En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger

Transkript

1 En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

2 CASA En tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne i fsbs boliger August 2011 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st København S. Telefon casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-2300 Copenhagen S. Denmark Phone casa@casa-analyse.dk Homepage:

3 Forord Fsb har bedt CASA foretage en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige beboere, som bor i fsbs boligafdelinger. Undersøgelsen tænkes gennemført i løbet af en 3- årig periode omfattende alle afdelinger i København på den måde, at undersøgelsen hvert år gennemføres for en tredjedel af boligafdelingerne. Denne rapport er første del af undersøgelsen og omfatter 26 boligafdelinger af fsbs samlede 76 boligafdelinger i København. De udvalgte 26 boligafdelinger omfatter 19 afdelinger med familieboliger, 6 afdelinger med ungdomsboliger og en afdeling med ældreboliger. Blandt de 19 afdelinger med familieboliger er der udvalgt både små og store boligafdelinger. Rapporten belyser på flere parametre beboernes tilfredshed med boligen og forholdene i boligafdelingen i alle 26 boligafdelinger. De 26 boligafdelinger er ikke repræsentative for alle fsbs 76 boligafdelinger i København, idet de er udvalgt strategisk. Ud over denne fælles rapport er der udarbejdet en rapport for hver af de store familieafdelinger, en rapport for de små familieafdelinger, en for ungdomsboligerne og en rapport omhandlende ældreboligafdelingen. Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse gennemført som telefoninterview og har omfattet ca beboere. Der er gennemført interview med beboere, som svarer til en besvarelsesprocent på 66 %. Interviewene er blevet gennemført i maj måned 2011 og blevet forestået af dataindsamlingsfirmaet NORSTAT. Vi vil gerne takke de mange beboere, som har givet sig tid til at lade sig interviewe. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført af Henning Hansen og Finn Kenneth Hansen, som også har skrevet rapporterne. CASA August 2011

4 2

5 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Kommunikation og information Kommunikation pr. brev Bladet Beboeren Fsbs hjemmeside Beboerdemokratiet Deltagelse Om beboerdemokratiet Tilfredshed med beboerdemokratiet Service i boligafdelingen Henvendelser og art af henvendelser Tilfredshed omkring henvendelserne Ejendomskontorets indsats Tilfredshed med boligen Tilfredshed med boligen Tilfredshed med fællesarealerne Trivsel og tryghed i boligafdelingen Samlet mål for tilfredshed Bilag Bilag 1: Beboersammensætning blandt svarpersonerne i de udvalgte fsb afdelinger Bilag 2: Datamaterialet Udvælgelse af afdelinger Udvælgelse af respondenter populationen for undersøgelsen Indhold af spørgeskemaet

6 4

7 1 Resumé Denne rapport sætter fokus på beboernes meninger og tilfredshed med at bo i fsbs boligafdelinger. Der er tale om første del af en tilfredshedsundersøgelse omfattende alle fsbs boliger. Der er i første omgang udvalgt 26 boligafdelinger 19 afdelinger med familieboliger, 6 afdelinger med ungdomsboliger og en afdeling med ældreboliger. Af de 19 afdelinger med familieboliger er der valgt 11 mindre afdelinger, hvoraf 9 afdelinger har mindre end 30 boliger, og 2 afdelinger har henholdsvis 66 boliger og 90 boliger. Derudover er der valgt 8 større boligafdelinger. Der er tale om familieboliger, hvor de største er Blågården med 860 boliger og Tingbjerg II med 630 boliger, og de mindste er Brønspark med 194 boliger og Bellahøj med 266 boliger. De 26 afdelinger er ikke repræsentative for fsbs samlede 76 boligafdelinger i København, men udgør altså ca. en tredjedel af afdelingerne. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor beboerne er blevet kontaktet via telefon. Undersøgelsen omfatter i de 11 mindre familieafdelinger og de 6 ungdomsboliger alle beboerne. I de større familieafdelinger og afdelingen med ældreboliger er der udvalgt en tilfældig stikprøve på henholdsvis 150 og 200 beboere i hver afdeling. Der er opnået en svarprocent på 66 %. I undersøgelsen er der sat fokus på 5 emner, som samtidig udgør dispositionen for rapporten. De 5 emner er: Kommunikationen med og informationen til beboerne (kapitel 2). Beboerdemokratiet i boligafdelingerne (kapitel3). Servicen i boligafdelinger og ejendomskontorets funktion (kapitel 4). Tilfredsheden med boligen og fællesarealerne (kapitel 5). Tilfredsheden med det sociale liv og trygheden i boligafdelingen (kapitel 6). I det følgende gives et kort resumé af de enkelte kapitler. Af kapitel 2 fremgår det, at der synes at være en god kommunikation mellem boligselskabet og de enkelte beboere i de enkelte afdelinger. De udspurgte beboere kan forstå de breve, som bliver sendt til dem. Der er en stor del, som læser bladet Beboeren. Der er således 45 % af de udspurgte beboere, som læser bladet hver gang, og 37 %, som læser det en gang imellem. Ca. 20 % læser det aldrig eller kender det ikke. Det er særligt de ældre beboere, som læser bladet hver gang. Den overvejende del af dem, der læser bladet, er tilfredse med indholdet, og blandt de beboere, som læser bladet hver gang eller en gang imellem, er 25 % meget tilfredse, og 38 % er tilfredse med Beboeren. Blandt de udspurgte beboere er det typisk de ældre beboere, som læser Beboeren, mens det til gengæld typisk er de unge, som oftest søger oplysninger på fsbs 5

