Vága Floghavn Vagar Lufthavn, Bygherrerådgivning FO-Sørvágur. Att. David R. Hansen

Transkript

1 Vága Floghavn Vagar Lufthavn, Bygherrerådgivning FO-Sørvágur Att. David R. Hansen Danske Arkitektvirksomheder Kristen Bernikowsgade 6, 3. sal 1105 København K Tlf Fax Bank Info@danskeark.org Udvidelse af Vága Floghavn, Færøerne j.nr DANSKE ARK og FRI har modtaget dele af konkurrencematerialet i forbindelse med udbuddet af rådgivningen vedrørende udvidelsen af Vága Lufthavn. Dato: Dato: /4 Journalnr.: Ref.: Ref.: PD/um PD/um Flere af de deltagende rådgivere i udbuddet har anmodet organisationerne om at rette henvendelse til Dem. Nærværende brev kommenterer det igangværende udbud og stiller en række spørgsmål, som De bedes besvare. Organisationerne er bekendt med at Færøerne ikke er underlagt EUudbudsregler, men at man er interesseret i at følge nogle spilleregler, som kan skabe større gennemsigtighed og ligebehandling i opgavefordelingen. Det er hensyn, som organisationerne som udgangspunkt har stor sympati for. Begge undertegnede havde i sommeren 2010 fornøjelsen af at arrangere et seminar i samarbejde med Vinnuhúsið i Thorshavn, hvor netop udbudsreglernes fordele og ulemper blev drøftet. I Danmark, hvor EU s udbudsregler længe har været gældende og hvor detaljerede udbudsforretninger er hverdag, har de to organisationer iagttaget en stadig stigende uhensigtsmæssig tendens, som nu også synes at slå igennem på Færøerne. Det drejer sig især men ikke udelukkende - om meget ressourcekrævende tilbud, hvor rådgiverfirmaer skal bruge eksorbitante ressourcer i forbindelse med afgivelsen af tilbud. Også kravet om sikkerhedsstillelse er fordyrende for tilbudsgiverne og kan i værste fald være en direkte hindring for opnåelse af andre opgaver. Selv når opgaven er vundet, forbeholder bygherren sig ret til uden videre at kunne hæve kontrakten. De høje tilbudsomkostninger og udgifter til sikkerhedsstillelsen er således spildt, fordi den vindende rådgiver bliver

2 smidt af opgaven som følge af bygherrens forhold. Udbudsprocessen misbruges således til at opstille uafbalancerede og 100 procent ensidige aftalevilkår i bygherrens favør. Er det rimeligt? I det følgende uddybes ovennævnte med konkrete kommentarer og spørgsmål til udbudsmaterialet: Sikkerhedsstillelse I henhold til materialet skal det vindende rådgiverteam stille en garanti på 2,5 mio. kr. Kravet om sikkerhedsstillelse er ganske unødvendig, fordi alle potentielle fejl og mangler, som rådgiverne måtte begå, vil være omfattet af den tegnede projektforsikring. I modsætning til entreprenørsiden, hvor levering og anvendelse af materialer og maskiner gør sikkerhedsstillelse til et logisk værktøj, medfører en rådgiverkontrakt ikke på samme måde risici for bygherretab. Sikkerhedsstillelse er derfor udover den hypotetiske konkurssituation unødvendig og er i virkeligheden dobbeltsikring af bygherren. Problemet med sikkerhedsstillelse forstærkes også af, at der i den finansielle sektor - i modsætning til AB92 garantien - ikke er kutyme for at stille sikkerhed for rådgivere. Vi hører flere eksempler på, at banker har givet afslag til selv velrenommerede rådgivere, alene fordi bankerne ikke forstår, hvad det er, der skal stilles sikkerhed for. Vi hører om tilfælde, hvor banker siger ja til at stille en garanti, men på betingelse af at rådgiverne skal stille en tilsvarende sikkerhed i andre aktiver. Vi har også hørt om sager, hvor betingelsen var, at kassekreditten blev stillet til sikkerhed for beløbet. Det er jo ikke formålet med en kassekredit og påvirker derfor virksomhedernes muligheder for at drive forretning. Konklusionen er, at kravet om sikkerhedsstillelse på en konkret sag virker begrænsende på en rådgivervirksomheds øvrige aktiviteter. Det kan i sidste ende ikke være i ordregivers interesse, at rådgiveren afskæres fra at påtage sig andre opgaver, som virksomheden i alle andre henseender har kapacitet og ressourcer til at udføre. - Vil bygherre frafalde kravet om sikkerhedsstillelse? Tilbudsmaterialets omfang Hvert team modtager kr. for at deltage i konkurrencen. Imidlertid stilles der krav om udarbejdelse af et overordentligt omfangsrigt tilbud. En forsigtig vurdering er at hvert team i tilbudsfasen skal levere en arbejdsindsats svarende til minimum ca kr. uden moms og dækningsbidrag. Selv på en stor byggesag savner det

