Indledning...3. Juridisk afdeling...13 Fleksjobbere snydes for pension...13 Mange arbejdsskadesager...14 Det kniber med ligebehandlingen...

Relaterede dokumenter
HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

landsoverenskomsten for kontor og lager mellem DI overenskomst II og HK/Privat

HK HANDELs målprogram

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Urafstemning. Information om aftalen

Urafstemning OK18 Stat

HK-medlemmer har flere muligheder

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

Lokallønsdannelse i Kommuner, Regioner og Staten

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013.

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Fagligt fællesskab for pædagoger - derfor skal du også være medlem!

Stem om din nye overenskomst

Formandens beretning - udkast. Karin Brorsen. VikarBranchens generalforsamling 8. maj 2015

Blad 2/ INDSTIK - VEDTAEGTER 24 - INDSTIK - Vedtagter_endelig

Urafstemning om din overenskomst BRUG DIN RET STEM. Info om CFU-forliget og fornyelsen af HK Stats organisationsaftale. Brug din ret stem nu 1

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

HK HANDELS MÅLPROGRAM

OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

NYHEDSBREV NR. 4 af december F-medlemmer i regioner

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

U N. Information om emballageoverenskomsten

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

HK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

TR-statistik 2014 BTA/EHH 26. november 2014

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Fællesskab, fordele og faglig bistand

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

Indkaldelse til generalforsamling i HK-klubben Tirsdag den 27. november kl

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

Visionen for LO Hovedstaden

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Beretning for perioden 2014 til 2015 Indledning Dette er bestyrelsens beretning for perioden 2014 til Beretningen omfatter de arbejdsopgaver

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Tips og ideer til dig som tillidsvalgt

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Kendelse i faglig voldgift: HK/Privat (faglig sekretær Anne Jette Bonde, HK/Privat) mod 3F Guldborgsund (Niels Henriksen, 3F Guldborgsund)

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

Gør en forskel for fællesskabet

forklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende.

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

CAND.MERC.(JUR) STUDERENDE

Protokollat. Arbejdstid

4/2018. Lillebælt-Fyn ARLA KORSVEJENS MEJERI HAR DU FÅET NYT JOB? Succes med klubarbejdet. Opdater dine oplysninger

Pensionsbetingelser og pension Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 måneder til 3 måneder.

Kartellet. for industriansatte

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

Vilkår for privatansatte. Privatansattes vilkår med hensyn til fri ved barns sygdom, barsel, seniorordninger mv. 2018

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Overenskomst Muskelsvindfonden

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Jobpatruljens Evalueringsrapport 2012

Elevarbejdet. profil Velkommen i klubben

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Årsberetning (Uddrag)

Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter

Referat fra generalforsamling i Træ og Møbelgruppen Torsdag den 7. februar 2013, 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, i Herning.

Der tages forbehold for DA's godkendelse af forhandlingsresultatet.

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

Sektorlove for Servicesektoren

Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri

DIN TILLIDSREPRÆSENTANT

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

Overenskomstfornyelse 2012 Den Grafiske Overenskomst HK/Privat

Vejledning om lokalaftaler i overenskomstperioden Omlægning af diverse tillæg m.m.

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009

Dansk El-Forbund Østjylland INDSATS

GUIDE TIL LØNFORHANDLING. DET KUN FAIR med mere end peanuts

Årsberetning for året Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2018

Dansk El-Forbund København. Formål & Strategi samt Handlingsplaner

NYHEDSBREV NR. 2 af juni F-medlemmer i regioner

FORHANDLING MERE I LØN OG BEDRE VILKÅR I 2019

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vedtægter for Uddannelseslederne af 2018

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

UDDRAG AF BUPLS LOVE VEDRØRENDE DE LOKALE FAGFORENINGERS FORHOLD:

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

Bestyrelsen skal, for at leve op til teksten i 2, arbejde efter følgende program:

OK 18 INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM MINISTEREN FOR OFFENTLIG INNOVATION OG CFU

INFORMATIONSPJECE OM RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTERIET OG CFU

Transkript:

Indledning...3 Den faglige virksomhed...4 Vellykket turné i Favrskov og Kjellerup...4 Fodslag om faglige indsatsområder...4 Klart overenskomst ja fra HK Privats medlemmer...5 HK-klubben på Århus Stiftstidende havde gavn af sektorens Turbolønkursus...6 Succes med lokalt TR-kursus...6 Vellykkede virksomhedsbesøg...6 Dømt ude...7 480.000 kr. til fyret tillidsrepræsentant...7 Ikke i orden at pille ved løntillæg...8 Fokus på lønarbejdet inden for Dansk Industris område...8 Succes med Vestas-initiativ...9 Serviceeftersyn...9 Svære forhandlinger med Morgenavisen Jyllands-Posten...10 Strid om bemandingsaftalerne på Elopak...10 Besøg hos ejendomsmæglerne...11 Netværk for advokatansatte...11 Overenskomstarbejdet på sundhedsområdet...11 Ny overenskomst på IT-området...12 Juridisk afdeling...13 Fleksjobbere snydes for pension...13 Mange arbejdsskadesager...14 Det kniber med ligebehandlingen...14 A-kassen...15 Store forandringer i HKs a-kasse...15 Fortsat fald i ledigheden...15 Sektionsklubberne...16 Sundhed og Velvære...16 Produktion...17 Privat Service...17 Organisationer...18 IT, Medie & Kommunikation...19 Transport og Turisme...19 Sektionsklubbernes fremtid...19 Politiske betragtninger...20 side 2

Indledning 2007 vil uden tvivl blive det år, der indskriver sig i HKs historie som det indtil dato mest turbulente. Årsagen hertil skal findes i kongressens beslutning om at ændre HKs organisation til alene at bestå af 7 regionsafdelinger, udskille a-kassen til en selvstændig enhed og etablere et fælles administrationscenter. Det siger sig selv, at en så voldsom omstrukturering har haft store både politiske og personalemæssige konsekvenser, som har påvirket HK i alle led, og HK Østjylland og HK Privat Østjylland er ingen undtagelse. Nyt HK skal dog først være en realitet fra 1. juni 2008, så derfor har vi her ved årsskiftet endnu ikke set den fulde virkning af omstruktureringen, som ikke mindst på det lokale plan kommer til at dreje sig om den forestående fusion med HK Djursland/Kronjylland. Det er ingen hemmelighed, at den altafgørende årsag til projekt Nyt HK er den fortsatte medlemstilbagegang. Men selv om årsagen således er negativ, er der god grund til at glæde sig over, at vi lige nu er ved at skabe en både effektiv og rationel organisation, der er gearet til at løse de mange opgaver og klare de store udfordringer, som fremtiden vil byde på. I det følgende vil beretningen om HK Privat Østjyllands virke i det forløbne år afspejle, hvad vi har arbejdet med og således give et indtryk af, hvilke udfordringer vi står over for i fremtiden. Det hører næsten til trivialiteter at berette, at vores faglige- og juridiske indsats endnu engang satte rekord med et beløb på 14.141.145 kr., som vi hentede hjem til vores medlemmer. Et beløb, der er meget tæt på at tangere det samlede faglige kontingent for hele året. Selv om det ikke i sig selv er udtryk for noget positivt, at beløbet er så højt, så understreger det med al tydelighed nødvendigheden af et fagligt medlemskab. Og her er det glade budskab, at nutidens ungdom har forstået dette. Aldrig tidligere har vi haft så stor tilgang af elever, som tilfældet har været i 2007. Elevtilgangen fra december 2006 til december 2007 blev på hele 34 pct. En tilgang, der satte HK Privat Østjylland på en suveræn førsteplads, når vi sammenligner os med landets øvrige HK-afdelinger. Og for at blive ved de glade budskaber, så faldt ledigheden dramatisk i 2007. I beretningen fra 2006 kunne vi fortælle om et rekordstort fald i ledigheden på hele 31 %. Dette fald fortsatte gennem hele 2007, og endte med, at vi i december havde 471 ledige medlemmer mod 683 i december 2006. Et fald på 31 % eller præcis det samme som i 2006. På den faglige front kom overenskomstforhandlingerne i foråret helt naturligt til at spille en væsentlig rolle, men også indsatsen med at omsætte vores strategi til handling med virksomhedsbesøg, serviceeftersyn og kurser for tillidsrepræsentanter satte sit præg på året. Alt dette og meget mere kan du læse nærmere om i den følgende beretning, som er udformet på en sådan måde, at de vigtigste af årets begivenheder er beskrevet som enkeltsager og dermed forhåbentlig gjort så læsevenlige som muligt. Beretningen, som er lagt ud på både HK Østjylland og HK Privat Østjyllands hjemmesider, kan tillige fås i en printversion ved henvendelse på vores kontorer i henholdsvis Silkeborg og Århus. Rigtig god læselyst. side 3

