3. Hæft. Udgivt af Naturhistorisk Forning for Jylland md Støtt af Undrvis- Tidsskriftt r Mdlmsblad for "Naturhistol'isk Forning for Jylland", "Naturhistorisl{ Forning for Sjælland", "Naturhistorisk Forning fo Lolland-Falstr" og "Naturhistorisk Forning for Fyn" REDAKTION: ALBERT JENSEN, SIGFRED KNUDSEN. l KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN CLEMENSTRYKKERIET (C. REIMANN) AARHUS.
DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE'HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYR EVERDEN UDGIVET AF DANSK NATURHISTORISK FORENING Diss Haandbøgr vil indhold Bskrivls af samtlig dansk Artr af d Dy rgrur, hvormd d bskæftigr sig, og byd saadan Vjldning, at nhvr, som blot har dt almindlig dannd Mnnsks Forudsætningr, dr ignnm vil bliv sat i Stand til at bstmm d Dyr, han træffr hr i Landt. Hidtil r udkommt: Pattdyr. Af Hrluf Wing. Md 117 Afbildningr. 2 Kr. 50 Ør, indb. 4 Kr. Fugl. Af R. Hørring. (I. Andfu gl og Hønsfugl. Md 82 Afbildningr. II. Lomfug l, Stormfugl, Vandhøns, Tr anfugl og Vadfugl. Md 70 Afbildningr.) 9 Kr. 50 Ør, indb. 12 Kr. 50 Ør. Krybdyr og Paddr. Af H. F. E. Jungrsn. Md 70 Afbildningr. l Kr. 60 Ør, indb. 3 Kr. 10 Ør Fisk. Af C. V. Ottrstrøm. I-III. (I. Pigfinnfis k. Md 93 Afbildni ngr og l Ko rt.-ii. B la d f i n n f i s k. Md 150 Afbildningr og l Ko rt. - III. T v æ r m u n d m. m. Md 73 Afbildningr og l Ko rt.) Il Kr. 50 Ør, indb. i 3 Bd. 16 Kr., i l Bd. 14 Kr. Bløddyr. (1. Landsn gi. Af C. M. Stnbrg. Md 181 Afbildningr.) 3 Kr 50 Ør, indb. 5 Kr. Stanklbn. Af P. Nilsn. Md 168 Afbildningr. 4 Kr. 50 Ør, indb. 6 Kr. Sommrfugl. Af A. Klikkr I-V. {1. Dagsommrfugl. Md 134 Afbildningr. - II. Nats ommrfu gl. l. Md 113 Afbildningr.- III. Na t sommr fugl. 2. Md 360Afbildningr. IV. Natsommrfugl.3. Md 284 Afbildningr.- V. Natsommr fugl 4. Md 116Afbildningr.) 13 Kr., indb. 20 Kr. 50 Ør. Bir. Af Laurids Jørgnsn. Md 32 Afbildningr. 6 Kr. 50 Ør, indb. 8 Kr. Gravhvs og Gdhams. Af f. C. Nilsn Md 52 Afbildningr. l Kr. 60 Ør, indb. 3 Kr. IO Ør. Træ- og Bladhvs. Af f. C. Nilsn og K. Hnriksn. Md 134 Afbildningr. 3 Kr. 75 Ør, indb. 5 Kr. 25 Ør. Billr. I-VI. (I. Løbbillr. Af Brtram G. Ry. Md 155 Afbildningr. II. Pragtbillr og Smldr. Af K.'H nriksn. Md 130 Afbildningr. - III. Tr æbukk. Af A. C. Jnsn-Haaru og K Hnriksn. Md 93 Afbildningr. - IV. Snudb illr. Af Victo r Hansn. Md 151 Afbildningr. - V. Aadsl bil! r, S t u m b i Ilr m. m. Af Victo r Hansn. Md 119 Afbildningr. - VI. T o r b i s t r. Af Victo r Hansn. Md 76 Afbildningr. - VII. Blad bi llr og B ø n nbillr. Af Victor Hansn. Md 108 Afbildn.). 31 Kr. 05 Ør, indb. 41 Kr. 55 Ør. Vaarflur. Af P. Esbn-Ptrsn. Md 189 Afbildn. 3 Kr. 50 Ør, indb. 5 Kr. Tægr. Af A. C. Jnsn-Haaru. Md 171 Afbildn. 4 Kr. 50 Ør, indb. 6 Kr. Guldsmd, Døgnflur, Slørvingr. Af Esbn-Ptrsn. Md 133 Afbildningr. 2 Kr. 60 Ør, indb. 4 Kr. IO Ør. Ørntvist. l(akrlakr, Græshor. Af Esbn-Ptrsn. Md 40 Afbildningr. 75 Ør, indb. 2 Kr. 25 Ør. Storkrbs. (I. S kj ol d k r b s. Af K. Sthnsn. Md 108 Afbildningr.) 2 Kr. 75 Ør. indb 4 Kr. 25 Ør. Cikadr. Af A. C.Jnsn-Haaru. Md 79Afbildningr. SKr. indb. 6 Kr. 50 Ør. Pighud. Af Th. Mortnsn. Md 129 Afbildningr. 7 Kr. 50 Ør, indb. 9 Kr. Undr Forbrdls r bl. a.: Storkrbs. II. Ringkrbs. I. Amfiodr. Af K. Sthnsn.-Fugliii. Af R. Hørring.- Børsto r m. Af Hj. Ditlvsn. - Saltvandsmusling r. Af Ad. S. Jnsn og R. Siirck. FAAS I ALLE BOGLADER. G. E. C. GADS FORLAG
65 D dansk Rgnorm. Af C. H. Bornbusch. Dnn Vjldning i at knd Rgnormn har jg følt Anldning til at udarbjd, fordi jg vd Studit af Skovbundns Dyrliv, hvori Rgnormn indgaar som t Ld af dn allrstørst økologisk Btydning, var hnvist til at bnytt udnlandsk Littratur. jg forstod drfor, at hr var t Savn, som maatt vær Grundn til, at diss nstaand vigtig og højst intrssant Dyr ikk har vært undrsøgt hrhjmm i dt sidst halv Aarhundrd. Vd min gn Undrsøglsr har jg i Løbt af t Aars Tid fundt d Artr, som man kan vnt r almindlig hr i Landt; mn skal vi naa til t virklig indgaand Kndskab til vor Rgnorm, find d sjældn Artr og all d forskllig Formr, hvori flr af d almindlig Artr otrædr, og bliv klar ovr Udbrdlsn og d Forhold, hvorundr hvr nklt Art lvr, maa dr vær flr om Arbjdt, og drfor har jg, trods min ndnu gansk ring Erfaring, ikk villt tøv md at frmkomm md dnn Vjldning, dr grn skuld virk som n Ofordring til, at t Samarbjd kund komm i Stand. Da Rgnormn r Dyr af stor Btydning for d forskllig jordbrug, har jg mnt, at d fortjnt dansk Navn. jg har nøj ovrvjt Valgt af diss, dr i Hovdsagn r støttt aa nogt for Artn særlig karaktristisk, som Farv, Størrls llr Lvmaad, mn hvor dt kund ass tillig har Tilknytning til dt systmatisk Navn. Ældr Tidr bskæftigd sig næ md Rgnormns Btydning i Naturns Husholdning ; drimod havd d mdicinsk Btydning og omtals i dn Anldning bl. a. af P l i n i u s. Drs gavnlig Virksomhd i jordn r saa vidt jg vd.først Gang skildrt af G i l b r t W h i t, som i t Brv datrt 20. Maj 1770 bl. a. sigr følgnd: "Earth-worms though in aarnc a s m all and dsicabl link in th chain of Natur, yt, if lost, would mak a lamntabl chasm... worms sm to b th grat romatrs of vgtation, which would rocd but lamly without thm, by boring, rforating, and loosing th soil, and rndring it rvious to rains and th fibrs of lants, by drawing straws and stalks of lavs and tvigs into i t; and, 5
