Gitte Meyer Lykkens kontrollanter Trivselsmålinger og lykkeproduktion og videnskab og politik Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016
Gitte Meyer Lykkens kontrollanter Trivselsmålinger og lykkeproduktion og videnskab og politik 1. udgave, 1. oplag 2016 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Marianne Tingkov Tryk: Ecograf, Højbjerg Printed in Denmark 2016 ISBN 978-87-574-3723-2 E-bog ISBN 978-87-7198-003-5 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade 137 1123 København K Telefon: 39 13 55 00 e-mail: forlag@djoef.dk www. djoef- forlag. dk
Indholdsfortegnelse Forord af Per Øhrgaard... 9 Kapitel 1. Kapløb mod det gode liv... 13 Projekt med paradokser... 15 Et hurtigt overblik... 18 Læsevejledning: tre varianter... 22 Kapitel 2. Sprogbrug på gled... 23 Et hverdagsord gør karriere... 26 Kort sagt... 28 Kapitel 3. Den oldgamle uenighed om det gode liv. 29 Kontrol og tilfældighed... 30 Uenighed om tallenes tale... 32 Amerikansk nervøsitet: en 125 år gammel historie. 35 Lykke uden knaster... 38 Kort sagt... 40 Kapitel 4. Lykke som politisk-videnskabeligt projekt.. 43 Positiv psykologi... 44 Lykkeøkonomi... 46 Det gode liv som funktionsduelighed... 51 Cost benefit-analyser... 55 Kort sagt... 57 5
Kapitel 5. Glæde som trækdyr... 59 For produktionens skyld... 60 Hjemløs kritik... 63 Kraft durch Freude... 65 Kort sagt... 67 Kapitel 6. En positiv bølge... 69 Optimisme og positivisme... 70 Tab af alternativer, opløsning af modsætninger... 74 Fra det materielle til det mentale og virtuelle... 75 Alt bliver produktion og konstruktion... 77 Kort sagt... 80 Kapitel 7. Tolkninger i alle retninger... 81 Fra højre og venstre... 82 Nissen er flyttet med... 85 De store spørgsmål står åbne... 88 Kort sagt... 94 Kapitel 8. Uenighed under pres... 95 Problemløsende forskning... 97 Forskningsretorik og etik... 102 Blødt og hårdt og egeninteresser... 106 Akademi og fællesskab... 109 Sandhed og uenighed... 112 Kort sagt... 116 6
Bilag A. En undersøgelse... 119 Bilag B. Observationer fra konferencer... 122 Bilag C. En serie interview... 124 Bilag D. Trivsel og stress i danske medier... 125 Litteratur... 133 Noter... 143 7
Forord af Per Øhrgaard Forord af Per Øhrgaard Den amerikanske uafhængighedserklæring af 1776 nævner the pursuit of happiness, stræben efter lykke som en grundlæggende rettighed lige efter det at være skabt lige med alle andre og derfor have ret til liv og frihed. Og hvem vil ikke hellere være rask og rig end syg og fattig, glad end trist, lykkelig end ulykkelig? Men hvornår ved man, om man er det ene eller det andet? Det er noget, man oplever og føler, det ved man da nej, hov: Her er vi galt afmarcheret! Lykke kan skam måles objektivt, fortæller man os, der er kriterier og typer og grader. Når først vi har fundet ud af, hvad lykke er, kan vi selvfølgelig også sætte tal på lykken og big data skal nok sørge for, at vi hver dag kommer definitionen nærmere. Alt kan kvantificeres, lykke og ulykke, glæde og smerte. En bekendt havde gennemgået en stor operation, og sygeplejersken spurgte:»har du smerter? På en skala fra 1 til 10, hvor ondt har du så?«det var venligt ment Men først skal vi jo altså have fundet ud af, hvad lykke er. Nu ved man fra mange af livets områder, at mennesker har højst forskellige opfattelser af det; tænk blot på, hvor mange variationer af opfyldelse, der er i seksuallivet. Her lød et slogan engang, at»lykken er at vide, hvad der er normalt«. Det var et befriende tilbud til mange, som var i tvivl om deres egen normalitet og måske troede, at de var 9
