Det optimale så- og plantebed For at skabe et optimalt så- og plantebed er der mange faktorer - både på kort og på lang sigt som skal være i orden: Tilførsel af organisk stof til jorden, skånsom trafik og jordbearbejdning - og ikke mindst rettidig omhu. Tekst: Karina Frandsen, GartneriRådgivningen A/S kfr@seges.dk Fundamentet for en god etablering, ensartet fremspiring og høje udbytter skabes i forbindelse med den forudgående jordbearbejdning inden plantning eller såning. Formålet med al jordbearbejdning er at skabe de bedst mulige vækstbetingelser for kulturplanterne. Formål med jordbearbejdning: Indarbejde planterester og evt. husdyrgødning i jorden. Bekæmpe ukrudt og sygdomme. Forbedre eller vedligeholde jordens struktur. Jordens smuldrerevne Her spiller det en stor rolle, om jorden er relativ let at bearbejde. Hermed menes der, hvor let jorden smuldrer eller falder for redskabet. Seniorforsker Lars J. Munkholm, Aarhus Universitet, har arbejdet en del med dette emne. En smuldrende jord er karakteriseret ved, at store uhensigtsmæssige knolde smuldrer let, mens det er svært at bryde mindre jordaggregater. Særligt på lerjord kan der være problemer med, at jorden bliver for knoldet eller for findelt i forbindelse med jordbearbejdningen. Jo bedre smuldreevne, jo lettere er det at lave et godt så- eller plantebed med et minimalt dieselforbrug. Fugtindhold og jordtype har betydning Vandindholdet har stor betydning for jordens smuldreevne. Hvis jorden enten er for tør eller våd, giver det en dårlig smuldreevne. Jo tørrere jorden er, des hårdere bliver den, og de store knolde bliver svære at smuldre. Hvis jorden derimod er for våd, bliver de store knolde æltet, frem for at blive brudt. Jo større forskel, der er mellem den tørre og den våde grænseværdi, jo bedre. I praksis er et bredt vindue i vandindhold lig med god tid til at lave et godt såbed. Det vil med et bredt vindue være lettere at lave et godt såbed, når vejret er enten til den våde eller tørre side. Smuldreevnen afhænger af jordtypen. Generelt gælder det, at jo mere leret jo hårdere bliver jorden, når den tørrer ud. Og jo lettere har den ved at blive æltet, når jorden fugtes op. Organisk stof positivt Andre faktorer spiller dog også en stor rolle eksempelvis indholdet af organisk stof. Mange undersøgelser har vist, at smuldreevnen øges ved stigende indhold af organisk stof. Og det medfører et mindre dieselforbrug ved jordbearbejdning. Enkelte forsøg har også vist, at vinduet i vandindhold vokser med et stigende indhold af organisk stof i jorden. Puljen af organisk stof i jorden er opbygget over århundreder, og det tager normalt mange år, før effekten af ændringer i dyrkningspraksis kan måles på mængden af organisk stof. Nyere undersøgelser har dog vist, at øget tilførsel af organisk stof kan give en forbedret smuldreevne efter blot en kortere årrække. Det er således ikke bare mængden af organisk stof, men i høj grad også tilførslen, som påvirker smuldreevnen. En vedvarende og passende tilførsel af organisk stof til jorden er en forudsætning for opretholdelse eller forbedring af jordens smuldreevne.
