Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Odense, den 19. december 2013 Høringssvar vedrørende supplerende høring på vandplaner Adam Christoffer Knuth, Knuthenborg, Birketvej 1, 4941 Bandholm, ejendomsnumrene 5194, 5616, 6403, 6405 m.fl. Miljøministeriet har sendt udkastene til vandplaner i offentlig høring. I den forbindelse ønsker ejer, at gøre opmærksom på forhold i udkastet til vandplaneren for 2.5 Smålandsfarvandet. Afklaring af administrative kompetencer Hele vandplansprocessen har i et historisk lys været præget af udfordringer i forhold til en afklaring af fordelingen af administrative kompetencer mellem kommunerne og Naturstyrelsen. Ved det seneste oplæg til vandplaner, var en af de store udfordringer klarlægningen af kommunens rolle i forhold til gennemførelsen af de indsatser, som fastsættes i vandplanen. Fra nogle kommuners side var meldingen, at de ikke kunne tage stilling til faktuelle fejl, den valgte klassificering eller den valgte indsats hensigtsmæssighed. Begrundelsen lød, at de ikke havde hjemmel til at ændre dette, men at de var forpligtet til at gennemføre vandplanerne, som de forelå. Andre kommuner ville gerne se på disse emner. Ud fra formuleringen i miljømålsloven 53, stk. 1, nr. 2, bør det være klart, at kommunen skal forholde sig til indholdet af ikke blot vandhandleplanen, men ligeledes til den underliggende vandplan. Herunder bør kommunen foretage den fornødne vurdering af vandplanens hensigtsmæssighed baseret på kommunens kendskab til de faktuelle forhold m.v. Med henblik på at undgå store forskelle i den kommunale fortolkning hvor nogle kommuner betragter vandplanen som en rettesnor og andre som nogle overordnede retningslinjer, bør kommunernes råderum defineres. Det fremgår således af indledende betragtning nr. 18 i direktivet (2000/60/EF), at fællesskabets vandpolitik kræver en gennemsigtig, effektiv og sammenhængende lovgivningsramme. Såfremt det for både borgere, kommuner og øvrige myndigheder er uklart, hvem der har den egentlige kompetence til at foretage den endelige vurdering og beslutning om klassificering samt gennemførelse af indsatser, medfører dette netop en tilstand, som ikke er gennemsigtig, effektiv eller sammenhængende. Ligeledes direktivets art. 3, stk. 2, hvoraf fremgår, at medlemslandene skal sikre passende administrative ordninger, herunder fastlægge den rette ansvarlige myndighed for anvendelsen af bestemmelserne. Når dette ikke er entydigt angivet i miljømålsloven, bør det fastlægges i
Side 2 forbindelse med statens udarbejdelse af vandplanerne. Det kan således ikke være i nogens interesse, at der efter igangsætning af vandplanerne skal være unødige tvister i form af retssager for at afklare noget, der så let kan tages stilling til inden. Konkret bør der således i hver vandplan indsættes et afsnit, som redegør for, hvilke myndigheder der er ansvarlige for hvilke processer og beslutninger. Såfremt dette ikke afklares, må dette anses for en tilblivelsesmangel, idet tilblivelsen i givet fald er utilstrækkelig klar og mangler at tage stilling til essentielle punkter i forhold til den fremadrettede forvaltning og udførelse. Forhold vedrørende vandplanernes retslige benævnelse Det skal bemærkes, at det er Patriotisk Selskabs opfattelse, at kommunen skal have fuld kompetence til at træffe beslutning om klassificering samt valg af indsats, da disse beslutninger ikke kan påklages i forhold til vandplanerne, men er af så indgribende karakter for lodsejerne, at de har karakter af en afgørelse. Det er i miljømålsloven fastsat, at der alene kan klages over tilvejebringelsen af vandplanerne det må derfor lægges til grund, at den indholdsmæssige del af vandplanen ikke er endelig og skal forvaltes af kommunerne, da det følger af forvaltningsloven, at afgørelser skal kunne indbringes for domstolen/en højere instans. Det er således en selvfølge, at vi i dansk ret kan indbringe afgørelser for domstolene, ligesom tredelingen af magten, GRL 3, gør, at Folketinget ikke kan træffe afgørelser i enkeltsager, men alene er bemyndiget til at udstede generelle love. Selvfølgelig har Miljøministeren enhver intention om at overholde dette, og det lægges derfor til grund, at der bliver givet lodsejerne fuld klageadgang i forhold til afgørelserne på deres ejendomme. I forhold til statens forpligtelse til at opfylde de i ovennævnte direktiv fastsatte mål, må det være hhv. Folketingets og Miljøministerens ansvar, at hhv. miljømålsloven og vandplanerne er indrettet på en måde, så direktivets mål kan nås, uden at dette går ud over retssikkerheden. Såfremt Miljøministeren i vandplanerne