de eneste, der havde det på den eller den måde. Sloganet fortsatte da også:» og det normale har vide rammer.«så vidt så godt. Men i selve ordet»normalt«lurer allerede en modsat tendens: tendensen til standardisering. Selv en vid forståelse af normalitet udelukker stadig mangt og meget som unormalt og jo videre rammerne er, desto mere unormalt er det, der ligger uden for dem. Det behøver ikke at handle om sex: Jo videre rammer en lokal befolkning skaber sig for sin egen udfoldelse, desto mere stikker»de fremmede«i øjnene; jo flere sygdomme der kan kureres eller holdes i ave, desto underligere er det, at nogen alligevel ikke bliver rask; jo mere normalt det er at have et arbejde, desto mere er det nok bare dovenskab, hvis nogen er arbejdsløs; jo mere fosterdiagnostik, desto større risiko for, at de, der ikke vælger et potentielt eller aktuelt»anderledes«barn fra, bliver ladt alene med deres byrde: de kunne jo bare have ladet være med at få barnet. Jo mere vi er i stand til at beregne og planlægge, desto mere allergiske bliver vi over for det, der ikke kan beregnes og planlægges: Det må vi da for pokker også kunne få styr på; f.eks. lykken. Nu har vi regnet ud, hvad der skal til for at være lykkelig, så ligner det ikke noget, at du går dér og hænger med hovedet! De fleste undersøgelser bedyrer rigtignok, ofte som noget af det allerførste, at der skam er ting, man ikke sådan kan måle og veje for derpå straks at kundgøre, at det kan vi desværre ikke snakke om nu; vi måler og vejer det, vi kan; hvorefter resten er glemt, ja, det er glemt, at der vist engang var noget dér. Derfor spørger Gitte Meyer allerede på en af bogens første sider skeptisk, om denne udvikling»giver større bredde og rummelighed, eller om den snarere er udtryk for, at snævre tænkemåder breder sig?«hendes 10
bog beskriver, hvorledes»behovstilfredsstillelse og funktionsduelighed [ ] kommer i centrum, og lykke bliver til glæde uden knaster.«det er den blindhed, Gitte Meyers bog handler om. Det fatale er ikke, at vi ikke har styr på alt, men at vi tror, at vi får det i morgen. For ikke så mange årtier siden brændemærkede vi samfundssystemer, som ville blande sig i menneskers lykke: Nazister og kommunister ville skabe nye mennesker, stærkere og bedre og lykkeligere og se bare, hvad der kom ud af det! Det vestlige eller vel især skandinaviske velfærdsprojekt sigtede på at rydde nogle økonomiske forhindringer for the pursuit of happiness af vejen, og så måtte de således frisatte selv finde ud af resten. Lykke kunne naturligvis ikke planlægges, og prøvede man på det, endte man i det totalitære sagde vi. Nu synes de andres fortid godt på vej til at blive vores fremtid. For jo mere»videnskabeligt«lykken defineres, desto bedre kan den også instrumentaliseres, og det er præcis det, der sker: Kraft durch Freude (Gitte Meyer henviser ikke for ingenting til dette slogan s. 26). I forvejen konkurreres der på økonomi, undertiden på viden, ofte på militær magt så hvorfor ikke på lykke? Et konkurrencesamfund kan naturligvis ikke stå uden for denne kappestrid, navnlig ikke da meget af det, vi ellers har været vant til at bryste os af, for længst er indhentet eller overgået af andre. Der er andre, som giver deres opvoksende ungdom en god (måske endda bedre) uddannelse, der er andre, som kan producere (måske bedre og i hvert fald billigere) højteknologiske varer så nu må vi finde noget, som kan (gen-)give os en særstilling og helst også virke tilbage på de mere klassiske konkurrenceparametre: Dette produkt er fremstillet af glade og lykkelige mennesker! 11
For vi skal tydeligvis ikke være lykkelige for at være lykkelige; hvad kunne det ikke føre til af slendrian! Vi skal være lykkelige, for at vi kan opfinde, udvikle og producere endnu mere. Lykke, som den nu defineres, er ikke et mål, men et middel. Den, som i denne forstand er lykkelig, er ikke sat i frihed, men totalmobiliseret til videre konkurrence. Lykken er ikke at være med, men at vinde. Det handler ikke længere om at skabe bedre økonomiske rammer for lykke, men om at proklamere lykke for at kunne opretholde det eksisterende økonomiske system. Filosoffen Theodor W. Adorno refererer et sted en vittighed fra Hitlers Tyskland:»Ingen må sulte og fryse. Hvis nogen alligevel gør det, kommer de i koncentrationslejr.«helt så vidt er vi ikke endnu; men nu har vi da taget et lille skridt. Per Øhrgaard 12