66 most of all by throwing u such infinit numbrs of lums of arth calld wormcasts, which, bing thir xcrmnts, is a fin manur for grains and grass. Worms robably rovid nw soil for hills and slos whr th rain washs th arth away... Gardnrs and farmrs xrss thir dtstation of worms ;... But ths mh would find that th arth without worms would soon bcom cold, hard-bound and void of frmntation, and consquntly stril... " Hvad dr hr md stor Klarhd r frmført, vil man ndnu dn Dag i Dag i stor Træk kunn anrknd. - D a rwi n har bskæftigt sig mgt md Rgnormns Btydning for Dannlsn af Muldjordn. I 1840 visr han, hvorlds d faar Lag af Kalkstn og Koks, dr liggr aa Græsgang, til at synk, idt d stadig ædr jord, som d afljrr aa jordovrfladn; dt r n Landmand, Mr. W d gwood, Darwins Svigrfadr, som først har hnldt hans Omærksomhd aa Forholdt. Snr har Darwin udført n Rækk Undrsøglsr ovr Rgnormns Lvs æt, dr frmkom i 1881. Tr Aar forud havd Danskrn P. E. Millir brttt om, hvorlds Rgnormn fandts ovralt i Muldjordn i Skovn, mn at d savnds, hvor dr var Maardannls. En Afhandling af samm i 1894 visr, hvorlds Plantrns Løg og jordstænglr ftrhaandn synkr nd i jordn, fordi d "hys" af Rgnormn. I Udlandt finds dr nu n omfattnd Littratur om Rgnormn og drs Liv. Af Mddllsr om Danmarks Rgnorm omtalr dn ældst - O. F. Mi.illr: Vrmium trrstrium t fluvialillwn, 1774 - Lumbricus trrstris, hvorundr dog øjnsynlig r indbfattt flr Artr. Snr Afhandlingr finds af A. S. Ørstd 1843, Taubr 1879 og Lvinsn 1883, og ftr dn sidst maatt man i dn dansk Fauna rgn md følgnd 12 Artr : Lumbricus trrslris, L. mbllus, L castanus, Bisnia foiicla, E. rosa, Dnclrobana submbicuncla, D. arbora, D. oclaclra, Bimaslus isni, Allolobolwra chloro Lica, A. turgida og Elsnilla ttraclra: Diss Artr har jg all gnfundt, og dsudn følgnd 7 ny: l.,umbricus fstivus, Octolasiwn cyanwn, O. lactum, Bimastus constrictus, Allolobohora longa, A. trazaids og Eisnilla hrcynia, saalds at vi nu kndr 1'9 Artr hr fra Landt, hvoraf nogl otrædr i flr tyisk forskllig Formr llr smaa Artr. Dr r dog Mulighd for, at dr vil kunn finds nogl flr, naar d forskllig Dl af Landt blivr gnnmsøgt. I dn ftrfølgnd Ovrsigt r dr
67 drfor mdtagt nklt af d Artr, som forkommr i vor Naboland, og som dt vil vær af særlig Intrss at faa ftrsøgt hos os. Rgnormris Lgmsbygning. Rgnormn hørr til Børstormns Klass ( Ch aloocla) undr Ldormn (Annlida) og til Ordnn Oligochala. D har t mgt langstrakt Lgm, som har cirkulært llr ovalt Tværsnit og sidsr til vd bgg Endr. Dt bstaar ydrst af n Musklsæk, dr omsluttr dn stor Krohul. c Lgmt r dlt i t oft stort Antal Sgmntr, som udad r synligt adskilt b vd tydlig Indsnøringr, indvndig vd Tværvæg- I II g, dr dlr Krohuln Fig. 1. Børstrns Stilling, I arvis, i Rum (Fig. 4). Hudn r II 8-radt. tynd, kirtlrig og fugtigt slimt. Hvrt af Dyrts Sgmntr llr Ring bærr 8 Børstr, 4 aa hvr Sid, dr oftst siddr arvis sammn, mn hos mang Artr r adskilt, saa d dannr 8 Længdrækkr. I Bskrivlsn af Artrn btgnr man Børstrækkrn vd Bogstavr som vist aa Fig. l. Rgnormns Børstr r krummd, som Fig. 2 visr, og ragr md drs Sids udn for Hudn og tjnr til Støtt for Dyrt undr Bvæglsn. Hos nogl Artr kan man lt føl og s Børstrn, hos andr r d mgt fin og saa vansklig at faa Øj aa, at man maa kli n Stum af Dyrt o og brd Musklsækkn ud undr Mikroskot for at bstmm Børstrns indbyrds Stilling, som r af stor Btydning vd Artsbstmmlsn. Dt forrst ringformd Ld - Mundsgmntt, Pristomium (Sgmntwn buccal), dr omsluttr Mundn, manglr Børstr. Foran Pri- Fig. 2 Dn stomit siddr Hovdlan, Proslamhun (Lobus almindlig Børstform chalicus), som ragr frm ovr Mundn, r hos Rgnmgt bvæglig og tjnr som n Slags Ovrlæb ormn. af Btydning vd Fastholdls og Afnaning af Plant- og jorddl, og som kan sidss stærkt til, naar Dyrt borr sig frm ignnm jordn. Forbindlsn mllm Hovdlan og Mundsgmntt, dr r byggt aa forskllig 5*
68 a b d f g Fig. 3. Forskllig Hovdformr hos Oligochatr: a zygolob, b ro lob, c ro-ilob, d Dndraba/w submonlana, ilob, f schizolob, g tanylob. Hos Rgnormn trælfs Formrn d-g. Hvor langt Tan fra Prostomit gaar ind i Pristomit angivs vd n Brøk i Parnts. Maad, r t vigtigt Hjælmiddl vd Bstmmlsn af Artrn. D forskllig Formr forstaas lt vd Btragtning af Fig. 3, hvor Dyrts forrst End r st ovn fra. Hos voksn, kønsmodn Dyr findr man nogt foran Midtn af Kron t saddlformigt osvulmt, kirtlrigt Parti, Bæltt, Clitllwn (Cingulwn), oftst af lysr Farv nd dn øvrig Dl af Dyrt. Hr danns d Kaslr, hvori Rgnormn aflæggr drs Æg. Paa ISd Ring, rgnt forfra, finds dr 12 Fig. 4. Længdsnit gnnm Lwnbricus lrrslris, nogt skmatisrt. sv Svælg, s Sisrør, /d Kirtlr md Kalkkorn, k Kro, m Musklmav, l Tarm, n Nrvstrng, s Sædsækk, g Sædgmmr. Fig. 5. Skmatisk Tværsnit af Rgnormns Bagkro. m Musklklan, n Hovdnrvn, s Sgmntalorganr, k Blodkarsystm, l Tarm. aa hvr Sid n hanlig Kønsaabning, Tubrcula vnlralis, dr i Rgln r mgt tydlig og oft siddr aa n frmstaand Pail ; hos d flst Artr af Slægtn Eisnilla finds dn dog aa 13d Ring. Fra Tubrcula vnfralis førr dr oft langs Sidn hn til Clilllwn n Rnd, dr tjnr som Ldr for Sædn undr Parringn. Hos nogl Artr bmærkr man aa Dyrts Bugsid foran Clitllwn forskllig arrd, vortagtig
69 Osvulmningr omkring d vntral Børstr. - Paa U n drsidn indn for Bæltom raadt finds hos kønsmodn Dyr nogl Osvulmningr ntn i Form af arrd Vortr llr to arallll Vold, dr kalds M ærksvulstr, Tubrcula ubrtalis. D har altid hos samm Art dn samm Form og Placring, og r dt vigtigst Hjælmiddl vd Artsbstmmlsn. Clilllwn harhos nogl Artr liglds n gansk bstm t Bliggnhd, mn hos andr kan Antallt af Ld i Bæltt varirr n o k Fig. 6. Fotografi 3 : l af n Lumbricus lrrsiris skaart o langs Ryglinin og sændt ud. Man sr Mundaabningn o og aa bgg Sidr af dnn dn gnnmskaarn Hovdla. Drftr følgr Svælgt sv omgivt af mgt kraftig Musklr. Fødn assrr hrfra gnnm Sisrørt s md d kalkholdig Kirtlr /ci til dn tyndvæggd, mørk Kro k og dn tykvæggd, hvid Musklmav m. Tarmn t r skaart o t Stykk tilbag, og man sr dn indvndig Rygfold, først i vnstr Sid, drftr ovr i højr. l vnstr Sid ss d tr stor Sædsækk s, mdns d r fjrnt i højr Sid, saalds at man sr d to smaa Sædgmmr g.
