC) til rådighed under deres skoleforløb. Beslutningen blev truffet efter at der var gennemført et forsøgsprojekt på 4 folkeskoler i kommunen (Agerbæk, Nordenskov, Thorstrup og Sct. Jacobi Skole), hvor elever i en periode fik stillet en digital enhed til rådighed. Enheden var en HP x 360-310 G2, som populært sagt kan beskrives som en digital enhed der kombinerer mulighederne i en PC og en tablet. Erfaringerne fra forsøgsprojektet har dannet grundlag for beslutningen om indkøb af en digital enhed til alle elever i kommunen. Det er besluttet at implementeringen af 1:1 løsning på skolerne, udover hardware, vil indebære at der på skolerne skiftes til en webløsning baseret på Office 365. På baggrund af erfaringerne fra forsøgsperioden blev der bestilt 4.000 digitale enheder af mærket Lenovo Yoga 11e til levering i uge 30, 2016 Leverandøren har meddelt at tidsfristen ikke kan overholdes og at levering først kan ske i uge 35. Forvaltningens vurdering Den udarbejdede udrulningsplan på skolerne tog udgangspunkt i at udlevering til skolerne kunne påbegyndes i uge 32, og at udrulningen kunne være afsluttet på alle skoler ved årsskiftet 2016/2017. Forsinkelsen i leveringstidspunktet indebærer at tidsplanen for udrulning må rykkes tilsvarende, således at levering til skolerne først kan påbegyndes i uge 36. Det er dog stadig målsætningen at udrulning til alle skoler er afsluttet ved årsskiftet, gennem en intensivering af opgaveløsningen ved udrulning Den udarbejdede udrulningsplan er fra starten præsenteret for skolerne med forbehold for at såfremt leverandørens tidsplan ikke blev overholdt, ville det kunne forrykke tidspunktet for udrulning på skolerne tilsvarende. Der er således forståelse på skolerne for at tidsplanen er rykket. Det er væsentligt at fastslå, at undervisningen på skolerne stadig kan foregå og understøttes digitalt, idet alle skoler stadig har og kan anvende - det it udstyr de hidtil har haft til rådighed. Til orientering kan det oplyses at forvaltningen har besluttet med jævne mellemrum at udsende såkaldte it-nyhedsbreve til skolerne, hvor de holdes tæt orienteret om status på hele skole-it-området. Denne beslutning er truffet fordi der i det kommende skoleår sker væsentlige ændringer på området. Det drejer sig f.eks. om 1:1 løsning, Ny Side 966
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 Læringsplatform (under Brugerportalsinitiativet) og overgang til web-løsning Office 365. Udover nyhedsbrevet vil forvaltningen og it-afdelingen stadig understøtte en succesfuld implementering af de kommende it-ændringer på skolerne. Retsgrundlag Intet Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen om status på 1:1 løsning tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 967
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 436. Styrket samarbejde med Friluftsrådet Dok.nr.: 11958 Sagsid.: 16/6469 Initialer: kigo Åben sag Sagsfremstilling Varde Kommune har løbende haft et godt samarbejde med Friluftsrådet, og senest har der været et tættere samarbejde bl.a. vedrørende Naturpark Vesterhavet, Blå Flag ordningen og Varde Sommerland, herunder hvordan kommunen samarbejder med frivillige. Forvaltningen har - som led i disse samarbejder og som led i kommunens vision - haft en tættere dialog med Friluftsrådet om at lave et tættere og mere gensidigt forpligtende samarbejde. Friluftsrådet er umiddelbart meget positiv for at gå videre i den dialog med kommunen. Der er ikke p.t. afklaret en konkret form, rollefordeling og indhold, da denne form for samarbejde er ny for begge parter. Det er dog drøftet, at et samarbejde fx kan bygges op om udvalgte emner. Forvaltningen foreslår, at det kan være emner som: Frivillighed og udvikling af naturområder Bynær- og hverdags natur Børn, skoler og læring Naturpark Vesterhavet Blå flag. Forvaltningen foreslår videre, at indholdet i samarbejdet også indrammes i konteksten af den forestående naturpolitik og i det omfang, det giver mening, sammentænkes med den kommende friluftsstrategi. Emnerne skal kvalificeres yderligere og i tæt samarbejde med fagområderne. Forvaltningen har ved flere lejligheder i Friluftsrådets regi bidraget med sine erfaringer med kommune-frivilligsamarbejder. Senest deltager Varde Kommune i konferencen Friluftsliv på tværs den 21. juni, som arrangeres af Friluftsrådet og KL. Herudover er forvaltningen i dialog med Friluftsrådet om eventuel medfinansiering af udviklingsprojekt i Varde Sommerland, der bl.a. vedrører udvikling af bynære og rekreative natur- og friluftsfaciliteter i tæt samarbejde med frivillige. Forvaltningens vurdering Forvaltningen finder det meget positivt, at Friluftsrådet er interesseret i at arbejde videre med udvikling af frivillighedsprojektet i Varde Sommerland samt at indgå i videre drøftelser om et mere forpligtende samarbejde med Varde Kommune. Det er vurderingen, at et samarbejde vil have fordele for begge parter, og at der for Varde Kommune kan være en faglig og indholdsmæssig fordel i samarbejdet. Det kan både være til gavn for forvaltningen og borgerne, samtidig med at natur- og friluftsprofilen for kommunen kan styrkes og kvalificeres yderligere. Side 968
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 Konsekvens i forhold til visionen Et stærkere og mere forpligtende samarbejde er bundet tæt op til Vi i naturen og kan på flere måder understøtte implementeringen af visionen. Både ud fra en intern dimension i kommunen, fx ved at tiltag og styrkede samarbejder kan gavne borgerne samt Varde Kommune som organisation. Og eksternt ved, at det understøtter den profil og det brand som Varde Kommune gerne vil være kendt for. Retsgrundlag Intet. Økonomi Ingen. Høring Udvalgene for Plan og Teknik, Børn og Undervisning, Kultur og Fritid samt Økonomi og Erhverv orienteres om sagen. Anbefaling Forvaltningen anbefaler Direktionen, at der arbejdes videre med Friluftsrådet om medfinansiering af udviklingsprojekt i Varde Sommerland, at forvaltningen fortsætter den videre dialog med Friluftsrådet om et mere formaliseret samarbejde, og at sagen sendes til orientering for Udvalget for Plan og Teknik, Udvalget for Børn og Undervisning, Udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Økonomi og Erhverv. Beslutning Direktionen den 22-06-2016 Fraværende: Ingen Taget til efterretning og oversendes til de forskellige udvalg. Beslutning Udvalget for Plan og Teknik den 11-08-2016 Fraværende: Poul Rosendahl Taget til efterretning. Udvalget ønsker en tydeliggørelse af det formaliserede samarbejde. Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 969
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 437. Gensidig orientering Dok.nr.: 11959 Sagsid.: 15/15208 Initialer: bilc Åben sag Sagsfremstilling Orientering ved formanden: Program: Dialogmøde med plejefamilier den 19. september dok. 120576-16 Orientering ved direktøren: Status på integrationsområdet dok. 116064-16 Orientering ved udvalgets medlemmer: Mobning i skoler og dagtilbud Bilag: 1 Åben Statusnotat på Integrationsområdet i Børn og Unge - juli 2016 116064/16 2 Åben Program - Dialogmøde 19.09.2016 med plejefamilier 120576/16 3 Åben Brev fra minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, om aktionsplan mod mobning i dagtilbud og skoler 120178/16 4 Åben Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i dagtilbud, 120181/16 grundskole og på ungdomsuddannelser 5 Åben Pixie-udgave: Alle for én mod mobning i dagtilbud 120185/16 Beslutning Udvalget for Børn og Undervisning den 23-08-2016 Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 970
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 Bilagsliste 428. Trivselsmåling blandt 5-årige i Varde Kommunes daginstitutioner 1. Datarapportering - Trivselsmåling 2016 - daginstitutioner (118063/16) 2. Bemærkninger til datarapportering v. Trivselsmåling 2016 (118060/16) 429. Status vedr. nødpasning Påsken og 6.maj 2016 1. Evaluering af påsken - 5 bhv (61293/14) 431. Tidsplan brugertilfredshedsundersøgelse i skoler 2017 1. Præsentation af tidsplan BTU (92928/16) 432. Særlige tilbud om grundskoleundervisning for modtagebørn 1. Beregninger til tildelingsmodel for nyankomne tosprogselever 1.8.2016 (64994/16) 433. Godkendelse af valgfag: Det kreative værksted 1. Valgfag "Det kreative værksted" (90480/16) 434. Status vedr. pilotprojekt - Idrætstalentlinjer ved skolerne i Varde by 1. Informationsfolder til elever og forældre - Idrætstalentlinjen 2016-17 (114697/16) 2. Evalueringsrapport ITL - 2016 (114326/16) 437. Gensidig orientering 1. Statusnotat på Integrationsområdet i Børn og Unge - juli 2016 (116064/16) 2. Program - Dialogmøde 19.09.2016 med plejefamilier (120576/16) 3. Brev fra minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, om aktionsplan mod mobning i dagtilbud og skoler (120178/16) 4. Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning i dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser (120181/16) 5. Pixie-udgave: Alle for én mod mobning i dagtilbud (120185/16) Side 971
Udvalget for Børn og Undervisning 23-08-2016 Underskriftsblad Per Rask Jensen Keld Jacobsen Stig Leerbeck Susanne Bergmann Marianne Bruun Kristiansen Tina Agergaard Hansen Arne Lindberg Callesen Side 972
Bilag: 428.1. Datarapportering - Trivselsmåling 2016 - daginstitutioner Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 23. august 2016 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 118063/16
Datarapportering med bemærkninger Trivselsmåling 2016 Psykisk børnemiljø Spørgsmål 1: Er du glad for at gå i børnehave? - 89% eller 466 børn svarer ja, mens 6% svarer nej. o Herunder svarer 86% af drengene ja, mens det for piger er 92% Spørgsmål 2: Kan du lide de andre børn i børnehaven? - - 87% eller 456 børn svarer ja, mens 7% svarer nej. o Herunder svarer 85% af drenge ja, mens det for piger er 89%. Spørgsmål 3: Har du nogen gode venner i børnehaven? - 96% eller 500 børn svarer ja, mens 2% svarer nej. o Herunder svarer 95% af drengene ja, mens det for piger er 97%. Spørgsmål 4: Savner du nogen at lege med i børnehaven? - 46% eller 242 børn svarer ja, mens 45% svarer nej. o Herunder svarer 44% af drengene ja, mens det for piger er 49% Spørgsmål 5: Er der nogle af de andre børn som driller dig, så du bliver ked af det?
- 59% eller 307 børn svarer ja, mens 35 % svarer nej o Herunder svarer 63% af drengene ja, mens det for piger er 55%. Spørgsmål 6: Bliver I hurtigt gode venner igen, når I har været uvenner? - 77% eller 400 børn svarer ja, mens 15 % svarer nej o Herunder svarer 76% af drengene ja, mens det for piger er 77%. Spørgsmål 7: Har du været med til at drille nogle af de andre børn i børnehaven? - 19% eller 101 børn svarer ja, mens 72 % svarer nej o Herunder svarer 24% af drengene ja, mens det for piger er 14%. Spørgsmål 8: Kan du lide de voksne i børnehaven? - 90% eller 472 børn svarer ja, mens 5 % svarer nej o Herunder svarer 86% af drengene ja, mens det for piger er 95%. Spørgsmål 9: Fortæller du det til en voksen, når du er ked af det? - 84% eller 436 børn svarer ja, mens 11% svarer nej o Herunder svarer 80% af drengene ja, mens det for piger er 87%. Spørgsmål 10: Er de voksne gode til at trøste dig, når du er ked af det?