8 hjemmeside. Der er godt 40 % af de udspurgte beboere, som søger oplysninger eller informationer på hjemmesiden, og den helt overvejende del finder det, de søger. Det drejer sig primært om søgning efter lejligheder, men der søges også informationer om fx regler og rettigheder. Der er ingen tvivl om, at hjemmesiden fremover vil være en god og vigtig kommunikationsform mellem boligselskabet og den enkelte beboer. Kapitel 3 viser, at næsten halvdelen af de udspurgte beboere i de udvalgte boligafdelinger deltager i afdelingsmøder eller beboermøder. Der er 16 % af de udspurgte beboere, som deltager hver gang, og 11 %, som deltager de fleste gange, mens 20 % deltager enkelte gange. For den anden halvdel, som ikke deltager i afdelingsmøder, synes den primære årsag for mange at være manglende tid. De har travlt med fx familie, arbejde, andre interesser og har derfor ikke tid til at deltage i møder omkring deres bolig. En anden stor gruppe er dem, der svarer, at de ikke er interesserede ikke pga. af manglende tid, men simpelt hen fordi de ikke er interesserede. Ser man på de udspurgte beboeres deltagelse i særlige grupper eller udvalg omkring boligaktiviteter eller valg til afdelingsbestyrelsen, er det en meget lille del af de udspurgte beboere, som er aktive på den front. Men der en tredjedel af de udspurgte beboere, som ønsker at deltage i beboeraktiviteter, især aktiviteter for børn, sociale arrangementer, ture og fester, som også deltager i organisatorisk arbejde. Vi har spurgt beboerne: Hvor tilfreds er du med beboerdemokratiet i din afdeling? Der er 25 % altså hver fjerde af de udspurgte beboere som er meget tilfredse, mens 29 % er tilfredse. En relativ stor andel knap en tredjedel (30 %) af de udspurgte beboere angiver, at de hverken er tilfredse eller utilfredse. En mindre del på 14 % er enten meget utilfredse eller utilfredse. Kapitel 4 viser, at de udspurgte beboere i boligafdelingerne henvender sig til ejendomskontoret med mange forskellige problemer. De fleste henvendelser drejer sig om problemer med afløbet, vandhaner, varmt vand m.v. altså vvs-opgaver, eller det kan være problemer med komfur, køleskab i køkkenet eller problemer med vinduer, døre, gulv i lejligheden altså den indvendige vedligeholdelse. Men der er også henvendelser, der drejer sig om fugt, støj, problemer i vaskekælder, lån af lokaler, indbrud, hærværk, udskiftning af låse og nye nøgler m.m. Omkring henvendelserne har vi spurgt til, om beboerne var tilfredse med den tid, der gik, indtil der blev reageret på deres henvendelse og gjort noget ved problemerne, og om de fik løst problemerne. Over halvdelen af de udspurgte beboere (51 %) er meget tilfredse med den tid, der gik, indtil der blev gjort noget ved problemerne, og 17 % er tilfredse med den tid, der gik. Modsat er der 17 %, som er meget utilfredse med den tid, der gik, inden der blev gjort noget ved problemerne. I den forbindelse er der generelt tilfredshed med ejendomskontorets indsats. 54 % af de udspurgte beboere udtrykker, at de er meget tilfredse med ejendomskontorets indsats, mens 19 % er tilfredse. Det vil sige, at knap tre fjerdedele er tilfredse. Der er 12 %, som er meget utilfredse, og 5 %, som er lidt utilfredse altså 17 % som er utilfredse. 6

9 I kapitel 5 bliver der sat fokus på beboernes tilfredshed. Alt i alt kan man sige, at den helt overvejende del af de udspurgte beboere i de udvalgte boligafdelinger er tilfredse med at bo, hvor de bor. Den helt overvejende del er tilfredse med selve boligen, og den helt overvejende del er også tilfredse med fællesarealerne. Kapitel 6 omhandler det sociale liv og trygheden i boligafdelingen. Omkring det sociale liv i boligafdelingen svarer en fjerdedel af de udspurgte beboere, at de er meget tilfredse, og lidt over en fjerdedel svarer, at de er tilfredse. Det er altså lidt over halvdelen af de udspurgte beboere (53 %), som er tilfredse med det sociale liv. Modsat er der 9 %, som er meget utilfredse, og 11 %, som er utilfredse med det sociale liv. Det vil sige, at en femtedel af de udspurgte beboere 20 % er utilfredse med det sociale liv. Hvad angår trygheden i boligafdelingen, ser det generelt ud til, at de udspurgte beboere i de boligafdelinger, som er omfattet af undersøgelsen, føler sig trygge. Der er 45 % af de udspurgte beboere, som føler sig meget trygge, og 26 % føler sig trygge det vil sige, at den overvejende del 71 % føler sig trygge. Der er kun 8 %, som føler sig meget utrygge, og 6 % føler sig lidt utrygge det vil sige, at 14 % føler sig utrygge. Endelig er der konstrueret et samlet mål for tilfredshed med at bo i boligafdelingen, hvor vi har adderet værdien for seks forskellige tilfredshedsspørgsmål, der har indgået i spørgeskemaet. Det samlede mål for tilfredshed kan maksimalt være 30 point (= 6 x 5), og som minimum kan det være 6 (= 6 x 1). Det skal bemærkes, at det er et meget primitivt indeks, hvor alle spørgsmålene har samme vægt. Det samlede mål for tilfredshed ligger relativt højt. Det samlede gennemsnit er 22,55, som svarer til lidt mindre end nogenlunde tilfreds. Det viser sig, at de ældste svarpersoner er de mest tilfredse. Personer med dansk baggrund er mere tilfredse end personer med anden etnisk baggrund, og endelig er der en tendens til, at personer uden erhvervsuddannelse er mere tilfredse end personer med videregående uddannelser. Den største gennemsnitlige samlede tilfredshed på 27,0 ud af 30,0 findes blandt de udspurgte i ældreboligerne i Sundparken. På andenpladsen kommer Brønspark med et gennemsnit på 24,5, mens de laveste gennemsnit for samlet tilfredshed er Tingbjerg I og Tingbjerg II samt Bellahøj og ungdomsboligerne, som alle har gennemsnitlige tilfredshedsmål på under 22. 7

10 8

11 2 Kommunikation og information Kommunikationen mellem boligselskabet og beboerne i de enkelte afdelinger er afgørende for, at beboerne kan følge med i, hvad der foregår. Der er tale om flere forskellige former for kommunikation. Den ene form er breve sendt centralt fra boligselskabet med oplysninger og information om forskellige forhold vedrørende boligen og boligselskabet. En anden form for kommunikation foregår via bladet Beboeren, som sendes til alle husstande ca. 4-5 gange om året med nyt fra fsb og artikler om livet i boligafdelingerne. Endelig har fsb oprettet en hjemmeside med information og oplysninger. Vi har spurgt beboerne om de enkelte kommunikationskanaler. 2.1 Kommunikation pr. brev For det første har vi spurgt, om husstanden har modtaget breve fra fsb inden for det sidste år. Det er der to tredjedele af de udspurgte, der svarer ja til. For dem, der har sagt ja til, at de har modtaget et brev, har vi desuden spurgt, om det var let af forstå brevene. Beboerne har så skullet svare, hvad de synes, ud fra en skala fra 1 til 10, hvor 1 er meget svært at forstå, mens 10 er meget let at forstå. Besvarelsen er her opgjort ud fra en 5-punktskala se bilag 2. Procent Figur 2.1: Var det let eller svært at forstå brevene fra fsb? Procent Meget svært Noget svært Hverken/eller Noget let Meget let Som det fremgår, svarer den overvejende del, at de godt kan forstå brevene. Der er 53 % af de udspurgte beboere, som svarer, at det er meget let, og 28 % af de udspurgte beboere svarer, at det er nogenlunde let at forstå. Der er 2 %, som synes, at det er meget svært, og 3 %, som synes, at det er nogenlunde svært. 9

