Beretning 2016 Så er vi her igen, endnu et år er gået, og måske er det fordi jeg er blevet ældre, men jeg synes altså tiden flyver. Det er altid svært at lave en ny begyndelse på beretningen, for den lyder som sidst, nemlig at det har været et turbulent år. Et år med store udfordringer både i kommune og regionen. Et år med store udfordringer for medlemmerne, afdelingen og for mig selv. Jeg sidder ofte i afdelingen og taler med stressramte medlemmer, medlemmer som frygter opsigelser pga. deres stress sygdom, og som derved bliver endnu mere stressede. Det er dybt frustrerende både for medlemmerne, men også for os i afdelingen at se, at medarbejdere bliver syge med stress, og at det ofte skyldes forholdene på arbejdspladserne. Vi forsøger at støtte op om det enkelte medlem, og vi går i dialog med arbejdsgiverne, og påpeger de forhold, som måske er med til gøre forholdene stressende at arbejde under. At jeg selv pludselig skulle blive ramt voldsomt af stress i oktober sidste år, kom helt bag på mig, da jeg mener jeg har verdens bedste og mest spændende job. Et job som jeg brænder for, men man kan jo også brænde så meget, at ilden helst skal slukkes, inden den selv brænder ud. Min brandslukning tog godt 3 måneder, hvor næstformanden i sektoren, Anne Marie Jensen, blev frikøbt i de 2 måneder, til at være i afdelingen. Jeg vil gerne sige dig tak Anne Marie, for det kæmpearbejde du lagde i sektoren og afdelingen, da du blev kastet ind i jobbet. Og 1000 tak for alle hilsnerne jeg har fået. I kommunen er der sket store omvæltninger i det forgangne år. Der har været lukning af plejepladser på Solgaven, med deraf opsigelser og omplaceringer, en proces som har trukket tænder ud, på alle involverede, og med store personlige konsekvenser, for nogle af de berørte medarbejdere. Det nye rehabiliteringsteam startede i maj 2015, og der har virkelig været turbolens omkring dette. Man startede fra dag 1 uden at man vidste hvordan det skulle køre, og gennem resten af 2015 var der vrøvl og fejl med løn og arbejdsplaner. Der var udskiftning blandt ledelse og medarbejdere og ikke rart for nogen at være i. Det betød i en periode, at der næsten var 2 medarbejder fra FOA kontoret, som var konstant beskæftiget med at løse ansættelses og lønproblemer. Der er en fornemmelse af, at teamet er ved at finde sig selv, og der er ved at komme en positiv tilgang i teamet. Teamet er overgået fra Sundhed/Træning til distrikt 2, så personalet har skullet klare rigtig mange omstillinger i de 1 ½ år, teamet har eksisteret. Der er stadig længerevarende sygemeldinger, men vi håber der snart er fuld fast bemanding igen. Der er valgt både TR og AMR, så det gør samarbejdet nemmere. 1
I forbindelse med seneste ansættelse af ledelse i rehabiliteringsteamet, var sagsbehandlingen ifølge personalesiden, ikke korrekt behandlet i FagMED, og derfor måtte sagen gå om i FagMED. Stærkt gået af medarbejdersiden, og det er netop sådan vi ønsker MED arbejdet skal være, nemlig at medarbejderne siger stop og om igen, hvis noget ikke behandles korrekt. For ca. 3 år siden besluttede ledelse og arbejdsgruppe i kommunen, at der skulle være en ny fordeling af SSH og SSA i alle vagterne. Vi har talt om processen tidligere, og den var så uordentlig med opsigelser, og manglende opfyldelse af ledelsens beslutning om dækningen af SSA. Det har vist sig umuligt at opfylde kriteriet om 100 % dækning af SSA i nattevagter, dette på trods af behandling i FagMED, hvor medarbejdersiden udtrykte bekymring overfor beslutningen. Derfor har ledelsen taget en ny beslutning, som åbner op for SSH i nattevagter. Der går nok nogle opsagte tidligere SSH nattevagter rundt, og føler det ville være rart med en undskyldning fra ledelsen, over den forhastede proces, man gennemførte. I den forløbne periode har kommunen med røde løbere og festivitas, søsat projekt Fremtidens Plejehjem Nogle mener, at principperne i Fremtidens Plejehjem, er det man altid har brugt, og andre er blevet opmærksomme på hvordan man kan ændre nogle arbejdsgange og samvær med den ældre borger. Så det er meget forskelligt, hvordan det kører rundt om i kommunen. 