Den faglige virksomhed Vellykket turné i Favrskov og Kjellerup HK Privat Østjylland satser meget på at møde medlemmerne i øjenhøjde - og helst ude på arbejdspladserne, hvor de befinder sig til daglig. Derfor gennemførte vi i midten af januar en besøgsrunde til samtlige cirka 130 medlemsvirksomheder i Favrskov og Kjellerup de nye områder, der fra årsskiftet kom med i HK Østjylland. De uanmeldte besøg foregik over to dage, og praktisk taget alle steder blev vi ualmindelig positivt modtaget, både af ansatte og arbejdsgivere. Medlemmerne blev budt velkommen, og arbejdsgiverne blev underrettet om mulighederne for at finde nye medarbejdere via HK Østjyllands nye Job- og Vejledningscenter. Fodslag om faglige indsatsområder 16. og 17. februar mødtes HK Privat Østjyllands sektorbestyrelse og de faglige konsulenter for at drøfte prioriteringen af den faglige indsats i 2007. Der var enighed om at koncentrere indsatsen om fire hovedområder:. Overenskomster.. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter.. Fastholde og hverve medlemmer.. Elever. Områderne er valgt efter, hvad der bedst understøtter HK's mission at skabe værdi, styrke og muligheder i medlemmernes arbejdsliv. Efter konferencen traf sektorbestyrelsen på sit møde 8. marts endelig beslutning om indsatsområderne. Der er lagt op til en lang række konkrete initiativer på de enkelte felter, blandt andre: Flere overenskomster Vi sætter turbo på indsatsen for at indgå overenskomster med både organiserede og uorganiserede arbejdsgivere. Desuden vil vi besøge udvalgte arbejdspladser, hvor vi vil udlevere de nye overenskomster og præsentere resultaterne. En del arbejdspladser vil blive udvalgt til et fagligt serviceeftersyn. Støtte til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter Vi vil prioritere valg af nye tillidsrepræsentanter, ligesom vi vil sikre, at der altid vælges HK sikkerhedsrepræsentanter, hvor det er muligt. Vi vil tilbyde nyvalgte tillidsrepræsentanter en mentoreller støttepædagog -ordning, etablere faglige netværk til støtte for tillidsrepræsentanterne samt sikre bedre lokale uddannelsesmuligheder. Også øget opbakning til den enkelte sikkerhedsrepræsentant er på programmet. Flere medlemmer Indsatsen for at få flere medlemmer og holde på dem, vi har, skal styrkes. Det skal blandt andet ske ved at synliggøre overenskomstresultaterne, udbyde og skærpe interessen for vores fyraftensmøder, skabe tillid blandt potentielle medlemmer og deltage aktivt i den offentlige debat. Eleverne skal ind i varmen Elever er fremtidens medlemmer og skal derfor vies ekstra opmærksomhed. Vi vil prøve at hverve endnu flere elevmedlemmer, være synlige med tilbud i praktiktiden og arbejde tæt sammen med HK-Ungdom om tiltag i forhold til eleverne. Vi har samtidig besluttet, at sektionsklubbernes arbej- side 4

de og aktiviteter skal understøtte nævnte indsatsområder. Det betyder, at vi forventer, at sektionsklubberne først og fremmest bruger ressourcerne på aktiviteter af faglig karakter. Klart overenskomst ja fra HK Privats medlemmer 2007-overenskomsterne kom i hus. Resultatet af urafstemningen om det samlede mæglingsforslag på LO-området blev godt 55 procent ja-stemmer og knap 44 procent nej-stemmer. Godt 37 procent af de stemmeberettigede LO-medlemmer afgav deres stemme. På HK Privats område var tilslutningen til de nye overenskomster markant. 76,2 procent af de afgivne stemmer var ja-stemmer. Kun 23,8 procent sagde nej. Stemmeprocenten var 30,3. Kun på to af vores overenskomstområder vendte medlemmerne tommelfingeren nedad. Hele 73,5 procent af medlemmerne på emballageoverenskomsten stemte nej, mens nej-procenten på den grafiske timelønsoverenskomst blev 59,4. På grund af sammenkædningsreglerne blev disse overenskomster alligevel en realitet. De mange ja'er og de to nej'er på vores område afspejler efter HK Privat Østjyllands opfattelse ganske godt plusser og minusser ved de opnåede resultater. Blandt de fremadrettede og positive elementer i de nye overenskomster er: Kompetencefond, som giver bedre muligheder for efteruddannelse. Bedre barselsbetingelser herunder bedre pensionsbidrag til kvinder under barsel samt øremærket barselsorlov med løn til mænd. Fritvalgsordning, der giver mulighed for at vælge mellem feriefridage, ekstra pension eller løn. Stigning i pensionsbidraget, så det i overenskomstperioden kommer op på 12 procent og dermed når det foreløbige mål, som HK har sat for pensionsudviklingen. Honorar til tillidsrepræsentanter. Det signalerer større respekt for og anerkendelse af tillidsrepræsentanternes arbejde. Det store minus - og baggrund for nej'et blandt de timelønnede grafikere og emballagearbejdere er, at det længe nærede ønske om nedsat arbejdstid på det nedslidende og sundhedsskadelige skifteholds- og natarbejde, ikke blev imødekommet. Det længste, vi kunne komme, var en - ganske vist betragtelig forhøjelse af forlægningstillæggene på mellem 19 og 24 procent. Desuden blev der nedsat et udvalg, der skal se nærmere på konsekvenserne af skifteholds- og natarbejde. Ud over, at det store overenskomstforlig blev vedtaget, blev der også indgået overenskomster på nogle mindre, specielle områder. Det gælder overenskomsterne med Dansk Tandlægeforening og Dansk Kiropraktor Forening, som blev vedtaget med hhv. 97 og 94 procent ja-stemmer af de berørte medlemmer. Klinikassistenterne fik blandt andet et generelt lønløft samt et særlig løft til elever med over side 5