- 88% eller 458 børn svarer ja, mens 5 % svarer nej o Herunder svarer 86% af drengene ja, mens det for piger er 89%. Spørgsmål 11: Laver de voksne noget spændende med jer i børnehaven? - 84% eller 437 børn svarer ja, mens 8% svarer nej o Herunder svarer 80% af drengene ja, mens det for piger er 87%. Spørgsmål 12: Er du nogle gange med til at bestemme, hvad I laver i børnehaven? - 46% eller 242 børn svarer ja, mens 39 % svarer nej o Herunder svarer 51% af drengene ja, mens det for piger er 42%. Spørgsmål 13: Er de voksne gode til at lytte, når du fortæller dem noget? - 82% eller 427 børn svarer ja, mens 8 % svarer nej o Herunder svarer 80% af drengene ja, mens det for piger er 83%. Spørgsmål 14: Får du tit skæld ud af de voksne i børnehaven? - 24% eller 123 børn svarer ja, mens 64 % svarer nej o Herunder svarer 30% af drengene ja, mens det for piger er 17%.
Æstetisk børnemiljø Spørgsmål 15: Er der flot i børnehaven? - 85% eller 443 børn svarer ja, mens 8 % svarer nej o Herunder svarer 81% af drengene ja, mens det for piger er 88%. Spørgsmål 16: Er der steder indenfor, hvor du må lege vildt? - 52% eller 272 børn svarer ja, mens 44 % svarer nej o Herunder svarer 49% af drengene ja, mens det for piger er 55%. Spørgsmål 17: Er der steder indenfor, hvor du kan lege stille? - 85% eller 445 børn svarer ja, mens 7 % svarer nej o Herunder svarer 83% af drengene ja, mens det for piger er 87%. Fysisk børnemiljø Spørgsmål 18: Har du det tit for varmt inde i børnehaven? - 55% eller 288 børn svarer ja, mens 35 % svarer nej o Herunder svarer 55% af drengene ja, mens det for piger er 56%. Spørgsmål 19: Er der for meget larm inde i børnehaven? - 65% eller 337 børn svarer ja, mens 26 % svarer nej o Herunder svarer 65% af drengene ja, mens det for piger er 64%.
Spørgsmål 20: Lugter der dårligt inde i børnehaven? - 14% eller 74 børn svarer ja, mens 78 % svarer nej o Herunder svarer 15% af drengene ja, mens det for piger er 13%. Spørgsmål 21: Fryser du tit, når du er i børnehave? - 13% eller 67 børn svarer ja, mens 80% svarer nej o Herunder svarer 13% af drengene ja, mens det for piger er 13%. Spørgsmål 22: Har du tit ondt i maven, når du er i børnehaven? - 23% eller 118 børn svarer ja, mens 70 % svarer nej o Herunder svarer 25% af drengene ja, mens det for piger er 20%. Spørgsmål 23: Er du tit træt, når du er i børnehave? - 37% eller 137 børn svarer ja, mens 53 % svarer nej o Herunder svarer 36% af drengene ja, mens det for piger er 38%. Spørgsmål 24: Kan du lide at bruge toiletterne i børnehaven? - 73% eller 383 børn svarer ja, mens 19 % svarer nej o Herunder svarer 68% af drengene ja, mens det for piger er 78%.
Spørgsmål 25: Vasker du hænder, når du har været på toilettet? - 94% eller 489 børn svarer ja, mens 4 % svarer nej o Herunder svarer 92% af drengene ja, mens det for piger er 96%. Spørgsmål 26: Er der beskidt i børnehaven? - 23% eller 121 børn svarer ja, mens 67 % svarer nej o Herunder svarer 25% af drengene ja, mens det for piger er 21%. Spørgsmål 27: Er der noget godt legetøj i børnehaven? - 88% eller 472 børn svarer ja, mens 6 % svarer nej o Herunder svarer 85% af drengene ja, mens det for piger er 91%. Spørgsmål 28: Er legepladsen god at lege på? - 88% eller 460 børn svarer ja, mens 7 % svarer nej o Herunder svarer 85% af drengene ja, mens det for piger er 91%.
Bilag: 428.2. Bemærkninger til datarapportering v. Trivselsmåling 2016 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 23. august 2016 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 118060/16
Trivselsmåling 2016 blandt Varde Kommunes femårige børn bemærkninger til datarapportering 1. Teoretisk udgangspunkt kort sammenfatning Nyere forskning viser, at de vigtigste indikatorer på børns trivsel i institutioner er at kunne lege, og have gode venner at lege med. Ligeledes er det værste, børnene kan forestille sig, ikke at have nogen at lege med, eller det, at blive drillet og holdt udenfor. Trivslen afhænger yderligere er relationerne til de voksne i børnehaven, og er således betinget af, om børnene har en positiv eller negativ opfattelse af de voksne. Aktiviteter og rutiner planlagt af voksne opfattes af børn som noget der tager tid fra deres legeaktiviteter. Børnenes opfattelse af disse aktiviteter og rutiner betinges af børnenes alder, udviklingsniveau og interesser 1. 2. Fastsættelse af tærskelværdier Det har ikke været muligt at få udleveret tærskelværdier fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), da DCUM ikke ser behov for og ikke har til hensigt at indsamle og sammenligne på tværs af kommuner. I stedet er det op til den enkelte kommune at definere tærskelværdier og standarder for, hvad man, som kommune, anser som værende acceptable svarprocenter på det enkelte spørgsmål. DCUMs formulering af spørgsmålene er opsat på en måde så et ja -svar kan være enten positivt, eksempelvis har du mange gode venner i børnehaven? eller negativt, eksempelvis er der for meget larm inde i børnehaven?. Dette er kontekstafhængigt og må vurderes objektivt ved hvert spørgsmål. Der rapporteres på to niveauer: - På kommunalt niveau - På institutions/afdelingsniveau Hvis et spørgsmål på institutionsniveau har en ja - eller nej -procent med en afvigelse på +/- 10% i forhold til den samlede kommunale resultat for samme spørgsmål er dette blevet bemærket i datarapporten for den enkelte institution. Kommentar: Ja-nej-svarmulighederne medvirker til at sænke fortolkningsniveauet i analysen af svarprocenterne. Det er ikke muligt at udtale sig nærmere om børnenes opfattelse af børnehaven imellem ja og nej -svaret, da børnene er blevet bedt om at forholde sig til enten ja eller nej, i stedet for 1 s.131: http://edu.au.dk/fileadmin/edu/forskning/diversitet Kultur_og_Forandring/Ebog_- _Paedagogisk_kvalitet_i_store_og_smaa_daginstitutioner_-_feb_2015_-_web.pdf
gradsspørgsmål. Derfor er det ikke muligt at analysere graden og vægten af ja - eller nej svarene ved et givent spørgsmål. 2.3 Spørgsmålenes temaer Dagtilbudstermometerets spørgsmål er tematisk inddelt i henholdsvis spørgsmål til det psykiske, æstetiske og fysiske børnemiljø. 3. Sammenlignelighed med tidligere undersøgelser. Det er i nærværende undersøgelse ikke muligt at sammenligne 1:1 med tidligere udførte analyser, da anvendelsen af Dagtilbudstermometeret er sket for første gang i 2016. Det vil være muligt at give et bud på den generelle trivsel blandt kommunens femårige, men at trække koblinger til tidligere undersøgelser vil være problematisk, da målingerne ikke er udført ens, hvilket vil medføre validitetsproblemer.
Bilag: 429.1. Evaluering af påsken - 5 bhv Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 23. august 2016 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 61293/14
Kommentarer til nødpasning d. 21. + 22. + 23. marts samt 6. maj 2016 Mælkevejen 21. marts 22. marts 23. marts Tilmeldte fra start Antal 26 24 23 Fremmødte 19 / 73,1% 17 / 70,9% 15 / 65,2% Syge 0 0 0 Afbud før / på dagen 3 / 11,5% 5 / 20,8% 7 / 30,4% Udeblivelse 4 / 15,4% 2 / 8,3% 1 / 4,4% ca. 5 tilmeldt efter fristen Skovbrynet 21. marts 22. marts 23. marts Tilmeldte fra start Antal 32 33 29 Fremmødte 29 / 90,6% 22 / 66,7% 22 / 75,8% Syge 2 / 6,3% 1 / 3% 0 Afbud før / på dagen 0 10 / 30,3% 6 / 20,7% Udeblivelse 1 / 3,1% 0 1 / 3,5% Der er tilmeldt 13 efter fristen Agerbæk 21. marts 22. marts 23. marts Tilmeldte fra start Antal 22 23 22 Fremmødte 17 / 77,3% 16 / 69,6% 13 / 59,1% Syge 0 1 / 4,4% 1 / 4,5% Afbud før / på dagen 4 / 18,2% 3 / 13% 6 / 27,3% Udeblivelse 1 / 4,5% 3 / 13% 2 / 9,1% Ca. 7 tilmeldt efter fristen Skovmusen 21. marts 22. marts 23. marts Tilmeldte fra start Antal 25 26 21 Fremmødte 19 / 76% 24 / 92,3% 18 / 85,7% Syge 0 0 0 Afbud før / på dagen 5 / 20% 2 / 7,7% 3 / 14,3% Udeblivelse 1 / 4% 0 0 Lysningen 21. marts 22. marts 23. marts 6. maj Tilmeldte fra start Antal 21 22 22 18 Fremmødte 15 / 71,4% 16 / 72,7% 16 / 72,7% 4 / 22,2% Syge 0 0 0 0 Afbud før / på dagen 6 / 28,6% 6 / 27,3% 6 / 27,3% 4 / 22,2% Udeblivelse 0 0 0 10 / 55,6% ingen børn fra egen børnehave - 3 fra egen vu Total for de 5 bhv. 21. marts 22. marts 23. marts 6. maj Tilmeldte fra start Antal 126 128 117 18 Fremmødte 99 / 78,6% 95 / 74,2% 84 / 71,8% 4 / 22,2% Syge 2 / 1,6% 2 / 1,6% 1 / 0,9% 0 Afbud før / på dagen 18 / 14,3% 26 / 20,3% 28 / 23,9% 4 / 22,2% Udeblivelse 7 / 5,5% 5 / 3,9% 4 / 3,4% 10 / 55,6%