Begge arealer er stennedlægningsfræset. Foto til venstre er taget på Østsjælland den 6. juni 2013 (Peder Krogsgård), foto til højre er taget den 21. maj 2013 på Nordfyn (Karina Frandsen). Billederne viser, hvor stor forskel der er på jordens smuldreevne, og hvilken indflydelse denne har på det optimale såbed og hermed plantebestanden. Brug husdyrgødning i sædskiftet Det er i den grad værd at overveje at tage husdyrgødning med ind sit sædskifte. Man bør dog ikke bruge husdyrgødning umiddelbart før alle grønsagskulturer. Det kan skabe problemer med hurtig nok frigivelse af næringsstoffer. Det gælder især i de tidlige eller meget hurtige kulturer. I for eksempel løg kan det give problemer med forsinket afgroning. Kulturer, der kvitterer for husdyrgødning, er knoldselleri og andre kulturer med lang kulturtid. Man kan med fordel anvende husdyrgødning i kornafgrøder før grønsagskulturen. Hold desuden øje med reaktionstal, og udfør de vedligeholdskalkninger, der kræves, for at holde arealet i god kondition (Ca ++ danner bro mellem lerkolloiderne). På jorder med lavt kulstofindhold og begrænset årlig tilførsel af organisk stof (typisk østdanske lerjorde) vil der være en risiko for at komme ind i en ond cirkel. Her er jorden kun tjenlig til bearbejdning i kort tid. Risikoen for at køre på og bearbejde jorden, når den er for våd, øges, og hermed mindskes smuldreevnen. Den onde cirkel er hermed sat i gang, og der bliver et stadigt stigende behov for intensiv jordbearbejdning for at lave et optimalt såbed. Denne udvikling kan modvirkes ved at tildele en passende mængde organisk stof årligt, kombineret med at der undgås kørsel og intensiv jordbearbejdning under våde forhold. Korrekt pløjning De fleste jordtyper kan med fordel pløjes sidst på efteråret. Især lerjord bør efterårspløjes. Mellemjorder og sandjorder kan med fordel pløjes om foråret, idet jorden bliver hurtigere varm og tjenlig for tidlige grønsagskulturer samt for direkte såede kulturer. For at vækstbetingelserne for den
kommende afgrøde bliver så optimale som overhovedet muligt, skal pløjningen udføres korrekt. Furen skal vendes og lægges mest muligt ensartet. Furerne skal være svagt markerede og ikke skarpe. Pløjedybden er normalt 20 centimeter. Specielle forhold som at bryde en trafiksål eller pløje kvikudløbere ned kan give anledning til at hæve dybden til 25-30 centimeter. Dette er dog dyrt i dieselforbrug og spidser på ploven. Når der pløjes, skal jorden være fugtig og let at gennemskære. Jorden må gerne være vandmættet op til markkapacitet. Er jorden for våd, vil det øge risikoen for hjulslip, som forringer strukturen, og der kan skabes et vand- og rodstandsende lag i furebunden. Når man kører rundt i landet, kan man se mange marker, som er pløjet for dårligt. Enten er ploven ikke god nok, eller også har man ikke taget sig tid til at indstille ploven ordentligt og evt. fået skiftet de dele, som trængte. Måske også af for lidt respekt overfor håndværket. Ind i mellem kan man godt tro, at Resultat af en ujævn pløjning, som efterfølgende bliver et ujævnt såbed med fordybninger, der er fyldt op med tør jord. enkelte bedrifter har den holdning, at skidt med, at det er ujævnt, såsættet kommer lige om lidt og sletter alle spor! Timing er vigtig! Det er vigtigt at udføre en jævn og ensartet pløjning, som vil medføre færre overkørsler med slæbeplanker, såbedsharver fræsere mv. Det tager ikke længere tid at pløje ordenligt. Pløjning umiddelbart forud for såning eller plantning kræver en rutineret driftsleder, som skal beslutte tidspunktet for næste handling. Ved en tilpas fugtighed på mildere jord slipper man af sted med at køre med jordbehandling direkte efter ploven. Men hvis jorden er våd, leret og skinner efter ploven, skal den ligge 0,5-1 dag og måske mere, hvis det er en stennedlægningsfræser, der skal over arealet, før der må køres på den. Timing i forhold til jordens vandindhold er meget vigtig. Når det glipper, ser vi dårlige så- og plantebede med uensartet fremspiring og etablering. Det ideelle så- og plantebed For at opnå den bedst mulige spirings- eller etableringsprocent skal frø eller planter sikres en god vandoptagelse. Endvidere er luftskiftet vigtigt. Luftskiftet forringes væsentligt, hvis der er dannet en hård skorpe, især frø har svært ved at trænge igennem denne. Det ideelle så- eller plantebed skal bestå af cirka 60 procent faste partikler og de resterende 40 procent af vand og luft. De 60 procent faste partikler skal være en blanding af store og små partikler, hvoraf de 30-40 procent af partiklerne skal have en diameter på mindre end 0,5 millimeter. Resten af partiklerne skal være større. Iltindholdet skal være cirka tre til fire procent af jordluften. Ved såning skal frøet kunne optage fugtighed fra jorden. Det sikres bedst ved at have de små partikler omkring frøet. Over frøet skal laget bestå af lidt større partikler og luft, som minimerer fordampningen. Jordoverfladen, som sikrer luftskiftet og forhindrer slæmning ved kraftigregn, skal bestå af noget større partikler/små knolde. Knoldene afhjælper også risikoen for sandflugt. Hvis man sår korn, er harvedybde lig med sådybde. Hvis man harver dybere, vil det give et større tab af vinterfugtigheden. Korn har desuden et relativt stærkt rodnet, som kommer godt i dybden.