tre års forudgående beskæftigelse. Også de ansatte hos kiropraktorerne fik bedre løn samt højere pension og bedre muligheder for efteruddannelse. HK-klubben på Århus Stiftstidende havde gavn af sektorens Turbolønkursus Det var et godt kursus, hvor vi på kort tid lærte, hvordan man på en god måde gør opmærksom på egne kvalifikationer. Nogle medlemmer sagde bagefter: Hvorfor har vi dog ikke været på sådan et kursus noget før?, sådan sagde Julie Brink, tillidsrepræsentant på Århus Stiftstidende. Hun sigter til det Turbolønkursus, som HK Privat Østjylland holdt for klubben 11. september. 10 af klubbens medlemmer brugte kurset som forberedelse til de forestående lønsamtaler. Det er noget nyt, at alle vores medlemmer skal til individuelle lønsamtaler. Jeg har på klubbens vegne forhandlet mig frem til en lønstigning på 2 procent. Den ene procent udløser en lønstigning på 265 kr. til alle. Den anden procent er til individuel fordeling i forbindelse med lønsamtalerne. Derfor var der god brug for kurset, som gav et godt pædagogisk indspark til, hvordan man sælger sig selv, sagde Julie Brink. Turbolønkurset, der holdtes som et fyraftens- eller aftenmøde, var også et tilbud til andre interesserede arbejdspladsklubber. Desuden holdt vi med mellemrum fyraftensmøder for alle medlemmer om individuelle lønforhandlinger Succes med lokalt TR-kursus 20. september holdt sektoren introduktionsdag for nye tillidsrepræsentanter, og 21. - 22. november fulgte vi op med et lokalt Faglig indsigt -kursus, der er første led i grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter. Ni tillidsrepræsentanter deltog i kurset, som var en stor succes. Olaf Frandsen, ny tillidsrepræsentant hos Telia Stofa A/S, sagde: Det var et rigtig godt og meget intensivt kursus med kompetente undervisere. Vi fik virkelig noget med hjem, og jeg synes, det er meget bedre end at rejse langt for at deltage i et ugekursus. At vi ikke var flere gav en god dialog, og vi fik etableret et godt lokalt netværk, som vi kan trække på i det videre arbejde. Vellykkede virksomhedsbesøg HK Privat og CO-industri bankede på hos 30 virksomheder. 13 steder kunne vi forlange overenskomst, hvilket bekræfter os i, at en udadvendt og målrettet indsats giver resultater. Det beviste vi atter, da vi for nylig brugte et par dage på at besøge 30 mindre industrivirksomheder i vores område alle medlemmer af Dansk Industri. Overalt blev vi godt modtaget, og 13 steder var det muligt at opnå overenskomst, fordi vi opfyldte den såkaldte 50 procentsregel. Efterfølgende har vi formelt rejst krav over for Dansk Industri om overenskomst på de pågældende arbejdspladser. Derudover fik vi tilsagn om møder med tre virksomheder, hvor side 6

ledelsen var positiv over for vores ønske om overenskomst. Besøgsrunden var tilrettelagt i samarbejde med forbundssektoren HK Privat og CO-industri. Takket være hjælpen herfra kunne vi sammensætte to besøgshold, hver med en repræsentant for én af de to organisationer og en repræsentant for HK Privat Østjylland. Besøgene var uanmeldte, men de fleste steder lykkedes det os at få kontakt til ledelsen, ligesom vi fik mulighed for at uddele det medbragte informationsmateriale. Ved en senere lejlighed vil vi tage et lignende initiativ over for de større industrivirksomheder, hvor vi kan se muligheder for at få overenskomst. Her er vi dog nødt til at gribe det lidt anderledes an, da det erfaringsmæssigt er sværere at få ledelsen på de større arbejdspladser i tale ved uanmeldte besøg. Dømt ude Mange virksomheder forsøger i strid med reglerne at undtage medarbejdere fra overenskomsten. I årets løb har vi oplevet mange eksempler på, at selv store, velrenommerede virksomheder forsøgte at holde ansatte uden for HK overenskomsten. Det foregår ved, at man i kontrakterne med nye medarbejdere skriver, at de ikke er omfattet af overenskomsten. Det er ikke alene urimeligt. Det er også en overtrædelse af overenskomsternes præambel og dækningsparagraf. Derfor har HK Privat Østjylland konsekvent forfulgt de sager, vi er stødt på. Kan problemetikken ikke løses ved forhandling, går vi til Arbejdsretten. Heldigvis har vi indtil videre oplevet, at udsigten til en arbejdsretssag får virksomhederne til at sadle om og løse problemet. Med nye kontrakter og dermed mulighed for at rejse sager om efterbetaling for overarbejde m.m. Overenskomstfornyelsen 2007 har givet os nogle værktøjer til at få bragt disse problemer for en dag. Den nye fritvalgsordning skal fremgå af lønsedlen, hvis man er omfattet af en overenskomst. Og når den nye kompetenceudviklingsfond kommer i spil næste år, får vi yderligere et redskab, idet virksomhederne skal indbetale et bestemt beløb pr. medarbejder, der er omfattet af overenskomsten Vi har opfordret vores tillidsrepræsentanter til at være opmærksomme på, om der er kolleger, som firmaet via ansættelseskontrakten har undtaget fra overenskomsten 480.000 kr. til fyret tillidsrepræsentant I slutningen af august i år valgte Boligforeningen af 1943 at afskedige en medarbejder, der havde været ansat i næsten 20 år, heraf de seneste fem år som tillidsrepræsentant. Det skete efter en uoverensstemmelse, hvor boligforeningen havde pålagt medlemmet at arbejde på en fridag. Efterfølgende var medlemmet i en kort periode sygemeldt på grund af det øgede psykiske pres på jobbet. Handlingen var i strid med overenskomst og hovedaftale, der siger, at der skal ske en fagretlig behandling, før man kan afskedige en tillidsrepræsentant. HK gjorde desuden gældende, at der ikke var tvingende årsager til afskedigelsen. Med Boligselskabernes Landsforenings mellemkomst blev der i slutningen af september indgået forlig. Det indbragte 200.000 kr. i torterstatning. Inklusive løn i opsigelsesperioden, hvor medlemmet blev fritstillet beregnet fra 1. oktober samt ferie- og fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærloven, nåede det samlede beløb op på ca. 480.000 kr. side 7

