FURESØ KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur
1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Furesø stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Furesø konkurrencefordele, der kan skabe vækst i kommunen og i regionen? Med andre ord: Hvor ligger Furesøs erhvervsdemografiske styrker? For at besvare disse spørgsmål og give inspiration til Furesø Kommunes virksomhedsservice, målretning af den fremtidige erhvervsstrategi i kommunen, samt som led i kortlægning af Region Hovedstadens klynger og værdikæder i projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI), har Copenhagen Capacity udarbejdet dette overblik over erhvervsdemografien i Furesø. Rapporten analyserer en række udtræk af erhvervsdemografiske registerdata fordelt på 33 hovedbrancher i fra Danmarks Statistik og Experian og sammenholder Furesø Kommunes generelle erhvervsdemografi med Region Hovedstadens samlede erhvervsdemografi. Analysen udgør et af de første skridt i SPI-projektet (se figur 1) og udarbejdes af Copenhagen Capacity til de 15 kommuner, der er partnere i projektet. Denne rapport er udelukkende baseret på erhvervsdemografiske data og forholder sig dermed udelukkende til erhvervsdemografi og ikke til klynger. Figur 1. Analytiske skridt i klyngekortlægningen i SPI-projektet. Erhvervsdemografiske data Eksisterende klyngerapporter Kommunernes long lists Dialog med organisationer og institutioner Klynge- og værdikædekortlægning Analysen anvender brede branchekategorier, der kan dække over flere specifikke erhverv og giver et overblik over regionens erhvervsstruktur. Det gælder også brancher, der er vigtige for det lokale erhvervsliv, men som ikke nødvendigvis er globalt konkurrencedygtige, hvilket ellers er i fokus i SPI-projektet. COPENHAGEN CAPACITY 2
,4,8 1,5 2,3 2,1 3,2 3,5 5,2 5, 5,3 6,1 8,1 8,3 1 12,5 12, 11,1 1.1 REGION HOVEDSTADENS ERHVERVSDEMOGRAFI Hovedstadsregionen har over 9. beskæftigede Som en typisk hovedstadsregion findes mange arbejdspladser indenfor offentlige og sociale serviceydelser samt oplevelsesindustri 5 % af regionens omsætning kommer fra handels- og transportbranchen Region Hovedstaden har over 9. beskæftigede fordelt på over 22. registrerede virksomheder og organisationer (inkl. enkeltmandsvirksomheder), hvoraf størstedelen kan karakteriseres som små- eller mellemstore. Erhvervsstrukturen i Region Hovedstaden er som enhver anden hovedstadsregion præget af et højt antal arbejdspladser og virksomheder inden for offentlige og erhvervsrelaterede serviceydelser (herunder sociale institutioner, finansieringsvirksomheder mm.), oplevelsesindustrien (herunder hoteller, kultur- og fritidsorganisationer mm.) samt handel (se figur 1 og 2). Sidstnævnte virksomheder og/eller organisationer er typisk lokaliseret i hovedstadsregioner med mange hovedsæder for offentlige institutioner og internationale virksomheder. Udover klassiske hovedstadsbrancher er erhvervsdemografien i Region Hovedstaden især karakteriseret ved mange virksomheder inden for hovedbrancherne: Finansiering & forsikring (12 % af virksomhederne i regionen), Rådgivning mv. (8 %), Ejendomshandel mv. (8 %), samt Bygge & anlæg (5 %), It- & informationstjenester (5 %) og Reklame & erhvervsservice (5 %). Figur 2. Antal virksomheder i Region Hovedstaden fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser. 3. 16 25. 2. 14 12 1 15. 8 1. 5. 6 4 2 Antallet af virksomheder i regionen afspejles i nogen grad af antallet af arbejdspladser (figur 3), der koncentrerer sig i hovedbrancherne: Bygge & anlæg (5 % af regionens ansatte), Finansiering & forsikring (5 %), Rådgivning mv. (5 %) samt It- & informationstjenester (3 %). Ligeledes findes en del arbejdspladser i hovedbrancherne Transport (6 %) samt Operationel service mv. (5 %). Det skal dog tages for øje, at antallet af arbejdspladser i registerdata, er opgjort som antallet af ansatte udover virksomhedsejeren. Enkeltmandsvirksomheder er således registreret med ansatte. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 3