70 Fig. 7. Tværsnit af Bagkron af Lwnbricus lrrstris, visnd Tarmn, Nrvstrngn og Musklkan md Børstrn. Tgnt ftr Siritusræarat. t. trrstris 36-35.a. a cyanunz I8.. 33.30.a dziorotica ill Dl. Fig. 8 visr nogl Eksmlr aa Bæltts og Mærksvulstrns Placring hos forskllig Rgnormartr. Mdns Forkrons Ld indtil Mærksvulstrn r gansk ns for all Individr af samm Art, aa varirr Bagkrons Ld mgt stærkt i Antal. Amzs finds aa dt sidst Sgmnt. - Dyrts Farv, H u dns Glans og Gnnmsigtighd varirr n Dl indn for samm Art,. r(jsjj. djubrubiwnda d._orbora J0-29.a.itffgiOa.a.lrazoids.d..octadr.a Jllis T Cl, rrmmmm mrmmm ""'" l -3lf-J2 28 33-31 Fig. 8. Bælt og Mærksvulstr hos forskllig Rgnormartr, st fra Undrsidn. mn r dog n vigtig Hjæl vd Bstmmlsn og r navnlig tillig md Størrlsn, dr iøvrigt ogsaa r tmmlig varirnd, n god Hjæl til hurtigt at knd Dyrn i dt fri. Af indr Organr maa omtals: Tarmkanaln, Ekskrtionsorganrn, Blodkarsystmt, Nrvsystmt og Kønsorganrn (Fig. 4, S, 6, 7). Fra dn muskuløs Mund og Svælg førs Fødn gnnm Sisrørt, som r forsynt md nogl jndommlig kalkholdig Kirtlr, dr aabnbart har Btydning for Fordøjlsn, til dn tyndvæggd Kro, dr gaar umiddlbart ovr i dn mgt tykvæggd og muskuløs M u s k l m a v. - Drftr følgr dn rummlig Tarm, som løbr cntralt gnnm hl Lgmt og udmundr aa Krons sidst Sgmnt. Musklmavn liggr i Forkron lig bag Kønsorganrn og otagr t llr flr Sgmntr. Dn r lt at find, naar man klir Dyrt o. Tarmn har omtrnt krdsrundt Tværsnit md n Indfoldning aa Rygsidn. Ekskrtionsorganrn bstaar af n hl Mængd smaa saa-
71 kaldt Sgmntalorganr, Nhridir, t Par i hvrt Ld. Hos L. Lrrstris kan man, naar man klir Dyrt o i Ryggn og sændr dt fladt ud, s dm md n Lu, som fin Rør aa Indrsidn af Krovægg1;1. Blodkarsystmt r lukkt og bstaar af to Hovdstammr, hvoraf dn n liggr ovn ovr, dn andn ndn undr Tarmkanaln, og d r i hvrt Ld forbundn md t Par Bur, hvoraf nogl faa Par i Forkron r udvidd til ulsrnd Hjrtr. Nrvsystmts Hovdbstanddl r n dobblt Nrvstrng (hos Rgnormn ræsntrr dn sig dog som nklt undtagn fortil), som løbr langs Dyrts Bugsid, mn foran vd Mundn dlr sig og dannr to Bur udn om Fordøjlsskanaln, og forns ovn ovr dnn md Hjrnn, som strækkr sig ud i Hovdlan.. Rgnormn r Hrmahroditr, og har saalds baad Tstiklr og Æggstokk. Af Tstiklr finds dr flr Par. D r oft sammn md n Sædsæk og Sædldrns Tragt indsluttt i n Sædblær Casula sminals. Af Æggstokk - Ovarir - finds t Par i Sgmnt 13. Ægldrn udmundr aa Sgmnt 14. Hos d flst Artr finds tillig Sædgmmr Srmalothkr llr Rclacula sminis -, hvori Sædn otags undr Parringn, dr forgaar vd, at d to Dyr læggr sig tæt o mod hinandn md Forkron, som omgivs af n fælls Slimka. Rgnormn, Familin I.. wnbricida, dls ftr d indr Organr i S Slægtr, hvoraf dn n ign dls i 4 U n drslægtr. l l Nøgl til Bstmmls ai Slægtrn. (Eftr Michalsn l 900.) Musklmavn naar kun ovr l Sgmnt. Sædgmmrl 4 o n. 1.1 Musklmavn naar ovr 2 hl Sgmntr........ 2 Tstiklr og Sædtragt fri........................ 3 Tstiklr og Sædtragt oftst indsluttt i Tstiklblæomsluttd vd Udvoksning af Intrsgmntvæggn 2 rr ; sjældnr i Colmrum, som r ufuldkommnt l... 4 llr vd Vævbaand, i diss Tilfæld mr nd 3 Par Sædgmmr.. Sædgmmrns t.. r r... : : Bisnilla Porr nklt, i llr nær Ryglinin Bisnia Sædgmmorr manglr undrtidn, for dt mst r 3 d til Std og da oftst nklt og i llr undr øvrst Børstlini, sjældnr nr i Grur og da dls i, dls ovnfor øvrst Børstlini.... Hlodrilus
41 J Tstiklr Tstiklr 72 og Sædtragt i n nklt, uarrt Tstiklblær, 3 Par Sædsækk l 9, 11 og 12 Sgmnt; 2 Par Sædgmmr......................... Lumbricus og Sædtragt i arrd Tstiklblærr llr i ufuldkommnt afsluttd Co!mrum, i sidst Tilfæld, som r Rgln, mr nd 2 Par Sædgmmr ; 4 Par Sædsækk.......................... Oclolasium Slægtn Hloclrilus dls i 4 U n drslægtr saalds : { l 2 Par Sædsækk i Sgmnt Il og 12... 2 3 llr 4 Par Sædsækk......................... 3 Bæltt naar i dt mindst ovr Sgmnt 32 oftst længr tilbag. Sædgmmr for dt mst til Std, 2 hvis ikk naar Bæltt langt bag Sgmnt 32..... Hlodrilus Bæltt naar højst ud ovr Sgmnt 32, oftst kortr. Sædgmmr manglr........................... BimasLL1s Børstrn mr llr mindr tæt arvis. 4 Par Sædsækk i Sgmntrn 9-12, dt i!od Sgmnt omtrnt saa stort som i 9d.................. Allolobohora Børstrn for dt mst vidt arrd llr adskilt i 3 8 Rækkr, sjældnt tæt arrd. For dt mst 3 Par Sædsækk i Sgmnt 9, Il og 12; sjældnr, og da hos Artr md vidt arrd Børstr, t fjrd Par smaa Sædsækk i Sgmnt IO, mgt mindr nd i Sgmnt 9..................... Dndrobana Mdns Samlingn af Artrn i forskllig Slægtr saalds væsntligst r basrt aa anatomisk Karaktrr, kan Bstmmlsn af vor Artr i Almindlighd sk aln vd Iagttagls af Dyrns Ydr, hvortil man ikk bhøvr andt Hjælmiddl nd n god Lu; dog kan dt undrtidn for at kunn s Børstrns Stilling vær nødvndigt at kli n lill Stum af Dyrts Musklsæk o og brd dn ud og lad Lyst fald ignnm. En Tælling af Sædsækkn og Sædgmmrn kan fortags, naar man klir Dyrt o i Ryggn llr Sidn og sændr dt ud md Naal, som Fig. 6 visr. Af ydr Karaktrr, som man maa lægg V ægt aa, skal vi rtr følgnd: Hovdlans Forbindls md Mundsgmntt; ilob, schizolob, lanylob. Børstrns Stilling ; tæt arrd, vidt arrd, adskilt i 8 Rækkr. Sædaabningns Bliggnhd aa l3d llr lsd Sgmnt, og om dn finds aa n Pail llr j. Bæltts Bliggnhd og dts Antal af Ld.
73 Mærksvulstrns Bliggnhd og Form. Frmsiaand arrd Vortr llr Knudr aa Forkrons Undrsid. Bliggnhdn af forrst Rygor. Farv og Pigmntring af Hudn, Irisring, Glans, Bæltts Farv. Dsudn r Dyrts Størrls og Findstdt vjldnd, navnlig for Bgyndr. Da dt r vanskligt at udfør dn nødvndig Tælling af Sgmntrn aa d lvnd Rgnorm, som bvægr sig, maa man, ftr at hav bskrvt Farvn og dn ydr Form - vntult Længdn, naar Dyrt strækkr sig ud undr Bvæglsn, samt Vægtn -, dræb dm, hvilkt bdst skr vd at kast dm i hdt - mn ikk kognd - Vand t Øjblik. D obvars bdst i 4 Ct. Formalin. Dt r uhldigt at sætt Dyrn lvnd i Formalin, da d saa blivr gansk forvrdn. I Siritus holdr d sig daarligt, mistr gansk Farvn, slimr stærkt og blivr vanskligr at bstmm. Dog r Siritusræaratr bhagligst til anatomisk Brug; d kan gørs blød vd at læggs i Vand t Kvartrs Tid. For at kunn saml Rgnorm maa man ftrhaandn lær sig at knd dm i N a turn udn nøjr Undrsøgls. Dtt r for nogl Artrs Vdkommnd mgt lt, for andr Artrs mr llr mindr vanskligt. For at hjæl Bgyndr vil jg hr, indn jg gaar ovr til dn systmatisk Bskrivls af Dyrn, giv lidt Vjldning i, hvorlds man kan orintr sig imllm d vigtigst Artr aln ftr n flygtig ydr Btragtning. Hr tals stadig kun om fuldvoksn Dyr md udviklt Bælt. Smaa c. 4 cm lang Rgnorm, dr lvr i Vand, vil, hvis Bagkron har firkantt Tværsnit, tilhør Slægtn Eisnilla, og antaglig vær dn almindlig B æ k- O r m: Bisnilla llradra, hvis Farv r mgt varirnd, dog oftst siabrun. I Søbund kan man maask træff dn rødlig D y n d- O r m: Hloclrilus oculatus. Af Rgnorm, som lvr i jord, vil vi først skln imllm Artr md mørk, brunlig, igmntrt Ovrsid i alt Fald aa Forkron foran Bæltt, og Artr som manglr Pigmnt i Hudn. Af igmntrd Artr har vi to almindlig, mgt stor 15-30 cm lang:. S t o r R g n o r m: Lumbriws lrrst ris, hvis Fornd r mørk violtbrun md stærk Irisglans aa Rygsidn, mdns Bagkron r blgt graalig kødfarvt md n smal mørk Strib nd ad Ryggn, og L a n g O r m: Al-
74 lolobohora longa, som r mr brunlig og mat og kun ubtydligt irisrnd. D sklns lt md Sikkrhd aa Hovdts Form og Bæltts og Mærksvulstrns Bliggnhd. Endvidr har vi to nogt mindr, i Rgln 12-15 cm lang Artr, dn ovrordntlig udbrdt og talrig S k o v R g n o r m: Lumbricus mbllus, dr lignr L. trrstris i Farvn, mn lt knds fra dnn og ftrfølgnd vd, at dn manglr Paillr aa Sgmnt IS; og dn sjældnr M ø r k R g n o r m: Lumbricus fslivus, dr sædvanlig r mgt mørkr, navnlig ogsaa ovr Bagkron, saalds at dn small mørk Strib ikk sklns. Diss Artr træffs i jord og undr Løvt i Mark, Skov og Hav. Undr Løvt bl. a. i muldd Bøgskov træffr man flr smaa Artr, hvoraf n udmærkr sig vd hurtig baglæns Bvæglsr, hvorundr dn udfladr Bagndn stærkt satlformig, og drvd kndtgnr sig som n Lumbricusart. Dt r dn lill brunligt rød, fortil ururskinnnd L ø v- R g n o r m: Lwnbricus castanus. Sammstds kan man træff dn ndnu mindr S t u b-o r m : Dndrobana arbora, som dog især rriaa søgs i Træstubb, i formuldnd Vd og undr Mosst aa Stubb og Træstammr. Dn kan bliv mærkværdig lang og tynd, hvad man kan faa at s, naar man læggr dn i n Skaal md Vand. Man kan hr ogsaa træff nogl smaa sjældn Artr: Bimastus consirictus og E i s n s O r m: B imastus isni. En andn lill Art, som mst træffs i Løvt, hvor dr r Maarbund, samt i Mos aa Skovbundn, aa Stn og i Hdrn, r dn mørk, broncskinnnd, 4 cm lang M o s- O r m : Dndrobana ocladra. I Gødning og Komost træffr man dn jndommlig B r a n d- O r m: Eisnia folirla, som har t mærkligt ringt Udsnd, fordi Sgmntrn r mørkt kastanibrun md lys, gullig Mllmrum; dn kan dog ogsaa vær lysr og mr rødlig. En nær Slægtning af Stub-Ormn, H a v -O r m : Dndrobana subrubicunda, dr udmærkr sig vd gul Bagkrosids, finds liglds grn i Gødning og Komost samt i stærkt gødt jord. Af d igmntløs Artr bmærkr man især dn stor smukk B l a a O r m: Octolasiwn cyanwn, som har silkglinsnd, kla_r, gnnmsigtig Hud, saalds at man tydligt sr Rygkarrt ignnm. Farvn r lys blaa, lilla llr rosa, dog r dn ydrst Fornd altid lyst kødfarvt, Bagkrosidsn r stærkt gul, Bæltt gulligt llr brunligt. Dn finds navnlig, hvor dr r sort, humusrig, nutral Muldjord.