Ikke i orden at pille ved løntillæg Man kan ikke først give ansatte funktions- og kvalifikationstillæg og så uden videre inddrage dem igen i forbindelse med en lønforhandling. Det står fast efter en forhandling mellem HK Privat Østjylland og Boligselskabernes Landsforening, hvor vi fik medhold i den meget principielle sag. Sagen startede lokalt, hvor HK Privat Østjylland har en fælles overenskomst med i alt 15 boligorganisationer i området. Overenskomsten opererer med et lønsystem, der ligner Ny Løn-aftalerne på det kommunale område. Det vil sige, at der ud over grundlønnen gives funktions- ogkvalifikationstillæg. Under lønforhandlinger med en af boligorganisationerne inddrog ledelsen funktionstillægget for en medarbejder, uden at funktionen var ændret det mindste. En anden medarbejder fik inddraget et kvalifikationstillæg. Lokale forhandlinger med boligorganisationen førte ikke til en løsning. Det hjalp heller ikke, da vi tog sagen op i det fælles forhandlingsudvalg, som de 15 boligorganisationer har nedsat. Først da vi kom i forhandlinger med Boligselskabernes Landforening, fandt sagen en tilfredsstillende løsning. De berørte medlemmer har fået en efterbetaling, men ikke mindst har vi fået ret i vores principielle synspunkt: Hvis man opererer med lønsystemer med funktions og kvalifikationstillæg kan man ikke uden videre fjerne tillæg, som de ansatte har opnået. Fokus på lønarbejdet inden for Dansk Industris område Vi har i 2007 sat meget fokus på lønarbejdet på industriområdet. Dansk Industris Funktionæroverenskomst giver mulighed for, at tillidsrepræsentanter kan forhandle generelle løn- og ansættelsesforhold for medlemmerne, og en af de store opgaver har været at få oplært tillidsrepræsentanterne til dette arbejde. Det er lykkedes på en række virksomheder, hvor en tæt kontakt med den enkelte tillidsrepræsentant har medført, at det er lykkedes at få overbevist ledelserne om, at dette var noget, tillidsrepræsentanterne havde krav på. Det er et langsigtet projekt på hver virksomhed, hvor man må forvente en periode på 3-5 år, før det er helt på plads, og hvor en årlig lønforhandling med ledelsen er en tradition. Når tillidsrepræsentanterne har forhandlet lønrammen på plads, er det vigtigt at klæde det enkelte medlem på til de individuelle lønforhandlinger. Inden for produktion er der gennemført 6 lønforhandlingskurser, som direkte er rettet mod vores medlemmer på disse 6 virksomheder. Vi har også sat fokus på flere store koncerner. Sektoren har været den bærende kraft i forbindelse med lønforhandlingerne på Vestas og DONG, hvor lønforhandlingerne har fundet sted på koncernbasis. På Vestas har vi - efter aftale - som den eneste afdeling stillet faglig konsulenthjælp til rådighed overfor de tillidsrepræsentanter, som var udvalgte til at stå for lønforhandlingen og har været med som sparringspartner igennem hele forløbet. På DONG var sektoren også den bærende kraft som sparringspartner over for de tillidsrepræsentanter, der stod for lønforhandlingerne, som også her blev gennemført på koncernniveau. Selve resultatet var ikke helt tilfredsstillende, selvom lønstigningen var på et pænt niveau. Til gengæld lykkedes det endelig at få Dansk Industri til at erkende, at tillidsrepræsentanterne havde krav på at få udleveret side 8

lønsummen både før og efter forhandlingen, således at det forhandlede resultat kan kontrolleres. En tilkendegivelse vi har manglet i mange år, og som forhåbentlig vil få betydning på hele DI s Funktionæroverenskomstområde. Succes med Vestas-initiativ Branchesektionen HK Produktion, HK Djursland/Kronjylland og HK Østjylland har stået i spidsen for et fremstød hos Vestas-koncernen, der tæller omkring 100 HKansatte fordelt på ni arbejdspladser. Øvrige samarbejdspartnere har været HK afdelinger med Vestas-virksomheder i deres område samt Teknisk Landsforbund. Afsættet var et ønske fra tillidsrepræsentanterne hos Vestas om at få gjort noget ved lønarbejdet i koncernen. Det tog vi fat på i to tempi: Først hjalp vi tillidsrepræsentanterne med at forberede forhandlinger med Vestas-ledelsen om den overordnede ramme for lønreguleringerne. Herefter fulgte vi op blandt medlemmerne med en række turbo -lønkurser på de 9 forskellige Vestas arbejdspladser. Kurserne blev afviklet som fyraftensmøder af to timers varighed. Her kom vi i april og maj omkring emner som retten til lønforhandling, værktøjer til at opnå mere i løn og forhandlingsteknik, så den enkelte blev klædt på til at forhandle løn. Sektoren stillede her undervisere til rådighed for samtlige kurser. Resultatet udeblev heller ikke. Det lykkedes faktisk at opnå et bedre lønforhandlingsresultat end de timelønnede på Vestas. Forløbet på Vestas har givet anledning til at man nu på sektorplan vil bruge disse erfaringer inden for andre koncerner, og der har været megen ros til projektet. Derudover har vi sammen med tillidsrepræsentanterne udarbejdet en guide med retningslinjer for lønforhandlinger til de mellemledere hos Vestas, der står for forhandlingerne i de enkelte afdelinger. Guiden har været drøftet med Vestasledelsen, og når den og lønrammen er færdigforhandlet kan de individuelle lønforhandlinger begynde De nævnte initiativer er blevet meget positivt modtaget blandt tillidsrepræsentanter og medlemmer på Vestas. Undervejs i processen har de enkelte tillidsrepræsentanter fået et netværk, som de kan trække på fremover, og indsatsen har resulteret i, at yderligere to tillidsrepræsentanter i virksomheden er på vej til at blive valgt. Serviceeftersyn Vi har gennemført 7 serviceeftersyn på udvalgte virksomheder. Der har i alt været indkaldt 15 virksomheder, så gennemførelsesprocenten er ikke helt tilfredsstillende og en revision af den måde, vi indkalder virksomhederne på har været påkrævet. Indtil nu er medlemmerne blevet indkaldt pr. brev, men vi vil fremover forsøge at tage telefonisk kontakt i stedet. Erfaringerne med den personlige kontakt vedr. 50 % reglen og gennem lønstatistikindsamlingen har vist, at medlemmerne er positive over at høre fra deres fagforening. side 9

Svære forhandlinger med Morgenavisen Jyllands-Posten I forbindelse med fusionen mellem Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken blev Jyllands Posten, efter adskillige år som uorganiseret, atter medlem af Danske Mediers Arbejdsgiverforening. I den periode, hvor avisen havde stået uden medlemskab af arbejdsgiverforeningen, hvilede overenskomstforholdet på en direkte overenskomst mellem JP og HK Privat Østjylland. Denne overenskomst skulle i relation til de fagretlige regler nu omskrives til landsoverenskomsten. Arbejdsgiverforeningen blev - før overenskomstfornyelserne i 2007 - pludselig meget ivrig for at få etableret tilpasningsforhandlinger på timelønsområdet, så den gældende overenskomst med JP ikke blev forlænget ved et eventuelt indgreb fra forligsmanden. Det var svære forhandlinger, der pågik for at ændre overenskomsten til en lokalaftale, uden at forvride de bestående forhold. Men indsatsen blev belønnet med et resultat, der stort set bevarede de gunstigere forhold fra den gamle overenskomst og gav lidt nyt i forhold til den generelle landsoverenskomst. Strid om bemandingsaftalerne på Elopak Elopak A/S er en multinational virksomhed med hovedsæde i Norge. Den danske del af virksomheden ligger i Lystrup, hvor der producerer Pure-Pak kartoner til flydende fødevarer så som mælk og juice. Mod slutningen af året er der opstået en uenighed om, hvordan bemandingen af maskinparken skal være. Virksomheden har planer om at udvide produktionen til det dobbelte af den nuværende, men har i den forbindelse krævet, at omkostningerne bliver reduceret, hvorfor ledelsen i Lystrup har foreslået en ændring af bemandingsaftalerne på virksomheden. Ledelsen henviser til at emballageoverenskomsten mellem Dansk Industri og HK, som virksomheden er omfattet af, ikke mere har nogen eneretsbestemmelse på trykning og pladefremstilling, men i stedet har fået tilføjet en hensigtserklæring om, at den der kan må. Ledelsens forslag går i store træk ud på, at den nuværende bemanding på trykmaskiner og i reproafdelingen som i dag udelukkende varetages af faglærte HK ere, i fremtiden også skal bemandes med teknikere og ufaglærte trykkeriarbejdere. Problemet er blot, at det efter vores opfattelse aldrig har været hensigten, at de medarbejdere, der på anden måde har opnået deres kompetencer, skulle udføre opgaverne til en lavere løn end den overenskomstaftalte faglærte løn. Der har lokalt mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen været ført forhandlinger om ledelsens forslag, ligesom der mellem HK Privat og Dansk Industri efterfølgende har været forhandlet om forslaget, uden at enighed kunne opnås mellem parterne. Sagen skal nu afgøres ved faglig voldgift, hvis resultat vi imødeser med stor spænding, da sagen er meget principiel. side 10