Kommentarer til nødpasning d. 30. + 31. marts + 1. april samt 15. maj 2015 Mælkevejen 30. marts 31. marts 1. april Tilmeldte fra start Antal 26 25 24 Fremmødte 19 / 73,1% 17 / 68% 17 / 70,8% Syge 0 0 0 Afbud før / på dagen 5 / 19,2% 7 / 28% 6 / 25% Udeblivelse 2 / 7,7% 1 / 4% 1 / 4,2% Skovbrynet 30. marts 31. marts 1. april Tilmeldte fra start Antal 18 19 17 Fremmødte 16 / 88,9% 16 / 84,2% 14 / 82,4% Syge 0 1 / 5,3% 1 / 5,9% Afbud før / på dagen 0 1 / 5,3% 2 / 11,8% Udeblivelse 2 / 11,1% 1 / 5,3% 0 Agerbæk 30. marts 31. marts 1. april Tilmeldte fra start Antal 19 19 18 Fremmødte 15 / 78,9% 16 / 84,2% 15 / 83,3% Syge 0 0 0 Afbud før / på dagen 4 /21,1% 3 /15,8% 3 /16,7% Udeblivelse 0 0 0 Skovmusen 30. marts 31. marts 1. april Tilmeldte fra start Antal 27 27 27 Fremmødte 24 / 88,9% 16 / 59,3% 16 / 59,3% Syge 0 0 1 / 3,7% Afbud før / på dagen 3 / 11,1% 8 / 29,3% 5 / 18,5% Udeblivelse 0 3 / 11,1% 5 / 18,5% Højgårdsparken 30. marts 31. marts 1. april 15. maj Tilmeldte fra start Antal 33 31 27 28 Fremmødte 30 / 90,9% 28 / 90,3% 24 / 88,9% 10 / 35,7% Syge 1 / 3,0% 0 0 0 Afbud før / på dagen 2 / 6,1% 3 / 9,7% 3 / 11,1% 11 / 39,3% Udeblivelse 0 0 0 7 / 25% Total for de 5 bhv. 30. marts 31. marts 1. april 15. maj Tilmeldte fra start Antal 123 121 113 28 Fremmødte 104 / 84,6% 93 / 76,9% 86 / 76,1% 10 / 35,7% Syge 1 / 0,8% 1 / 0,8% 2 / 1,8% 0 Afbud før / på dagen 14 / 11,4% 22 / 18,2% 19 / 16,8% 11 / 39,3% Udeblivelse 4 / 3,3% 5 / 4,1% 6 / 5,3% 7 / 25%
Kommentarer til nødpasning d. 14. + 15. + 16. april 2014 Bhv. Skovmusen, Oksbøl 14. april 15. april 16. april Tilmeldte fra start Antal 21 17 18 8 tilmeldt efter fristen Fremmødte 18 / 85,7% 14 / 82,4% 12 / 66,7% Syge 2 / 9,5% 1 / 5,9% 0 Afbud før / på dagen 1 / 4,8% 2 / 11,7% 4 / 22,2% Udeblivelse 0 0 2 / 11,1% Outrup bhv. 14. april 15. april 16. april Tilmeldte fra start Antal 23 20 17 11 tilmeldt efter fristen Fremmødte 22 / 95,6% 16 / 80% 11 / 64,7% Syge 0 0 0 Afbud før / på dagen 0 2 / 10% 4 / 23,5% Udeblivelse 1 / 4,3% 2 / 10% 3 / 17,6% Bhv. Skovbrynet, Ølgod 14. april 15. april 16. april Tilmeldte fra start Antal 15 15 16 2 tilmeldt efter fristen Fremmødte 12 / 80% 11 / 73,3% 14 / 87,5% Syge 0 0 0 Afbud før / på dagen 1 / 6,7% 2 / 13,3% 1 / 6,3% Udeblivelse 2 / 13,3% 2 / 13,3% 1 / 6,3% Agerbæk bhv. 14. april 15. april 16. april Tilmeldte fra start Antal 27 29 28 9 tilmeldt efter fristen Fremmødte 25 / 92,6% 22 / 75,8% 22 / 78,6% Syge 0 1 / 3,4% 1 / 3,6% Afbud før / på dagen 2 / 7,4% 5 / 17,2% 3 / 10,7% Udeblivelse 0 1 / 3,4% 2 / 7,1%
Bhv. Sdr. Marken, Varde 14. april 15. april 16. april 30. maj Tilmeldte fra start Antal 24 25 27 4 tilmeldt efter fristen Fremmødte 15 / 62,5% 17 / 68% 11 / 40,7% Syge 1 / 4,2% 0 1 / 3,7% Afbud før / på dagen 5 / 20,8% 6 / 24% 9 / 33,3% Udeblivelse 3 / 12,5% 2 / 8% 6 / 22,2% Total for de 5 bhv. 14. april 15. april 16. april 30. maj Tilmeldte fra start Antal 110 106 106 34 tilmeldt efter fristen Fremmødte 92 / 83,6% 80 / 75,5% 70 / 66% Syge 3 / 2,7% 2 / 1,9% 2 / 1,9% Afbud før / på dagen 9 / 8,2% 17 / 16% 21 / 19,8% Udeblivelse 6 / 5,4% 7 / 6,6% 14 / 13,2% De tilmeldte efter fristen er indregnet i tallene /stn
Bilag: 431.1. Præsentation af tidsplan BTU Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 23. august 2016 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 92928/16
Tidsplan for brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) på skoleområdet 2017: Gennemførsel af brugertilfredshedsundersøgelsen på skoleområdet 2017, er det op i 6 faser. De første faser omhandler planlægning, udarbejdelse af spørgsmål og udsendelse af spørgeskemaer. 4. fase er selve undersøgelsesperioden og 5.- 6. fase omhandler afrapportering og opfølgning. Vi har aftalt at Troels står får denne kontakt.
Centrale deadlines er skitseret i nedenstående figur efter de måneder hvor de falder i processen frem mod offentliggørelse af resultaterne. Det forventes, at afrapporteringen af det overordnede resultat til udvalget, kan ske i april eller maj, mens offentliggørelsen af resultaterne fra de enkelte skoler er mulig juni inden sommerferien 2017. 9. september 2016 Orientering af skoleledere Januar 2017 Orientering af skoleledere April/maj 2017 Sagsfremstilling BU: resultater på kommunalt niveau. 23. Januar 23. marts Undersøgelsesperiode BTU 2017 September 2016 Udarbejdning og test af spørgsmål November 2016 Deadline for lokale initiativer for høj svarprocent April 2017: Udarbejdning af rapporter Juni 2017: Lokale rapporter klar til udsendelse til skolerne August 2016 Kortlægning af behov for tolkebistand December 2016 Udvikling af koncept for opfølgning på BTU 2016 Maj/juni 2017: Offentliggørelse af kommunalt resultat.
Bilag: 432.1. Beregninger til tildelingsmodel for nyankomne tosprogselever 1.8.2016 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 23. august 2016 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64994/16
To-sprogsundervisning pr. 1. august 2016. Afsatte midler: Afsat til sprogundervisning 2016 7.759.963 Heraf fordelt til skolerne til DSA -3.899.473 Her reserveret til fællesområde -83.875 Til fordeling modtagerklasser 3.776.614 Eleverne tæller med i den almindelig ressourcetildeling på almenområdet pr. 5.9, og indgår i den almindelig demografi på skoleområdet. Elever der går i SMO og 10+ indgår ikke i den almindelige ressourcetildeling, men tildeles som modtagerklasse/hold med et samlet beløb på 550.000 kr. pr. klasse. Tildeling: Tildeling pr. måned 1 års elever 2 års elever Immigranter kr. kr. kr. Elev nr. 1 13.000 Elev nr. 1 6.500 Elev nr. 1 6.500 Elev nr. 2-6 2.500 Elev nr. 2-6 1.250 Elev nr. 2-6 1.250 Elev nr. 7 8.000 Elev nr. 7 4.000 Elev nr. 7 4.000 Elev nr. 8-12 1.500 Elev nr. 8-12 750 Elev nr. 8-12 750 Elev nr. 13 8.000 Elev nr. 13 4.000 Elev nr. 13 4.000 Elev nr. 14.. 1.500 Elev nr. 14.. 750 Elev nr. 14.. 750 Eleverne tildeles fra den 1. i den måned hvor de indskrives Ændringen til 2. års elev samt ophør sker ved månedens udgang. Der er taget udgangspunkt i skønnet elevtal pr. 1. august 2016 ud fra tosprogskonsulents liste pr. 15. april 2016. Sagsnr16-195_Doknr64994-16_v1_Beregninger til tildelingsmodel for nyankomne tosprogselever 1.8.2016.XLSX 3. maj 2016
Fordeling af elever i modtagerklasser som de forventes at være i næste skoleår (16/17) Tildeling: 1 års elever 2 års elever Tildeling pr. måned Elev nr. 1 13.000 Elev nr. 1 6.500 Elev nr. 2-6 2.500 Elev nr. 2-6 1.250 Elev nr. 7 8.000 Elev nr. 7 4.000 Elev nr. 8-.. 1.500 Elev nr. 8-.. 750 Kr. I alt Antal elever 10 Outrup Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 1.250 16.750 201.000 Elev nr. 4 2.500 19.250 231.000 Elev nr. 5 2.500 21.750 261.000 Elev nr. 6 1.250 23.000 276.000 Elev nr. 7 8.000 31.000 372.000 Elev nr. 8 750 31.750 381.000 Elev nr. 9 750 32.500 390.000 Elev nr. 10 750 33.250 399.000 Elev nr. 11 1.500 34.750 417.000 Elev nr. 12 1.500 36.250 435.000 435.000 12 12 Blåbjergskolen Nr. Nebel 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 1.250 16.750 201.000 Elev nr. 4 1.250 18.000 216.000 Elev nr. 5 1.250 19.250 231.000 Elev nr. 6 1.250 20.500 246.000 Elev nr. 7 8.000 28.500 342.000 Elev nr. 8 1.500 30.000 360.000 Elev nr. 9 1.500 31.500 378.000 Elev nr. 10 1.500 33.000 396.000 Elev nr. 11 1.500 34.500 414.000 Elev nr. 12 1.500 36.000 432.000 Elev nr. 13 750 36.750 441.000 441.000 13 7 Blåbjergskolen Lunde-Kvong 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 186.000 2 24 Ølgod Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Sagsnr16-195_Doknr64994-16_v1_Beregninger til tildelingsmodel for nyankomne tosprogselever 1.8.2016.XLSX 3. maj 2016.
Elev nr. 3 2.500 18.000 216.000 Elev nr. 4 2.500 20.500 246.000 Elev nr. 5 2.500 23.000 276.000 Elev nr. 6 2.500 25.500 306.000 Elev nr. 7 8.000 33.500 402.000 Elev nr. 8 2.500 36.000 432.000 432.000 8 3 Brorsonskolen 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 1.250 16.750 201.000 Elev nr. 4 1.250 18.000 216.000 Elev nr. 5 1.250 19.250 231.000 Elev nr. 6 2.500 21.750 261.000 Elev nr. 7 8.000 29.750 357.000 Elev nr. 8 750 30.500 366.000 366.000 8 8 Sct. Jacobi 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 2.500 18.000 216.000 Elev nr. 4 2.500 20.500 246.000 Elev nr. 5 1.250 21.750 261.000 Elev nr. 6 1.250 23.000 276.000 Elev nr. 7 4.000 27.000 324.000 Elev nr. 8 750 27.750 333.000 Elev nr. 9 750 28.500 342.000 342.000 9 13 Blåvandshuk Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 6.500 78.000 78.000 78.000 1 19 Ansager Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 2.500 18.000 216.000 216.000 3 17 Nordenskov Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 6.500 78.000 78.000 78.000 1 2 Billum Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 2.500 18.000 216.000 Elev nr. 4 2.500 20.500 246.000 Elev nr. 5 2.500 23.000 276.000 Elev nr. 6 2.500 25.500 306.000 Sagsnr16-195_Doknr64994-16_v1_Beregninger til tildelingsmodel for nyankomne tosprogselever 1.8.2016.XLSX 3. maj 2016.
Elev nr. 7 8.000 33.500 402.000 402.000 7 23 Tistrup Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 186.000 2 10+ 1. år 2. år I alt I alt pr. år 12 elever 600.000 12 Udgifter i alt 3.762.000 78 Afsat budget 3.777.000 kr. 0 Sagsnr16-195_Doknr64994-16_v1_Beregninger til tildelingsmodel for nyankomne tosprogselever 1.8.2016.XLSX 3. maj 2016.