75 Smukt klart gnnmsigtig r ogsaa dn lill rød R o s a O r m: Bisnia rosa, som r mgt almindlig bl. a. i Havjord, hvor man vd Gravning om Vintrn llr i dn tørrst Sommrtid kan find dn i Dvaltilstand sammnrullt som t lill Nøgl aa Grænsn imllm Madjordn og dn raa Undrgrund. Navnlig i lrt jord træffr man n kort, tyk, gulliggraa llr grønlig Orm, dr har orangfarvt Bælt og grn rullr sig siralformig sammn. Dt r G r ø n O r m: Allolobohora chlorotica. Talrigst af all Rgnormn r dog vist G r a a O r m: ;lllolobolwra turgicla, som har mat lys graalig Farv, faldnd i dt urnt grønlig, blaalig llr rødlig. Dn r udbrdt ovralt, hvor jordn r muldt. Vansklig at knd fra dnn udn nøjr Undrsøgls r to andr, liglds almindlig Artr, dn mgt nærstaand T r a z- O r m: Allolobohora trazaids og M æ l k t O r m: Oclolasiwn laclum; dn sidst r dog oft klarr blaalig, nærmnd sig Blaa Orm i Farvn. Man maa ndlig ikk forsømm at gør omhygglig Notatr om Findstdts jordbund og Plantvækst. Bskrivls af Slægtr og Artr. Lumbricus. Hovdformn tanylob. Børstrn arvis i 4 Rækkr, forholdsvis stor, saa d ss og føls tydligt, navnlig hnimod Dyrts Bagnd. Bæltt omfattr hos vor Artr 6 Sgmntr, hvoraf d 4 midtrst bærr Mærksvulstrn, dr har Form af t ohøjt Baand aa hvr Sid undr Bugn; t Par frmmd Artr har kun 5 Sgmntr i Bæltt. Krons Bagnd udbrds fladt satlformig, naar Dyrt trækkr sig sammn i Skræk, llr naar dt bvægr sig baglæns. Dnn Udfladning af Bagkron, hvorundr dnns Børstr ragr stærkt frm, har Btydning, naar Ormn holdr sig fast i sit Hul, mdns Forkron strækks ud aa jordovrfladn for at søg ftr Fød ; dn kan hold saa godt fast, at man rivr dn ovr, naar man vil trækk dn ud af Hullt. Nogl af Artrn har n Pail aa Sgmnt 15, i hvis Sids Sædaabningn finds ; hos andr Artr manglr Pailln. Dr r to Par Sædgmmr md Aabning mllm 9-10 og 10-11 Sgmnt og tr Par Tstiklr og Sædsækk i 9d, 11 t og 12t Sgmnt. All Artrn har n stærkt igmntrt Rygsid, i alt Fald foran Bæltt ; Farvn r brunlig llr rødlig violt, og Hudn r stærkt
76 irisrnd. Bagkrons Rygsid r lysr llr mørkr md n smal mørk Midtstrib. Bugsidn r altid mgt lys. Bæltt r nogt frmstaand, af urn rødlig Farv og lysr nd Forkron. Hr i Landt r dr hidtil fundt 4 Artr af dnn Slægt, hvoraf d 3, som r mgt almindlig, har vært kndt hr fra tidligr Tid. Slægtns Artr kan bstmms ftr ndnstaand Tabl, hvor dn øvrst Lini visr Bæltts Udstrækning, dn ndrst Udstrækningn af Mærksvulstrn. Lu mbricus rubllus..... caslanus..... m ic/wlsn i Sgmnt llz7izslzgl3o 131 13zl3313413sl3613713sl39.... mlibous..... lyrlaus....... sludri..... lrrsiris...... fjfltjillosus..... fsliv u s......... l l l l l l l l l l l l l l l l l ' l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l l''' l l l l l l l Lwnbriws rubllus Hoffmistr 1843, Sko v-r gnorm (Fig. 9), 7-15 cm lang, oftst 10-12 cm, 4-5 mm tyk, V ægt c. l g. Farvn brunviolt llr rødlig, Bagkron nogt lysr nd Forkron, Bæltt i Rgln nærmst kødfarvt llr blgt rødgult Bælt aa Sgmntr 27-32, Mærksvulstr 28-31. Sædaabningn utydlig og udn nogn Pail. Forrst Rygor mllm 7 og 8. l 00 til ISO Sgmntr ialt. Utvivlsomt dn af vor Rgnormartr, som r l Fig. 9. Skov-Rgnorm, Lumbricus rubllus (øvrst) og Graa Orm, Allolobolwra Lurgida (ndrst). Naturlig Størrls.
77 udbrdt ovr flst forskllig Lokalittr, idt dn ikk aln forkommr ovralt aa muldt Bund i Agrmarkr, Græsgang og Havr, mn ogsaa r mgt udbrdt i Skov ikk blot i muldd Løvskov, mn tillig i Naalskov, undrtidn ndda i Hdlantagrn. Endvidr har jg trufft dn rt talrig i Bøgmaar i Rud Skov, hvor dn laa i Maarn og næ gaar nd i dn odsolrd Minraljord, mdns dn llrs for. dt mst manglr llr i alt Fald r sarsom aa Maarbund. Flr Eksmlarr hrfra var usædvanlig blg i Farvn. Udbrdt ovr dt nordlig Asin, hl Euroa, Nordamrika, Island, Ny Zland m. fl. St. Uunbricus castanus Savigny 1826 (ururus Eisn 1871) L ø v- R g n o r m, c. 5 cm lang, 2-3 mm tyk, Vægt c. O, 1-0,2 g. Forkron brunviolt llr rødlig som forgaand, mn Farvn r stærkr og rnr, og H udn r stærkr irisrnd, Bagkron r lysr rødlig, Bæltt r rødligt llr gulligt. Bælt 28-33, Mærksvulstr 29-32. U tydlig Sædaabning udn Pail. Forrst Rygor mllm Sgmntrn 6 og 7. 90 til 120 Sgmntr ialt. Dnn lill, smukt farvd Art udmærkr sig vd sin livlig Bvæglsr, navnlig vd at dn grn flygtr hastigt baglæns, idt dn udfladr Bagndn stærkt. Naar dn trækkr sig sammn i Skrækstilling r Bagndn udrægt flad og satlformig og tillig stærkt forkortt, saalds at Bæltts Plads blivr omtrnt midt aa Kron. Vd diss Karaktrr knds dn lt fra andr smaa Artr, som træffs i Løv. Man findr dn navnlig i Løvt i Skov md Muldbund, saalds talrigt i Bøgløv, og dn syns at lv mgt ovrfladisk; træffs dog ogsaa udnfor Skovn f. Eks. i Havjord. Udbrdt ovr dt nordlig Asin, Euroå, Færørn, Island og Nordamrika. Lwnbricus trrstris Unn 1758 (hrculanus Sagvigny 1826), Stor Rgnorm. Dnn Nord- og Mllmuroas størst Art kan bliv indtil 30 cm lang, hyigst dog 20-25 cm, md n Tykkls af 5-7 mm, Vægt 3-8 g. Forkrons Farv r violtbrun, ikk rødlig, og Hudn r tydligt irisrnd. Bagkron r blgt rødliggraa md mørkr Skygning aa Rygsidn, navnlig frmad imod Bæltt, og md n smal mørk Strib nd ad Midtn, Undrsidn r lys. Bæltt r urnt rødliggult Dn r blgr i Farvn nd d tr andr dansk Lumbricusartr. Et lill Eksmlar fundt i Klintskovn aa Møn var sinnabrunt ovr hl Kron, mdns all andr Eksmlarr fra samm Lokalitt var nor-
