Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Att. Chefkonsulent Vibeke Ulf Dumrath vu@kfst.dk DANSKE ARK og FRI input til ny Udbudslov Tak for muligheden for at komme med input til en dansk Udbudslov. Helt overordnet set håber DANSKE ARK og FRI, at en ny Udbudslov vil medvirke til at forenkle udbudsreglerne uden at der gås på kompromis med tilbudsgivernes retssikkerhed og ligebehandlingen. Organisationerne håber samtidig, at den nye lov vil skabe større åbenhed i forbindelse med udbudsforretninger; Udbudsloven bør derfor stille krav om at begrundelse for afslag mv. specificeres samt, at udbyderne offentliggør deres evalueringsmodeller, således at der skabes større gennemsigtighed bl.a. med henblik på, at tilbudsgiverne kan lære af det konkrete afviste - tilbud. Dato: 2011-03-07 1/5 Journalnr.: 218 Ref.: PD/US DANSKE ARK og FRI har følgende bemærkninger rubriceret under de enkelte afsnit i Udbudsdirektivet: Art. 1-6 - Art. 7-11 Vil man i Udbudsloven medtage udbud under tærskelværdien? Art. 12-22 - Art. 23-27 Art. 23: Tekniske specifikationer er en kilde til problemer i praksis, da det er meget ressourcekrævende at beskrive enkeltdele i prosa. Det ville være en stor hjælp, hvis man genindførte muligheden for at henvise til et fabrikat eller dermed ligestillet som en hovedregel og ikke som en undtagelse, som det er tilfældet nu.
Art. 28-34 DANSKE ARK og FRI ønsker, at intellektuelle ydelser får en særstatus, som foreskriver anvendelse af begrænset udbud og udelukker anvendelse af offentlige udbud samt, at der blev større mulighed for dialog i form af forhandling. Endvidere bør kvalitet vægtes langt tungere end prisen ved indkøb af denne type opgaver. Art. 29: Stk. 8 er for vag. Der bør indføjes en regel om, at der altid betales for deltagelse i så ressourcekrævende forløb, som Konkurrencepræget Dialog. Vederlaget skal altid stå i rimeligt forhold til den arbejdsindsats, som deltagerne skal levere. Konkurrencepræget dialog lægger op til cherry-picking og det faktum, at direktivet giver mulighed for, at der skal betales, hvis udbyder forbeholder sig adgang til dette, er ikke tilstrækkeligt. Der betales ganske små beløb i forhold til det materiale, som skal leveres. Organisationerne har hørt om tilfælde, hvor et enkelte team har leveret arbejde under den konkurrenceprægede dialog for op til 12 mio. kr., men modtog et vederlag på 1. mio.kr. Da hele ideen for udbyder er at få det bedste projekt, er det svært at undlade at hente inspiration fra deltagerne. Der bør derfor sikres et adskillelsesløb under forhandlingen, der belønner de innovative. Herudover bør der betales særskilt for de ideer, der benyttes af vinderen. Så en foreskreven procedure for dialogen og hvordan man håndtere brug af andres ideer vil skabe større sikkerhed for tilbudsgiverne, og dermed bliver dialogen og ikke mindst tilbuddene i sidste ende bedre. Art. 30: Generelt ønsker DANSKE ARK og FRI bedre mulighed for udbud med forhandling, især når det drejer sig om indkøb af intellektuelle ydelser. Også her bør der foreskrives en procedure for forhandlingen, så den bliver standardiseret med et udskillelsesløb, der belønner de innovative og bedste løsninger. Ad art. 30 litra c: En ny udbudslov skal åbne mulighed for anvendelse af partnering, så parterne (arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherren) sammen kan gennemføre en proces, hvor krav til byggeriet, sammenholdt med tid og pris bliver udviklet. Det kan ikke lade sig gøre sådan, som udbudsreglerne er i dag. Art. 32: Helt generelt bør udbudsprocedurer for parallelle udbud smidiggøres. Ved parallelle rammeaftaler med flere leverandører indgået af indkøbscentraler ville det være hensigtsmæssigt, hvis man indførte en
regel om, at kunden kunne vælge at afholde miniudbud mellem tre af leverandørerne. På denne måde ville transaktionsomkostningerne kunne holdes nede, samtidig med at der ville være sikret konkurrence på de enkelte opgaver. Art. 35 43 Generelt bør det være muligt at forenkle tidsfristerne. Reglerne er unødvendigt komplicerede med de mange undtagelser. Art. 38 bør kunne beskrives klarere, så man ikke blander informationerne, men deler dem op på de forskellige udbudsformer. Det vil givet vis lette forståelsen, hvilket bør gå forud for længden af artiklen/ en. Ved intellektuelle ydelser bør hasteprocedurer fravælges. En ny udbudslov bør tydeliggøre, hvad der gælder efter art. 40 stk. 4 således, at det klart fremgår, hvornår der er en 4 dages frist for besvarelse. De færreste har forstået, at der er en 4 dages frist for besvarelse ved begrænsede udbud. Art. 44-55 Det