Fordeling af elever i modtagerklasser som de forventes at være i næste skoleår (16/17) Tildeling: 1 års elever 2 års elever 1. års Immigranter 2. års Immigranter Tildeling pr. måned Elev nr. 1 13.000 Elev nr. 1 6.500 Elev nr. 1 6.500 Elev nr. 1 3.250 Elev nr. 2-6 2.500 Elev nr. 2-6 1.250 Elev nr. 2-6 1.250 Elev nr. 2-6 625 Elev nr. 7 8.000 Elev nr. 7 4.000 Elev nr. 7 4.000 Elev nr. 7 2.000 Elev nr. 8-12 1.500 Elev nr. 8-12 750 Elev nr. 8-12 750 Elev nr. 8-12 375 Elev nr. 13 8.000 Elev nr. 13 4.000 Elev nr. 13 4.000 Elev nr. 13 2.000 Elev nr. 14.. 1.500 Elev nr. 14.. 750 Elev nr. 14.. 750 Elev nr. 14.. 375 Kr. I alt Antal elever 10 Outrup Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 1.250 16.750 201.000 Elev nr. 4 2.500 19.250 231.000 Elev nr. 5 1.250 20.500 246.000 Elev nr. 6 1.250 21.750 261.000 Elev nr. 7 8.000 29.750 357.000 Elev nr. 8 750 30.500 366.000 Elev nr. 9 750 31.250 375.000 Elev nr. 10 750 32.000 384.000 Elev nr. 11 750 32.750 393.000 Elev nr. 12 1.500 34.250 411.000 411.000 12 12 Blåbjergskolen Nr. Nebel 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 1.250 16.750 201.000 Elev nr. 4 1.250 18.000 216.000 Elev nr. 5 1.250 19.250 231.000 Elev nr. 6 1.250 20.500 246.000 Elev nr. 7 8.000 28.500 342.000 Elev nr. 8 1.500 30.000 360.000 Elev nr. 9 8.000 38.000 456.000 Elev nr. 10 750 38.750 465.000 465.000 10 7 Blåbjergskolen Lunde- Kvong 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 186.000 2 24 Ølgod Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 2.500 18.000 216.000 Elev nr. 4 2.500 20.500 246.000 Elev nr. 5 1.250 21.750 261.000 Elev nr. 6 1.250 23.000 276.000 Elev nr. 7 4.000 27.000 324.000 324.000 7 3 Brorsonskolen 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 1.250 16.750 201.000 Elev nr. 4 1.250 18.000 216.000 Elev nr. 5 1.250 19.250 231.000 Elev nr. 6 2.500 21.750 261.000 231.000 6 8 Sct. Jacobi 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 2.500 18.000 216.000 Elev nr. 4 2.500 20.500 246.000 Elev nr. 5 1.250 21.750 261.000 Elev nr. 6 1.250 23.000 276.000 Elev nr. 7 4.000 27.000 324.000 Elev nr. 8 750 27.750 333.000 Elev nr. 9 750 28.500 342.000 342.000 9 13 Blåvandshuk Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Sagsnr16-195_Doknr64994-16_v1_Beregninger til tildelingsmodel for nyankomne tosprogselever 1.8.2016.XLSX 3. maj 2016.
Elev nr. 1 6.500 78.000 78.000 78.000 1 19 Ansager Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 186.000 2 17 Nordenskov Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 6.500 78.000 78.000 78.000 1 2 Billum Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 Elev nr. 3 2.500 18.000 216.000 Elev nr. 4 2.500 20.500 246.000 Elev nr. 5 2.500 23.000 276.000 Elev nr. 6 2.500 25.500 306.000 Elev nr. 7 8.000 33.500 402.000 402.000 7 23 Tistrup Skole 1. år 2. år I alt I alt pr. år Elev nr. 1 13.000 13.000 156.000 Elev nr. 2 2.500 15.500 186.000 186.000 2 SMO 7 elever 550.000 7 10+ 12 elever 550.000 12 Udgifter i alt 3.989.000 78 Afsat budget 3.777.000 kr. Afsat budget 3.777.000 Forbrug jfr. ovenstående 3.989.000 Merudgift -212.000 Merudgift kun i 2016/2017 på grund af overgangsordning med SMO. Sagsnr16-195_Doknr64994-16_v1_Beregninger til tildelingsmodel for nyankomne tosprogselever 1.8.2016.XLSX 3. maj 2016.
Bilag: 433.1. Valgfag "Det kreative værksted" Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 23. august 2016 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 90480/16
Valgfag Ansøgende skole: Næsbjerg Skole Fagets navn: Det kreative værksted. (dok. 90480/16) Klassetrin: Antal timer: 7.-9.klasse 60 timer/år Fagets formål: Det er fagets formål hos eleverne at skabe forståelse for, hvorledes materielle produkter af håndværksmæssig eller kunstnerisk karakter udvikles på baggrund af praktiske, eksperimenterende eller æstetiske overvejelser i forhold til produktets anvendelse. Det er herunder et formål at udvikle elevernes forståelse af, hvorledes en sammenhængende arbejdsproces fra ide til færdigt produkter indebærer planlægning, justeringer, blindgyder, kommunikation og samarbejde med andre deltagere i skolen og uden for skolen. Det er herudover et formål at fremme elevernes kritiske tilgang til kvalitet, design, det færdige resultat og evaluere egne præstationer i forhold til anvendte ressourcer og det færdige resultat. Det er herudover et formål at fremme elevernes forståelse af sammenhængen mellem praktiske færdigheder, rationel tankegang og kreative tilgang, særligt i forhold til opgaver af innovativ karakter. Det er herudover et formål at fremme elevernes forståelse og praktiske tilgang til at anvende egne ideer i iværksætterprægede aktiviteter, hvori indgår samarbejdsrelationer til andre omkring ide, model, materialevalg, prototype, design, produktion, værdiskabelse og markedsudbredelse. Det er herudover et formål, at fremme elevernes praktiske ideudvikling og produktskabelse i forhold til Varde Kommunes vision Vi i naturen. Fagets formål opfyldes i undervisning inden for opgaver med tilknytning til fagområderne håndværk, design og billedkunst Fagets mål: Eleverne demonstrerer viden om materialer, materiel kultur, materialevalg og æstetik, herunder historisk, kulturel og produktteknisk tilgang Eleverne løser praktiske opgaver inden for håndværk og billedkunst, som kræver reflektion over ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af maskiner, værktøjer, redskaber, materialer og produkter. Elevernes demonstrerer tillid til egne muligheder og oplevelse af tilfredsstillelse ved produktrealisering fremmes gennem faglig og selvstændig stillingtagen til designprocesser, forarbejdningsprocesser og produkter Eleverne kan planlægge og gennemføre en samlet produktskabelsesproces inden for håndværk og/eller billedkunst fra ide til færdigt produkt og under inddragelse af egne og samarbejdspartneres ideer Eleverne kan udtrykke sig i forskelligartede materialer og digitale medier Eleven kan omsætte egne produktideer til iværksætterrelaterede aktiviteter indeholdende ide, model, materialevalg, prototype, design, produktion, værdiskabelse og markedsudbredelse. Eleven kan bruge såvel passende tekniske hjælpemidler som passende kilder til vidensopnåelse, herunder anvender tests og afprøvning i produktudviklingen Eleven udviser en systematisk arbejdsmetode i forhold til løse kendte eller nye opgaver Eleven udviser færdighed i at fremstille færdige produkter, som kræver samarbejde mellem flere deltagere Eleven har viden om materialer og digitale mediers udtryksmuligheder
Eleven kan identificere og forklare de enkelte arbejdstrin i stillede opgaver med selvvalgte udtryksformer Fagets målgruppe: Elever fra 7. -9. klassetrin Fagets indhold: Billedfremstilling fysisk og digitalt modelling, prototyping, Billedanalyse i forhold til genre, komposition, funktion og anvendelse Billedkommunikation, virkning, eksposition og virkning Æstetik, funktion, innovation Håndværksforarbejdning Håndværksmaterialer Design Design, håndværk og iværksætteri Billedfremstilling, håndværk og Vi i naturen Samarbejde med eksterne partnere i den åbne skole De enkelte undervisningstemaer og opgaver udvælges i samarbejde med eleven med henblik på at fremme elevens opfyldelse af fagets formål og mål Arbejdsformer: Der anvendes skiftende arbejdsformer, som træner opfyldelsen af fagets mål bedst i forhold til den enkelte elevs individuelle forudsætninger, der trænes såvel bundne opgaver som selvvalgte opgaver. Der trænes individuel opgaveløsning såvel som fælles opgaveløsning Læringstilgangen sigter mod at fremme såvel praktiske, kreative, innovative som tekniske systematiske arbejdsformer afhængig af den specifikke opgavestilling Samarbejde: Der etableres samarbejde inden for den åbne skole f.eks. med kunstnere, håndværkere, teknikere, industrielle virksomheder og iværksættere og andre f.eks. med tilknytning til Vi i naturen. Elevens forventede udbytte: Kognitive kompetencer: Eleverne har opnået forståelse af sammenhæng mellem praktiske færdigheder og mentale processer Eleverne har opnået en kreativ, analytisk, eksperimenterende tilgang til opgaver, som kræver en samlet løsning Eleverne har opnået en reflekterende, kritisk, innovativ og oplevende tilgang til opgaveløsning Eleverne har fået indsigt i egne styrker og svagheder
Eleverne har opnået forudsætninger for at overvinde modstand og barrierer Eleverne har opnået forudsætninger for at lytte og fremvise konstruktiv kritik af egne eller fælles præstationer Eleverne har opnået forudsætninger for at løse opgaver i skiftende sammenhænge med skiftende partnere Viden- og forståelseskompetencer: Eleverne har opnået praktisk forståelse af hvorledes tekniske og kreative grundlag spiller sammen i forhold til Materialekendskab Materialeforarbejdning Materialekombination Udtryk og materialesikkerhed Materialesikkerhed Ideudvikling Eksperiment og analyse Produktrealisering Praktiske kompetencer: Eleverne har opnået forudsætninger i forhold til at vurdere valg af Håndværktøj og redskaber Teknikker Tidsforbrug Samarbejdsparter Informationsbehov Arbejdsformer Maskiner Sikkerhed Dokumentation af elevens udbytte: Eleven demonstrer sin opfyldelse af fagets formål gennem udarbejdelse af et færdigt produkt, hvor eleven gennem produktets design, materialevalg, funktion, tekniske grundlag og skabelses- og produktionsproces demonstrerer sin grad af forståelse og færdighedsopnåelse af fagets mål. Fagets sammenhæng til skolereformen: En varieret skoledag, hvor faget fremstår tværfagligt og med sammenhæng til iværksætterområdet Den åbne skole og samarbejde ud af skolen Faget har herudover tilknytning til Vi i naturen Dato for fagplan: 30-5 2016 Skolederens navn: Ditte Nørskov, Næsbjerg Skole Fagets kan benyttes af alle skoler i Varde Kommune
Bilag: 434.1. Informationsfolder til elever og forældre - Idrætstalentlinjen 2016-17 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 23. august 2016 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 114697/16
2016-2017 Informationsfolder
I denne folder vil du og dine forældre finde vigtige og praktiske oplysninger i henhold til netop din idrætslinje. Idrætstalentlinjen er sammensat af et kompetent team af trænere og lærere, som er engageret og motiveret for at understøtte eleverne både på det faglige og sportslige plan. Opstart Mandag d. 15 august kl. 08.00 er den første træningsdag på alle tre linjer. Eleverne på Idrætstalentlinjen møder op på de respektive steder. Denne dag vil trænere/lærere informere om projektet generelt i forhold til krav og forventninger, den planlagte træning, mødetider, procedure ved skader og fravær, evt. stævner osv. Det er elevernes ansvar at sørge for transport mellem skoler og træningsfaciliteter. HUSK: Medbring sportstøj!