12 Alt i alt kan man sige, at de udspurgte beboere synes, at det er let at forstå, hvad der står i brevene. Men spørgsmålet er, om det gælder i alle grupper. I det følgende viser vi gennemsnitsværdierne for forskellige aldersgrupper, etniske grupper, beskæftigelsesgrupper og uddannelsesgrupper. Figur 2.2: Var det let eller svært at forstå brevene fra fsb? Gennemsnit i aldersgrupper Under 30 år 4, år 4, år 4, år 4, år 4, år 4,4 80 år + 4,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Det er tilsyneladende de ældre, der bedst forstår brevene fra fsb, mens de årige har sværest ved at forstå dem. Forskellene er dog ret begrænsede. Figur 2.3: Var det let eller svært at forstå brevene fra fsb? Gennemsnit i etniske grupper Øvrige lande 4,0 Mellemøsten 3,9 Tyrkiet 3,9 Østeuropa, inkl. eks-jugoslavien 4,0 Vestlige lande, inkl. USA 4,3 Danmark 4,4 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 10

13 Der er også begrænsede forskelle mellem de etniske grupper. Personer med dansk baggrund forstår bedst brevene, mens personer med baggrund i Tyrkiet og Mellemøsten har sværest ved at forstå brevene fra fsb. Figur 2.4: Var det let eller svært at forstå brevene fra fsb? Gennemsnit i uddannelsesgrupper Længere videregående uddannelse (5 år) 4,5 Kortere videregående uddannelse (1-4 år) 4,5 Faglig uddannelse 4,2 Ingen erhvervsuddannelse 4,1 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Personer med videregående uddannelser forstår bedre brevene fra fsb end personer uden erhvervsuddannelse. Men igen kan man konstatere, at forskellene mellem uddannelsesgrupperne er ret små. Samlet set kan man således konstatere, at de udspurgte beboere har ret let ved at forstå brevene fra fsb, og der er tilsyneladende ikke særlige grupper, som falder igennem, dvs. har svært ved at forstå brevene. Samlet set er der kun 5 % af de udspurgte, som har angivet, at de har meget svært eller noget svært ved at forstå breve fra fsb. 2.2 Bladet Beboeren Fsb udgiver bladet Beboeren, som sendes til alle husstande i boligafdelingerne. Vi har spurgt beboerne, om de har læst bladet og hvor ofte. Helt generelt er der 45 %, som læser bladet hver gang, og 37 %, som læser det en gang imellem. Ca. 20 % læser det aldrig eller kender det ikke. 11

14 Figur 2.5: Hvor ofte læser de "Beboeren"? Procent Hver gang En gang imellem Blågården Tingbjerg II Tingbjerg I Munkevangen Ågården Degnegården Bellahøj Brønspark Små afdelinger Ældreboliger Ungdomsboliger Procent Ser man på de enkelte boligafdelinger, er der en relativ stor andel, som enten læser det hver gang eller en gang imellem. I nogle afdelinger er det ca. 80 % af de udspurgte, der læser det hver gang eller en gang imellem. Blandt beboerne i ældreboligerne og familieafdelinger med en relativ stor andel ældre finder vi, at over 80 % læser det hver gang eller en gang imellem. I afdelingen for ældreboliger er det 60 % af de udspurgte beboere, som læser det hver gang. Det samme er tilfældet i boligafdelingen Brønspark. I de øvrige familieafdelinger er det omkring 40 % af de udspurgte, som læser det hver gang. De unge i ungdomsboligerne læser det kun en gang imellem. Der er 11 % af de udspurgte, som læser det hver gang, og 51 % læser det en gang imellem. Ser vi på forskellige aldersgrupper, fremgår det da også klart, at der er stor andel af de ældre, som læser det hver gang, og at andelen er faldende med faldende alder. Det er således 70 % af de ældre over 80 år, som læser det hver gang, mens det kun er 13 % af de udspurgte beboere under 30 år, som læser det hver gang. 12

15 Figur 2.6: Hvor ofte læser de "Beboeren"? Alder. Procent Hver gang En gang imellem Under 30 år år år år år år år Procent Ser vi på andelen af beboere, der læser bladet Beboeren i forhold til de udspurgte beboeres uddannelse, fremgår det, at bladet bliver læst af alle uanset uddannelsesbaggrund. Det er specielt udspurgte beboere med en faglig uddannelse, der læser bladet (84 %). Der er færrest, der læser bladet blandt udspurgte beboere, som ikke har nogen erhvervsuddannelse (78 %). 13

16 Figur 2.7: Hvor ofte læser de "Beboeren"? Uddannelse. Procent Hver gang En gang imellem Længere videregående uddannelse (5 år) Kortere videregående uddannelse (1-4 år) Faglig uddannelse Ingen erhvervsuddannelse Procent Ser vi på andelen i forhold til etnisk baggrund, viser der sig større forskelle. Der er størst andel læsere blandt de udspurgte beboere, som er født i Danmark (86 %), men også blandt beboere med vestlig baggrund er der en relativ stor andel, som læser bladet (85 %), men færre der læser det hver gang. For udspurgte beboere med anden etnisk baggrund end dansk eller fra vestlige lande er det en langt lavere andel, som læser bladet hver gang (ca. 30 %) og specielt hvad angår udspurgte beboere med baggrund i Mellemøsten (20 %). Generelt er det blandt udspurgte beboere med anden etnisk baggrund end dansk eller vestlig baggrund omkring 70 %, som læser bladet hver gang eller en gang imellem. Men der er forskelle. Blandt udspurgte beboere med baggrund i Tyrkiet er det 75 %, som læser bladet, mens det blandt udspurgte beboere, som kommer fra Mellemøsten, er 70 %. 14

17 Figur 2.8: Hvor ofte læser de "Beboeren"? Etnisk gruppe. Procent Hver gang En gang imellem Øvrige lande Mellemøsten Tyrkiet Østeuropa, inkl. eks-jugoslavien Vestlige lande, inkl. USA Danmark Procent For dem, der læser bladet, har vi spurgt, i hvilken grad de er tilfredse med bladet, og dem, som ikke læser bladet, har vi spurgt, hvorfor de ikke læser det. Der synes overordnet at være tilfredshed med bladet. De udspurgte beboere har angivet deres tilfredshed på en 10-punktskala, hvor 10 er meget tilfreds, og 1 er meget utilfreds. Vi har imidlertid valgt at præsentere tilfredsheden i en 5- punktskala se bilag 2. Opgjort på denne måde fremgår det af figuren, at 25 % af de udspurgte beboere, som læser bladet hver gang eller en gang imellem, er meget tilfredse, og at 38 % er nogenlunde tilfredse. Der er kun 2 %, som er meget utilfredse, og 4 %, som er lidt utilfredse. Tilfredsheden blandt de udspurgte beboere er størst blandt de ældre, og den falder så med faldende aldersgrupper. Ser vi på tilfredsheden i forhold til de udspurgte beboeres uddannelse, er tilfredsheden størst blandt dem med en faglig uddannelse og mindst blandt dem med en længere videregående uddannelse. 15