Partikelfordeling i det ideelle såbed. Dette er gældende for kornafgrøder (Effektivt Landbrug, marts 1994). I specialafgrøder foretager man en dyb opharvning eller fræsning for at sikre optimal rodvækst. For at genskabe kapilæreffekten under frø eller planter, stilles der derfor krav til, at såskoen eller planteskæret skaber en god, let trykket bund, som frøet hviler på. Det er af meget stor betydning for den ensartede fremspiring, at harvning eller fræsning er foretaget i en ensartet dybde over hele arealet. Opharvning eller fræsning i 12-15 centimeter er energikrævende og slider en del på materielet. Derfor kan man lige så godt gøre det ordentligt, når man er i gang med opgaven. Sløser man med det, vil det kunne ses hele sæsonen, og udbyttet bliver mindre. Stennedlægningsfræser mere skånsom Stenstrenglægning var tidligere den mest effektive metode til at undgå sten i rodfrugtkulturer, især i løg og kartofler. Metoden reducerede mængden af sten med 98 procent. Det er dog en dyr form for jordbehandling, og metoden er hård ved jorden og strukturen i denne. Man har derfor nu i flere år kørt med stennedlægningsfræsere primært i løg. De mest velfungerende stennedlægningsfræsere reducerer mængden af sten med op til 70 procent. Denne arbejdsproces er også dyr, men den er lige knap så hård ved jordstrukturen som stenstrenglægning. I 2013, hvor vejret til tider var ekstremt, observerede vi flere fordele ved denne metode. Blandt andet var der stort set ikke var sandflugt. Dette var vel og mærket på arealer, hvor vi normalt plejer at se enorme skader. Da vi senere på året havde et voldsomt nedbørsområde ind over Danmark, drænede bedene fint af, og jordoverfladen slemmede ikke til. Sidst på sommeren kom vi ind i en meget lang varm og tør periode. På enkelte arealer, hvor det ikke var muligt at vande, stod løgene rigtig længe, inden de blev tørkestressede. Det skyldes i høj grad, at jorden er godt bearbejdet i dybden, og løgene kan gro uhindret i dybden. Desuden pakkes jorden perfekt, så der genskabes kapillæreffekt. Dræningseffekten skabes, når sten og store knolde bliver lagt ned i bunden af bedet. Ikke mindst fordi man ikke fjerner planterester fra bedet. Disse bliver slået i mindre stykker, og mikroorganismerne i jorden får noget at leve af. Visse af disse mikroorganismer lever i symbiose med løg og kan herved virke fremmende på kulturplanterne.