anbefales generelt, at man fastholder de indarbejdede procedurer, men at man standardiserer de formelle krav, således at krav til for eksempel økonomi og attesternes alder ikke varierer fra tilbud til tilbud. Og så bør man arbejde for et centralt register, hvor de nødvendige oplysninger kan hentes af kunden. Standardisering af prækvalifikationskrav ville betyde mindskelse af transaktionsomkostningerne for både udbydere og tilbudsgivere. Samtidigt bør en udbudslov sikre, at især udvælgelseskriterier og procedurer forenkles. Der ses unødvendigt komplicerede udvælgelseskriterier med stor risiko for fejl fra både udbyder og tilbudsgivers side. Mange udbydere kunne med fordel begrænse omfanget af det materiale, som skal afleveres i prækvalifikationsfasen. Kvalifikationslister kunne benyttes generelt, hvilket ville spare prækvalifikationen; men i så fald vil det af hensyn til transaktionsomkostningerne være hensigtsmæssigt, at kunden kunne afholde udbud mellem tre leverandører, da det i modsat fald bliver ressourcekrævende for alle parter. Egen-erklæringer ville også kunne spare transaktionsomkostninger og forhindre kassation på grund af fx for gamle serviceattester m.m. Den vindende virksomhed skal umiddelbart efter tildelingen kunne dokumentere de oplysninger, der fremgår af den afgivne erklæring. Det vil imidlertid stille krav til en regel om, at de andre tilbudsgivere ikke bliver frigjort umiddelbart efter, at vinderen er fundet, men først når den vin-
dende har dokumenteret at opfylde de forudsatte krav om økonomi m.m. De strenge krav til dokumentation af omsætning og økonomisk formåen er omkostningstunge for alle typer virksomheder, og her kunne krav til proportionalitet have berettigelse i praksis. Art. 53: Økonomisk mest fordelagtige tilbud (ØMFT) giver ofte en falsk fornemmelse af, at det er kvaliteten, der vægter tungest, selv om det reelt er prisen. Ved at lade prisen være mindre afgørende, kunne udbyderne opnå bedre kvalitet i byggeriet og dermed lavere vedligeholdelsesomkostninger og længere levetid. Især indenfor videnrådgivning vil konkurrence på kvalitet frem for pris skabe langt større incitament for innovation. Det er samtidig organisationernes klare opfattelse, at fokus på kvalitet i rådgiverudbuddet, vil give bedre kvalitet og en lavere pris for det færdige byggeri. Ved en ny Udbudslov bør der derfor indføjes en regel om, at videnbaserede tjenesteydelser i henhold til bilag NN, alene kan udbydes som økonomisk mest fordelagtige tilbud eller som en projektkonkurrence med indgåelse med kontrakt efter forhandling. 2- kuvertsystemet er vejen frem til at undgå falske lodder i vægtskålen. Ved at tvinge bygherren til først at vurdere kvaliteten ved et byggeri og først derefter vurdere prisen, opnår man, at prisen bliver sekundær i forhold til kvaliteten, hvilket vil virke befordrende for at opnå en bedre kvalitet i byggeriet. For at gøre kvaliteten endnu mere tungtvejende, bør der sættes en barriere for den tekniske værdi af tilbuddene på f.eks. 70 % a la Verdensbankens praksis for indkøb af rådgiverydelser. Det vil sige, at hvis den tekniske vurdering af tilbuddet ikke er over den fastsatte score, kommer tilbuddet ikke til vurdering for så vidt angår prisen. På denne måde kommer prisen aldrig til at kunne medføre, at det er det dårlige projekt, der vinder, således som det desværre tit er tilfældet i dag. Underkriterierne kunne passende suppleres med livscyklusomkostninger. Art. 56-74 En ny udbudslov bør ikke forringe adgangen til afholdelse af projektkonkurrencer. Projektkonkurrencen er et godt værktøj til at få beskrevet en idé eller løsning og bruges oftest ved nybyggerier, hvor en udbyder ikke på forhånd kender alle sine behov og ønsker. Lovgiver bør dog være opmærksom på en omsiggribende tendens til, at der skal leveres mere og mere materiale i konkurrencerne. Dette betyder, at såvel udbydernes som konkurrencedeltagernes ressourceforbrug til deltagelse i konkurrencer er blevet uhensigtsmæssigt stort.
I øvrigt kan henvises til DANSKE ARK s bemærkninger til EU- Kommissionens Grønbog om offentlige indkøb, som er sendt til Styrelsen den tirsdag den 1. marts att. Jesper Halvorsen samt FRI høringssvar om samme Grønbog sendt den 1. marts d.å. Udarbejdelsen af en ny udbudslov må forventes at blive en ganske omfattende opgave med mange principielle spørgsmål, som fortjener omhyggelige overvejelser. DANSKE ARK og FRI står meget gerne til rådighed for yderligere dialog, ligesom vi gerne uddyber ovenstående bemærkninger. Med venlig hilsen Ulla Sassarsson Vicedirektør, F.R.I. Preben Dahl Chefjurist, DANSKE ARK