78 malt farvd. Bæltt omfattr Sgmntrn 32-37, Mærksvulstrn 33-36. Sædaabningn finds aa n frmsiaand blg Pail, dr oft brdr sig. ind ovr d to tilstødnd Sgmntr. Forrst Rygor r mllm 7 og 8. Dt samld Antal Sgmntr 100-200 (150-180). Dn stor Rgnorm r ovrordntlig udbrdt i Græsgang, Mark og Hav, navnlig r dn talrig omkring Hus og Møddingstdr; slv aa magr Sandjord i Jylland har jg trufft dn vd Husn. I Skovn holdr dn sig til Løvskov md god jordbundstilstand. I Bøgskov aa højt Trrain manglr dn oft, slv om dr r god Muld, og dn skyr Naalskovn og d sandd Bøgskov, hvor Floran udgørs af Skovsyr, ligsom dn aldrig finds aa Maarbund. Dn r øjnsynlig btydligt mr fordringsfuld nd Lumbricus rublhzs. Dn gaar mgt dybt i jordn, undrtidn flr Mtr. Forvksls vd flygtig Btragtning lt md vor andn stor Art Allolobolwra longa, og saa snt som hos E i s n r diss to Artr blandt sammn i Bskrivlsn af Lwnbricus trrslris. Almindlig og udbrdt ovr dt nordlig Asin, Euroa og Nordamrika. Lwnbricus f'stivus Savigny 1826, Mørk Rgnorm. Dnn Art, som r aa Størrls md Lumbriczzs rubllus, llr gnnmsnitlig snarst nogt størr nd dnn, udmærkr sig, i alt Fald for d Eksmlarrs Vdkommnd, som jg har fundt hr i Landt, vd at vær mgt mørkr nd dnn, nærmst mahognibrun md nogt violt Glans, fortil næstn sort og irisrnd, bagvd Bæltt mørk ovr hl Rygsidn, saa Midtstribn først ss aa d dræbt, afblgd Eksmlarr. Bæltt r rødbrunt, Undrsidn lys. Bæltt omfattr Sgmntrn 34-39, Mærksvulstrn 35-38. Sædaabningn finds aa n frmsiaand Pail. Forrst Rygor mllm 5 og 6. Artn, som ikk tidligr har vært kndt i dn dansk Fauna, har jg fundt i Ordru Krat, j ægrsborg Dyrhav, Stamskovn og vd Sringforbi, hvor dn r om nd ikk talrig, saa dog rt hyig. Findstdrn har vært almindlig Bøgmuld, Egmuld, muldrig Lavningr i Løvskov, lill Skovsltt md Græs, og Plantskol. Muligvis vil dnn Art, dr skal vær nogt lokal i sin Otrædn, kunn finds andr Stdr hr i Landt. - Fundt i Skotland, England og Frankrig, drimod ikk i Tyskland, Skandinavin llr østaa, saa dns Forkomst i Nordsjælland r mgt intrssant, og kan vl snarst tænks at skylds Indslæbning fra England.
79 I foransiaand Tabl dannr Lumbricus rubllus og Lwnbricus fstivzzs d ydrst Ld i n kontinurlig Rækk af Lumbricusartr, hvis vigtigst Sklnmærk r, at Bæltt og Mærksvulstrn for hvrt Trin i Rækkn rykkr t Sgmnt længr tilbag. Lumbricus aillasus Frind J 893, r af Størrls md Lwnbricus rubllus, har 5 a 51/2 Ld i Bæltt (33 til 37 a 371h), Mærksvulstrn aa Sgmntrn 34-37 og Sædaabningn aa n Pail. Dn udfyldr Hullt i Rækkn mllm lrrstris og fslivus. Dn r fundt i Mllmuroa og Irland og gaar rt højt o i Bjrgn. Hørr til d Artr, som maask vil kunn træffs hos os. Af d Artr i Rækkn, dr udfyldr Pladsrn imllm caslanus og lrrstris r Lumbricus mlibous Rosa 1884, fundt i Schwiz og Norditalin, Lumbricus lyrlaus Savigny i 1826 vd Paris, og Lumbricus sludri Ribaucourt 1896 i Schwiz. D r all af Størrls md Lumbricus mbl/us. Lumbricus michalsni Ribaucourt 1896, fundt i Schwiz, brydr Rækkn nogt; dn lignr i Størrls og Farv Lumbricus caslanus. Octolasium. Børstrn siddr hos d flst Artr i 8 adskilt Rækkr, hvoraf Navnt. Hovdformn r sædvanlig ilob, sjældnr schizolob llr tanylob. Hos vor Artr udgørs Bæltt sædvanligt af 6 Sgmntr og Mærksvulstrn har Form af t Par Baand, som strækkr sig ovr 4 til 6 Sgmntr. Dr r 2 Par Sædgmmr og 4 Par Tstiklr i Sgmntrn 9 til 12. Vor Artr udmærkr sig vd at mangl Pigmntring 'i Hudn, saalds at d aa Ryggn r mr llr mindr gnnmsigtig, saa man skimtr d indr Organr. D to Artr, som jg har fundt hr i Landt, r ikk tidligr omtalt i vor Fauna. Octolasiwn cyanwn Savigny 1826, B l a a O r m. Dn smukkst af all vor Rgnormartr. Farvn r gansk lys, sart blaa, lilla llr rosa, oft mr blaalig fortil, mr rødlig bagtil, og Hudn har smuk Atlasglans. D forrst 8 a 9 Sgmntr r altid lyst kødfarvd, undrtidn næstn hvid; Bagkrons Sids r stærkt gul, oft r dr tillig gul Plttr aa Sidrn af nogl af d bagst Ld. Bæltt r lvrbrunt llr gulligt, rynkt, mat. Ryghudn r gnnmsigtig, saa man tydlig sr dt blaa llr rødlig Rygkar i hl Bagkrons Længd. Md sin anslig Størrls l O til 18 cm og smukk klar Farv r dt n mgt iøjnfaldnd Art. Hovdformn ilob (2/3) llr schizolob. Bæl-
80 tt omfattr Sgmntrn 29 til 34, Mærksvulstrn udgør Baand ovr Sgmntrn 30 til 33. Sædaabningn finds aa n lill Pail, som ikk naar ind ovr d tilstødnd Sgmntr. D to Sædgmmr aabnr sig mllm 9-10 og 10-11 Sgmnt. Først Rygor finds mllm Il og 12. Børstrn r smaa og i 8 tydligt adskilt Rækkr, Afstandn ab > bc > cd. Dnn Art syns navnlig at hold sig til humusrig muldt Bund; saalds har jg trufft dn almindligt i muldrig, frugtbar Lavningr i Løvskov, hvor Floran har vært Binglurt, Nældr llr Kaaltidsl, Plantr som yndr n Bund, dr r basisk, nutral llr kun svagt sur. Dn r rimligvis udbrdt hos os, og vil maask finds i Formr, dr afvigr n Dl fra dn hr bskrvn, idt Længdn angivs hlt nd til 61/2 cm, og Farvn kan vær graalig. Udbrdls: Mllmuroa, Italin, Frankrig, England, Argntina. Sidny. Octolasium lactwn Orly 1881, M æ l k t O r m. Længd 4 til IO cm, Tykkls 3-4 mm. Farvn r mat hvid, graalig llr blaalig. Børstrn siddr vidt arvis llr i 8 Rækkr, i Almindlighd r ab > bc > cd. Hovdts Form r ilob (lfg- 2 /3), kan dog undrtidn vær schizolob llr tanylob. Bæltt omfattr Sgmntrn 30 til 35 md Mærksvulstr som Baand ovr Sgmntrn 31 til 34. Sædaabningn finds aa n frmstaand Pail, dr oft brdr sig ind ovr Sgmntrn 14 og 16. D to Par Sædgmmrs Aabningr r mllm 9-1 O og 10-11. Først Rygor mllm 8 og 9 llr længr tilbag. jg har fundt dnn Art flr Stdr i Muldjord i Bøgskov i to Formr, af hvilk dn n havd mat næstn uignnmsigtig H ud og lys blaagraa Farv, mdns dn andn Form var mr klart blaalig, nærmnd sig Blaa Orm i Udsnd; dog var dn mgt mindr og mangld dn gul Bagkrosids. Artn vil antaglig vis sig at vær mgt almindlig og udbrdt hos os, mn dn ovrss lt aa Grund af dn oftst stor Lighd md Allolobohora turgida. - Finds i Euroa undtagn dt nordligst, i Algir, U. S. A., Mllmamrika, Sidny. Af Artr fra vor Naboland kan nævns: Oclolasium gracil Orly 1885, dr adskillr sig fra laclum vd, at dn r kødfarvt og vd at Mærksvulstrn naar ovr all Bæltts 6 Sgmntr 30 til 35. Fundt flr Stdr i England. Oclolasium intrmdium Frind. Mørkt brun fortil, blgr bagvd Bæltt. Hovdt schizolobt. Børstrn arvis nærmd, dog bagtil