18 Procent Figur 2.9: Tilfredshed med "Beboeren". Procent Meget utilfreds Lidt utilfreds Hverken/eller Nogenlunde tilfreds Meget tilfreds Det er vigtigt at vide, hvorfor beboerne ikke læser bladet Beboeren. Vi har derfor spurgt de beboere, som ikke læser bladet, hvorfor de ikke læser det. Den helt store del svarer, at det er fordi, det ikke har deres interesse. En anden stor del svarer, at det er fordi, de ikke har tid. Der er kun 13 %, som svarer, at de er utilfredse med bladet, og 9 % svarer, at de har problemer med at læse det, primært på grund af sprogvanskeligheder. 16

19 Figur 2.10: Hvorfor læser de ikke "Beboeren"? Procent Ikke interesseret 38 Ikke tid 25 Utilfreds med bladet 13 Har problemer med læsning 9 Modtager ikke bladet 5 Andet 7 Ved ikke 13 Procent Fsbs hjemmeside Fsb har en hjemmeside, hvor der ligger informationer om boligselskabet og oplysninger om målsætninger og initiativer. Beboerne kan besøge hjemmesiden og finde mange informationer. Hjemmesiden er af relativ ny dato, men det er et medie, fsb vil anvende i større og større omfang i takt med, at beboerne bliver mere vant til kommunikation via elektroniske medier. Spørgsmålet er, hvor mange der besøger hjemmesiden, og finder beboerne så de oplysninger, de søger. I de udvalgte boligafdelinger er det lidt over 40 % af de udspurgte beboere, som har besøgt hjemmesiden. 17

20 Figur 2.11: Procentdel der har besøgt fsbs hjemmeside. Alder Under 30 år år år år år år år + 1 Procent Det er helt typisk de unge, som i størst udstrækning har besøgt hjemmesiden. Det er således 70 % af de udspurgte unge under 30 år. I aldersgrupperne år og år er det lige over 50 %, som har besøgt hjemmesiden, og i de øvrige aldersgrupper ses en faldende andel. 18

21 Figur 2.12: Procentdel der har besøgt fsbs hjemmeside. Uddannelse Længere videregående uddannelse (5 år) 65 Kortere videregående uddannelse (1-4 år) 53 Faglig uddannelse 37 Ingen erhvervsuddannelse 29 Procent Der er også klare forskelle i uddannelsesniveau blandt de udspurgte beboere, der har besøgt hjemmesiden. Blandt de udspurgte beboere med en længere videregående uddannelse er det 65 %, der har besøgt hjemmesiden, mens det er knap 30 % af de udspurgte beboere, som ikke har nogen erhvervsuddannelse. 19

22 Figur 2.13: Procentdel der har besøgt fsbs hjemmeside. Etnisk Øvrige lande 49 Mellemøsten 45 Tyrkiet 47 Østeuropa, inkl. eks-jugoslavien 44 Vestlige lande, inkl. USA 47 Danmark 37 Procent Derimod er der ikke så store forskelle, når vi ser på de udspurgte beboeres etniske baggrund. Der er faktisk færre med etnisk dansk baggrund, som har besøgt hjemmesiden, end udspurgte beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Knap halvdelen af udspurgte beboere med anden etnisk baggrund end dansk har besøgt hjemmesiden, og det gælder uanset, om deres baggrund er et vestligt land eller Tyrkiet eller Mellemøsten. De klare aldersforskelle i forhold til brugen af hjemmesiden afspejler sig også i, hvilke afdelinger der bruger hjemmesiden Den klart største andel findes i ungdomsboligerne, mens ingen i ældreboligerne bruger hjemmesiden. I familieboligerne er der en sammenhæng mellem aldersfordelingen og andelen, der har besøgt hjemmesiden. 20

23 Figur 2.14: Procentdel der har besøgt fsbs hjemmeside. Afdelinger Blågården 58 Tingbjerg II 42 Tingbjerg I 36 Munkevangen 33 Ågården 57 Degnegården 42 Bellahøj 34 Brønspark 30 Små afdelinger 56 Ældreboliger 3 Ungdomsboliger 79 Procent Spørgsmålet er, hvilke informationer og oplysninger beboerne søger på hjemmesiden. Den helt store del søger oplysninger om (andre) lejligheder i fsb. Lige fra hvad er der af muligheder i boligafdelingen eller i fsbs afdelinger til konkret søgning på lejlighed, fordi man søger/ønsker en anden bolig. Der er nogle beboere, som specifikt ønsker oplysning om bytte/leje, andre svarer, at de søger eller vil opskrives på ventelister til lejlighed. Derudover er der søgning på mere konkrete oplysninger, eksempelvis om telefonnumre og åbningstider på fx ejendomskontoret. Andre søger oplysning om rettigheder og regler i forbindelse med fx flytning, men også forhold som fx fremleje, regler og lovgivning i forbindelse med beboerdemokratiet, fx klage og valgregler. Generelle oplysninger dækker over beboere, som har søgt oplysninger af nysgerrighed og generelle informationer. 21

24 Figur 2.15: Hvilke oplysninger søgte de på hjemmesiden? Søgte lejlighed 38 Konkrete oplysninger 17 Regler og rettigheder 11 Venteliste 10 Konkrete ting om boliger 8 Byttelejlighed 4 Generelle oplysninger 5 Andet 5 Husker ikke 3 Procent Spørgsmålet er, om de, der har besøgt hjemmesiden, så har fået de oplysninger og informationer, som de søgte efter. Har det været muligt at finde det, du ønskede på hjemmesiden? Det viser sig, at 54 % fuldt ud har fået de informationer, de søgte, og 28 % har svaret, at de delvist har fået de informationer, som de søgte. Så langt de fleste finder de informationer, som de kommer efter. Der er imidlertid 15 %, som svarer, at de ikke har kunnet finde de oplysninger eller informationer, som de søgte efter. 22

25 Procent 60 Figur 2.16: Fandt de det de søgte på hjemmesiden? Procent Ja, fuldt ud Ja, delvist Nej Ved ikke Vi har set på, om beboerne har fundet det, de søgte, i forhold til, hvilke informationer og oplysninger de gik efter. Det viser sig, at beboere i forhold til konkrete informationer i høj grad finder, hvad de søger oplysninger om. Beboere, som søger efter lejligheder, svarer for mere end 80 % af beboerne, at de har fundet det, de søgte efter. Angående søgning på konkrete oplysninger, svarer over 80 %, at de fandt det, de søgte, og 13 % delvist fandt informationerne. Beboere, der har søgt efter regler og rettigheder, har i næsten 50 % tilfælde fuldt ud fundet det, de gik efter, og 36 % har delvist fundet det, de søgte. Derimod kan det være sværere, hvis man skal finde informationer om ventelister. Her har kun 31 % fuldt ud, og 35 % har delvist fundet informationerne. 23