Træningssteder Badminton: Jacobihallen Fodbold: Varde Fritidscenter Håndbold: Lerpøthallen v.varde Fritidscenter VIGTIGT I tilfælde af forfald i forhold til længerevarende sygdom, skade eller lignende, hvor udøveren ikke har eller ikke kan deltage aktivt på linjen, bør det bero på en aftale mellem elever, forældre, trænere og skole. Evt. kan der tilbydes andet valgfagstilbud/undervisning på skolen. Ved bekymrende fravær vil eleven og/eller dennes forældre blive kontaktet af henholdsvis trænere og/eller lærere!
Kontaktpersoner Træning Badminton Klub: Kim Lauridsen Mail: kim.lauridsen@ofir.dk Mobil: 22310738 Træner: Peter Rønnow Mail: peterronnow@hotmail.com Mobil: 30268508 Træner: Anders Søndergaard Mail: asm1@live.dk Mobil: 20270175 Håndbold Næstformand Varde HK: Jane Vossen Mail: elkjaers@mail.dk Mobil: 75211616 Kate H. Pedersen Mail: kattt_h_p@hotmail.com Mobil: 26164949
Træner: Henrik H. Christensen Mail: henrikhelt@gmail.com Mobil: 21173208 Træner: René Poulsen Mail: r.poulsen@hotmail.com Mobil: 20613927 Fodbold Drenge Klub/Træner: John Meldgaard Mail: jmn2610@gmail.com Mobil: 20218110 Træner: René Jensen Mail: lonerene@outlook.com Mobil: 29921690 Fodbold Piger Træner: Troels B. Olesen Mail: tbo@sport.dk Mobil: 40962959 Klub/Træner: Jørgen Karstens Mail: jkar@dbu.dk Mobil: 40962959
Kontaktpersoner - Skoler Brorsonskolen Lærer: Troels B. Olesen Mail: tbo@sport.dk Mobil: 40962959 Sct. Jacobiskolen Ledelsesrepræsentant: Line Neuber Mail: lneu@varde.dk Mobil: 20458582 Lykkegårdsskolen Lærer: Anders Ahrens Mail: anah@varde.dk Mobil: 24611571 10iCampus Ledelsesrepræsentant: Lis Boe-Hansen Mail: lbha@varde.dk Mobil: 20343650
Idrætstalentlinje Koordinator Lærer/Træner: Henrik H. Christensen Mail: henrikhelt@gmail.com Mobil: 21173208 Lærer: Anders Ahrens Mail: anah@varde.dk Mobil: 24611571 Kontaktpersoner - Varde Kommune Udviklingskonsulent: Ole Holdgaard Mail:olho@varde.dk Mobil:79947860 Udviklingskonsulent: Bo Villumsen Mail: bovi@varde.dk Mobil: 79947845 Sundhedskonsulent: Karina Berg Mail: kabe@varde.dk Mobil: 79946588
Bilag: 434.2. Evalueringsrapport ITL - 2016 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 23. august 2016 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 114326/16
Dok. nr. 114326-16 Evalueringsrapport skoleåret 2015/16 Indholdsfortegnelse Resultater af spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterviews. Udarbejdet af Karina Berg Social & Sundhedsafdelingen 1
Dok. nr. 114326-16 INDLEDNING 4 DATAINDSAMLING 5 SPØRGESKEMAER 5 ELEVER 5 LÆRERNE 5 FORÆLDRENE 5 TRÆNERNE 6 SAMARBEJDET IMELLEM DE FORSKELLIGE AKTØRER 6 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS 6 EVALUERING 6 ELEVER 6 FORVENTNINGER OG OVERORDNET UDBYTTE AF IDRÆTSTALENTLINJEN 6 AMBITIONER 7 UNDERVISNINGSSEANCE 8 BEVÆGELSE OG FRITID 8 HELBRED 9 SØVN 10 KOST 10 ALKOHOL 11 RYGNING 12 TRÆNERE 12 FORVENTNINGER OG OVERORDNET UDBYTTE AF IDRÆTSTALENTLINJEN 12 SCREENING 14 FACILITETER OG MATERIALER 14 SAMARBEJDET MELLEM KLUBBERNE OG IDRÆTSTALENTLINJEN 15 SKADER OG FYSIOTERAPI 15 UNDERVISNINGSSEANCE 15 SPORTSERNÆRING 15 FRAFALD/UDFALD 16 LÆRERE 16 FORVENTNINGER OG OVERORDNET UDBYTTE AF IDRÆTSTALENTLINJEN 16 SAMARBEJDET MELLEM LÆRERE OG TRÆNERE 18 FORÆLDRE 18 FORVENTNINGER OG OVERORDNET UDBYTTE AF IDRÆTSTALENTLINJEN 18 KONKLUSION 19 UDVIKLINGSMULIGHEDER 20 2
Dok. nr. 114326-16 BILAG 1: Resultater af spørgeskemaundersøgelsen august 2015 og marts 2016 (dok. nr. 88937-16) BILAG 2: Opsamling af interviews med elever, lærere og trænere maj 2016 (dok. nr. 114278-16) 3
Dok. nr. 114326-16 Indledning Varde Kommune har i skoleåret 2015-2016 tilbudt Idrætstalentlinje. Idrætstalentlinjen er et tilbud for alle skoleelever i 7.-10. Klasse i Varde by. I en projektperiode på 2 år vil det være muligt for eleverne at vælge mellem 3 sportsgrene badminton, håndbold og fodbold. Idrætstalentlinjen har som overordnet formål at sikre, at flere af kommunes unge får mulighed for at udvikle deres talent inden for deres idrætsgren, imens de går i folkeskolen. Eleverne får mulighed for, efter screening og optagelsesprøve, at fordybe og dygtiggøre sig i den valgte sportsgren. I skoleåret 2015-2016 har Varde Kommune haft i alt 93 elever optaget på Idrætstalentlinjen. Håndboldlinjen har haft 23 elever (7 drenge og 16 piger), Foldboldlinjen var på 50 elever (20 piger og 30 drenge) og Badmintonlinjen havde 20 elever (4 piger og 16 drenge). Fodboldlinjen er klart topscorer. I skoleskemaet indlægges valgfag og understøttende undervisning, så eleverne kan træne 2 morgener om ugen. For elever på Brorsonskolen, Sct. Jacobiskolen, Lykkesgårdskolen og 10iCampus har dette betydet at eleverne har gennemført morgentræning to gange ugentligt (2 x 2 timer). Derudover deltager de også i den almindelige idrætsundervisning. Rent geografisk er eleverne er ikke kun fra Varde by, men også fra omegnen Alslev, Sig, Janderup, Tinghøj, Oksbøl, Årre samt Ølgod. Som et yderligere led i Idrætstalentlinjen er elever, forældre, lærere og trænere blevet samlet til 2 undervisningsseancer/workshops á 3 timer, hvoraf den ene seance omhandlede Sportsernæring og den anden seance Idrætsskader. Evalueringsrapporten indeholder en gennemgang af resultaterne fra skoleåret 2015/16, som er blevet indsamlet ved hjælp af kvantitative og kvalitative metoder (spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews). Formålet med evalueringen er, at undersøge de unge elite idrætsudøveres faglige niveau, sportslige udvikling, trivsel, kammeratskab, sundhedsvaner, frafald m.m. Endvidere forelægges de andre involverede aktørers oplevelser af idrætstalentlinjen, herunder aktørernes vurdering og forventninger til idrætstalentlinjen og samarbejdet, og om disse bliver opfyldt samt forslag til yderligere udviklingsmuligheder. 4
Dok. nr. 114326-16 Dataindsamling Spørgeskemaer Spørgeskemaerne blev konstrueret bl.a. ud fra de spørgsmål, der allerede er i Skoleprofilundersøgelsen. Elever Eleverne blev bedt om at udfylde et basisspørgeskema, da de startede på idrætslinjen i august 2015 (Bilag 1, s.2-35). Dette spørgeskema spørger bl.a. ind til alder, køn, geografi (bopæl), hvilken linje de går på, søvnvaner, kostvaner, rygevaner, alkoholvaner, motionsvaner (både ift. deres kerneidræt og anden motion), generel trivsel og kammeratskab. Derudover blev eleverne spurgt ind til deres forventninger til idrætslinjen, deres tanker om at gå i en almindelig folkeskole og at dyrke idræt på højt plan og hvorfor de har valgt at tilmelde sig. Der var 62 respondenter (Bilag 1, s. 2-35). Eleverne modtog et nyt spørgeskema i marts 2016, hvor de igen blev spurgt ind til søvnvaner, kostvaner, rygevaner, alkoholvaner, motionsvaner (både ift. deres kerneidræt og anden motion), generel trivsel og kammeratskab. De blev også spurgt ind til deres brug af fysioterapi, og hvad de selv vurderer, at de får ud af det. Derudover blev de spurgt ind til deres oplevelse af, at gå på Idrætstalentlinjen, om det styrker deres faglighed, går det ud over fritid/socialt liv, hvordan kammeratskabet er i klassen og de blev ligeledes spurgt ind til stress. Der var 43 respondenter (Bilag 1, s. 2-35). Lærerne Lærerne fik udleveret et kort spørgeskema i starten af skoleåret, hvor de besvarede spørgsmål omkring deres forventninger til idrætslinjen, hvad de tænker deres egen rolle er, om de synes at Idrætstalentlinjen er en god idé (hvorfor/hvorfor ikke), den største udfordring de ser og den største mulighed de ser. Der var 19 respondenter (Bilag 1, s. 38-49). I marts 2016 fik lærerne et kort spørgeskema (ca. 10 spørgsmål) hvor de blev spurgt ind til deres generelle opfattelse af Idrætstalentlinjen, hvilke udfordringer det giver, hvordan de oplever det påvirker eleverne (bl.a. om eleverne kan bevare tilknytningen til klassekammeraterne) og om det har en positiv effekt på elevernes motivation for læring. I alt var der 6 respondenter (Bilag 1, s. 38-49). Forældrene Forældrene fik i marts 2016 et kort spørgeskema (ca. 10 spørgsmål) hvor de blev spurgt ind til - hvorfor de i samråd med deres barn valgte idrætstalentlinjen, om den lever op til deres forventninger (hvorfor/hvorfor ikke), deres generelle opfattelse af Idrætstalentlinjen, deres tilfredshed, oplevelse af barnets trivsel og forbedrings muligheder. I alt var der 61 respondenter (Bilag 1, s. 51-64). 5
Dok. nr. 114326-16 Trænerne Trænerne fik udleveret et spørgeskema i marts 2016, hvor de blev spurgt til om eleverne forbedrer sig, hvad Idrætstalentlinjens styrker er og hvor der er yderligere udviklingsmuligheder (Bilag 2). Derudover blev trænerne spurgt til, om det har en positiv effekt på holdene og om de rykker op. Trænere indgav 7 besvarelser (Bilag 1, s. 66-74). Samarbejdet imellem de forskellige aktører Samarbejdet blev evalueret dels i de udleverede spørgeskemaer, dels ved opfølgende spørgsmål undervejs og ved projektets afslutning. Fokusgruppeinterviews Empiri fra spørgeskemaerne er blevet suppleret ved gennemførelse af semistrukturerede fokusgruppeinterviews i maj 2016 med udvalgte personer elever, lærere og trænere. Her blev seks elever (tre piger og tre drenge) en fra hver talentlinje interviewet, tre lærere en fra hver skole samt tre trænere en fra hver linje interviewet. Fokusgruppeinterviewene fokuserede på, hvordan det har været at deltage bl.a. i forhold til arbejdsmængden, motivation for at gå i skole og tilfredsheden med idrætstalentlinjen (Bilag 2). Alle interviews blev gennemført med en semistruktureret interviewguide og rent praktisk blev de gennemført med brug af diktafon. Evaluering Dette afsnit vil indeholde en evaluering, af de relevante og selekterede resultater fra spørgeskemaerne (Bilag 1) hvilket er blevet sammenholdt med de væsentligste svar fra den kvalitative undersøgelse (Bilag 2). Elever Forventninger og overordnet udbytte af Idrætstalentlinjen I henhold til elevernes forventning til Idrætstalentlinjen, er det ifølge spørgeskemaer og interview at eleverne forventer at blive bedre til deres sportsgren gennem udvikling på det personlige og det tekniske plan. Allerede nu oplever de, at det hjælper at træne de 2 gange om ugen og at de er blevet bedre til deres idræt. I henhold til trivsel, kan det tolkes som at eleverne trives ved at være på Idrætstalentlinjen og at de oplever kombinationen skole og sport som positivt, hvilket underbygges i figur 1, hvor i alt 65, 1 % vurderer, at de har det rigtig godt i marts 2016. 6