Tidligere på året har vi haft en anden sag mod Elopak om timebetalingen for opsparede timer for medarbejdere, der arbejder på skiftehold. På Elopak gennemføres alle skift uanset dag eller nat med 37 timer ugentlig. Kompensation for skifteholdsarbejdet består i, at medarbejderne for hver uge opsparer 3 timer, som skal betales med en særlig sats. Betalingen var imidlertid foregået med almindelig timeløn, men ved forhandling med virksomheden, blev dette lavet om i overensstemmelse med overenskomsten, og vi fik samtidig løst spørgsmålet om efterbetaling til de medarbejdere, de gennem længere tid havde fået for lidt udbetalt. Besøg hos ejendomsmæglerne I samarbejde med forbundssektoren foretog vi i marts og april måned en runde til de ejendomsmæglere, der fandtes i vores geografiske område. I første omgang var det Silkeborg, Skanderborg og Odder. I maj og juni fulgte så Århus området. Branchen er fyldt med kæder, der er forbundet med den finansielle verden. Vi blev mødt med smil og en kop kaffe de fleste steder. På landsplan har besøgene resulteret i 117 medlemmer og en ny overenskomst. I HK Privat Østjylland har vi taget vores andel, men ingen overenskomster. Netværk for advokatansatte Netværket for advokatansatte i Århus dækkende de 12 største advokatfirmaer i byen udviklede sig positivt i 2007. Netværket arbejder med efteruddannelse, elevansættelser, kursustilbud og udveksling af goder på arbejdspladserne og har i 2007 haft særlig fokus på erfaringsudveksling, løngoder m.v. I forbindelse med et større kompetenceudviklingsprojekt besøgte vi 5 større advokatfirmaer, der alle tilkendegav, at branchen har interesse i at få dette arbejde i gang. Det blev også understøttet af en analyse, som sektoren lavede i samarbejde med Århus Købmandsskole overfor medarbejdere ansat i advokatbranchen. Desværre blegnede interessen, da det kom til realiteter, idet deltagerinteressen var så ringe, at vi valgte at overgive projektet til at være landsdækkende. Samarbejdet med Advokatsamfundet blev således overdraget til Privat Service på landsplan, og så håber vi, at ideen på den måde kan bære frugt. Formålet med projektet var, at hver enkelt medarbejder skulle kompetenceafklares. Et samarbejde, der i første omgang skulle finde sted med Århus Købmandsskole og siden med de involverede virksomheder Overenskomstarbejdet på sundhedsområdet I 2007 har vi haft særlig fokus på speciallægeområdet, som er et område i kraftig vækst. Vi har oprettet 7 nye overenskomster på området og arbejdet fortsætter nu med privathospitalerne, som skyder op flere steder i Østjylland. Det lykkedes at få fornyet overenskomsten med fitnesskæden SATS via deres medlemskab af Dansk Erhverv. Siden har andre landsdækkende fitnesscentre indmeldt sig i en nyoprettet brancheforening under Dansk Erhverv og her ved årsafslutnin- side 11

gen går flere drøftelser i gang. En kæde som Equinox står stadig udenfor, så hele området får i samarbejde med HK Djursland/Kronjylland vores udelte opmærksomhed i 2008. Det er i 2007 lykkedes for HK at få godkendt fitness-instruktør uddannelsen som en uddannelse under HK, hvilket har banet veje for, at instruktørerne nu kan optages i HKs a-kasse. Ny overenskomst på IT-området Den største landevinding på IT området i 2007 var så absolut, at det langt om længe lykkedes for HK privat at opnå enighed med Dansk Erhverv om en særlig overenskomst for de virksomheder, som hovedsagligt beskæftiger sig med IT opgaver. Overenskomsten så dagens lys i forbindelse med de landsdækkende forhandlinger i foråret, og endnu før blækket var tørt, gik vi i gang med tilpasningsforhandlinger på CSC Scandihealth. Virksomheden havde i flere år været uorganiseret og var derfor dækket af en særoverenskomst oprettet direkte mellem virksomheden og HK Privat Østjylland. Ved indmeldelse i Dansk Erhverv skulle overenskomsten omskrives og tilpasses landsoverenskomsten, som altså nu blev den nye IT overenskomst. I HK Privat Østjylland blev vi således den første afdeling, der fik forhandlet denne overenskomst på plads med en lokal virksomhed. IT overenskomsten er en overenskomst, vi i 2008 vil bestræbe os på at få ikke organiserede arbejdsgivere til at tage til at tiltræde. IT området er ikke mindst i Østjylland kendetegnet ved en række meget store virksomheder, hvor IBM og CSC hører til blandt de helt store. Det er tidligere lykkedes HK Privat at indgå en aftale med IBM om at tiltræde Industriens Funktionæroverenskomst, men virksomheden har siden stillet spørgsmålstegn ved dækningsområdet, idet IBM har den opfattelse, at kun en mindre del af medarbejderne er dækket af denne overenskomst. Et forhold som HK Privat er meget uenig med dem om, hvorfor vi har en arbejdsretssag kørende vedrørende dette spørgsmål. Desværre har det lange udsigter med hensyn til en afklaring, og klubarbejdet har af samme årsag i længere tid ligget underdrejet. Det blev der på HK Privat Østjyllands initiativ gjort noget ved. Sammen med HK Privat i Odense og København og forbundssektoren HK Privat har vi henvendt os til de øvrige faglige organisationer, der er på banen i IBM. Vi har foreslået, at vi i fællesskab forsøger at få et fælles klubarbejde op at stå i den store it-virksomhed. Organisationerne, som HK Privat har inviteret til en fordomsfri drøftelse af emnet, er PROSA og en række organisationer under Akademikernes Centralorganisation (AC) DJØF, DM, KS og IDA. Vi håber, der kommer noget konstruktivt ud af dette initiativ. side 12