26 Figur 2.17: Fandt det de søgte opdelt på oplysningernes art Ja, fuldt ud Ja, delvist Søgte lejlighed Konkrete oplysninger Regler og rettigheder Venteliste Konkrete ting om boliger Byttelejlighed Generelle oplysninger Procent Opsummering Der synes at være en god kommunikation mellem boligselskabet og de enkelte beboere i de enkelte afdelinger. De udspurgte beboere kan forstå de breve, som bliver sendt til dem. Der er en stor del, som læser bladet Beboeren hver gang eller en gang imellem. Det er særlig de ældre udspurgte beboere, som læser bladet hver gang. Den overvejende del af dem, der læser bladet, er tilfredse med indholdet. Mens det typisk er de ældre beboere, som læser Beboeren, er det til gengæld de unge, som søger oplysninger på fsbs hjemmeside. Der er godt 40 % af de udspurgte beboere, som søger oplysninger eller informationer på hjemmesiden, og den helt overvejende del finder det, de søger oplysninger om. Det drejer sig primært om søgning efter lejligheder, men der søges også om informationer om andre forhold. Der er ingen tvivl om, at hjemmesiden fremover vil være en god og vigtig kommunikationsform mellem boligselskabet og den enkelte beboer. 24

27 3 Beboerdemokratiet Beboerdemokratiet spiller en stor rolle i fsbs målsætninger omkring udviklingen af boligerne og beboernes indflydelse og tilfredshed med deres bolig og boligområde. Som det er formuleret i fsbs værdi- og arbejdsgrundlag, er det målsætningen, at fsbs boligområder skal rumme gode muligheder for fællesskaber og aktiviteter. Et levende kulturelt og socialt miljø i boligafdelingerne er et godt udgangspunkt for et aktivt beboerdemokrati, og vi vil derfor understøtte og iværksætte aktiviteter for beboerne. Der tages initiativer til forbedring af beboerdemokratiet sådan, at det hele tiden udvikler sig i forhold til dem, der bor og deltager i demokratiet. Tilfredshedsundersøgelsen drejer sig derfor meget om, hvordan beboerne opfatter beboerdemokratiet, og hvor meget de deltager i det. Det gælder både de årlige afdelingsmøder, men også forskellige aktiviteter i boligafdelingen. 3.1 Deltagelse Vi har spurgt beboerne: Deltager du eller andre fra husstanden i beboermøder eller afdelingsmøder? Næsten halvdelen af de udspurgte beboere i de udvalgte boligafdelinger deltager i afdelingsmøder eller beboermøder. Der er 16 % af de udspurgte beboere, som deltager hver gang, og 11 %, som deltager de fleste gange, og 20 % deltager enkelte gange. Procent Figur 3.1: Husstandens deltagelse i beboermøder/afdelingsmøder Ja, (næsten) hver gang Ja, de fleste gange Ja, enkelte gange Nej 25

28 Deltagelsen er forskellig i de forskellige boligafdelinger. Som det fremgår, er andelen, som deltager hver gang, størst i de små afdelinger og mindst i de større afdelinger, fx Blågården, hvor kun 5 % af de udspurgte beboere deltager hver gang. I de store familieafdelinger er der en relativ stor deltagelse i Bellahøj og Brønspark, hvor hhv. 42 % og 36 % deltager hver gang eller de fleste gange. Figur 3.2: Deltagelse i afdelings-/beboermøder. Afdelinger Ja, (næsten) hver gang Ja, de fleste gange Blågården 5 11 Tingbjerg II Tingbjerg I 10 7 Munkevangen Ågården 8 9 Degnegården Bellahøj Brønspark Små afdelinger Ældreboliger 16 8 Ungdomsboliger Procent Vi har spurgt de beboere, som ikke deltager i beboermøder eller afdelingsmøder, hvorfor de ikke deltager. Den helt store del svarer, at det er, fordi de ikke har tid. De har travlt med fx familie, arbejde, andre interesser og har derfor ikke tid til at deltage i møder omkring deres bolig. En anden gruppe er dem, der svarer, at de ikke er interesserede det er ikke pga. af manglende tid, men simpelt hen fordi de ikke er interesserede. Der er årsagsforklaringer, som går på selve møderne. Der er beboere, som mener, at møderne ligger på forkerte tidspunkter. Det gælder mange børnefamilier særligt enlige mødre og det gælder beskæftigede, der arbejder på skæve tidspunkter, som mener, at møderne ligger i arbejdstiden. Der er 11 %, som svarer, at de ikke deltager pga. sygdom eller handicap. Det er typisk de ældre i ældreboligerne, der angiver dette som forklaring. Derudover er 26

29 der 7 %, som angiver, at de har boet så kort tid i boligafdelingen, at de ikke har haft mulighed for at deltage. Endelig er der 5 %, som angiver manglende information om mødet, og 2 % angiver, at de ikke går til møder på grund af sprogvanskeligheder. Figur 3.3: Hvorfor deltager de ikke i afdelings-/beboermøder? Ikke tid 31 Ikke interesseret 16 Sygdom/handicap/gammel Dårligt tidspunkt Kun boet kort tid Utilfreds med møderne 6 7 Manglende information 5 Sprogvanskeligheder Er tilfreds 2 2 Andet Ved ikke Procent 40 Deltagelse i aktiviteter Ud over afdelingsmøder, som er højeste myndighed, er der en række aktiviteter i boligafdelingerne, som arrangeres af særlige udvalg eller grupper. Vi har derfor også spurgt, om beboerne har deltaget i sådanne aktiviteter. Det er der kun få, der har. Den overvejende del af de udspurgte beboere (86 %) svarer nej til, at de deltager eller har deltaget tidligere i særlige udvalg eller grupper. Der er 4 %, som for nuværende deltager i særlige udvalg eller grupper, der står for aktiviteter, og 9 % har tidligere deltaget. 27

30 Procent Figur 3.4: Husstandens deltagelse i særlige grupper/udvalg Ja, deltager nu 9 Ja, har tidligere deltaget Nej 1 Ved ikke Det viser sig desuden, at ca. halvdelen svarer, at grupperne/udvalgene er nedsat på et afdelingsmøde. Procent 60 Figur 3.5: Er de særlige grupper/udvalg nedsat på afdelingsmøde? Nedsat på afdelingsmøde Andre udvalg/grupper Ved ikke 28