,4,8 1,2 1,2,5 1,1 1,4,6 1,1,6,4,5 1,6 3,3 2,5 2,2 1,6 2,4 2,5 3,5 3,4 2,6 4,1 5, 5,3 mia. kr. 33, 15,9,4,9,4,6,6,5,8,7,5,4 1,5,9,9,7 2,3 1,8 1,6 3,1 3,2 4,8 5,5 5,1 5, 5,3 5,3 14,5 31,7 Figur 3. Antal ansatte i Region Hovedstaden fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser. 14. 12. 1. 14 12 1 8. 8 6. 6 4. 4 2. 2 I 29 havde virksomhederne i Hovedstadsregionen en samlet omsætning på godt 1,3 billard og fordelingen mellem brancher er illustreret på figur 4. Handel tegnede sig med en omsætning på mere end 435,5 mia. kr. for 34 % denne omsætning, og er dermed uden sammenligning den branche, der har den største omsætning i regionen. Dernæst afspejler omsætningsgraden sig i høj grad i de brancher, der har en høj andel af virksomheder og arbejdsplader i regionen. Således udgjorde branchen Transport 16 % af regionens totale omsætning, Rådgivning mv. lidt over 5 %, Bygge & anlæg knap 5 %, It- & informationstjenester 4 % og Reklame & erhvervsservice ca. 2,5 %. Figur 4. Omsætning i Region Hovedstaden fordelt på brancher (29). Decimaltal angiver procentsatser. 25 2 15 1 5 2 18 16 14 12 1 8 6 4 2 FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 4
,4 1,1,5,6 1,1 1,9 2,2 3,8 3,9 6,3 5,5 6,8 5,8 9,8 1,9 11,3 12,4 13,4 2 FURESØ KOMMUNES ERHVERVSSTRUKTUR Den største koncentration af virksomheder i kommunen findes inden for finansiering og forsikring 6,2 % af kommunens arbejdspladser findes i elektronikindustrien It- branchen og elektronikindustrien står for en fjerdedel af kommunens omsætning Furesø Kommune havde i 21 mere end 5 registrerede virksomheder og organisationer (inkl. enkeltmandsvirksomheder og holdingselskaber), hvoraf størstedelen kan karakteriseres som små og mellemstore. De større virksomheder i kommunen tæller bl.a. Pen-Sam Liv Forsikringsaktieselskab, NetDesign A/S, Change of Scandinavia Retail A/S og Aasted ApS. Figur 5 illustrerer, hvordan kommunens virksomheder fordeler sig på forskellige brancher. Flest virksomheder findes inden for branchekoden Finansiering og forsikring, Handel, Kultur og fritid mv., Offentlige og sociale institutioner samt Rådgivning mv. Figur 5. Antal virksomheder i Furesø Kommune fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser. 7 6 5 4 3 2 1 16 14 12 1 8 6 4 2 I 21 havde kommunen en samlet arbejdsstyrke på ca. 13.2 fordelt mellem brancher som illustreret på figur 6. Tæt ved halvdelen af kommunens arbejdspladser ii koncentrerer sig i Offentlige og sociale institutioner (29,1 %) samt Handel (17,9 %). Yderligere findes også en del arbejdspladser i Elektronikindustri (6,2 %), Bygge og anlæg (6, %), Kultur og fritid mv. (5,3 %) samt It- og informationstjenester (5,2 %). FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 5
,5,4,9,9,6,7,9,4,8,5 1,3 1,2 1,1 2, 2,5 2,1 mio. kr. 3,6 3,2 4,4 7,4 12,4 38,9 12,5,7,8,6,5,7,7 1,1,8 1, 1,5 2,5 2,2 2,2 2,4 3, 3,7 4,7 5,2 5,3 6,2 6, 17,9 29,1 Figur 6. Antal ansatte i Furesø Kommune fordelt på brancher (21). Decimaltal angiver procentsatser. 1. 9 8 8 7 6 6 5 4 4 3 2 2 1 I 29 havde Furesø Kommune en samlet omsætning på ca. 12 mia. kr. Fordelingen af omsætningen på forskellige brancher ses på figur 7. Handel er med 38,9 % den branche, som har den største omsætning i kommunen. Dernæst ses særligt It- og informationstjenester (12,5 %), Elektronikindustri (12,4 %) samt Bygge og anlæg (7,4 %). Figur 7. Omsætning i Furesø Kommune fordelt på brancher (29). Decimaltal angiver procentsatser. 12 1 16 14 12 8 1 6 4 2 8 6 4 2 FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 6
3 FURESØ KOMMUNES REGIONALE STYRKER Furesø Kommune er i forhold til regionen under ét dominerende inden for branchekoderne Elektronikindustri, Maskinindustri og Plast-, glas- og betonindustri Ud over at undersøge Furesø Kommunes erhvervsstruktur ved at se på fordelingen af virksomheder, arbejdspladser og omsætning internt i kommunen, er det undersøgt, hvordan erhvervsstrukturen forholder sig til regionen som helhed. Resultaterne fra denne analyse viser kommunens erhvervsmæssige styrkepositioner i forhold til regionen. De brancher, hvor kommunen på denne måde er særligt stærke, kan være sammenfaldende med de brancher, der har stor betydning internt i kommunen, men behøver ikke at være det. Analysen peger på, at Furesø Kommune i forhold til regionen er særligt stærk inden for Elektronikindustri, Maskinindustri og Plast-, glas- og betonindustri. 