Dok. nr. 114326-16 Figur 1 I henhold til besvarelserne fra spørgeskemaerne har eleverne tydeligt haft forventninger om at udvikle sig og blive bedre til deres sport på det såvel tekniske, fysiske og personlige plan. I marts 2016 svarede 65,1 % af eleverne, at Idrætstalentlinjen lever op til deres forventninger. Eleverne uddyber: Det er dejligt at kunne kombinere sin idrætsgren med skolen. Og det er godt det bliver lagt i UUV og valgfag, så man ikke går glip af så meget. Fordi man får startet sin dag på en frisk måde. Jeg føler man er mere klar i hovedet til indlæring efter idrætstalent træning. Efter jeg er begyndt på idrætstalentlinjen er jeg blevet meget gladere, dagene er kortere og man kan nemmere koncentrere sig i skolen. Elevernes tilbagemeldinger fra spørgeskemaerne ligner de svar, som de giver i fokusgruppeinterviewet. Her fortæller eleverne, at de er glade for at gå på Idrætstalentlinjen, er blevet mere motiveret til at være aktiv og alle er de blevet bedre til deres sportsgren. Derudover har tre af eleverne forbedret deres karakterer i skolen. Ambitioner Under fokusgruppeinterviewet uddyber eleverne deres ambitioner i forhold til Idrætstalentlinjen, som er at spille deres idrætsgren oftere, hygge sig, være social, lære af at se på andre dygtige talenter spille, blive bedre personligt eller også for at kunne blive udtaget til medielejr, ungdomslandshold og eventuelt blive til noget. 7
Dok. nr. 114326-16 Undervisningsseance Ud fra elevernes besvarelser omkring undervisning i sportsernæring oplever størstedelen, 80 %, temaet som relevant viden, men en elev uddyber, at der manglede mere information omkring hvad det kræves at blive eliteudøver samt sundhedsfremmende redskaber ift. alkohol og rygning. En anden elev uddyber, at det faglige niveau og sproget bør være mere alderssvarende, da størstedelen af eleverne er mellem 13-15 år (Bilag 1). I henhold til undervisningen om sportsskader opleves dette også som relevant for 69% af eleverne, men en elev skriver at det var ikke ny viden og en anden elev uddyber at seancen lå for sent. Elever som ikke deltog var forhindret grundet træning og kampe. Bevægelse og fritid Om ugen træner størstedelen af eleverne 9-10 timer ifølge spørgeskemaerne, som figur 2 viser. I august 2015 (basis) viser svaret 40,3 % hvor det i marts 2016 er steget til 46, 5 %. Figur 2. Ud fra den viden, at de fleste elever på Idrætstalentlinjen træner 9-10 timer ugentligt, var det interessant at undersøge om de føler, at de har for meget at se til. Resultaterne i spørgeskemaerne viser at flere svarer sommetider end ja, tit (figur 3), hvilket kan tolkes som at de 9-10 timers træning ugentligt ikke opleves som en stor belastning. Under interviewet uddyber de 6 elever dog, at det kan være lidt stressende at passe skole, fritidsjob, deltage i morgen og aftentræning og kampe i weekenderne. Men de er også alle enige om, at de ikke stresser konstant og at de oplever, at de har struktur i deres hverdagsliv. Det at eleverne ikke har oplevet at gå ned med stress kan være et udtryk for at de ved hvordan de skal håndtere hverdagslivet med træning mest hensigtsmæssigt for dem selv med den støtte og opbakning som de alle fortæller, de får hjemmefra. 8
Dok. nr. 114326-16 Figur 3 Helbred Helbredet blev vurderet højere, med 50 % som virkelig godt i august 2015, hvorimod det i marts 2016 blev vurderet til 39,5 % (figur 4). Det, at helbredet vurderes lavere senere på skoleåret kan være et udtryk for, at de eventuelt har eller har haft skader undervejs. Under interviewet fortæller alle seks elever, at de er eller har været plaget af en del skader. Skader som er opstået i forbindelse med træning - lige fra overbelastning, fibersprængning samt skader i knæ, ankel, lysken og ryggen osv., hvilket er typiske skader for netop de tre typer idrætsgrene (Bilag 2). Figur 4 Samlet set er det positive tilbagemeldinger fra eleverne omkring det at være Idrætstalentlinjeelev. Under fokusgruppeinterviewet blev de seks elever bedt om at vurdere i procent, hvor 9
Dok. nr. 114326-16 positive stemte, de er overfor Idrætstalentlinjen og de svarer alle 90 %. Resten, de 10 %, er ifølge eleverne selv med et smil på læben, at de gerne ville kunne sove længere om morgenen. Søvn I dag anbefales det at unge/teenagere (14-17 år) sover mellem 8 og 10 timer dagligt. I henhold til besvarelserne i spørgeskemaet omkring emnet søvn, er det værd at bemærke at helt op til 34% af de unge i august 2015 svarer, at de sover 9 timer, hvor billedet tydeligt viser et fald på 19% i marts 2016 (figur 5). Figur 5 viser derfor klart en stigning på 8 ½ times søvn i marts 2016 på 33% fremfor 9 timer som i august 2015. Men det væsentlige er, at størstedelen af eleverne ifølge resultaterne fra spørgeskemaerne, får de anbefalede 8-10 timers søvn i hverdagen. Figur 5 Kost I kraft af elevernes besvarelser omkring kost (figur 6), er det muligt at konstatere, at der er en mindre øget procentdel af eleverne der spiser havregryn, mysli, A38, yoghurt og skyr i marts 2016 i forhold til august 2015. Da eleverne er blevet tilbudt en undervisningsseance i løbet af skoleåret omkring sportsernæring, kan dette muligvis have haft en indflydelse i forhold til deres viden og valg af morgenmadsprodukter. Men det kan også være et billede på at de rent fysisk mærker behov for anden og sundere næring. 10
Dok. nr. 114326-16 Figur 6 Alkohol Elevernes sundhedsvaner indebærer bl.a. en vurdering af deres alkoholforbrug og det ses tydeligt i figur 7, at der er flere elever, som har drukket 5 eller flere genstande på en dag 1-2 gange indenfor den seneste måned ifølge besvarelserne i marts 2016. En øget stigning på Idrætstalentlinjen og derfor selv har haft mulighed for at købe alkohol. 42,1 % fra 28,6 %. Denne stigning kan skyldes, at flere af eleverne er fyldt 17 år, mens de gik på Figur 7 11
Dok. nr. 114326-16 Rygning I henhold til respondenternes svar på, om de har prøvet at ryge cigaretter ses der en lille stigning i procentdelen, men det er værd at bemærke, at det stadig er en stor procentdel, nemlig 95,3 % der ikke har prøvet at ryge. Igen kan alderen have betydning, hvis nogle af eleverne er fyldt 18 år og derfor er lovpligtig til at kunne købe tobak. Figur 8 Trænere Træneres svar og oplevelser kan være med til at belyse elevernes sportslige udvikling, idrætstalentlinjens styrker og eventuelle udviklingsmuligheder, da de 2 gange om ugen er i kontakt med eleverne. Fordelingen af trænere på de forskellige linjer ses nedenfor i figur 9. Hvilken linje er du træner for? Respondenter Slut Procent Badminton 2 28,6% Fodbold 2 28,6% Håndbold 3 42,9% I alt 7 100,0% Figur 9 Forventninger og overordnet udbytte af idrætstalentlinjen I figur 10 er det tydeligt, at i alt vurderer 71, 4% af trænere i spørgeskemaet, at idrætstalentlinjen kan placeres under god fordi eleverne er motiveret, villige til at lære og der er en god stemning. Dette er næsten de samme svar, som trænere giver under fokusgruppeinterviewet, hvor de desuden beretter, at eleverne har mere energi og både på det sportslige og personlige plan har udviklet sig (figur 11). 12
Dok. nr. 114326-16 Figur 10 På det personlige plan, oplever trænerne, at eleverne er blevet mere selvsikre og ved den individuelle træning ses en stor udvikling rent teknisk, men også fysisk i forhold til kropsbygningen. Trænere er alle enige om, at Idrætstalentlinjen er med til at underbygge at spillerne kan klare sig på et højere niveau. Der er for eksempel en klar forbedring på alle linjer. U15 piger der spiller på U17 - i alt 3 spillere er rykket op (Fodbold), en pige fra 5.klasse er på landsholdet (Badminton) og en dreng er udtaget til samling lige under ungdomslandsholdet (Håndbold). I henhold til morgentræningen ønsker mange elever endda at starte før kl. 8.00, hvilket har bevirket at man på badmintonlinjen starter kl. 7.50 og kl. 7.45 på henholdsvis fodbold- og håndboldlinjen. Dette kan tolkes som, at de unge spillere er engageret og interesseret i at møde til deres træning på Idrætstalentlinjen. Men selvom trænerne oplever engagement fra eleverne til træningen, minder de også eleverne om at skolen er vigtigst. Et væsentligt kriterie for at eleverne er blevet optaget på Idrætstalentlinjen er, at de først og fremmest skal kunne passe deres skole. På alle linjer er trænerne derfor opmærksomme på, at hvis nogle elever halter i skolen, så træder de et par uger ud af træningen og indhenter de faglige opgaver. 13
Dok. nr. 114326-16 Figur 11 Screening En af fordelene ved Idrætstalentlinjen, fortæller trænerne, er screeningen og optagelsesprøven. Trænere fortæller under interviewet, at de tydeligt mærker om det er et elevprojekt eller et forældreprojekt. Derfor er screening og optagelsesprøven af stor betydning. Screening er med til at trænere kan være ærlige overfor både elev og forældre. Især når de oplever, at en elev er lettet over ikke at blive optaget på Idrætstalentlinjen, oplever de at det var forældrenes ønske og ikke elevens. Og på den anden side kan screeningen også vise elevernes niveau og det kan blive klarlagt, hvorfor eleven ønsker at blive optaget (Bilag 1 og 2). Faciliteter og materialer En af årsagerne til at 14, 3 % (figur 10) af trænerne placerer deres svar ved hverken god eller dårlig ift. deres vurdering af idrætstalentlinjen kan evt. hænge sammen med, at adgang til haller, træningssteder samt faciliteterne, kan være en udfordring. Både under interviewet og i spørgeskemaet uddyber trænerne, at faciliteterne er gode, men at vintervejret spiller en stor rolle, når der ikke i forhold til Fodboldlinjen er ryddet for sne på banerne, intet lys på banerne grundet frostgrader samt glatte tilgangsveje. Badmintonlinjen har ligeledes haft den udfordring, at når træner og spillere kommer til morgentræningen er døren til hallen låst. Ulempen er ved Idrætstalentlinjen er, at ikke alle træner har en nøgle til hallen (fx har håndboldtræneren nøgle til deres hal). Håndboldlinjen har også haft nogle uhensigtsmæssige oplevelser ved bl.a. at hallen har været lejet ud til andre, når både trænere og spillere ankommer og sommetider mangler materialer såsom harpiks og tape til spillerne. 14