31 Deltagelse i (valgt til) afdelingsbestyrelser Vi har spurgt beboerne, om de mere aktivt har været valgt til afdelingsbestyrelsen. Der er 5 %, som er valgt i øjeblikket, og 8 % har tidligere været valgt. Den overvejende del af de udspurgte beboere 87 % har derimod ikke været valgt til afdelingsbestyrelsen. Procent 100 Figur 3.6: Er nogen fra husstanden valgt til afdelingsbestyrelsen? Ja, er valgt nu Ja, har tidligere været valgt Nej 3.2 Om beboerdemokratiet Deltagelse i beboerdemokratiet kan være påvirket af, om man kender de personer, som er valgt og repræsenterer beboerne. Vi har derfor spurgt beboerne, om de kender de personer, der er valgt til afdelingsbestyrelsen. Det er næsten halvdelen af de udspurgte beboere, som kender mindst en af dem, der er valgt til afdelingsbestyrelsen. Der er 15 %, der kender dem alle sammen, og 32 % kender mindst en. Men lidt over halvdelen af de udspurgte beboere kender slet ikke nogen af dem, der sidder i afdelingsbestyrelsen. 29

32 Procent Figur 3.7: Kender de nogen, der er valgt til afdelingsbestyrelsen? Ja, alle sammen Ja, mindst én Nej, kender ingen af dem Kendskabet til afdelingsbestyrelsen er lidt forskelligt for beboerne i de forskellige boligafdelinger. Det er særligt i de mindre afdelinger, at beboerne kender de personer, der sidder i afdelingsbestyrelsen. I de små afdelinger er der næsten 65 %, der kender mindst en af dem, der sidder i afdelingsbestyrelsen. I de større afdelinger er det særligt de udspurgte beboere i Brønspark og Bellahøj, som kender personerne i afdelingsbestyrelserne. I Brønspark er det 71 % af de udspurgte beboere og i Bellahøj 60 %. I Blågården og Ågården er det en langt mindre andel, idet kun ca. 35 % af de udspurgte beboere angiver, at de kender mindst en af dem, der sidder i afdelingsbestyrelsen. 30

33 Figur 3.8: Kender du medlemmerne af afdelingsbestyrelsen? Afdelinger Ja, alle sammen Ja, mindst én Blågården 9 26 Tingbjerg II 9 36 Tingbjerg I 7 36 Munkevangen Ågården 5 32 Degnegården Bellahøj Brønspark Små afdelinger Ældreboliger Ungdomsboliger Procent Viden om indflydelse Et væsentligt aspekt ved beboerdemokratiet er, at man kender spillereglerne og ved, hvordan man som beboer kan øve indflydelse på dagligdagen i boligafdelingen. Vi har derfor spurgt beboerne, om de ved, hvordan man får indflydelse enten ved at blive valgt eller at komme til afdelingsmøderne eller deltage i grupper og udvalg. Det er et flertal af de udspurgte beboere, som svarer, at de godt ved, hvordan de får indflydelse. Men der er forskel på afdelingerne. I de små afdelinger er der 75 % af de udspurgte beboere, som svarer, at de ved, hvordan de får indflydelse, og det samme er tilfældet i Brønspark (71 %). I ældreboliger er det kun halvdelen af de udspurgte beboere, som svarer, at de ved, hvordan de får indflydelse. 31

34 Figur 3.9: Procentdel der ved, hvordan man får indflydelse. Afdelinger Blågården 62 Tingbjerg II 58 Tingbjerg I 57 Munkevangen 62 Ågården 63 Degnegården 65 Bellahøj 59 Brønspark 71 Små afdelinger 75 Ældreboliger 51 Ungdomsboliger 68 Procent Viden om, hvordan man får indflydelse hænger meget sammen med, hvor aktiv man er i boligafdelingen. Det fremgår af nedenstående figur, hvor beboerne er opdelt efter, om de har været valgt til afdelingsbestyrelsen og deres deltagelse i afdelingsmøder. Som det fremgår, er der en klar sammenhæng mellem mødedeltagelse og viden om indflydelse. 32

35 Procent Figur 3.10: procentdel der ved, hvordan man får indflydelse - opdelt på deltagelse i afdelingsmøder Deltager i alle møder Deltager i de fleste møder Deltager i enkelte møder Deltager ikke i møder Ønsker at deltage i beboeraktiviteter En ting er at indgå i afdelingsbestyrelsen og deltage i de årlige afdelingsmøder, men noget andet er, om man ønsker at deltage i beboerdemokratiet, fx i form af forskellige beboeraktiviteter. Det er der faktisk lidt over en tredjedel af de udspurgte beboere, der ønsker. Vi har undersøgt, hvorvidt de beboere, som ønsker at deltage i forskellige beboeraktiviteter, er de beboere, som i forvejen er meget aktive, eller om der ligger et potentiale for beboere, som gerne vil deltage, men ikke gør det i dag. Der er 26 % af de udspurgte beboere, som har lyst til at deltage i beboeraktiviteter, som ikke er aktive deltagere i dag. Der er dog fortsat en stor halvdel af de udspurgte beboere 54 % som ikke er aktive deltagere i dag, og som ikke har lyst til at deltage i andre beboeraktiviteter. 33

36 Procent 60 Figur 3.11: Lyst til at deltage i beboeraktiviteter nu og i fremtiden Deltager nu og har lyst Deltager nu, men har ikke lyst Deltager ikke nu, men har lyst Deltager ikke nu og har ikke lyst Uoplyst Ser vi på de enkelte boligafdelinger, er der stort set tale om nogenlunde samme andel i de forskellige boligafdelinger, som ønsker at deltage i beboeraktiviteter. Der er lidt flere i ungdomsboligerne (36 %), som ønsker at deltage i forskellige beboeraktiviteter. I de øvrige familieafdelinger svinger det mellem 28 % og 34 %. I ældreboliger er der derimod ikke den store lyst til at deltage, kun 19 % svarer, at det vil de gerne. 34

37 Figur 3.12: Procentdel der ved, hvordan man får indflydelse Deltager nu Har ikke lyst Har lyst til at deltage Blågården Tingbjerg II Tingbjerg I Munkevangen Ågården Degnegården Bellahøj Brønspark Små afdelinger Ældreboliger Ungdomsboliger Procent I de enkelte boligafdelinger er der forskelle i andelen, som ikke ønsker at deltage. Det gælder i ældreboligerne, men også i de store afdelinger er andelen, som ikke ønsker at deltage, relativ stor. Det gælder også i Degnegården med 62 %, mens de øvrige afdelinger ligger under 60 %. I de små afdelinger ser det bedre ud, her er det mindre end halvdelen (39 %), som ikke ønsker at deltage, og i ungdomsboligerne er det 42 %, som ikke ønsker at deltage i beboeraktiviteter. Men stort set en tredjedel ønsker at deltage i beboeraktiviteter. Spørgsmålet er så, hvad det er for boligaktiviteter, beboerne gerne vil deltage i. Det har vi spurgt dem om, og det har været muligt at angive det i et åbent spørgsmål. Vi har efterfølgende inddelt svarene i forskellige kategorier. Som det fremgår af figuren, peger de udspurgte beboere primært på, at de gerne vil deltage i aktiviteter, som omfatter børn. Men også sociale og fællesaktiviteter bliver der peget på, ligesom beboerne gerne vil deltage i fester og ture. Desuden er der en relativ stor del (10 %), som gerne vil deltage i organisatorisk arbejde, fx i bestyrelser og udvalg. 35

