BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS BOLIGFORENING
Rapport for INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. Indledning 3 2. Beboerundersøgelsens repræsentativitet 3 3. Beboernes tilfredshed 4 3.1. Beboernes tilfredshed med de fysiske rammer 4 3.2. Hvad efterspørger beboere i området? 4 4. Beboernes trivsel i deres boligområde 4.1. Beboernes tryghed og oplevelse af kriminalitet 4.2. Beboernes mening om tilbud til børn og unge i området.. Boligområdets omdømme 6. Sociale relationer og engagement i boligområdet 6 7. Konklusion 6-7
1. INDLEDNING Bysekretariatet har i samarbejde med boligorganisationerne Møllevænget og Storgaarden, Lejerbo, Randers Boligforening af 1940, Randersegnens Boligforening og Fælleskontoret i løbet af foråret 2010 gennemført en beboer-- undersøgelse i 30 boligafdelinger i Randers. De 30 afdelinger er i undersøgelsen inddelt i 8 områder afhængig af deres geografiske placering. Denne rapport tager udgangspunkt i Fælleskontorets afdelinger 6, 7, 8 og 9, som vi videre i undersøgelsen vil referere til som Bjellerupparken. 1 Formålet med beboerundersøgelsen er at få et øjebliksbillede af, hvad beboerne i Bjellerupparken synes om at bo i et alment boligområde i Randers, og hermed se hvordan det står til i området. Til at belyse dette, er beboerne blevet spurgt til deres syn på deres boligområde. De temaer, der er spurgt ind til, er følgende: Beboernes generelle tilfredshed, herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer og hvad det er, der skal til for at gøre området til et endnu bedre sted at bo i. Beboernes trivsel i boligområdet: opfattelse af udendørs opholdssteder samt oplevelse af tryghed og kriminalitet. Beboernes opfattelse af boligområdets omdømme. Beboernes opfattelse af de sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligområdet. 3 2. BEBOERUNDERSØGELSENS REPRÆSENTATIVITET Undersøgelsens repræsentativitet er undersøgt i forhold til den kønsmæssige fordeling, aldersfordelingen og etnicitet blandt beboerne, der har deltaget i undersøgelsen. Beboerne er repræsenteret i alle aldersgrupper i undersøgelsen: 12 % er i alderen 18 til 3 år, 7 % er mellem 36 og 6 år, og 31 % er over 6 år, hvilket tilnærmelsesvist afspejler den generelle beboersammensætning ifølge KÅS-tal for boligområdet. Den kønsmæssige fordeling hos beboerne, der har deltaget i undersøgelsen, viser en overvægt af kvinder i forhold til mænd. 71 % af besvarelserne kom således fra kvinder, mens 29 % af besvarelserne kom fra mænd. Ser man på beboernes etniske baggrund, viser resultaterne, at hovedparten af besvarelserne kom fra etniske danskere. 90 % af beboerne svarede således, at de altid har boet i Danmark og 93 %, at begge deres forældre er født i Danmark. Det vil sige, at 7-10 % af besvarelserne kom fra folk med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket svarer overens med og endda ligger lidt over beboersammensætningen i området ifølge KÅS-tal 2, hvor det fremgår at husstande med anden etnisk baggrund eller efterkommere udgør 4,7 %. 1 Ønskes en uddybet rapport af den samlede beboerundersøgelse Beboerundersøgelse i 8 almene boligområder i Randers 2010, henvises der til undersøgelsens hovedrapport, der kan findes på Bysekretariatets hjemmeside www.bysekretariatet. dk 2 KÅS-tal er fastlagte statistikker udarbejdet af Danmarks Statistik angående beboersammensætning, indkomstgrundlag og husstandstyper i et bestemt boligområde. Tal anvendt i denne undersøgelse er fra 2008/2009.