endeligt har vedtaget, på hvilke ejendomme der skal foretages indgreb; og såfremt Miljøministeren ligeledes endeligt har besluttet, hvilken indsats der skal anvendes, må der være tale om en afgørelse. Det vil åbenbart være i strid med gældende dansk ret. Umiddelbart forekommer det, at der ikke er tale om en generel lov, da de udvalgte steder og indsatser er meget specifikt udpeget og indsatsen beskrevet. (En lov i almindelig dansk forstand ville eksempelvis blot have pålagt kommuner m.v. at gennemføre direktivet i deres område og, at kommunerne skulle foretage de nødvendige vurderinger af egnede områder til gennemførelse af vandforbedringstiltag). Spørgsmålet er, hvilken retskildeværdi vandplanerne har. Ud fra de foreliggende omstændigheder ses der kun at være to muligheder: Enten er der tale om et cirkulære, som binder og forpligter kommunerne til at udarbejde en række afgørelser, hvorefter de endelige afgørelser er bindende for borgerne; eller også er der tale om en ny størrelse i det danske retskildesystem. Det forhold, at vandplanerne (jf. direktivet) skulle sendes i offentlig høring, kan betragtes som et ekstraordinært tilfælde af inddragelse af demokrati i et cirkulæres tilblivelsesproces, som i det foreliggende tilfælde skulle sikre medindflydelse. Med henblik på klart at fastslå retskildeværdien og dermed også få klarlagt, hvordan hhv. øvrige myndigheder og borgere skal forholde sig, bør det nok angives klarere, hvilken retskilde der er tale om. Det er Patriotisk Selskabs forslag, at vandplanerne betegnes cirkulære, (da dette passer ind i vores gældende system), eller såfremt Miljøministeren ikke mener, der er tale om et cirkulære, at
Side 3 retskilden identificeres, og dens retsvirkning beskrives igen med henblik på afklaring af, i hvilket omfang der kan klages over indhold m.v. fremadrettet. Udpegning af vandløb Naturstyrelsen (NST) har udpeget de vandløb, som skal medtages i de danske vandplaner. Udpegningen er sket i henhold til Common Implementation Strategy for the Water Framework Directive (2000/60/EC), Guidance document no. 2, Identification of Water Bodies. I det arbejde er nævnte vejledning fortolket, hvilket afspejles i vandplanerne. Helt overordnet bør det genovervejes, om det er de rette vandløb, som er medtaget i de konkrete vandplaner, om klassificeringerne er sket på et fagligt forsvarligt grundlag og ikke mindst, om indsatser og reguleringsinstrumenter er realistiske i forhold til målsætningerne. Patriotisk Selskab opfordrer derfor til at følgende korrigeres: Oplande < 10 km 2 I nævnte vejledning skal man som udgangspunkt udelukkende inddrage vandløb, hvor oplandet er > 10 km 2, hvilket vil sige en typologi 2 eller 3 jf. Naturstyrelsens (NST) definition af vandløbstypologier. I Danmark findes flere steder helt åbenlyse eksempler på, at mange vandløb med en typologi 1, er medtaget i vandplanerne. Baggrunden herfor er, at NST udelukkende har undtaget vandløb, som tidligere var målsat til A og B målsatte vandløb fra Amternes tid. Denne målsætning er imidlertid forældet og juridisk betænkelig, da vurderingerne ikke er sket jf. Vandrammedirektivets (VRD) vejledninger. Klassificeringer En stor del af de danske vandløb er ændret ved udretning og tilpasset dræningsforhold i landbruget, hvorfor disse vandløb har et klart potentiale til at blive udpeget som stærkt modificeret efter EU s vejledning. Disse stærkt modificerede vandløb vil muligvis kunne opnå målet om god økologisk tilstand via indsatser som f.eks. restaurering, men det vil ofte være med store omkostninger og alvorlige konsekvenser i form af oversvømmelser af byer, infrastruktur eller landbrugsarealer. NST har efter Patriotisk Selskabs vurdering ikke i tilstrækkeligt omfang forholdt sig kritisk til omfanget af konsekvenserne for manglende udpegning af stærkt modificerede vandløb. Det er vores påstand, at meget store såvel byarealer som landbrugsarealer vil blive påvirket af vidtgående indsatser i vandløb, som burde have været udpeget som stærkt modificerede med et lavere mål, for netop at beskytte aktiver som byarealer og landbrugsjord. NST opfordres derfor til at anvende EU s vejledning i langt større grad således, at uforholdsmæssigt store omkostninger som følge heraf afværges. Som det tydeligt fremgår af indsatte kortudsnit, er der åløb på ejendommen, der er klassificeret mht. økologisk tilstand eller potentiale. Som det ligeledes tydeligt fremgår af indsatte kortudsnit, er disse vandløbs forløb udrettede og med ikke naturligt forekommende vinkler, hvorfor de som minimum bør udpeges som stærkt modificerede, men helst helt udgå af vandplanen.