Juridisk afdeling Fleksjobbere snydes for pension Reglerne for fleksjob er rimelig klare. Ansættelse i fleksjob skal ske i overensstemmelse med overenskomsten på det pågældende fagområde, og den faglige organisation på området skal inddrages ved fastsættelse af vilkårene. Det fastslog en afgørelse fra Ankestyrelsen, der i utvetydige vendinger konkluderede at den faglige organisation skal have mulighed for at komme med tilkendegivelser om lønnen og øvrige arbejdsvilkår i fleksjobbet. En afgørelse, som Ankestyrelsen nåede frem til på baggrund af en klagesag indbragt af HK i 2007. Ikke desto mindre har vi i 2007 oplevet et stigende antal sager, hvor arbejdsgivere trods et betragteligt offentligt løntilskud forsøgte at slippe endnu billigere ved at forholde fleksjobberne klare overenskomstmæssige rettigheder. Det er især pensionsbidraget, det har knebet med. Arbejdsmarkedspension med et væsentligt bidrag fra arbejdsgiveren er en klar ret i samtlige overenskomster og dermed også noget, man har ret til som fleksjobber. Alligevel har mange arbejdsgivere forsøgt at slippe for pensionsbidraget. En del sager er blevet løst gennem forhandling, men ikke alle. I visse tilfælde er fleksjobaftalen faldet på gulvet, når arbejdsgiveren erfarede, at der også skulle betales pensionsbidrag. Flere af de berørte medlemmer er blevet sat i et ubehageligt dilemma: Skulle de stå fast på deres soleklare ret, hvis prisen var, at de måtte vinke farvel til det fleksjob, som de gerne vil have, og som de måske havde ventet længe på? En del af problemet har været, at kommunerne har presset hårdt på for at få så mange i fleksjob som muligt. Dermed kunne de spare sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse. Fokus på disse besparelser har tilsyneladende været større end på fleksjobbernes løn- og arbejdsvilkår. Ankestyrelsens klare afgørelse har for HK Privat Østjylland den konsekvens, at vi skal kontaktes af afdelingens 5 forskellige kommuner Odder, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov og Århus hver gang, der skal etableres et fleksjob inden for HK s område. I HK Privat Østjylland har vi i øjeblikket 233 igangværende fleksjobsager. Igangværende kan betyde flere ting. Der kan være tale om medlemmer, der har fået bevilget et fleksjob, men som endnu er ledige på ledighedsydelse, og som forud for fleksjobbet er i gang med et afklaringsforløb i kommunen. Det kan også være fleksjobbere, som skifter fleksjob og endelig fleksjobbere, som har fundet et fleksjob, og som derfor skal have fastsat løn- og ansættelsesvilkår. side 13

Mange arbejdsskadesager Den 27. september 2006 anerkendte Erhvervssygdomsudvalget 3 museskader og udnyttede herved muligheden for i konkrete sager at anerkende museskader i ganske særlige tilfælde. Det har der været enighed om i udvalget, siden to udredningsrapporter har afvist en generel sammenhæng mellem museskader og arbejdet med mus. Det har betydet, at vi i 2007 har fået mange henvendelser på skader, som vores medlemmer har fået af at arbejde med computer, tastatur og mus, men det er vigtigt at understrege, at de 3 sager + 1mere i 2007 er anerkendt på grund af arbejdets særlige art, som i denne sammenhæng betyder præcisionsarbejde med musen i grafiske programmer eller CAD-programmer. Museskader er stadig ikke med på listen over anerkendte erhvervssygdomme, men kan kun blive anerkendt ved forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Dog er det stadigt meget vigtigt, at alle museskader bliver anmeldt. Af de 54 løbende arbejdsskadesager som vi i HK Privat Østjylland i øjeblikket har kørende, er de 18 museskader, og 7 sager skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det grafiske område er stærkt repræsenteret med 3 skader på grund af opløsningsmidler, 2 sager inden for trykker-området (dårlig ryg og eksem), 4 sager inden for bogbinder-området (kroniske nakke-/skulder-smerter og tennisalbue) og 3 arbejdsulykker. Ud over ovennævnte sager behandler vi fortsat 45 sager med udgangspunkt i de kviksølvssager, der blev anmeldt sidste år fra de mange tandklinikassistenter, der havde arbejdet med kviksølv. På nuværende tidspunkt kan de anmeldte sager ikke anerkendes som en arbejdsskade, men klinikassistenterne har fået en midlertidig afgørelse. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen tager sagerne op til fornyet vurdering i september 2008, uden at de tilskadekomne selv skal gå og huske på at henvende sig igen. Sagerne vil i 2008 blive vurderet på ny ud fra resultaterne af den store registerundersøgelse. Det kniber med ligebehandlingen Ud over de mange arbejdsskadesager har vores juridiske afdeling ved årsafslutningen yderligere 226 verserende sager. Et øjebliksbillede, der illustrerer, hvad vores medlemmer udsættes for på et arbejdsmarked, hvor både det fysiske og psykiske pres er voldsomt. Som skrevet i indledningen har de i 2007 gennemførte sager indbragt mere end 14 mio. kr. Heraf tegner antallet af sager rejst på forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven sig for henholdsvis 5 og 7, men hvad værre er, er at vi i øjeblikket har ikke færre end 8 verserende sager i relation til forskelsbehandlingsloven og hele 20 sager vedrørende ligebehandlingsloven. Der er med andre ord tale om en voldsom stigning specielt i sager vedrørende ligebehandling, hvilket forekommer noget chokerende i betragtning af, at vi nu er på vej ind i år 2008. side 14

Af de verserende sager henhører ikke færre end 23 inden for tandlægeområdet eller 10 % af samtlige verserende sager, når der ses bort for sager vedrørende arbejdsskader. Det er bemærkelsesværdigt, men desværre ikke noget nyt, at tandlægeområdet tegner sig for så stor en andel af sagsmængden. Bemærkelsesværdigt i betragtning af, at de privatansatte tandklinikassistenter kun udgør 4 % af HK Privats erhvervsaktive medlemmer, men altså tegner sig for 10 % af de sager, der indbringes. A-kassen Store forandringer i HKs a-kasse 2007 har været præget af store ændringer på de indre linier i HK s a-kasse. Strategiprocessen i HK betød, at der allerede i 2006 blev taget hul på at diskutere a- kassens struktur, pris og kvalitet. Resultatet blev, at a-kassen i 2007 blev lagt om. Administrationen blev samlet i én central a-kasse med ét telefonnummer og én postadresse. Lokalt har det betydet at vi i slutningen af 2007 har taget afsked med kollegaerne fra a-kassen. De er ikke blevet afskediget, men a-kassen er fysisk flyttet, så de opgaver, der i dag er tilbage i Park Allé, alene er de opgaver der kræver personlig kontakt med medlemmerne. Det er de forskellige samtaler, der skal afholdes med ledige og øvrige medlemmer, som har brug for at sidde ansigt til ansigt og få råd og vejledning. A-kassens øvrige opgaver, telefonbetjeningen og den administrative sagsbehandling er samlet, og skal fremover løses centralt i a-kassen. Formålet er, at servicen skal forbedres. A-kassens placering i Arbejdsdirektoratets benchmarking skal op, så a-kassen i sammenligning med andre a-kasser står højere placeret i forhold til kvalitet. Formålet er også at sænke prisen på a-kassens administrationsbidrag. Administrationsbidraget til a-kassen falder i den anledning til 121 kr. i 2008 (mod 131 kr. i 2007). I 8 år har HK ikke ændret på a-kassens administrationsbidrag, men det alene har ikke været nok til at være konkurrencedygtige på pris og kvalitet. Vi ser med spænding på a-kassens resultater og håber, at vi stadig kan have en god og faglig funderet a-kasse for vores medlemmer i HK Privat Østjylland. Fortsat fald i ledigheden Som omtalt i indledningen er ledigheden faldet drastisk i det forgangne år. Den 6. december 2007 var antallet af medlemmer på dagpenge nede på 471. Det laveste tal i mange år og et fald i forhold til december 2006 på 212 eller 31 %. Også medlemmer på aktiveringsydelse er faldet. Fra 78 sidste år til 54 ved udgangen af 2007. Et fald på 30 %. Kun medlemmer på efterløn er forøget i det forløbne år. Antallet er nu 708 mod 681 sidste år. side 15