3 mening at kræve en så stor arbejdsindsats af en rådgiverbranche, som både i Danmark og på Færøerne er i alvorlig krise. Samlet set er der tale om en byggesag til 103 mio. kr., hvilket vil sige at rådgiverhonoraret næppe kommer til at stå i forhold til den udgift, som vinderen har haft i forbindelse med tilbuddet. De fleste teams er samtidig sammensatte af deltagere fra flere forskellige lande, som sammen besidder gode kompetencer, men også med store rejse og koordineringsudgifter til følge. Samtidig har tilbudsgiverne en frygt for at vinderen ikke får den fulde opgave, men at opgaven deles op, og at noget sendes ud i totalentreprise, hvorved den vindende tilbudsgiver bliver snydt for en stor del af opgaven og dermed lider et endnu større tab som følge af tilbudsmate-rialets omfang. - Henset til ovennævnte bemærkninger anmodes bygherren om at sætte konkurrencevederlaget op til kr. eller alternativt - i dialog med tilbudsgiverne - nedbringe kravene til det materiale, som skal afleveres. Generelt indeholder udbudsretten et krav om at en udbyder skal give en tilstrækkelig og fuldstændig beskrivelse af det udbudte, jf. Konkurrencestyrelsens vejledning til Udbudsdirektivet. Dette krav medfører, at en bygherre nøje må beskrive det grundlag, som tilbudsgiverne skal afgive tilbud på grundlag af. På den baggrund bemærkes: Vedrørende kontrakten: Ad 2.1 vedrørende servicebygninger: - Hvad består ydelsen Udvidet projektforslag i? Ad Hvad der ligger i udtrykket Rådgiver skal med klientens medvirken søge om projektets godkendelse hos Trafikstyrelsen (SLV) og andre relevante myndigheder, og er ansvarlig for, at en sådan opnås for egne arbejder? Ad 5, 3 afsnit Under afsnit 5 fremgår det, at..rådgiver lader, på vegne af klienten, foretage de nødvendige afsætninger (ved landinspektør)... Denne formulering kan misforstås således at det kan opfattes som om afsætning er en rådgiverydelse. - Kan Bygherre bekræfte, at afsætninger ikke er omfattet af rådgiverens ydelse og honorar?

4 Ad 5, sidste sætning: - Bygherre bedes oplyse, hvorledes klientens arbejdsmiljøforpligtelser skal overdrages til hhv. rådgiver og totalentreprenør, altså hvordan skal forpligtelsen fordeles mellem parterne! Ad 6.2 Generelt er det organisationernes erfaring, at dagbøder ved teknisk rådgivning og bistand er uhensigtsmæssig og ikke fungerer i praksis og i øvrigt er skadeligt for samarbejdet mellem rådgiver og bygherre, fordi en dagbodsklausul tvinger rådgiveren til at sikre sig dokumentation for alle mulige småting, som kan have betydning for tidsplanens overholdelse. - Vil bygherre frafalde dagbodskravet mod rådgiveren? Alternativt bedes dagboden nedsat betragteligt, idet beløbet på kr. er fuldstændig ude af proportion med opgavens størrelse. Efter praksis accepterer voldgiftsretten ikke dagbod uden at dette i øvrigt begrænser rådgiverens forsinkelsesansvar... (hvad der end måtte ligge i denne formulering), idet voldgiftsretten ikke yder dobbelt kompensation til en bygherre for en forsinkelse. Bygherren må således vælge mellem dagbod og almindelig erstatning. Ad 8.2 m.v. - Skiverådgivning Det er urimeligt og i strid med almindelige anerkendte aftalemæssige principper, herunder ABR 89, som forudsætter at aftalen baseres på kontinuerlig projektering, at aftalen/rådgiverydelserne skiveopdeles og at bygherren uden videre begrundelse kan afbestille ydelser. Det understreges i den forbindelse, at ABR 89 afsnit 7.2 adgang til standsning efter seneste voldgiftspraksis ikke er fri, men forudsætter en saglig grund. - Vil bygherre ophæve bestemmelsen i kontraktens 8.2 om afbestilling og udsættelse således at ABR 89 afsnit 7 er gældende for aftalen? Ad 8.3 Henset til at alle tilbudsgiverne har internationale deltagere, savner det mening ikke at betale for rådgivernes rejseomkostninger. Det kan i værste fald få indflydelse på rådgivningens kvalitet, fordi rådgiveren ikke har råd til at stille op med den stærkeste bemanding på grund af rejseudgifterne.

5 - Vil bygherre betale rådgiverens rejseudlæg? Alternativt opfordres bygherre til at fastlægge antallet af møder og mødernes varighed, således at tilbudsgiverne kan indregne dette i deres tilbud. Udover en besvarelse af de konkrete bemærkninger og spørgsmål håber FRI og DANSKE ARK, at brevet kan give anledning til nogle mere principielle overvejelser. Organisationerne medvirker naturligvis gerne til yderligere dialog omkring de rejste problemstillinger. Bygherrens svar med kopi til tilbudsgiverne imødeses hurtigst muligt. Med venlig hilsen Ulla Sassarsson Vicedirektør, FRI Preben Dahl Chefjurist, DANSKE ARK Kopi til: C.F. Møller Tilbudsgiverne Vinnuhúsið