81 tydligt 8-radd. Sædaabningn aa Pail. Bæltt ovr Sgmntrn 28 til 35 md baandformig Mærksvulst ovr 31 til 34. Oclolasium lissans Michalsn 1891. Hovdform ilob (lj3) til tanylob. Børstrn vidt arrd llr adskilt, Bæltt naar fra Sgmnt 27, 28 llr 29 til 34, 35 llr 36. Mærksvultrn som Baand i hl Bæltts Længd llr drudovr. Sædaabningn udn Pail. Længd 5-6 cm. Syduroa og dt sydlig Mllmuroa. Eisnia. Hos d Artr af dnn Slægt, dr r fundt i Danmark, r Børstrn udrægt arrd. Hovdformn r ilob; Hovdlans Ta naar midtvjs ind aa Mundsgmntt Dr r to Par Sædgmmr md Aabning mllm Sgmntrn 9-1 O og l O-l l ; 3 llr 4 Par Tstiklr i Sgmntrn 9 til 12. Andr Artr af Slægtn har Børstrn adskilt i 8 Rækkr og 3 Par Sædgmmr md Aabning mllm 8-9, 9-1 O og l 0-11. Artrn til dnn Slægt r mgt forskllig i Frmtoning, hvilkt ogsaa i høj Grad gældr d to Artr, som læng har vært kndt i dn dansk Fauna. Bisnia fotida Savigny 1826, B r a n d- O r m. Lt kndlig fra all andr Artr vd, at Sgmntrn frmtrædr som mørkt nøddbrun, undrtidn rød llr ururfarvd Ring md lysr, gullig Mllmrum. Bæltt og Bugn r lysr, og dsudn r 9., l O. og 11. Sgmnt lysr nd d andr. Længdn r 6-10 cm, Tykklsn 3-4 mm. Børstrn r arrd, Hovdform ilob (1/2). Sædaabningn siddr aa n Pail. Bæltt bgyndr aa Sgmntrn 24, 25 llr 26 og ndr sædvanlig aa Sgmnt 32; Mærksvulstrn frmtrædr som sammnhængnd Baand aa Sgmntrn 28 til 30 llr 31. Forrst Rygor r mllm Sgmntrn 4 og 5. jg har trufft dnn Art i Gødning, Komost, i formuldnd Træ og undr Mos aa Bøgstød. Dn r vistnok mgt udbrdt hos os, oft talrig i Gødning, llrs faatallig. Udbrdt ovr hl jordklodn i d tmrrd Zonr. Bisnia rosa Savigny 1826 (nwcosa Eisn 1874), Rosa O r m. 3-7 cm lang, 2-3 mm tyk, blgt rosa, lysrød llr kødfarvt md Bæltt, som r mgt frmstaand, især aa Sidrn, blgr og oft nogt gulligt. Hudn r gnnmsigtig, saa man sr dt rød Rygkar tydligt aa Bagkron. Børstrn r arvis og saa ubtydlig, at d vansklig kan iagttags udn vd at man klir n lill Stum af Musklsækkn o aa langs og btragtr dn md n Lu llr Mikrosko, idt man ladr Lyst skinn ignnm dn. Ho- 6
82 vdformn r ilob (1/2). Bæltt naar fra Sgmntrn 24, 25 llr 26 til 32 llr 33, og Mærksvulstrn ss som Baand ovr Sgmntrn 29 til 31. Sædaabningn finds aa n stor Pail. Først Rygor r mllm 4 og 5. lait 120 til 150 Sgmntr. Dnn Orm slimr mgt stærkt, hvoraf Eisns Navn; naar dn dræbs, krummr Forkron sig mgt stærkt sammn, saa Ormn faar Form omtrnt som n Fiskkrog. Dt r n ovrordntlig almindlig Orm hos os aa god, især lrt Bund i Mark, Skov og Hav. Dn træffs oft om Vintrn, saavlsom i tørr Priodr om Sommrn, sammnrullt som t lill lysrødt Nøgl vd dn undrst Græns af Madjordn, hvor man kan find dn i Mængd, hvis man gravr lidt dybr nd jordn sædvanlig r barbjdt. Dn r mgt udbrdt ovr hl jordklodn i d tmrrd Zonr, manglr dog vist i d koldst Dl af diss. Af frmmd Artr kan nævns: Bisnia alina Rosa 1884. C. 5 cm lang, Ryggn fortil blgt violt igmntrt. Hovdform schizolob (2/3). Først Rygor mllm 5 og 6, Børstrn vidt arrd, bc lidt størr nd ab og cd, ab = cd, dd = 3 cd, aa = 2 ab. Bæltt fra 24 il 28 til 33 llr 34, Mærksvulstrns Baand ovr Sgmntrn 30 til 32. Sædaabningn aa n svag Pall. Fundt i Schwiz og England. Bisnia vnta var. horlnsis Michalsn 1890. C. 5 cm lang, Ryggn md mørkrød til ururfarvd sgmntal Baand, iøvrigt kødfarvt. Hovdform ilob til tanylob. Børstrn smaa, mgt vidt arrd, bc = 2 ab, ab = cd, dd = 6 cd, aa = 3 ab. Bæltt fra 24 il 27 til 32 llr 33 md 2 Par vortformd Mærksvulstr aa Sgmntrn 30 og 31. En sydlig Art, som r fundt indslæbt i vor Nærhd (Hamburg, Brlin), og drfor maask ogsaa vil kunn finds hos os. Andr Varittr af Artn r fundt indslæbt i England. Michalsn (1910) har vd Undrsøgls af russisk Samlingr konstatrt 9 tydligt adskilllig Formr af Bisnia vn/a. Dr finds i Kaukasus og Transkaukasus n Mængd Rgnormartr, hvoraf flr dannr Ovrgang mllm d hidtil ostilld Slægtr, saalds at man maask kun kan orthold Lwnbricus, Oclolashun og Hlodrilus (= Allolobo!wra). Han tænkr sig, at Rgnormn stammr fra diss Egn. Bisnia nordnskio/di Eisn 1879. 6-15 cm lang, nsartt mørkt ururfarvt igmntrt ogsaa aa Bugn, kun Sgmntrn 9 til Il r lysr. Hovdform ilob (2/5-3/5), Børstrn smaa, tæt arrd. Først Rygor mllm 4 og 5. Bæltt fra 27 til 33 md Baand ovr 29 til 31. Sædaabningn aa n svag Pail. Sibirin. Dndrobana. Smaa 3 til 9 cm lang, stærkt igmntrd Orm, altid md Børstrn adskilt i 8 Rækkr. Hovdformn r ilob llr schizolob, Sædaabningn aa n i Rgln tmmlig stor Pail. Sædgmmrns Aabning m<::llm 9-1 O og l O-ll
83 Sgmnt i Lini md Rygbørstrn. Oftst 3 Par Tstiklr i 9., 11. og 12. Sgmnt, undrtidn t Par smaa i Sgmnt 10. Hr i Landt 3 Artr, som har vært kndt hr fra tidligr. Dndrobana submbic uncla Eisn 187 4 (mbida var. submbicunda) Hav-Orm. Længdn 6 til 9 cm, nogt mr flad og sla nd d andr Dndrobanaartr. Børstrn i 8 Rækkr, bc = 2 cd, cd > ab, dd = 4 cd, aa 12/a ab. Farvn r brunlig llr rødlig; Artn r særlig kndlig vd, a t Bagndns ydrst Sgmntr har gul Mllmrum, nogt lignnd som Bisnia falicla har ovr hl Kron. Hovdform ilob (2/a-3/4). Bæltt naar fra Sgmnt 25 llr 26 til 31 llr 32 og Mærksvulstrn dannr Baand aa Sgmntrn 28 til 30. Sædaabningn aa n Pail. Finds især i Gødning, Komost og stærkt gødt jord og r vist mgt udbrdt og almindlig. Vidr Udbrdls : Sibirin, Euroa, Nordamrika, Sydlig Dl af Sydamrika. Dndrabana arbara Eisn 1874 (nzbicla Savigny 1826), S t u b- O r m. Mindr og mr rødlig nd forgaand, 21/2 til 6 cm lang, V ægt c. 0,05 O, l g; kan gør sig ovrordntlig lang og tynd, f. Eks. hvis dn læggs i Vand. Hovdform ilob (2/a). Børstrn i 8 Rækkr, bc = 2 cd, cd > ab, dd = 4 cd, aa = 1 2/a ab. Bæltt naar ovr Sgmntrn 27 til 32, Mærksvulstrn som Baand, dr hr kun naar ovr Sgmntrn 29 og 30. 50 til l 00 Sgmntr ialt. Dnn Art r ovrordntlig almindlig i raadn Træstubb og undr Mosst saavl aa Træstubb som aa lvnd Trær. Dn klatrr oft o ad Trærns Bark og kan træffs højt o i raadn Knastr. F. Eks. har jg aa Strødam trufft to Eksmlarr undr Laagt aa n Birktræs-Fuglkass, som var ohængt aa n glat, ung Bøgstamm l1/2 Mtr ovr jordn. Fundt i Sibirin, Mllmuroa, Svrig, Norg, Island, Nordamrika, Hawaii. Diss to Artr slaas oft sammn til n : D. mbirla ; Mllmformr md Mærksvulstr ovr 3 Sgmntr, mn Habitus som D. arbara træffs. Dndraba1w acladra Savjgny 1826 (Backi Eisn 1874), Mos-O rm. Z1/2 til 4 cm, Vægt 0,05-0,1 g, violtbrun md mørk Broncglans, Bæltt lyst, blgt rødgult. Hovdformn ilob (2/3). D 8 Rækkr Børstr md omtrnt lig stor Afstand, aa = ab= bc = cd, d d lidt størr; dtt Forhold r dog ikk hlt konstant. Hvis Ormn skrumr 6*