1. januar 2016, blev Skovgården i Hadsund officielt demensplejehjem. Det har kostet hårdt arbejde, sved og masser af tårer. De hidtidige demensafdelinger rundt om i kommunen blev varslet nedlagt ved naturlig afgang, og beboere og personale skulle omplaceres. Mange omrokeringer og opsigelser senere, er der stadig udfordringer på Skovgården, så vi tager en dag og en sag af gangen. FOA Mariagerfjord og Mariagerfjord kommune var i FOA Bladet med en artikel om kørsel på scootere i hjemmeplejen. Da ideen med scooterkørsel i hjemmeplejen blev lanceret, gav det mange henvendelser til afdelingen, personalet var utrygge og angste ved udsigten til at køre scooter, og på et møde med ledelsen, efterlyste vi retningslinjer omkring arbejdsmiljø, beklædning, tidsregistrering m.m. Vi kan nu se, at der vist nok står 2 scootere et eller andet sted, og at alt ellers er ved det gamle. Jysk Hjemmepleje indgik overenskomst i det forløbne år, kort før der blev erklæret faglig strid med dem. Vi var klar til blokade, men aftalen blev underskrevet med deres arbejdsgiverforening, i sidste øjeblik. Vi har haft nogle faglige sager i firmaet, og jeg kan kun appellere til, at man gennemlæser ansættelseskontrakten og vilkårene godt, når man søger job hos alle private udbydere. For selvom der er indgået overenskomst, er der andre vilkår i mange private firmaer, end dem man har på kommunal og Regional FOA overenskomst. Vi oplever i kommunen, en hurtigere opsigelsesproces ved sygdom, end tidligere. Vi er desværre ikke den eneste kommune der har dette problem, som til dels skyldes den kortere 2
sygedagpengeret, som er vedtaget ved lov. Vi mener ikke det er ordentlighed, og det er ikke med til at fremme kommunens motto om, at Mariagerfjord kommune skal være et godt sted at bo, leve og arbejde i. Samtidig oplever vi, at medarbejdere som rent faktisk ville kunne vende tilbage og få et godt arbejdsliv, og derved bidrage med skattegrundlag i kommunen, hvis de fik lidt ekstra tid at komme sig i, bliver opsagt og måske ender på dagpenge og i værste fald kontanthjælp. I foråret/sommeren 2016, har jeg haft møde med flere ledere samt distriktsledere. Dels pga. henvendelser fra tillidsfolk, men også henvendelser fra medarbejdere. Vi fornemmer en skærpet tone på nogle af arbejdspladserne, både blandt ledere, men også blandt medarbejdere, og det er ikke rart at være vidne til. Vi vil gerne være med til at hjælpe den gode tone tilbage på arbejdspladsen, så man derved får tillid til, at det er ok at bringe problemer op, og så forvente, at man løser det på en god og respektfuld måde ude på arbejdspladsen. I regionen er der bestemt heller ikke ro og tilfredshed. Lukning af afdelinger på Ålborg universitetshospital Hobro, har givet meget arbejde i afdelingen. Personale fra lukkede afdelinger er i opsigelsesperioden forsøgt omplaceret, nogen har søgt udfordringer i kommunen, mens andre måske gået på efterløn. At regionen skærper tonen overfor personalet, ses bl.a. af, at der før ferien blev ophængt sedler om, at barnets 1. og 2. sygedag var suspenderet i 3 måneder. Jeg havde en lang og sej korrespondance med afdelingsledelsen om, at man IKKE kan suspendere overenskomsten, uanset årstiden. Jeg spurgte om, hvornår ledelsen fandt det belejligt at man havde barn 1. og 2. sygedag, det fik jeg ikke svar på. Man har også fået at vide, at hvis man er sygemeldt pga. en skade, skal man overveje om der er funktioner man kan varetage, ledelsen skriver at det vil være en hjælp for kollegerne, blot man dukker op. Jeg synes det er at spille kollegerne ud mod hinanden, at melde ud på denne måde. I det hele taget lyder