Stennedlægningsfræserens arbejdsprincip En stennedlægningsfræser minder i princippet om en almindelig fræser, men til forskel fra den almindelige fræser drejer valsen på stennedlægningsfræseren i stedet den modsatte vej. Desuden er konstruktionen kraftigere end på almindelige fræsere. Rotationsretningen på valsen gør, at jord, sten og andet materiale slynges op over valsen på maskinen. Den er åben bagtil, så materialet i princippet kan slynges bagud af maskinen. Principskitse af en stennedlægningsfræser. Gitterristen bestemmer størrelsen Et sold bestående af stænger af rundjern med en specifik afstand mellem hinanden fanger sten og andre bestanddele i jorden. Alt, hvad der fanges af soldet, falder ned i bunden af den behandlede jord, mens den rene jord fortsætter ud gennem soldet og først lander oven på stenene et øjeblik senere. På den måde "adskiller eller lægger" stennedlægningsfræseren stenene i bunden af jorden. For at maskinerne virker optimalt, er det derfor vigtigt, at jorden er tilstrækkelig tør. Ellers kan jorden blive "fanget" af soldet, så jorden ikke bliver adskilt fra stenene. Under sådanne forhold skal man vente med at køre til, at jorden er mere tør. Ellers opnår man intet ud over en almindelig fræsning, hvor sten og jord ikke separeres fra hinanden. Delingen i gitterristen har betydning for størrelsen på de sten, der får mulighed for at følge med jorden gennem risten. En lille deling giver kun meget små sten mulighed for at passere sammen med jorden, men hvis delingen er alt for lille, får jorden også vanskeligt ved at passere. Dermed sænkes kapaciteten betragteligt. En deling i gitterristen på 4,5 centimeter har vist sig at give en god gennemgang af jord. Den kan anvendes i flere arbejdsdybder afhængigt af kulturen. I kartofler er 30 centimeter ideelt, i gulerødder 25 centimeter, mens man i løg tilstræber 15 centimeter, hvis der forinden er harvet godt op. Stennedlægningsfræseren har en maksimal arbejdsdybde på 30 centimeter, hvilket til dels bestemmes af diameteren på valsen. Stenstrengsnedlægning Stenstrenglægning er også en effektiv måde at fjerne sten fra bedet. Dette er en hård jordbehandling, som kræver en del energi samt maskinkapacitet. Behandlingen er hård, fordi man fuldstændig ændrer jordens struktur, især hvis der anvendes små lysninger. Desuden fjernes en del af de ikke omsatte plantedele fra den kommende kulturs rodzone. Forud for opfuringsploven, der danner banerne, skal der foretages en kraftig opharvning eller pløjning. Dette gøres for at udtørre jorden let, så kapaciteten på stenstrenglæggeren øges. Stenstrenglæggeren holder jorden fri for sten, lerklumper samt planterester. Det frasorterede materiale føres bagud på kæder/valser til et tværgående bånd, der lægger materialet i furen mellem bedene. Prisen for en stennedlægningsfræser er omtrent halvdelen af en stenstrenglægger. Omkostningerne per
time ved henholdsvis 100 og 300 timer om året er 1.005 kroner og 720 kroner for fræseren, mens omkostningerne er 1.539 kroner og 911 kroner per time for stenstrenglæggeren. Fræseren har en kapacitet på en hektar per time, mens kapaciteten på stenstrenglæggeren er cirka en halv hektar per time. Maskinkalkule for henholdsvis stennedlægningsfræser og stenstrengslægger. Fræseren er billigere i drift. Hvad gør de dygtigste? Tilførsel af organisk stof, skånsom trafik og jordbearbejdning er af stor betydning for at gøre en jord let at bearbejde. De dygtige tænker dette med i deres strategier for bedriften, og derfor er der nogle bedrifter, som altid har ensartet fremspiring, flotte afgrøder og høje udbytter. Det skyldes helt klart, at der holdes fokus på det gode håndværk. De venter til jorden er tjenlig og er godt forberedte, endvidere har de en tilstrækkelig stor kapacitet. Hvis de er bagud, så udliciterer de enkelte opgaver, for eksempel pløjning. De dygtigste tilpasser maskinindsatsen til forholdene. Er der behov for pløjning, så gør de det. Skal der såbedsharves eller grubbes forud for etableringen, for at det skal blive optimalt, så gør de det. I det hele taget gennemføres alle opgaver i kulturen med rettidig omhu! Lige så vigtigt er det for disse bedrifter, at de er innovative. De prøver ny tendenser af, ikke mange ad gangen, men nok til at der kan konkluderes, om udbyttet flyttes i positiv retning. Og så ved de, hvilke parametre, der har virket fremmende på udbyttet.