14. september 2011 Opsporing og håndtering af pesticidpunktkilder - Introduktion til metoder til opsporing af pesticidpunktkilder Ida Holm Olesen, Region Syddanmark Nina Tuxen, Orbicon Jacqueline Falkenberg, NIRAS
Indhold Baggrund Opsporing og håndtering Lovgrundlag for indsats Miljøstyrelsens og regionernes aktuelle indsats Tendenserne i indsatsen 2
Baggrund Pesticidpunktkilder en af årsagerne til pesticidfund i grundvandet Hvad er en punktkilde? Koncentreret forurening på et lille område Eksempler på punktkilder til pesticidforurening: Lossepladser Gårdspladser og vaske-/fyldepladser (hvor sprøjten er fyldt op, vasket og måske tømt) Spild ved uheld Potentielt 100.000 pesticidpunktkilder i DK Hvordan finder vi dem, og hvordan håndterer vi dem? Projektrække igangsat i 2003 3
Forprojekt De 5 delprojekter 1. Pesticid database 2. EDB-værktøj til risikovurdering fra skrivebordet 3. Fysiske undersøgelser af pesticidpunktkilder 4. Teknikker til oprensning af forurening fra pesticidpunktkilder 5. Miljøøkonomi Fase 1, 2005-2006 Orbicon, Niras og Dansk Jordbrugsforskning. www.pesticiddata.dk Fase 2, 2007-2010 Orbicon, Niras Litteraturstudie Orbicon, COWI 4
Opsporing og håndtering Afgrænsning Strategi Afprøvning i indvindingsopland Økonomi Kommunikation Afværgemetoder 5
Afgrænsning Tekniske og administrative udfordringer ved opsporing og undersøgelse af pesticidpunktkilder Forurening, der udgør en risiko over for grundvand, ikke jordhåndtering eller kontaktrisiko Pesticider i landbruget, primært fylde- og vaskepladser 6 Tidligere tiders anvendelse af pesticider (ikke den nuværende anvendelse) Ikke speciel fokus på BAM (bedre undersøgt og moderstoffet har et særligt anvendelsesmønster)
Strategi Udgangspunkt: Kun på en brøkdel af de potentielle punktkilder har uheldig kombination af spild, indretning, geologi osv. givet anledning til væsentlig pesticidforurening af grundvandet Strategi: Fra de mange til de få rå Effektiv sortering for at optimere balance mellem investering og udbytte Faldende antal lokaliteter Stigende omkostninger pr. lokalitet 7
Skrivebordsscreening Mange forskellige datakilder Offentlige registre Bøger Historiske luftfotos Gamle kort Evt. lokale kilder 8
Interview og besigtigelse Interviewskema i MST projekt 1158 9
Fysisk screeningsundersøgelse Er der forurening? Valg af undersøgelsesstrategi afhænger af Forventet antal punktkilder Geologi Hydrogeologi 10 Kombination af traditionelle lagfølgeboringer og direct push
Forureningsflux hvor meget forurening udvaskes fra punktkilden? 11
Afprøvning i indvindingsopland 12
Afprøvning i indvindingsopland (fortsat) Udgangspunkt: 134 matrikler Skrivebordsscreening: 18 lokaliteter 13 18 Interview og besigtigelse relevant på 13 lokaliteter Fysisk screeningsundersøgelse på 5 lokaliteter Fluxbestemmelse på 2 lokaliteter 2 5 13 Yderligere indsats på 1 lokalitet
Eksempel på resultater fra kontrolplan (sum af pesticider) 14
Eksempel på resultat af fluxbestemmelse 15
Økonomi pr. lokalitet - skønnet ud fra afprøvningen Skrivebordsscreening: 100 kr Interview og besigtigelse: 4.000 kr Fysisk screeningsundersøgelse: 50.000 kr 16 Fluxbestemmelse: 100.000 kr
Kommunikation, kommunikation, kommunikation Kvaliteten af undersøgelserne afhænger i høj grad af informationer fra nuværende og tidligere grundejere Kommunikationsplan er en god ide Information til professionelle interessenter er vigtig Vandforsyning og evt. vandsamarbejde Kommunen Regionen Naturstyrelsen Landboforening 17
Afværgemetoder Afværgepumpning Øvrige muligheder er belyst ved litteraturgennemgang i miljøprojekt En del laboratorieerfaring Begrænsede felterfaringer Komplekse stofblandinger er en udfordring Metoderne skal undersøges nærmere inden de er klar til brug. 18
Lovgrundlag for indsats Vandforsyninger via hjemmel i vandforsyningsloven Regionerne og kommuner via hjemmel i jordforureningsloven Nej, hvis forurening stammer fra regelret anvendelse af pesticiderne - f.eks udvaskning fra mark. Ja, hvis punktkilde Udtalelse fra MST: Kortlægning kan ske ud fra grundvandsprøver, hvis der er klar sammenhæng til en pesticidpunktkilde, f.eks. via historisk redegørelse. 19
Miljøstyrelsens og regionernes aktuelle indsats Arbejdsgruppe med Miljøstyrelsen, VJ og regionerne. Diskussion af skelnen mellem flade- og punktkilder Forskellig prioritering i forhold til regionernes øvrige opgave med punktkilder Videregående undersøgelser i gang på tre grundvandstruende pesticidpunktkilder i regionerne Midt (4-CCP), Hovedstaden (phenoxysyrer, bentazon) og Sjælland (dichlorprop, BAM, hexazinon). Afklarende projekter i gang/under opstart i regionerne Midt og Syddanmark. 20
Tendenserne i indsatsen Min vurdering Pt. udgør indsatsen over for pesticidpunktkilder en meget lille del af regionernes indsats over for punktkilder. Administrative og praktiske udfordringer Indsatsen har ikke taget form endnu Forskellige tiltag i er gang, og det bliver spændende at se resultaterne Fokus på udveksling af viden og erfaringer 21
Tak for opmærksomheden 22
23
Forureningsflux Hvorfor fluxbestemmelse og ikke udelukkende koncentrationer? Det er vanskeligt at sige, om f.eks. 10 g/l i en terrænnær, lokal vandlomme udgør et problem. Flux udtrykker, hvor meget forurening der forlader punktkilden og udgør dermed et godt grundlag for sammenligning af risiko fra forskellige punktkilder specielt relevant når der er mange punktkilder i spil. Fluxen beregnes ud fra koncentration og vandflux gennem kilden. To metoder beskrevet: volumenpumpning og niveauspecifik prøvetagning. 24
Placering af kontrolplan Ideelt set: nedstrøms punktkilden vinkelret på strømnings-retningen indfange hele forureningsfanen. 25 Strømningsretningen ofte usikker, her kan det overvejes at placere kontrolplanet i en bue omkring punktkilden. Husk den vertikale flux Strømningsretning? Kilde