meldinger fra tillidsrepræsentanten, at det er svært at dække vagter, og dage hvor der visse steder ikke er sygeplejebemandinger. Det er en rigtig syg spiral, for hvis det bliver hverdag, vil der snart være fokus på, om det er forsvarligt at sende patienter til Hobro, overhovedet. Portørerne har måttet sige farvel til 2 kollegaer, heldigvis er de ikke opsagte, men flyttet til sygehuset i Ålborg. Tidsregistreringer viste, at man havde flere ressourcer i Hobro end i Ålborg, og så valgte man denne løsning. På neurocenter Østerskoven har ledelsen valgt at opsige en arbejdstidsaftale om 16 timers vagter, da man ønsker større kontinuitet blandt medarbejderne, end dette giver. Da der så samtidig var en anmodning om en lokalaftale på nedsættelsen af den daglige arbejdstid, har jeg i samråd med tillidsrepræsentanten valgt, at skyde denne anmodning til hjørnespark. Det giver ingen mening, at man vil nedsætte arbejdstiden, og så ydermere bede folk om at have korte hviletid. 3
Visborggaard har alle nok hørt om efterhånden. Vi har siden januar faktisk været 2 personer beskæftiget med forholdene derude. Kenn og jeg har sagerne på Visborggaard sammen, da det er for sårbart kun med en person, ved ferie o.lign. Vi har haft en sag om organisationsforfølgelse/forfølgelse af vores tillidsrepræsentant. Regionen har efter inddragelse af Forbundet, frafaldet sagen. Vi har en sag på min. 8 medarbejdere der har lavet skadesanmeldelse på mobning/chikane fra en leders side. Jeg har haft alle 8 henvist til Arbejdsmedicinsk klinik, og Kenn er med i en arbejdsgruppe med personale, ledelse og 2 regions konsulenter, som skal forsøge at afdække hvad der går galt. En medarbejder er sygemeldt på ubestemt tid, pga. ovenstående, og så har vi hele sagen om en medarbejder som blev forsøgt kvalt.. Jeg har været bisidder til i alt 5 ½ times politiafhøringer, og stor ros til politiet, da der endelig kom gang i sagen. Jeg synes det var meget anerkendende og omssorgsfulde afhøringer Vi har haft FOA personalet til orientering i afdelingen, hvor de blev orienteret om Hovedaftalens 10, stk. 1, som omhandler liv-ære og velfærd. Status er, at beboeren er anklaget for vold mod tjenestemand i funktion. Vi ved stadig ikke om han vender tilbage til Visborggaard, men personalet sidder tilbage med en følelse af, at være ladt i stikken af ledelsen på alle planer. Både FOAs lokale tillidsrepræsentant, Kenn og jeg har forud for hændelsen, udtrykt medarbejdernes frygt og utryghed ved denne beboer. 1 måned før hændelsen, sad vi til et møde med ledelsen, og sagde, at vi frygtede han ville slå nogen ihjel, og der skete intet. Vi har opsummeret alle de tilfælde hvor vi og personalet føler, de ikke er blevet hørt, mobbet, negligeret m.m. og dette vil blive vendt på et møde med sektorchefen i regionen. Vi har afholdt møder med Regionsrådformand, regionsråds direktør, chefen for sektoren og den politiske ansvarlige, så det er et langt forløb, som slet ikke er afsluttet endnu. Men der sker også andre ting i Regionen. Det er der vi har færrest ansatte, men i perioder er det der, der bruges allerflest afdelings ressourcer. Lige nu forhandler FOA afdelingerne i Nordjylland i fællesskab, om sammenskrivninger af alle lokalaftalerne i hele Regionen. Vi har inddragelse af alle TR og FTR, så vi har grønt lys fra medlemmerne, til de aftaler der laves. Efter der er afsagt en højesteretsdom ifbm passiv hashrygning, hvor en borger IKKE havde røget, men kun været i nærhede af hashrøg, mistede kørekort, og fik en stor bøde, fandt jeg det nødvendigt at rejse problematikken overfor vores arbejdsgivere, både i Kommunen og Regionen. Det har resulteret i, at jeg, sammen med SL og DSR er indkaldt til et møde i Regionen med arbejdsmiljøkoordinatoren, om problemet, i morgen, den 14/9. Der er mange bosteder, hvor medarbejderne dagligt er i fare for at miste kørekort og få bøde, da der ryges hash og indtages andre stoffer. I kommunen var lederen af Social psykiatrien meget hurtig til at melde tilbage, at hvis der var mistanke om hashrygning, skulle kontakten med borgerne foregå udenfor. På 4