Der tales dog fortsat om mangel på arbejdskraft og mistet omsætning i dansk erhvervsliv på grund af de manglende muligheder for at få ansat personale. Der er som regel altid to sider af en historie. Således også i denne. Der er ingen tvivl om, at ledigheden er faldet drastisk i år. Det viser alle tal og statistikker os. Men der er stadig ledige hænder at tage af. I disse tider, hvor arbejdsgiverne råber på arbejdskraft, er det alles ansvar at hjælpe til med at sørge for, at vores ledige kollegaer får muligheden for at mærke opsvinget og få del i de mange muligheder for at få et job. I den forbindelse savner vi desværre ofte, at også arbejdsgiverne vil tage deres del af ansvaret. Alt for ofte får vi fornemmelsen af, at arbejdsgiverne forventer at få ansat nye medarbejdere med 30 års erfaring, 3 forskellige uddannelser og max.35 år. Dette eksempel er naturligvis et ikke eksisterende tilfælde, men kun for at fremme forståelsen for de urimelige forventninger, arbejdsgiverne kan have til kommende medarbejdere. Mange af disse forventninger kan den ledige arbejdsstyrke ikke leve op til, fordi arbejdsgiverne ikke i tide har villet være med til at uddanne og opkvalificere de ledige, så de var klar til at imødegå arbejdsmarkedets krav. Arbejde er imidlertid ikke den eneste årsag til, at ledighedstallene falder. Ledighedstallene bliver opgjort på baggrund af personer, der får udbetalt dagpenge fra a-kassen. Når tallet falder, er det dog ikke altid en indikation om, at der er nye job i farvande. Stadig flere af vores ledige medlemmer giver op overfor det pres, det er hele tiden at skulle søge jobs og blive konfronteret med afslag, at skulle stå skoleret i a- kassen og forklare hvorfor, de stadig er ledige efter 3 måneder og oven i købet af venner og familie velmenende bliver spurgt, om de dog ikke snart skal i arbejde med alt det arbejde, der er at få. Antallet af ledige, der går fra dagpengesystemet til sygedagpengesystemet, er stigende, og stress angives som den altoverskyggende faktor. Denne udvikling ser vi på med stor bekymring. Det er ikke rimeligt, at ledighed bliver gjort til den lediges skyld. Det er på tide, at arbejdsgiverne begynder at tage deres sociale ansvar alvorligt og ansætter den del af arbejdsstyrken, der hidtil har været forment adgang til virksomhederne. Sektionsklubberne Sundhed og Velvære Klubben valgte på deres generalforsamling i foråret at nedlægge sig selv. Samarbejdet mellem de to største grupper i klubben lægesekretærer og tandklinikassistenter havde ikke fungeret særlig godt, og resultatet blev, at den siddende bestyrelse valgte at gå af. Da ingen var villige til at træde i stedet, blev klubben side 16

nedlagt og fungerer nu alternativt med diverse netværksgrupper inden for sundhedsområdet. Vi har fortsat netværk for tandklinikassistenter i både Århus og Silkeborg. Herfra udbydes diverse aktiviteter og medlemstilbud. Vi har desuden et netværk for lægesekretærer i Århus, og her er omdrejningspunktet primært udveksling af jobmuligheder og videndeling i relation til overenskomsten. Endelig har vi et netværk for kviksølvsramte tandklinikassistenter. Netværket er opstået i kølvandet på de mange sager, der er rejst i forbindelse med hele kviksølvsproblematikken på tandklinikkerne. Alene i Østjylland har vi registreret 172 sager, og da 45 af disse som nævnt andet sted i beretningen endnu ikke er afsluttet, er der behov for moralsk opbakning, hvilket netværket tager sig af. Produktion I 2007 er det på trods af manglende medlemsopbakning - lykkedes at få gennemført nogle enkelte medlemsarrangementer. Vi har gennemført kurser i coaching, som er et varmt emne i tiden. Desuden har sektionsklubben været på besøg i Østjyllands Postcenter i Risskov. Kurser i EDB har også været på programmet, men interessen var desværre ikke til stede. I 2008 har vi planlagt besøg på postcenteret i Taulov. Desuden planlægger vi besøg i Hovedstaden med besøg bl.a. i Forbundet og måske Folketinget. Med den bredt sammensatte medlemsgruppe, som Branchesektionsklubben Produktion er, vil det måske være en tanke værd, at den tværgående laborantklub og sektionsklubben kunne gå sammen om nogle fællesarrangementer f.eks. EDB kurser. Branchesektionsklubben håber trods de svære ods, vi i øjeblikket har, at der også i fremtiden vil være en Branchesektionsklub Produktion. Privat Service Året har været præget af, at der kun har været 5 medlemmer i bestyrelsen samt en suppleant, der dog har deltaget i alle bestyrelsesmøde på lige fod med resten af bestyrelsen. Endvidere fratrådte formanden i utide, hvilket har medført, at bestyrelsen har konstitueret sig med Nils-Jørgen Ribergaard som formand. Sektionsklubben har i årets løb haft en del arrangementer, der er gennemført med varieret succes på deltagersiden, men ubetinget succes på indholdet. Disse har blandt andet været: Må du fyre en fed om rettigheder i jobbet. Virksomhedsbesøg på Arla. Generalforsamling med en smagsprøve på fænomenet FISH. Familieret, arveret og testamente hvor vi blandt andet fik indsigt i de nye arveregler. side 17

Lyst og overskud på jobbet med Joan Ørting. Tænk kreativt arbejd kreativt. Takt og tone på jobbet. Her ud over har der været planlagt I kronprinsessens fodspor samt Grundejernes Investeringsfond, der desværre måtte aflyses på grund af manglende tilmeldinger samt Lånemuligheder, der måtte aflyses på grund af sygdom. Bestyrelsen vil i forbindelse med afholdelse af generalforsamling i 2008 invitere Djursland/Kronjyllands medlemmer, selv om denne afholdes inden sammenlægningen. Organisationer I 2007 har vi forsøgt at lave nogle interessante arrangementer for vores medlemmer, men desværre med en ofte ringe tilslutning, som har betydet mange aflysninger. I bestyrelsen har vi spurgt os selv, om vi laver for dårlige arrangementer, eller om der kan være andre grunde til den ringe tilslutning. Har klubben overlevet sig selv, og er der generelt for meget, man kan bruge sin fritid til, eller er det måske mangel på viden om vores arrangementer? De mange omstruktureringer i HK, har også påvirket vores muligheder for at komme ud med budskabet om vores arrangementer til medlemmerne. Informationskanalerne er hjemmesiden, og HK-Østjyllands medlemsblad, hvilket vi tror, er for lidt. Vi har tidligere annonceret via direkte mail, men da den mulighed ikke mere er til stede, er tilmeldingerne til vores arrangementer faldet drastisk. HK Privat Østjyllands sektorbestyrelse har besluttet, at sektionsklubbernes aktiviteter alle skal have et fagligt indhold og dermed leve op til HK Danmarks nye mission HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv. Det er således ikke mere muligt alene at lave arrangementer blot med et socialt indhold, hvilket også kan have påvirket tilslutningen. Men vi forsøger dog stadigvæk, hvis vores medlemmer overhovedet ønsker det. Vi lægger op til en debat om det på vores generalforsamling den 27.02.08. Vi har dog gennemført nogle arrangementer: Generalforsamling med bowling var velbesøgt, et formøde til HK Privats generalforsamling blev afholdt, en hyggelig fisketur blev det også til. I efteråret blev der afholdt et EDB kursus, og julen blev fejret med et hyggeligt arrangement i Silkeborg. Det var desværre alt for i år. Senest har vi været til delegeretmøde i Branchesektion Organisationer, hvilket var en positiv oplevelse, som gav ny energi. Der blev valgt en ny formand, Charlotte Kjøller Willems fra København, da Christian Johansen ikke mere kunne finde tiden til at udfylde den krævende opgave. Tak til ham for et godt stykke arbejde. side 18