Dok. nr. 114326-16 Samarbejdet mellem klubberne og Idrætstalentlinjen Idrætstalentlinjen og klubberne træner de samme elever, linjerne om morgen og klubberne om eftermiddagen/aften. Det er derfor af stor betydning at samarbejdet og kommunikationen linjerne og klubberne imellem fungerer optimalt. Ifølge besvarelser fra spørgeskemaer og interview er det tydeligt, at der er en del udfordringer. Især håndboldlinjen og fodboldlinjen oplever manglende synlighed, kommunikation og samarbejde med klubberne. Trænere efterspørger vidensdeling med klubberne for at få kendskab til deres træning og hvad de laver ude i klubberne. Optimering af synlighed, vidensdeling/kommunikation og interesse omkring spillerne ønskes, så klubberne også oplever hvad der sker under morgentræningen. Et samarbejde hvor idrætstalentlinjens trænere og klubbens trænere i samarbejde har mulighed for at drøfte deres overvejelser omkring spillere og hvad der foregår henholdsvis i klubber og til morgentræningen. Skader og fysioterapi Trænere efterspørger en ordning i forhold til fysioterapi. Trænerne føler ikke de er faglige kompetente iht. at diktere og anbefale fysioterapeutiske øvelser til skadede spillere og de forslår at der tilknyttes en fysioterapeut til idrætstalentlinjen, der kan udarbejde skadeforebyggende træningsprogrammer. Trænerne foreslår, at skadede spillere kan få lov til at benytte svømmehallen og/eller fitnessrummet i tidsrummet kl. 8.00-10.00 sammen med en evt. fysioterapeut. På linjerne har trænerne investeret i remedier til skadeforebyggelse og skadede spillerne, så de har kunnet træne på måtter og vippebrætter osv. Ressourcer til materialer bør ikke negligeres og trænerne ønsker ikke, at det er dem, der skal bede klubberne om at remedierne er tilstede, det skal ifølge trænerne, bare være på plads. Undervisningsseance Undervisningen var for lang (3 timer), og fordi det foregik om aftenen var det placeret for sent ift. til aktørernes privatliv og eleverne kom i et dilemma grundet kampe og træning. Trænerne er af den holdning, at begge undervisningsseancer var gode for elever og forældre, men ville have haft større virkning, hvis det var idræts- og/eller fysioterapeutstuderende og at varigheden var 30 minutter eller max. 1 ½ time og som foregik i træningstiden og ville være målrettet linjernes problematikker og udfordringer. Endvidere var der ikke noget nyt for trænerne, som allerede har megen viden indenfor netop sportsernæring og skader. Sportsernæring Trænerne er i færd med at undersøge muligheden for at tilbyde eleverne en sund og nærende madpakke efter morgentræning og inden skolegang som må koste mellem 10-15 kr. Den kunne indeholde en kakao, juice, grovbolle, proteinbar, frugt de unge skal se det visuelt, da de ikke vil bruge for mange penge på mad. 15
Dok. nr. 114326-16 Frafald/Udfald På Håndboldlinjen er én elev droppet ud undervejs og på Badmintonlinjen har en enkelt elev har måttet stoppe grundet skader og logistiske problemer. På Fodboldlinjen har alle elever gennemført, men der har været udfald fra skadede spillere i kortere perioder, hvor de har gået til genoptræning eller gået i skole i stedet. Lærere Forventninger og overordnet udbytte af idrætstalentlinjen Overordnet oplever lærerne at talentlinje-eleverne er glade og har det godt i skolen. Som en af lærerne fortæller under interviewet, så oplever de at eleverne friske og iltet fra morgentræningen og virker mere fokuseret i undervisningen (Bilag 2). På figur 12 er det over 90 % af lærerne, der synes at idrætstalentlinjen er en god ide. Figur 12 I det nedenstående er nogle af lærernes uddybende forklaringer (fra spørgeskemaet, Bilag 1): Fantastisk ide med skole kombineret med seriøs idrætsdeltagelse. Spændende om den øgede mængde idræt modner eleverne både socialt, fagligt og sportsligt. Vi kan holde nogle elever "hjemme", de får en ny mulighed for at vise og bevise at de har talent på et område som ikke prioriteres så højt i skolen, det kan evt. tage spidsen af træningsstress, idet det foregår i skoletiden, det kan give grobund for andre talentlinjer: naturfaglig - musisk - iværksætteri osv.. Jeg tænker, det giver eleverne et motiverende element i en længere skoledag. Det kan give elever mulighed for at prøve kræfter af med noget, som de brænder Jeg tænker, det giver eleverne et motiverende element i en længere skoledag for inden for idræt. 16
Dok. nr. 114326-16 Dog viser figur 13 (spørgeskemaundersøgelsen), at nogle lærere ikke oplever, at eleverne formår at koncentrere sig og deltage i timerne efter de er startet på idrætstalentlinjen. Figur 13 Men vender vi fokusset i forhold til lærernes oplevelse af elevernes trivsel, så er det tydeligt, at det viser et positivt billede i figur 14, ved at 83,3 % oplever at eleverne trives i Idrætstalentlinjen. Figur 14 Under interviewet er lærerne ligeledes enige om, at det er vigtigt at Idrætstalentlinjen ikke står stille, og at det bør drøftes om, der kan udvikles videre på dette koncept i Varde Kommunes 17
Dok. nr. 114326-16 folkeskoler, herunder bl.a. flere tilbud og andre typer talentlinjer, fx faglige såsom matematik og sprog, men også billedkunst, ridning og andre sportsgrene. Samarbejdet mellem lærere og trænere Fokusområdet for lærerne er, at eleverne på Idrætstalentlinjen skal koncentrere sig om skolen for at kunne præstere på banen og de oplever generelt en god kommunikation og samarbejde med trænerne. En af styrkerne er at begge parter kender eleverne og lærerne oplever at trænerne er gode til at give eleverne fri, hvis de skal koncentrere sig om eksamen osv. Omvendt er lærerne også imødekommende og har forståelse for, hvis der er turnering og kampe en hel weekend hvor eleverne ikke har haft mulighed for at lave opgaver og hvor aflevering af opgaver kan udsættes til et senere tidspunkt. Forældre Forældrene har ikke deltaget i fokusgruppeinterview og derfor vil dette afsnit være en kort evaluering af deres besvarelser fra spørgeskemaerne marts 2016, hvor der var 61 respondenter. Forventninger og overordnet udbytte af idrætstalentlinjen Det er tydeligt, at forældrene i samråd med deres barn har valgt at tilmelde han/hun til idrætstalentlinjen med en forventning om en sportslig udvikling. Nedenstående er nogle af de fordele og styrker forældrene oplever, ved at deres barn er på idrætstalentlinjen: Gladere for skolegang samt udvikling sportsmæssigt. Godt med bevægelse inden en lang skoledag. Vi får en glad dreng hjem fra skole. Samt han har rykket sig i sæsonen. Men det er jo kombination med den almindelige træning. Vores datter kan lide at komme til undervisningen på ITL, det er godt for hende at starte dagen med sport og bringer energi og indlæringslyst til resten af dagen. Har givet god individuel og positiv træning! Altid glad for at skulle til morgentræning! Ny bekendtskaber imellem de andre elever på tværs af skoler og klasser! Alt i alt bare en super god ide som vores barn har haft stor glæde af på alle måder. Vores barn er glad for det, og giver udtryk for at det er god træning, og samtidig ser det ud til at hun trives i skolen, og også kan fokusere på dette. Uanset om det er fodbold eller skole, så bliver vi dygtigere af at træne og planlægge. Super og hun har fået mere selvtillid oveni så det har også givet et fagligt løft i skole. Der er sket en udvikling sportsligt og fagligt. Der er mere overskud i hverdagen og mod til at udfordre sig selv. Fået tillid til egne evner. Den ekstra træning har betydet klart bedre fysik samt bedre teknik. Er klart rykket op i niveau. Træningen har været et rigtig godt supplement til klub træningen. Vi er rigtig glade for tilbuddet. At hun er sammen med andre der gerne vil den samme sport som hende. Det giver afveksling og bevægelse i ugens skolegang. Vi tror på øget indlæring pga. et aktivt sportsliv. 18
Dok. nr. 114326-16 Alt i alt kan disse svar tolkes som at forældrene oplever idrætstalentlinjen som positiv og at de overordnet er tilfredse med idrætstalentlinjen, som figur 15 viser. Hvor tilfreds er du/i medidrætstalentlinjen? Slut Respondenter Procent Meget tilfreds 21 31,8% Tilfreds 39 59,1% Utilfreds 6 9,1% Meget utilfreds 0 0,0% I alt 66 100,0% Figur 15 Når der opleves en utilfredshed med idrætstalentlinjen drejer det sig om enten manglende struktur i henhold til den kommunikative del til og fra trænere, lærere og forældre. Men også manglende feedback på, hvorledes deres barn har forbedret sig på det sportslige niveau: Bedre kommunikation mellem skole og hjem og også skole og idræt. Der kunne også arbejdes med kommunikation mellem morgen og aften træningen. Det er det kommunikative der har været problemet hele vejen. Der skal være en meget bedre kommunikation ml skole og hjem og ml idræt og skole. Alt for mange hovsa og ups fik i ikke besked om dette... det opleves mest som manglende koordination og kommunikation fra skolen, især når der bliver blandet oplandsskoler med ind i det. Beskederne kommer ikke videre. Jeg tror også klub og skole skal lave en noget mere struktureret plan for hvordan information kommer frem, ex her med optag til næste år. Der var rigtig dårlig besked til de involverede børn. Man kunne med fordel samle eleverne i nogle idrætsklasser. De har meget mere til fælles. Kommunikationsplatform til talentlinje. Større samarbejde mellem klub og skoletilbud. Talenttrænere og klubtrænerne bør deltage i fælles arrangementer omkring kost og skader. Større sparring mellem talent og klub omkring skader og overbelastning. Konklusion Evalueringsrapporten for Idrætstalentlinjen skoleåret 2015/16, viser er klart billede af, at de involverede aktørers oplevelser af Idrætstalentlinjen. Eleverne er motiveret, engagereret og trives med at træne deres idrætsgren 2 gange ugentligt i skoletiden og både dem selv, lærere, trænere og forældre oplever positiv udvikling både på det sportslige plan og det faglige niveau. I henhold til de involverede aktørernes vurdering og forventninger til Idrætstalentlinjen tolkes disse, som at de alle har en positiv oplevelse, men med et par forslag til forbedringer og de følgende udviklingsmuligheder. Udviklingsmuligheder Den kvantitative og kvalitative dataindsamlingen kan være med til at vurdere Idrætstalentlinjen og hvad der kan drøftes i henhold til at Idrætstalentlinjen kan blive endnu bedre for alle involverede. 19