Solgaven blev det meldt ud, at en borger som af og til røg hash, skulle gøre det i fri luft. Min anbefaling her er til jer alle, at såfremt I har mistanke om hashrygning hos borgerne, så meld tilbage til ledelsen hurtigst, og sig at I forventer at ledelsen løser problemet, så i ikke risikerer at tage fra et besøg og miste kørekort m.m. Fælles for Region og kommune er, at vi desværre har haft nogle personalesager, om opslag på Facebook. Jeg kan kun sige endnu engang: STOP opslag som omhandler arbejdet, arbejdskolleger, eller som opfattes arbejdsrelateret. Det er tabersager for os. Efteråret vil stå i valgenes tegn, ikke det amerikanske præsidentvalg, men vores lokale tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant valg. Jeg vil kraftigt opfordre jer til at bakke op om disse valg, og der hvor i ikke har en TR, vil jeg opfordre jer til at gøre en ekstra indsats, for at få en valgt. Jeg tror vi kommer til at se et arbejdsmarked mere presset end nogensinde, og derfor er det så vigtigt at vi fastholder vores tillidsvalgte på Jeres arbejdspladser. Den nye uddannelsesreform på SOSU uddannelserne er trådt i kraft. Vi kan se på medlemsstatistikken, at vi har haft en kraftig nedgang i medlemstallet på elev området. Dette kan skyldes, at der er færre ansøgere til SSH uddannesen, da man først skal på grunduddannelse, med SU, og derfor ikke tænker på at melde sig i fagforening. FOA er på skolebesøg hver 14. dag, og vi forsøger at fortælle, at elever på grunduddannelsen har gratis medlemskab, så det må I også gerne fortælle eleverne, hvis i møder dem. FOA har også lavt elevkontingent for andre elever på ren elevløn. Da kommunen ikke får så mange elevansøgninger til SSH uddannelsen, kan vi på sigt faktisk komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft, hvis vi ikke får vendt denne spiral. Vi har haft nogle sager, både i kommunen og regionen om brug af facebook. Jeg kan ikke kraftigt nok sige: HOLD JER FRA AT OMTALE KOLLEGER, LEDELSE ELLER JERES ARBJDPLADSER GENERELT på facebook. Det er tabersager for FOA, og det kan få store konsekvenser for Jeres ansættelser. Medlemstallene for Social og Sundhedssektoren i FOA Mariagerfjord, er meget nedslående. Vi har i vores sektor, som er den største i afdelingen, mistet 44 medlemmer på 1 år, så vi nu er nede på 916 medlemmer. Samtidig er der i kommunen opnormeret med 1,6 fuldtidsstillinger, så det hænger ikke helt sammen. Hvis denne nedgang fortsætter, er det en direkte trussel mod FOA Mariagerfjords fortsatte eksistens som selvstændig FOA afdeling. Forbundet har haft tillidsrepræsentanterne og organiseringen, som et indsatspunkt, men det har ikke hjulpet her i vores afdeling. Hvis man som tillidsvalgte eller kollega ikke føler en tilknytning eller mening med fagforeningen, så kan det jo 5
også være svært at tage snakken med kollegaerne om at man selvfølgelig står i FOA, da vi har en mindsteløn, ostår for alle forhandlinger. Hvis vi ikke har medlemsmajoriteten på arbejdspladserne, har vi ingen berettigelse, og så risikerer vi at ende i ingen mindsteløn, lavere pension, ingen seniordage, barns første og anden sygedag, 6. ferieuge og alle de andre ting vi som LO fagbevægelse er garanter for. Jeg kan kun på det kraftigste anbefale, at vores tillidsvalgte og alle I som sidder her i dag, tager en snak med de kollegaer, som deltager i festen, uden at bidrage til dem. Tag en snak om de nævnte ting, de kan takke bl.a. FOA for, og hjælp dem med en indmeldelse, så vi fortsat kan holde vores lokale FOA Mariagerfjord årsmøder. Med denne dystre afslutning, vil jeg takke bestyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde, gennem det sidste år. 6