84 nogt ind, f. Eks. Siritusksmlarr, faar Bagkron t tydligt ottkantt Udsnd. Bæltt naar fra Sgmnt 27, 28 llr 29 til 33 llr 34. og Mærksvulstrn dannr Baand ovr Sgmntrn 31 til 33. Paillrn, dr bærr Sædaabningn, r ubtydlig. Forrst Rygor mllm 4 og S, Sædgmmrns Aabning mllm 9-10, 10-1 1 og 11-12 i Lini md Rygbørstrn. 80 til 9S Sgmntr ialt. Dnn lill Orm, som r lt kndlig vd dn jndommlig rødlig Mtalglans, r dn nøjsomst af all uroæisk Artr,. navnlig knyttt til mgt ugunstig Lokalittr, som skys af andr Rgnorm. Dn finds ovralt talrigt undr Mos aa Stn og Klir, i Mostæt i Granskov md Maarbund, ogsaa Hdlantagrn og i Løvt og Maarn i Bøgskov md Maarbund. Liglds har jg trufft dn i Egkulturr aa Hd og i slv Hdn, hvor dr var Mos imllm Lyngn. Da dn ikk gaar nd i dn minralsk jord, maa dn vær ovrordntlig modstandsdygtig baad ovr for Kuld og Tørk. Dn r Ormns Pionr aa d ugunstigst Lokalittr, hvor dn r af stor Btydning for Mulddannlsn. Dn gaar langt mod Nord og højt o i Bjrgn, og r udbrdt ovr Nordasin, Euroa, Novaja Smlja, Island, Grønland og Nordamrika. Af frmmd Artr kan nævns : Dndrobana submonlana Vjdovsky 1875. 5-71/2 cm lang, varmt brunt igmntrt (Farvn holdbar i Alkohol); hos ung Eksmlarr r lntrsgmntrn gul, mindnd nogt om Bisnia fo lida. Sgmnt 9 r blgt og osvulmt. Hovdformn jndommlig, nærmst schizolob, s Fig. 3, Pailln aa Sgmnt 15 r ubtydlig. Bæltt ovr Sgmntrn 25-32, md Baand, som r lidt frmtrædnd, aa Srgmntrn 28-30 som hos subrubicunda. Bi:ihmn og England. Dndrobana mammalis Savigny 1826. 31/2-4 cm lang, Farvn violt, Hovdform ilob (1/2), Børstrn vidt arrd, ab < bc < cd, aa nogt størr nd ab, dd = 2 cd. Bæltt naar ovr Sgmntrn 31 til 36 md Baand ovr 33 og 34. Pailln, som bærr Sædaabningn, r mgt stor, gullig og gribr ind ovr Sgmntrn 14 og 16. Sædgmmr aabnr sig aa 9-10 og 10-1 1 i Børstlini c. Frankrig, England og Skotland. Bimastus. Smaa rødlig Orm, dr udmærkr sig vd at mangl Sædgmmr og oftst Mærksvulstr aa Bæltt, hvilkt sidst sædvanlig ndr aa Sgmnt 31 llr 32. Sædaabningn r som sædvanlig aa Sgmnt IS og oftst aa n Pail. Hovdts Form r ilob, hos n nklt 11,rt tanylob. Børstrn r tæt llr aabnt arrd. Tstiklr md Sædsækk i Sgmntrn Il og 12. fæstd til dn foranstaand Skillvæg. 2 Artr fundt hr i Landt.
85 Birnaslus constriclus Rosa 1884. 2-3 cm lang, 2-3 mm tyk, rødt igmntrt især fortil. Hovdts Form r ilob (2/s), Børstrn siddr vidt fra hinandn som hos Dnclrobana, bc > cd > ab. Først Rygor mllm 5 og 6. Bæltt aa 26 til 31, Sædaabningn synlig md svag Pail. Paa Sgmnt 16 finds Paillr aa Bugsidn md særlig Børstr. Fundt t Par Gang aa lignnd Stdr som Dndrobana arbora. Sydlig og mllmst Euroa, Norg, Nordamrika, Mxico, Sydamrika. Bimaslus isni Lvinsn 1884, Eisns Orm. 3-5 cm lang, 2-3 mm tyk, Ryggn violt llr rødlig, undrtidn irisrnd, Undrsidn lysr. Hovdt r tanylobt som hos Slægtn Lwnbricus, Børstrn r.udrægt arrd. Først Rygor mllm 5 og 6. Bæltt naar fra Sgmnt 24 llr 25 til 32. Sædaabningn aa n gullig Pail. Dnn Orm r først bskrvt af Lvinsn, som fandt 5 Eksmlarr i Jægrsborg Dyrhav. jg har fundt l Eksmlar undr Mos aa n Træstub i Ordru Krat. Mllm- og Syduroa, England. Af frmmd Artr kan dr maask vær Grund til at nævn : Birnaslus norugicus Ei;n 1874, N o r s k O r m. Dn staar Birnaslus cons/riclus mgt nær, mn adskillr sig vd Bælt aa Sgmntrn 26-32 og baandformig Mærksvulstr ovr Sgmntrn 28-31 llr færr, samt vd Bsiddlsn af t ubstmt Antal (l-4) Sædgmmr. Michalsn ( 1902) ansr dn for muligt n Tilbagslagsform fra B. conslriclus, som dn i dt hl lignr mgt, mn dn r størr, 5-8 (IO) cm. Sgmntantallt r 70-115. Fundt i Norg ; dsudn angivr Frind t Eksmlar fra Dublin. Bimaslus bddaf'(/i Michalsn 1894. Rødlig som B. conslriclus, mn Børstrn arrd. Hovdt ilobt (1/2--2/8), først Rygor mllm 5 og 6. Dt saddlformig Bælt naar fra Sgmnt 24 llr 25 til 31 llr 32 md baandformig Mærksvulstr fra 25 llr 26 til 30. En gullig Pail aa Sgmnt 15. lait 65-95 Sgmntr. Nordamrika, Hawaii, Irland. Birnaslus a/uslris H. F. Moor 1895. Rød, igmntløs, 7-8 cm lang. Hovd ilobt U/2), Børstr arrd, først Rygor mllm S og 6. Bæltt r ringformigt, nogt svagr aa Bugsidn og omfattr Sgmntrn 23 til 28. Sædaabningn aa n stor, rund Pail ovr Sgmntrn 15 og 16. 80-100 Sgmntr ialt. Blød, vaad Jord vd Flodbrddr og Kildr, Nordamrika. Al/olobohora. Artrn af dnn Slægt har altid Børstrn arvis og ilob. Hovdform. Sædaabningn aa Sgmnt 15 i Rgln aa n Pail. Dr r 2 llr 3 Par Sædgmmr og indtil
86 4 Par Tstiklr i Sgmntrn 9 til 12. Hos nogl af Artrn dannr Mærksvulstrn sammnhængnd Baand, hos and.r har d Form af Paillr aa nogl af Sgmntrn, oftst md t Sgmnt udn Paillr imllm. Ovrsigt ovr d hr omtalt Art Mærksvulstrn som adskilt Paillr: Paillr nn Sgmntrn 30, 32, 34 31, 33 31, 33 31, 33,' 35 Farv kødfarvt l. graa graalig farvløs grøn lig Mærksvulstrn som sammnhængnd Baand: Bannl n.a Sgmntm 31--33 32-34 33-34 51-58 Farv graalig brun kødfarvt urur Arisnavn similis Iurgida gorgii chlorotica Artsnavn trazaids longa limicola rlicta Hr i Danmark r konstatrt 4 Artr : lurgida, chlorolica, trazaids og longa, af hvilk d 2 førstnævnt har vært kndt fra tidligr. Allolobohora Lurgida Eisn 1874 (caliginosa Savigny 1826 [tyicus]), G r a a O r m (Fig. 9). Oftst 10-15 cm lang, mn kan vær mindr llr størr, Tykkls oftst 3-4 mm, V ægt c. 1-l,s g. Farvn r altid graalig, nogt mat, mn varirnd i rødlig, grønlig llr blaalig Tonr. Bæltt, hvis Farv oftst r gullig llr brunlig, naar fra Sgmnt 27 llr 28 til 34 llr 35 ; Mærksvulstrn har Form som rund Vortr aa Sgmntrn 31 og 33 ; Hovdform ilob (1/3). Pailln, som bærr Sædaabningn, r stor og strækkr sig for dt mst ind ovr Sgmntrn 14 og 16. Sædgmmrns Aabning vd Intrsgmntrn 9-10 og 10-11. D vntral Børstr aa 9d,!Od og Il t Sgmnt r længr og tyndr nd d andr. Forrst Tstiklar r smaa. Dnn Art r ovrordntlig variabl ikk blot i Farv, mn ogsaa i Bygning, og omfattr formodntlig n hl Rækk Undrartr, som syns at vær knyttd til forskllig Lokalittr llr Egn. Saalds har jg bl. a. i Skov i Nordsjælland bmærkt n lys rødlig llr grønlig graa Art md stærkt osvulmt Bælt og md mgt frmtrædnd Paillr aa Bugsidn af Sgmntrn 9, IO og Il, mdns dn hyigst Form manglr tydlig Paillr og har t brunt Bælt, dr ikk r frmstaand, saalds n nogt mindr, skifrgraa Form fra Aarhusgnn. Paa sandd Bakkr i Frd-