Dok. nr. 114326-16 Ifølge trænerne er det væsentligt, at der fremover bliver gjort nogle overvejelser i forhold til hvor er det Idrætstalentlinjen vil hen med spillerne. De udviklingsmuligheder der kan anbefales at arbejde videre på er alle en opsamling fra dataindsamlingen og er i det nedenstående opstillet i punktform: Kommunikationsplatform for alle involverede aktører - Bedre struktur hvem gør hvad af ledelsesrepræsentanter og koordinatorer ift. information til elever og forældre. Optimere kommunikation og samarbejdet mellem idrætstalentlinjen og klubberne så bl.a. faciliteterne og materialerne er til rådighed for alle aktører. Men også øge synlighed og vidensdeling fra klubbernes side. Undervisningsseancer: evt. 30 minutter til max. 1 ½ times varighed kunne omhandle skadeforebyggelse (ex: hvordan man praktisk taper op) mindfulness, mental sundhed, alkohol, rygning osv. Undervisningen kan med fordel placeres i en morgentræning og gerne holdt af idrætsstuderende. Både trænere og forældre efterspørger temaer, hvor eleverne får teoretisk viden og hands on. Mindfulness-værktøj kan være en fordel, når man som ung har travlt med at passe skole og sportsgren og skal undgå stress. Baner skal være klargjorte om vinteren (lys og snerydning) og hallerne låst op og/eller alle trænere skal have en nøgle. Fodboldlinjen mulighed for at benytte hal i januar måned. Alle tre linjer skal være bedre til at bruge og lære af hinanden sparring gennem workshops lave træningsøvelser sammen. Adgang til fitnessrum og svømmehal om morgenen til skadede spillere Ordning med en tilknyttet fysioterapeut skadeforebyggelse og træningsprogrammer Kost Sportsernæring: Tilbud til elever at kunne købe en sund madpakke efter morgentræningen (max. 10-15 kr.) Tilbyde andre typer af talentlinjer musik, kunst, matematik, ridning osv. 20
Bilag: 437.1. Statusnotat på Integrationsområdet i Børn og Unge - juli 2016 Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 23. august 2016 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 116064/16
Sag nr. 15-14411 Dok.nr. 116064-16 Notat til orientering Status på integrationsområdet i Børn og Unge Status til august mødet 2016 baseret på opgørelse pr. 30. juli 2016 Dette notat indeholder en status for integration pr. 30. juli 2016 med følgende emner: Antal flygtningebørn på dagtilbudsområdet & Indsatser på dagtilbudsområdet Antal børn i modtageklasser (skoleområdet) Antal familier og børn (Børn og Forebyggelse) Indsatser i Børn og Forebyggelse Øvrige indsatser Dagtilbudsområdet Antal flygtningebørn på dagtilbudsområdet & indsatser på dagtilbudsområdet I 2016 er der pr. 30. juli startet 28 nye flygtningebørn i dagpleje/vuggestue/børnehave. Flygtningebørnene starter i dagtilbud ca. 1 måned efter, at de er ankommet til Varde kommune. Søskende placeres, så vidt muligt, i samme dagtilbud. Indsatser Januar- November 2015 Antal børn December 2015 Antal børn Januar 2016 Antal børn Februar 2016 Antal børn Marts 2016 Antal børn April 2016 Antal børn Maj 2016 Antal børn Juli 2016 Antal børn Startpakker 45 5 6 3 6 6 2 0 Ressourcer fra dagtilbuds- og handicappuljen 9 0 0 0 0 0 0 0 1
Sag nr. 15-14411 Dok.nr. 116064-16 11 sprogstimulering Indsatser Januar- November 2015 Antal børn December 2015 Antal børn Januar 2016 Antal børn April 2016 Antal børn Maj 2016 Antal børn Juli 2016 Antal børn 0,5 timers sprogstimulering ugentligt 15 timers sprogstimulering ugentligt 30 timers sprogstimulering ugentligt 163 183 181 184 197 145 0 0 0 0 0 0 1 1 1 1 2 2 Tosprogede børn får visiteret sprogstimuleringstimer, hvis en sprogvurdering viser, at de har behov for det. Børnene er fordelt i samtlige dagtilbud i kommunen med hovedparten i: Dagtilbud November 2015 Antal børn 3-6 årige December 2015 Antal børn 3-6 årige Januar 2016 Antal børn 3-6 årige Februar 2016 Antal børn 3-6 årige Marts 2016 Antal børn 3-6 årige April 2016 Antal børn 3-6 årige Maj 2016 Antal børn 3-6 årige Børnehuset 27 30 28 28 28 30 30 19 Lysningen Skovbrynet 19 21 26 26 27 22 25 19 Vestervold 13 12 14 15 16 12 15 12 Outrup 13 16 16 13 13 13 13 11 Juli 2016 Antal børn Skoleområdet Antal børn i modtageklasser Modtageklasse* November December Januar Februar Marts April Maj 2
Sag nr. 15-14411 Dok.nr. 116064-16 Lille modtageklasse (LMO) 1.-3. klasse Mellem modtageklasse (MMO) 4. - 6. klasse Stor modtageklasse (SMO) 7.-9. klasse 10iCampus (10+) Satellit grupper ** I alt 2015 Antal elever 2015 Antal elever 2016 Antal elever 2016 Antal elever 2016 Antal elever 2016 Antal elever 2016 Antal elever 26 17 16 19 21 22 19 16 12 13 13 16 17 14 13 13 (15) 13 16 16 17 13 9 9 9 8 9 9 12 14 13 13 13 13 23 64 65 (67) 64 69 75 78 81 *Elever i modtageklasserne er både flygtninge og børn af anden nationalitet fra andre lande i Europa ** Der er som forsøgsordning etableret satellit grupper på Outrup Skole og på Nr. Nebel Skole. Elever i Tistrup og Ølgod indgår i en 4-1 model, dvs. 4 dages undervisning i modtageklasse og 1 på distriktsskolen. Pt. indgår to elever i denne model. De børn der er ankommet i løbet af sommeren er indskrevet direkte i lokalskolerne, da der ikke længere er modtagerklasser. Følgende tal er fra den 1. august 2016 og viser alle nyankomne elever under 18 år: Elever i 0. klasse (distriktsskoler startpakke): 4 Elever i 1. 6. klasse (distriktsskoler - basisundervisning): 56 elever Elever i 7. 10. klasse (udvidede modtageklasser): 26 Elever på friskole: 2 Elever på efterskole: 1 Elever på Lær Dansk: 3 Elever på Flerkulturel Forskole i Esbjerg: 5 Eleverne er indskrevet på 17 forskellige skoler. Tallene viser ikke de elever, der først har været indskrevet i børnehave. 3
Sag nr. 15-14411 Dok.nr. 116064-16 Børn og Forebyggelse Antal familier og børn Der er indskrevet 26 familier med i alt 45 børn (under 18 år er 41 børn og over 17 år er 4 unge) med indsatser eller foranstaltninger efter Serviceloven eller hvor der er en børnefaglig undersøgelse i gang. Af de 45 børn er 5 uledsagede 1 er over 17 år i dag. Indsatser i Børn og Forebyggelse Tilgangen til flygtningebørn er den samme som for alle andre børn, der har brug for hjælp efter Servicelovens 11 og 52 eksempelvis: Familiekonsulenter (Børn, Trivsel og Sundhed) Støtte- og kontaktpersoner (Børn, Trivsel og Sundhed) Samtale og/eller behandlingsforløb for den enkelte og/eller familien (Børn og Forebyggelse) DUÅ (Børn og Forebyggelse/Børn, Trivsel og Sundhed) Økonomisk støtte til efterskole (Børn og Forebyggelse) Særlige indsatser på integrationsområdet: NUSSA (Børn og Unge) ATT (henvisning gennem egen læge til afdelingen for trauma og torturofre, Vejle) Frivillige kontaktpersoner fra lokalområdet Familieguides (Organisatorisk placeret i Borger og Arbejdsmarked) MindSpring (Børn og Forebyggelse i samarbejde med Arbejdsmarked og Borger) Integrationsnetværk (Dansk Flygtningehjælp, hvor vi køber ydelser) Fritidspas (for alle børn og familier, der har økonomisk behov) Fritidspuljen (for flygtningebørn, hvor forældrene er på lav integrationsydelse og dermed er ankommet efter 1. september 2015) Øvrige indsatser Generelt er der i Varde Kommune forskellige samskabelsesprocesser i gang, der skal bedre integrationen. Samskabelsen er mellem borgere i lokalområderne, flygtninge, kommunale medarbejdere og andre aktører. Formålet er at drage nytte af de gode kræfter, der er på tværs af sektorerne. P.t. er der blandt andet projekter i gang på følgende områder: På dagtilbudsområdet planlægges kompetenceudvikling til de pædagoger, der ikke tidligere har haft flygtningebørn i form af brug af mesterlærerkonceptet. Der er udarbejdet et materiale, der kan anvendes til at få daginstitutioner der ikke har haft tosprogede før opkvalificerede til opgaven. Der er en samskabelsesproces i gang i forhold til at etablere lokalt netværk i Nr. Nebel. På familieområdet er der iværksat et samskabelsesprojekt i forhold til etablering af foranstaltninger for 2 uledsagede flygtninge. 4
Sag nr. 15-14411 Dok.nr. 116064-16 På kommuneniveau arbejdes der på at lave en involverende konference d. 12. marts, hvor der skal arbejdes med konkrete tiltag, hvor alle aktører får mulighed for at engagere sig. Samarbejde på tværs i kommunen: Dagtilbudsafdelingen, Børnebiblioteket, Lær Dansk skolen og Kompetencecenteret havde d. 27. januar et arrangement for 30-40 syriske forældre på biblioteket vedrørende brug af biblioteket i forbindelse med sprogstimulering i hjemmet. 5
Bilag: 437.2. Program - Dialogmøde 19.09.2016 med plejefamilier Udvalg: Udvalget for Børn og Undervisning Mødedato: 23. august 2016 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 120576/16
Dok. 120576-16 Dialogmøde ml. Udvalget for Børn og Undervisning & plejefamilier mandag den 19. september 2016 kl. 14-16 i kantinen på Rådhuset, Bytoften 2, Varde Program: 1. Velkomst og præsentation ved udvalgsformand Per Rask Jensen. 2. Oplæg ved Karen Buie Jørgensen. Karen og hendes mand er godkendt som plejeforældre. Parret har manges års erfaring som plejefamilie og har haft mange forskellige plejeopgaver. Karen vil fortælle om livet som plejemor på godt og ondt, bl.a. vil oplægget omhandle vigtigheden af det gode samarbejde med biologisk familie (oplægget vil vare ca. 30 min.) 3. Dialog mellem politikerne og plejefamilierne. 4. Opsamling, evaluering og eventuel aftale om fremtidige dialogmøder. 5. Afrunding ved udvalgsformand Per Rask Jensen. Tilmeldning: Senest mandag den 12. september 2016 til anbringelseskonsulent Mona Lillelund Bisgaard på mail: molo@varde.dk