IT, Medie & Kommunikation Årets første arrangement var nytårskoncerten med Tonica i Århus Musikhus I februar afholdtes brancheklubbens generalforsamling, samt vores Superweekend på LO- Skolen med en temadag, hvor Christian Jensen fra Grafisk Arbejdsgiverforening som indlægsholder kom med nogle interessante og debatskabende holdninger. Emnerne var: - Fremtidens faglige uddannelser - Fremtidens overenskomster - Fremtidens arbejdstidsbestemmelser - I marts afholdtes Århus Trykkerklubs generalforsamling I april var vi på et spændende besøg på emballage virksomheden ELO PAK I juni havde vi en tur til HK huset i Vestergade i Silkeborg samt efterfølgende tur med HK Østjyllands River Boat Arrangement. I oktober var vi på besøg hos Delta Grafisk med fokus på HexaChrome og MetalFX farver I november havde vi en faglig aften i kantinen i Park Allé med et indlæg om Nyt HK, og lidt om fremtiden set fra brancheklubbens synsvinkel. Efterfølgende var vi i Musikhuset at se Ørkenens Sønner. I november havde vi juledekorationsfremstilling og chokoladefremstilling I december afholdtes bogbindernes generalforsamling med efterfølgende julebanko Brancheklubben var i september på studietur til EU Parlamentet i Bruxelles. Formålet med turen var at give de faglige aktive deltagere en bredere forståelse for de forhold, der gør sig gældende, når de multinationale selskaber flytter rundt på produktion og arbejdspladser samt dermed at være i stand til at indgå i en konstruktiv dialog for at undgå tab af arbejdspladser. Som optakt til turen afholdte vi tre studiekredse omkring EU spørgsmål. Det gennemgående tema var internationalisering, men andre emner som: Nye medlemslande, den danske model, EU og miljøet samt hvorledes, vi påvirker EU, var også til debat. De tre veloplagte indlægsholdere til studiekredsene var mp. Dan Jørgensen, tidligere sektorformand Jens Pors og arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Århus Universitet Niels Wium Olesen. På turen besøgte vi emballage virksomheden ELO PAK i Terneuzen, Her fik vi en meget spændende og detaljeret rundvisning og hermed et indblik i, hvordan en stor international koncern arbejder over grænserne i EU. Transport og Turisme Klubben blev nedlagt på forårsgeneralforsamlingen i 2006, da det ikke var muligt at få valgt en ny bestyrelse. Området varetages derfor af sektoren, hvortil midlerne også er overført for at blive brugt målrettet til aktiviteter for medlemmerne i disse to brancher. Sektionsklubbernes fremtid Som det fremgår af klubbernes delberetninger, er det til tider svært at ramme medlemmernes behov, og ikke så få bestyrelsesmedlemmer har i frustration kastet håndklædet i ringen. Fire af de oprindelige seks branchesektioner i HK Privat side 19

Østjylland er dog fortsat aktive, og en strategisk beslutning i HK Privat efterlader håb om, at der er en fremtid for de lokale klubber Efter HK Privats kongres i efteråret har sektoren nedsat et udvalg, der skal arbejde med at fastlægge arbejdsdelingen mellem de enkelte led i organisationen. Et arbejde, der burde være foretaget for længst, men som nu endelig sættes i gang. Udvalget eller arbejdsgruppen skal hurtigst muligt fremlægge et forslag til arbejdsdeling mellem sektoren, branchesektionerne og afdelingerne Med det formål at opnå de bedste resultater og understøtte hinanden i det faglige arbejde, får hvert af de tre led klart beskrevne opgaver, og der er næppe tvivl om, at det vil tilføre både de landsdækkende og de lokale branchesektioner nyt liv og mere dynamik. Vi skal sikre, at de branchesektioner, der hver især dækker deres egne specifikke områder, tilbyder de respektive medlemskredse nogle faglige relevante aktiviteter, så det enkelte medlem kan se en nytteværdi i medlemskabet. Det skal vi arbejde målrettet på i 2008 på en måde, så vi med stolthed kan sige, at HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv. Politiske betragtninger I indledningen skrev vi, at 2007 blev et turbulent år for HK. Et år, som helt sikkert vil indskrive sig i vores historie som et skelsættende år, hvor hele organisationen blev radikalt ændret. Men også på andre områder blev 2007 et bemærkelsesværdigt år. Et folketingsvalg blev udskrevet og fandt sted den 13. november, LO afviklede kongres og valgte sekretær Harald Børsting som ny formand. En mangeårig tradition med at vælge næstformanden som formandens efterfølger var brudt, og Tine Aurvig Huggenberger måtte se sig slået på målstregen. Og endelig forlod vores egen formand John Dahl HK ved årets udgang. Den 12. januar 2008 afviklede HK i den anledning en ekstraordinær kongres og valgte NN som ny formand. 2007 blev tillige det år, hvor der for alvor blev sat fokus på velfærden. Debatten løb mere eller mindre af sporet, og der gik voldsom inflation i begrebet - ikke mindst efter valgets udskrivelse. Alle talte på et tidspunkt om velfærd, og lønnen til de offentligt ansatte kom i den forbindelse til at spille en væsentlig rolle. Medierne gjorde deres til, at debatten blev afsporet, og desværre lod vælgerne sig vildlede til at tro, at jo større andel af vores indkomst staten lægger beslag på, desto mere velfærd får vi. Ægte velfærd handler dybest set om at holde hånden under de svageste og mest udsatte grupper, og velfærdsdebatten bør vitterligt handle, hvordan vi som samfund tackler den opgave mere end om, hvordan vi tilfredsstiller en stadig større og mere krævende middelklasses umættelige behov. Valgkampen, som resulterede i endnu en periode til den borgerlige fløj med Anders Fogh Rasmussen i spidsen, blev en opvisning i overbudspolitik af værste skuffe. Partiformænd fra Dansk Folkeparti over Socialdemokraterne til Socialistisk Folkeparti var ved at falde over hinanden for at tækkes de offentligt ansatte med løfter om at skyde ekstra 5 mia. kr. ind i de forestående overenskomstforhandlinger. I den private sektor fulgte vi med fra sidelinien og så til med stor bekymring. Den danske model, som vi alle gennem tiderne har værnet om og frabedt os enhver indblanding i fra politisk hold, stod pludselig for skud. De offentlige overenskomstforhandlinger var på vej ind Folketinget. Hvis det skulle komme så vidt, side 20