87 riksværkgnn har jg trufft n Form, som afvigr baad vd sin mr sænstig Bygning og vd at Ryggn r brunligt igmntrt aa Forkron, hvorvd dn i Farv mindr om dn langt størr Allolobohora longa. D to rund Mærksvulstr aa Sgmntrn 31 og 33 var forbundn md n smallr Vold ind ovr Sgmnt 32 o imod Bæltt. Dnn Orm otrædr talrigt ovralt aa muldt jord i Markr, Havr, Skov, Græsgang og Ovrdrv og r formodntlig om ikk dn mst udbrdt saa i alt Fald dn talrigst forkommnd af vor Rgnormartr. Udbrdt ovr dt nordlig Euroa og Nordamrika. Allolobohora trazaids Ant. Dugs 1828 (A. caliginosa trazoids), T r a z O r m. Dnn Art lignr i Størrls, Form og Farv ovrordntlig mgt dn almindlig Form af Allolobohora turgida, fra hvilkn dn kun kan adskills vd U odrsøgis af Mærksvulstrn. Bæltt naar som hos Lurgida fra Sgmnt 27 llr 28 til 34 llr 35, mn Mærksvulstrn har Form af Baand ovr Sgmntrn 31 til 33 undrtidn ud aa 34. Dn træffs aa lignnd Stdr som forgaand Art og oft sammn md dnn; hvor jg har trufft dn, har dn dog stds vært mindr talrig nd turgida. jg har ikk st dn md d Paillr aa Forkrons Bugsid, som oft udmærkr Lu r gida. Et nklt mgt stort, c. 22 cm langt, Eksmlar fra n Hav i Ordru var mørkt aa Ryggn og lignd flygtig st Allolobohora longa. Artn har n mr sydlig Forkomst nd A. lurgicla. Allolobohora longa Ud 1885 (Enlrion lrrslr, Savigny 1826), La n g O r m. Dnn vor næststørst Rgnormart, dr oftst r 15 til 20 cm lang, mn kan bliv ovr 25 cm, har flygtig st stor Lighd md Stor Rgnorm (Lumbriws lrrslris), md hvilkn dn mgt oft r forvkslt. Hos d flst ældr Forfattr r d to Artr siaat sammn; dtt frmgaar f. Eks. af Eisns Bskrivls af Uzmbricus lrrslris, og r vl Grundn til, at dnn anslig Art ikk tidligr r nævnt i dn dansk Fauna, skønt dn vist r tmmlig almindlig; Savigny kndt dm drimod. Lang Orm knds fra Stor Rgnorm baad aa Hovdts Form, som r ilob (1/3), undrtidn schizolob,' aldrig tanylob, og aa Bæltt og Mærksvulstrn. Bæltt naar fra 27d llr 28d til 35t Sgmnt, altsaa ovr 8 llr 9 Sgmntr, mdns Stor Rgnorm kun har 6 Sgmntr i Bæltt, nmlig fra 32t tij 37t. Mærksvulstrn har ogsaa hos Lang Orm Form af Baand, mn naar ovr Sgmntrn 32 til 34, mdns d hos Stor
88 Rgnorm naar ovr 33 til 36. Lang Orms Farv r brunlig llr sortbrun, ikk violt, og dn manglr dn stærk Irisring. Rygsidn r stærkt igmntrt, U n drsidn r lys, Bæltt rødligt. Forrst Rygor r mllm Sgmntrn 12 og 13, Sædaabningn r aa n Pail. Sædgmmrns Aabningr r mllm Sgmntrn 9-10 og 10-11. Dr finds smaa Tstiklr i 9d og l Od Sgmnt. lait har dn 160 til 200 Sgmntr. jg har trufft dnn Orm adskillig Stdr, navnlig aa mørk, stærkt muldt Bund og i stærkt gødt Havjord. Udbrdt ovr dt sydlig Rusland, Mllmuroa og Nordamrika.. 4llolobohora chlorolica Savigny 1826 (riaria Hoffmistr 1843), Grøn Orm. Dnn Orm r 5-7 cm lang, 3-4 mm tyk, og dn rullr sig grn siralformig sammn, naar dn skræmms. Farvn r oftst graaligt gulgrøn, mn varirr fra lyst graalig gul til stærkt grøn. Bæltts Farv varirr fra lys oranggul til tglstnsrød. Hovdform ilob (1/s-2/s). Forrst Rygor mllm Sgmntrn 4 og S. Bæltt omfattr sædvanlig Sgmntrn 29 til 37. Dr r tr Par rund sugkolignnd Mærksvulstr aa Sgmntrn 31, 33 og 35 o til d vntrat Børstar. Pailln md Sædaabningn r mgt stor og brdr sig ind ovr Sgmntrn 14 og 16. Dn har 3 Par Sædgmmr md Aabningr mllm 8-9, 9-10 og 10-11 i Lini md d vntrat Børstr. Sgmntrns Antal r 80 til 125. Dt r n mgt træg Orm, som træffs ovrordntlig almindligt, især aa lrt jord, og oft mgt talrig. Hl Euroa, Nordamrika, Chil og flr Stdr. Af Artr, som ikk r fundt i Danmark, kan nævns : Allolobohora similis Frind. 6-71/2 cm lang, kødfarvt, graa llr skifrblaa. Hovdform ilob (1/3) llr schizolob. Sædaabning udn Pail, Bæltt ovr Sgmntrn 28 til 35, Mærksvulstrn som Vortr aa Sgmntrn 30, 32 og 34 omsluttnd d vntral Børstr. Fundt vd Kw i England 191 O. Allolobohora gorgii Michalsn 1890. 21/2-3 cm lang, farvløs, Hovdform ilob (1/3), Børstr tæt arrd. Bælt aa Sgmntrn 28 l. 29 til 35, Mærksvulstr som Vortr aa 31 og 33. Sædaabningn lidt frmtrædnd. Lillasin, Sanin og Irland. Allolobohora limico/a Michalsn 1890. Indtil 9 cm lang, 4 mm tyk, kødfarvt udn Pigmnt, Hovdform ilob (112), Bælt fra 1/3 28 l. 29 til 35 l. 1/3 36; 2 Par sammnløbnd Mærksvulstr aa Sgmnt 33 og 34. Sædaabningn aa n frmtrædnd Pail, drstrækkr sig ud ovr Nabosgmntrn. Forrst Rygor mllm Sgmnt 4 og 5. Fundt aa sumd Stdr i Schwiz og vd Hamburg.
4 89 Allolobohora rlicla Southrn. cm lang, 2 mm tyk, mørkt ururfarvt og irisrnd. Hovdform tanylob. Forrst Rygor mllm 11 og 12. Mgt jndommlig vd, at Bæltt først finds aa Sgmntrn 50 til 59 md Baand ovr 51 til 58. Fundt vd Irlands Kyst, og nævns hr for at gør omærksom aa, at dr finds saadann stærkt afvignd Formr, som bydr intrssant Maal for Samlr. fflodrilus ( Eohila). For dt mst middlstor, igmntløs Formr, hvis Bælt i dt mindst naar ud ovr Sgmnt 32. For dt mst 2 til 7 Par Sædgmmr md Aabning nær Rygbørstrn. Fri Tstiklr og Sædtragt, 2 Sædsækk i Skillvæggn l O-l l og Il - 12 ragnd ind i Il t og 12t Sgmnt. Hlodrilus oculalus Hoffmistr 1845, D y n d-o r m. 31/2-71/2 cm lang, P/2-2 mm tyk, kødfarvt, lignr Bisnia rosa. Hovdform ilob (2fa 14-3/4), undrtidn tanylob. Først Rygor mllm 4 og 5. Bæltt naar fra 20 a 22 til 32, md Mærksvulstr aa 29 og 30. Pailln md Sædaabningn strækkr sig hos fuldt udvikld Individr ud ovr Sgmntrn og 16. Undrtidn finds smaa Øjlttr. D vntral Børstr aa Sgmnt 10 og 11 r 2 a 3 Gang saa lang som d øvrig. Finds i Dyndt aa Bundn af Damm og Grøftr og i vaad lrt Bund. Fundt i Tyskland, Schwiz, Italin og England. Da dn forkommr baad i England og i dt nordlig Tyskland, r dt sandsynligt, at dn ogsaa vil kunn finds hos os ; jg har hidtil ikk haft Hld til at træff dn, mn anbfalr Samlr at bnytt Tømning af Fiskdamm og lignnd Ljlighdr til at ftrsøg dn. D øvrig uroæisk Artr har n sydlig Forkomst ; Hlodrilus iclricus Savigny 1826 og Hlodrilus anlia Michalsn 1891 naar dog England. Elsnilla ( Allurus). Smaa Orm, som lvr i Vand llr aa mgt vaad Stdr. D r navnlig jndommlig vd, at Sædaabningn finds aa Sgmnt 13 llr 12, hos n nklt Art dog aa Sgmnt 15, og vd at Musklmavn kun naar ovr t Sgmnt, sædvanligt dt 17d. Bagkron har oftst firkantt Tværsnit. D har to Par Sædgmmr md Aabning nær Ryglinin og 4 Par Sædsækk i Sgmntrn 9 til 12. To Artr fundt hos os, hvoraf dn n r mgt almindlig. Bisnilla llradra Savign y 1826, B æ k-o r m. En lill 21/2-5 cm lang Orm, som varirr mgt i Farv tildls ftr Omgivlsrn ; hyigst r dn graabrun llr sinnabrun, f. Eks. i Skovgrøftr md forraadnnd Løv, mn Farvn skal ogsaa kunn vær rødlig, gulbrun, gul, gyldn llr grønlig. Dn har udrægt firkantt Tværsnit bag Bæltt, som