38 Figur 3.13: Hvilke aktiviteter vil de gerne deltage i? Aktiviteter for børn 13 Sociale /fællesaktiviteter 13 Fester/ture 12 Organisatorisk arbejde 10 Miljø og fysiske omgivelser 8 Særlige beboergrupper 7 Sport/motion 5 Kulturelle aktiviteter 2 Andet 9 Procent Tilfredshed med beboerdemokratiet I det foregående har vi set, at der er nogle udspurgte beboere, der aktivt tager del i beboerdemokratiet, men også at der er en endnu større andel af de udspurgte beboere, som ikke gør det. Spørgsmålet er, hvor tilfredse beboerne er med beboerdemokratiet. Vi har derfor spurgt: Hvor tilfreds er du med beboerdemokratiet i din afdeling? Der er 25 % altså hver fjerde beboer som er meget tilfredse, mens 29 % er tilfredse. En relativ stor andel knap en tredjedel (30 %) af de udspurgte beboere angiver, at de hverken er tilfredse eller utilfredse. En mindre del på 14 % er enten meget utilfredse eller utilfredse. 36

39 Procent 35 Figur 3.14: Tilfredshed med beboerdemokratiet. Procent Meget utilfreds Lidt utilfreds Hverken/eller Nogenlunde tilfreds Meget tilfreds Ser vi på de enkelte boligafdelinger, er der forskelle, men knap så store forskelle mellem de store familieboligafdelinger. Brønspark og Ågården topper med en gennemsnitsscore på 3,68, mens Blågården har en score på 3,28. Der synes at være særlig stor tilfredshed med beboerdemokratiet i ældreboligerne og i ungdomsboligerne. Ældreboligen har en gennemsnitsscore på 4,26, mens ungdomsboligerne har en score på 3,93. 37

40 Figur 3.15: Tilfredshed med beboerdemokratiet. Gennemsnit. Afdelinger Blågården 3,28 Tingbjerg II 3,42 Tingbjerg I 3,45 Munkevangen 3,58 Ågården 3,66 Degnegården 3,42 Bellahøj 3,39 Brønspark 3,68 Små afdelinger 3,41 Ældreboliger 4,26 Ungdomsboliger 3,93 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Et interessant spørgsmål er, om tilfredsheden med beboerdemokratiet hænger sammen med beboernes deltagelse i afdelingsmøder. 38

41 Figur 3.16: Tilfredshed med beboerdemokratiet. Gennemsnit. Deltager i afdelingsmøder Deltager hver gang 3,63 Deltager de fleste gange 3,60 Deltager enkelte gange 3,63 Deltager ikke 3,54 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Figur 3.16 viser meget klart, at det ikke er tilfældet, fordi gennemsnitstilfredsheden er stort set ens i alle mødegrupperne. Det betyder, at de personer, som aldrig kommer til afdelingsmøderne, stort set ikke er mere tilfredse med beboerdemokratiet, end de, der kommer hver gang. Et andet spørgsmål er, om de, der er medlem af afdelingsbestyrelsen eller er aktive i beboeraktiviteter, er mere tilfredse med beboerdemokratiet, end de, der ikke deltager. 39

42 Figur 3.17: Tilfredshed med beboerdemokratiet. Gennemsnit. Deltager i særlige udvalg/grupper Er medlem af afdelingsbestyrelse nu 4,00 Har været medlem af afdelingsbestyrelse 3,44 Aldrig været medlem af afdelingsbestyrelse 3,57 Ja, deltager i beboeraktiviteter nu 4,12 Ja, har tidligere deltaget i beboeraktiviteter 3,38 Deltager ikke i beboeraktiviteter 3,57 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Figur 3.17 viser klart, at de, der er medlem af afdelingsbestyrelsen eller deltager i beboeraktiviteter nu, er klart mere tilfredse med beboerdemokratiet, end de, der ikke deltager. Den gruppe, som er mindst tilfreds, er imidlertid dem, der tidligere har deltaget, men ikke gør det nu. Et andet spørgsmål er, om det betyder noget for tilfredsheden, at beboerne kender medlemmerne af afdelingsbestyrelsen. Eller at beboerne ved, hvordan man får indflydelse. 40

43 Figur 3.18: Tilfredshed med beboerdemokratiet. Gennemsnit. Kender nogen i afdelingsbestyrelsen og ved, hvordan man får indflydelse Ja, alle i afdelingsbestyrelsen 3,75 Ja, mindst én i afdelingsbestyrelsen 3,65 Nej kender ikke nogen i afdelingsbestyrelsen 3,48 Ja, ved hvad man skal gøre for at få indflydelse 3,72 Nej ved ikke, hvad man skal gøre for at få indflydelse 3,36 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Figur 3.18 viser, at det har en mindre betydning for tilfredsheden med beboerdemokratiet at kende nogen i afdelingsbestyrelsen. Figuren viser også, at de, der ved, hvad man skal gøre for at få indflydelse, er mere tilfredse med beboerdemokratiet, end de, der ikke ved, hvad man skal gøre. Viden og kendskab til beboerdemokratiet spiller altså en vis rolle for tilfredsheden med beboerdemokratiet. 41

44 42

45 4 Service i boligafdelingen Fsb lægger vægt på, at der ydes en god service i boligafdelingerne. Der er formuleret standarder for den service, som skal ydes i forhold til beboerne og for de problemer, der eventuelt er i boligen eller fællesarealerne. Der er derfor spurgt til beboernes mening om den service, som leveres i deres boligafdeling. Har de været tilfredse med den service, som er leveret, og har de fået løst deres problemer med henvendelser til ejendomskontoret? 4.1 Henvendelser og art af henvendelser Det er stort set alle udspurgte beboere, som på et eller andet tidspunkt inden for det sidste år har henvendt sig til ejendomskontoret, vicevært eller ejendomsservice. Figur 4.1: Henvendt sig til ejendomskontoret det seneste år? Procent Ja, flere gange Ja, en gang Blågården 83 7 Tingbjerg II 84 6 Tingbjerg I 74 9 Munkevangen Ågården Degnegården 86 9 Bellahøj 82 7 Brønspark 89 2 Små afdelinger 83 7 Ældreboliger Ungdomsboliger Procent I undersøgelsen svarer 80 % af de udspurgte beboere, at de har henvendt sig til ejendomskontoret flere gange, og 10 % svarer, at de har henvendt sig en enkelt gang inden for det sidste år. Kun 10 % svarer nej til, at de har henvendt sig til ejendomskontoret. Ser vi på de enkelte boligafdelinger, finder vi stort set samme mønster. 43