3. BEBOERNES TILFREDSHED Når beboerne i Bjellerupparken spørges ind til deres tilfredshed generelt, er besvarelserne positive. Således svarer 8 %, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i området, mens 7 % svarer, at de er meget utilfredse eller utilfredse. I undersøgelsen blev beboerne ligeledes spurgt til deres ønsker om at flytte fra området, og om deres grunde til det. På trods af den overordnede høje tilfredshed med at bo i området, er der alligevel beboere, der overvejer at flytte. For eksempel, har 26 % tænkt på at flytte fra området en gang i fremtiden, mens 14 % overvejer at flytte til en anden lejlighed i samme område. 7 % af beboerne har aktuelle flytteplaner, og 2 % har ingen planer om at flytte fra deres boligområde. Af dem, der ønsker at flytte fra området, vil 40 % af beboerne med flytteplaner flytte på grund af larm, uorden og affald, 20 % vil flytte på grund af huslejens størrelse og atter 20 % angiver lejlighedens størrelse, som en årsag. Der er ingen, som ser utryghed og kriminalitet, og forholdet til naboerne som en årsag til deres ønske om at flytte. 3 4 3.1. BEBOERNES TILFREDSHED MED DE FYSISKE RAMMER Beboerne blev spurgt ind til deres tilfredshed med de grønne områder, bygningernes fysiske tilstand, deres egen lejligheds standard, legepladser og de udendørs opholdssteder. Generelt er det stor tilfredshed på alle områder. 86 % af beboerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder. Bygningernes fysiske tilstand angiver 4 % af beboerne sig tilfredse eller meget tilfredse med. Hvad angår lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor 68 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med den, mens 19 % er utilfredse. Ifølge denne undersøgelse er 72 % af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med legepladser, og 9 % af beboerne er tilfredse med muligheder for at opholde sig udendørs. 3.2. HVAD EFTERSPØRGER BEBOERE I OMRÅDERNE? I forbindelse med den overordnede tilfredshed er der i undersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilke ting beboerne mener, kunne gøre deres boligområde til et bedre sted at bo. På dette spørgsmål er beboerne blevet opfordret til at afkrydse flere svarmuligheder. Som nedenstående figur 1 viser, er det især fysiske forbedringer af bygninger og lejligheder, der vil kunne gøre boligområdet til et bedre sted at bo, men også bedre udendørsfaciliteter er vigtige for beboerne. Besvarelser fordelt procentvis Fysiske forbedringer og vedligeholdelse af lejligheder 8% Forbedring af udendørs faciliteter (grønne områder, legeplads, spisepladser m.m.) 37% Forbedringer og vedligeholdelse af bygninger % Ændring af beboersammensætningen % Flere aktiviteter i boligområdet % Bedre kontakt mellem beboerne i boligområdet 8% Mere tryghed i boligområdet % Andet 13% (Figur 1. Beboernes ønsker om forbedring af området.) 3 Beboerne fik her mulighed for at sætte krydser, så de kunne angive flere muligheder som årsagen til deres ønske om at flytte.
4. BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRÅDE For at finde ud af, hvordan beboere oplever deres boligområde og hvordan de trives i det, blev de spurgt ind til forskellige emner, bl.a. til deres tryghed ved at færdes i området om dagen og om aftenen, til oplevelse af kriminalitet og til deres mening om forskellige tilbud til børn og unge. 4.1. BEBOERNES TRYGHED OG OPLEVELSE AF KRIMINALITET Hovedparten af beboerne mener, at de trygt kan færdes i deres boligområde både om dagen og om aftenen. 100 % udtrykker således, at de føler sig trygge om dagen, mens 92 % af beboerne føler sig meget trygge eller trygge ved at færdes i området om aftenen. I forlængelse af spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres boligområde. Det fremgår her, at 63 % af beboerne mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller kun udgør et mindre problem. Samtidig mener 2 % af beboerne, at kriminalitet udgør et stort problem. Den opfattede kriminalitet er suppleret med spørgsmål om, hvorvidt beboerne har været udsat for ubehagelige hændelser som tyveri, chikane, hærværk og lignende i deres boligområde. Hertil svarer 44 % af beboerne, at de har været udsat for en eller flere ubehagelige hændelser. Disse beboere eller andre i husstanden har i det seneste år oplevet forskellige former for kriminalitet, som hærværk (33 %), tyveri af cykler eller bil (28 %) og indbrud i bolig eller garage (11 %). 4.2. BEBOERNES MENING OM TILBUD TIL BØRN OG UNGE I OMRÅDET. Beboere med børn og unge er blevet spurgt om, hvor godt de mener, at det er at være henholdsvis barn og ung i området. Resultaterne viser, at 82 % mener, at området er godt for børn, og 33 % mener, at det er godt for unge. For at uddybe blev beboerne spurgt til, om de var tilfreds med deres barns folkeskole. Resultaterne viser, at 67 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres barns folkeskole. Når man spørger, hvor ofte beboernes børn mødes/leger med andre børn i deres område, viser besvarelserne, at 22 % har kontakt med andre børn mange gange om ugen, mens 44 % har sjældent kontakt med andre børn.. BOLIGOMRÅDETS OMDØMME I undersøgelsen indgår et spørgsmål om beboernes vurdering af deres boligområdes omdømme. Ifølge undersøgelsen mener 68 % af beboerne, at deres boligområdes omdømme enten er godt eller rigtig godt, mens % mener, at området har et dårligt eller meget dårligt omdømme. De beboere, som har vurderet boligområdet til at have et dårligt omdømme, er desuden blevet bedt om at angive den væsentligste årsag hertil. Her peges der især på fordomme og rygter (0 %), områdets fysiske udseende (17 %) og beboersammensætning (17 %) som af afgørende betydning for boligområdets negative omdømme.
6. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRÅDET I undersøgelsen indgår en række spørgsmål om beboernes indbyrdes kontakt og deltagelse i aktiviteter i deres boligområde. 68 % af beboerne svarer, at de taler med nogle enkelte naboer og 29 %, at de taler med mange beboere. Beboerne er ligeledes blevet spurgt ind til, om de synes, det er nemt eller svært at komme i kontakt med andre beboere. Her svarer 44 %, at de oplever, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 17 % mener, at det er svært. Når beboerne bliver spurgt om de ønsker mere kontakt med andre beboere, svarer 0 %, at det gør de ikke. Derudover taler 6 % af beboerne aldrig med beboere med anden etnisk baggrund. 1 % er sikre på, at der ikke er nogen beboere med anden etnisk baggrund i deres område, mens KÅS tallene viser, at 4,7 % af husstandene i boligområdet bebos af familier med anden etnisk baggrund end dansk og/eller efterkommere. Ifølge undersøgelsen føler hovedparten af beboerne sig respekteret af de øvrige beboere. Således svarede 8 % af beboerne, at de i høj eller i nogen grad føler sig respekteret af deres naboer. I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligområdet, så svarer 29 % af beboerne, at de deltager i arrangementer i deres boligområde. Samtidig er % med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter. 6 7. KONKLUSION Formålet med denne rapport er at belyse beboernes oplevelse af at bo i deres boligområde og dermed blive klogere på, hvordan det står til i boligområdet. Derfor blev fire forskellige emner nærmere analyseret: beboernes generelle tilfredshed med at bo i deres boligområde og deres tilfredshed med forskellige fysiske elementer. Beboernes trivsel i deres boligområde, herunder oplevelse af kriminalitet, tryghed og trivsel af deres børn/unge. Områdets omdømme og de sociale relationer i området. Vi kan konkludere, at overordnet set er der en høj tilfredshed med at bo i området. Tre ud af fire har således svaret, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i Bjellerupparken. Hvad angår tilfredshed med de fysiske rammer, er der igen en generel tilfredshed at spore. Selv om det ikke er ret mange beboere, som viser utilfredshed med de fysiske rammer, er det først og fremmest forbedring af de fysiske rammer, som bliver nævnt som en vigtig faktor i forhold til at gøre området til et bedre sted at bo. Når det gælder beboernes trivsel i området, tegner der sig igen et klart billede af, at de fleste beboere trives godt i Bjellerupparken. De er trygge ved at færdes i deres boligområde om aftenen og er tilfredse med børnenes folkeskole. Når beboerne bliver spurgt til deres boligområdes omdømme, er billedet også meget positivt. Her mener 68 %, at Bjellerupparken har enten et rigtig godt eller godt omdømme. Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i området. Det er her værd at bemærke, at næsten alle beboere taler med øvrige beboere, og knap halvdelen føler, at det er nemt at komme i kontakt med naboer. Det gode naboskab understreges af, at beboerne i boligområdet udtrykker, at de oplever en høj grad af respekt fra de øvrige beboere. Der er dog plads til forbedringer i forhold til beboernes deltagelse i fællesarrangementer og aktiviteter, hvor cirka to tredjedele af beboerne svarer, at de ikke deltager.
Når det handler om respekt og tillid mellem naboerne, ser det ud til, at beboere oplever en høj grad af respekt. 8 % af beboerne i Bjellerupparken svarer således, at de føler sig i høj eller i nogen grad respekteret af deres naboer. Overordnet set efterlader undersøgelsens resultater et indtryk af, at beboerne er meget tilfredse med at bo i Bjellerupparken. Hovedparten udtrykker tilfredshed både med de fysiske rammer, den sociale kontakt og boligområdets omdømme. Dertil er de meget trygge ved at færdes i området på alle tider af døgnet og anser ikke kriminalitet som et stort problem. 7
CONFIDENZ 261 08 Bysekretariatet Glarbjergvej 114, st. tv 8930 Randers NØ