Side 4 Kunstige vandløb/afvandingskanaler Kunstige vandområder er i VRD defineret som overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet. Dette vil for vandløb normalt være gravede kanaler, som udelukkende tjener det formål at afvande landbrugsarealer. Af høje målbordsblade fra 1870 fremgår det tydeligt, at hvis ikke områder som Tønder Marsken, Kolindsund og andre mindre områder var blevet afvandet vha. menneskabte afvandingskanaler, ofte med tekniske foranstaltninger, var disse områder i dag mere eller mindre forsumpede. Desuden fremgår det ligeledes af ovennævnte vejledning, at en lille grøft som, udgraves til en mere betydende afvandingskanal, kan betragtes som kunstig, hvilket giver god mening i forhold til formål og målsætninger. NST opfordres derfor til, at alle vandløb/afvandingskanaler, som falder ind under ovenstående beskrivelse, enten helt udgår af vandplanen eller som minimum klassificeres som kunstige. Vælger NST at fastholde de nuværende udpegninger, vil dette være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger og urealistiske målsætninger, som ikke vil kunne opnås i praksis. Blødbundsvandløb Blødbundsvandløb er en ren dansk vandløbstype, da denne betegnelse ikke fremgår af EU s vejledninger. Når der ses på, hvilke vandløb NST har valgt at udpege som blødbundsvandløb, fremgår det ofte, at det er vandløb, som er udrettede og begrænsede i deres naturlige hydrauliske karakter. Det er ligeledes vandløb, hvor der samtidig vurderes at være ringe mulighed for påkrævede indsatser som f.eks. genslyngning for at nå målet. Sådanne vandløb burde som nævnt ovenfor have været udpeget som stærkt modificerede. NST opfordres derfor til at udpege alle nationale blødbundsvandløb som stærkt modificeret, således der ikke iværksættes uforholdsmæssigt store indsatser med uforholdsmæssigt store omkostninger til følge. Efterafgrøder Indsatsen vedrørende de ekstra efterafgrøder er udskudt, men der indgives hermed indsigelse imod indgrebet, da fordeling af de ekstra efterafgrøder ikke i tilfredsstillende omfang har taget individuelle hensyn og dermed kan ramme nogle lodsejere meget voldsomt. Ligeledes betyder en indskrænkelse af råderummet i sædskiftet reelt en reduktion i dækningsbidrag som følge af øget markarbejde og flere vårafgrøder. Ved en konvertering fra vinterafgrøder til vårafgrøder vil udbyttet desuden falde. Vårafgrøder på denne meget lerede jord er således hverken landbrugsmæssigt forsvarligt eller fornuftigt. Hertil kommer sandsynligvis også en reduktion i værdien af jorden samt omkostninger til etablering og fjernelse af efterafgrøderne. For at det er praktisk muligt i bedriftens sædskifte at etablere den høje andel af efterafgrøder, betyder det, at lodsejer skal ændre sit sædskifte markant. En sådan indskrænkelse betyder reelt, at lodsejer begrænses i sit sædskiftevalg og dermed mister muligheden for at etablere et økonomisk optimalt sædskifte. Dermed er der samlet set reelt en stor reduktion i dækningsbidraget for den enkelte mark. I forbindelse med kravet om ekstra efterafgrøder er det Patriotisk Selskabs vurdering, at kravene rammer bedriften så intensivt og uproportionalt, at det vanskeligt kan karakteriseres som et indgreb, der kan begrunde en erstatningsfri regulering.
Side 5 Afsluttende bemærkning Som opsummering af ovenstående mener Patriotisk Selskab således grundlæggende, at Naturstyrelsen er gået ud over, hvad Vandrammedirektivet forlanger, og at gennemførelsen af planerne i den planlagte form vil være en overimplementering, som ønskes vurderet af Finansministeriets Overimplementeringsafdeling. Gennemførelsen af planerne vil ødelægge ikke blot ejers men dansk landbrugs økonomi og konkurrenceevne og er et overgreb på EU s regler om ret til at drive et frit og anerkendt erhverv samt EU s regler om opretholdelse af lige konkurrencevilkår På vegne af Adam Christoffer Knuth Venlig hilsen f. Christian H. Vesterager direktør