46 Som det fremgår, ligger andelen, som har henvendt sig flere gange, omkring de 80 %. Blandt de udspurgte beboere i ældreboliger er det dog kun 70 %. Der er forskelle mellem boligafdelinger, hvad angår andelen, som har henvendt sig flere gange, men det udlignes, når man medregner beboere, som kun har henvendt sig en enkelt gang. Kun Tingbjerg II skiller sig ud med en andel på kun 83 %, som har henvendt sig til ejendomskontoret mod fx Degnegården, hvor 95 % har henvendt sig til ejendomskontoret i løbet af det sidste år. Et andet interessant spørgsmål er, hvilke problemer eller spørgsmål de henvender sig til ejendomskontoret med. Der har været tale om en åben besvarelse, som vi bagefter har kodet til forskellige hovedproblemer. Figur 4.2: Hvad var anledningen til henvendelsen sidste gang? Procent Vvs-problemer 26 Døre/vinduer/gulv/loft 9 Køkken mv. Indbrud/hærværk/skader Elektricitet/antenne mv. Vaskeri/-kort Nøgler/låse Fugt/støj/skadedyr Administrativt Lån af lokale/værktøj Reparationer generelt Uden for lejligheden Andet Procent 30 Som det fremgår af figuren, drejer en stor del af henvendelserne sig om vvs-problemer (26 %). Derudover er det en række forskellige problemstillinger, som beboerne henvender sig om. Det drejer sig fx om problemer i selve boligen (den indvendige vedligeholdelse), problemer med køkken (8 %) og døre/vinduer/gulv/loft (9 %). Henvendelser i forbindelse med indbrud, hærværk/skader tegner sig for 7 % af henvendelserne, ligesom henvendelser omkring elektricitet og antenneforhold (6 %) og forhold omkring vask og vaskekort (6 %). Der er forskelle mellem de forskellige boligafdelinger i forhold til, hvilke problemer beboerne henvender sig med. I ældreboliger er der en lidt større andel, som henvender sig angående vvs (31 %) og omkring den indvendige vedligeholdelse (22 %). 44

47 Blandt familieboliger er der store forskelle. Andelen, som henvender sig med problemer omkring vvs, er 48 % i Brønspark, mens den kun er 11 % i Bellahøj og 13 % i Blågården. I Bellahøj er der derimod en relativ stor andel, som henvender sig angående nøgler/låse (16 %) og angående hærværk/indbrud/skader (11 %). I Blågården er der en stor del, som henvender sig angående indvendig vedligeholdelse (28 %) samt el- og antenneforhold (10 %). Ågården adskiller sig fra de øvrige familieafdelinger ved, at en stor del af henvendelser drejer sig om lån af lokaler/værktøj 23 %, hvor gennemsnittet kun ligger på 4 %. 4.2 Tilfredshed omkring henvendelserne Omkring henvendelserne har vi spurgt til, om beboerne var tilfredse med den tid, der gik, indtil der blev gjort noget ved problemerne, om de fik løst problemerne, og om de var tilfredse med ejendomskontorets indsats. Omkring tilfredsheden med tiden der gik, har beboerne kunnet angive deres tilfredshed på en 10-punktskala, hvor 10 var meget tilfreds og 1 meget utilfreds. Vi har valgt at angive tilfredsheden i en 5-punktskala, se bilag 2. Over halvdelen af de udspurgte beboere (51 %) er meget tilfredse med den tid, der gik, indtil der blev gjort noget ved problemerne, og 17 % er nogenlunde tilfredse med den tid, der gik. Modsat er der 17 %, som er meget utilfredse med den tid, der gik, inden der blev gjort noget ved problemerne. Procent Figur 4.3: Tilfredshed med den tid, der gik, indtil der blev gjort noget ved problemet. Procent Meget utilfreds Lidt utilfreds Hverken/eller Nogenlunde tilfreds Meget tilfreds 45

48 Der er forskelle mellem boligafdelingerne angående tilfredsheden med tiden, der gik, indtil der blev gjort noget ved problemerne. Størst tilfredshed er der blandt beboerne i ældreboligerne og ungdomsboligerne. Blandt familieafdelingerne er der store forskelle. Der synes at være stor tilfredshed i Munkevangen og Ågården, mens der er mindre tilfredshed blandt de udspurgte beboere i Bellahøj og Blågården. Også i de små familieafdelinger ligger tilfredsheden blandt de udspurgte beboere under gennemsnittet. Figur 4.4: Tilfredshed med den tid, der gik, indtil problemet blev løst. Gennemsnit. Afdelinger Blågården 3,24 Tingbjerg II 3,68 Tingbjerg I 3,49 Munkevangen 4,08 Ågården 4,31 Degnegården 3,68 Bellahøj 3,22 Brønspark 3,78 Små afdelinger 3,54 Ældreboliger 4,63 Ungdomsboliger 4,11 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Ser vi på tilfredsheden i forhold til de problemstillinger, som beboerne har henvendt sig omkring, er der også store forskelle. Når det gælder lån af lokaler/værktøj og reparationer generelt er der stor tilfredshed med den tid, der gik, inden der blev gjort noget ved problemerne. Det samme gælder henvendelser omkring nøgler/låse. Derimod er der generel utilfredshed med tiden i forhold til henvendelser angående indbrud/hærværk/skader samt fugt/støj/skadedyr. Også henvendelser omkring den indvendige vedligeholdelse af døre/vinduer/- gulv/loft er der relativ stor utilfredshed med tiden, der gik, indtil der blev gjort noget ved problemerne. 46

49 Figur 4.5: Tilfredshed med den tid, der gik, indtil problemet blev løst. Gennemsnit. Henvendelsesårsager Vvs-problemer Døre/vinduer/gulv/loft Køkken mv. Indbrud/hærværk/skader Elektricitet/antenne mv. Vaskeri/-kort Nøgler/låse Fugt/støj/skadedyr Administrativt 3,96 3,56 3,85 3,07 3,66 3,76 4,04 3,15 3,87 Lån af lokale/værktøj Reparationer generelt 4,38 4,79 Uden for lejligheden 3,36 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Et er spørgsmålet om den tid, der gik, indtil der blev gjort noget ved problemerne, et andet er, om problemerne blev løst. Det har vi også spurgt til. Og det viser sig, at den helt store del synes, at de fik løst problemerne ved deres henvendelse. Trefjerdedele eller 76 % svarer ja til, at de fik løst problemerne, mens 24 % svarer nej. Igen er der store forskelle mellem boligafdelingerne. De ældre udspurgte beboere synes helt overvejende (91 %) at få løst deres problemer ved deres henvendelser til ejendomskontoret. Det samme gælder de unge i ungdomsboligerne, hvor 83 % synes at få løst deres problemer. I de små familieafdelinger er det dog kun 62 %, som synes, de fik løst deres problem, og det samme er tilfældet for de udspurgte beboere i Bellahøj (62 %) og Brønspark (65 %). Derimod synes en stor del af de udspurgte beboere i Ågården og Tingbjerg II, at de fik løst problemerne. 47