3.1 ELEKTRONIKINDUSTRI Furesø Kommune har i forhold til regionens gennemsnit ca. otte gange så mange ansatte i elektronikindustrien Elektronikindustrien har en omsætning på 1,5 mia. kr. 44,8 % af kommunens samlede eksportværdi kommer fra elektronikvirksomhederne Branchekoden Elektronikindustri omfatter fremstilling af computere, hardware, kommunikationsudstyr og lignende elektroniske produkter samt fremstilling af komponenter til sådanne produkter. Branchekoden omfatter også fremstilling af forbrugerelektronik, bestrålingsudstyr, elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr, optiske instrumenter, optisk udstyr, fremstilling af magnetiske og optiske media samt udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol. I Furesø Kommune findes 17 virksomheder registreret med denne branchekode (21), hvoraf de tre største er C.B. Svendsen A/S, Grundfos Sensor A/S og Tonica Elektronik A/S. I 21 havde elektronikvirksomhederne i kommunen samlet set 818 ansatte, hvilket svarer til 6,2 % af kommunens samlede arbejdsstyrke samme år og ca. otte gange mere end gennemsnittet for branchen i forhold til regionen. I 29 havde elektronikbranchen i kommunen en omsætning på næsten 1,5 mia. kr. Det svarer til 12,4 % af kommunens samlede omsætning samme år og er ca. 1 gange det regionale gennemsnit for branchen på regionalt plan. 1 af elektronikvirksomhederne har eksport til udlandet, og i 21 havde disse virksomheder en samlet eksportværdi på i alt 1,4 mia. kr. svarende til 44,8 % af kommunens samlede eksportværdi og ca. 13 gange gennemsnittet for branchen i regionen. Figur 8 viser lokaliseringen af elektronikvirksomheder i kommunen. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 7
Figur 8. Virksomheder i elektronikindustrien i Furesø Kommune. 3.2 PLAST-, GLAS & BETONINDUSTRI Kommunen har 13 virksomheder med branchekoden Plast-, glas- og betonindustri 2,5 % af kommunens arbejdsstyrke er beskæftiget inden for Plast-, glas- og betonindustri Plast-, glas- og betonindustriens eksportværdi er ca. fire gange større end regionens gennemsnit Branchekoden Plast-, glas- og betonindustri indbefatter forskellige former for fremstilling af ikke-metalliske produkter. Hovedgrupper er fremstilling af gummi- og plastprodukter, ikke-metalholdige mineralske produkter, byggematerialer af ler, porcelænsvarer og kemiske produkter, cement, kalk og gips, beton, slibemidler samt tilhugning, tilskæring og færdigbearbejdning af sten. I Furesø Kommune findes 13 virksomheder registreret med denne branchekode (21). Herunder Gerresheimer Vaerloese A/S, Attraq A/S og Blendex A/S. I 21 havde branchen 329 ansatte, hvilket svarer til 2,5 % af kommunens samlede arbejdsstyrke samme år og mere end fire gange det regionale gennemsnit for branchen. I 29 havde virksomhederne en samlet omsætning på mere end 525 mio. kr. Det var 4,4 % af kommunens samlede omsætning samme år og næsten fire gange gennemsnittet for branchen i regionen. Otte af FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 8
virksomhederne har eksport til udlandet, og i 21 havde disse en samlet eksportværdi på mere end 23 mio. kr., hvilket var 7,5 % af kommunens samlede eksportværdi og næsten fire gange gennemsnittet for branchen på regionalt plan. Figur 9 viser et kort over plast-, glas- og betonvirksomhederne i Furesø Kommune. Figur 9. Plast-, glas- og/eller betonvirksomheder i Furesø Kommune. 3.3 MASKININDUSTRI Furesø Kommune har i forhold til regionen flere end fem gange så mange virksomheder i maskinindustrien Maskinvirksomhederne i kommunen har ca. 3 ansatte 1,5 % af kommunens eksportværdi stammer fra maskinindustrien Branchekoden Maskinindustri omfatter fremstilling af maskiner, der fungerer uafhængigt på materialer enten mekanisk, termisk eller udfører behandling af materialer (som fx håndtering, sprøjtning, vejning eller emballering). Disse maskiner kan både være faste, mobile eller håndholdte, uanset om de anvendes inden for industri, byggeog anlægsvirksomhed, landbrug eller til brug i hjemmet. I Furesø Kommune findes 13 virksomheder under denne branchekode (21), hvoraf Aasted ApS er langt den største. De 13 maskinvirksomheder udgør blot % af kommunens samlede omsætning, dog er antallet af FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 9
virksomheder mere end fem gange så højt som det gennemsnitlige antal maskinindustrivirksomheder på regionalt niveau. I 21 havde virksomhederne samlet set 293 ansatte, hvilket svarer til 2,2 % af kommunens samlede arbejdsstyrke og mere end tre gange det regionale gennemsnit for branchen. Maskinvirksomhederne havde i 29 en samlet omsætning på ca. 44 mio. kr. Det var 3,7 % af kommunens samlede omsætning samme år og ca. 2½ gange gennemsnittet for branchen i regionen. 1 af virksomhederne havde eksport til udlandet, og i 21 havde disse en samlet eksportværdi på ca. 322 mio. kr., hvilket var 1,5 % af kommunens samlede eksportværdi og 2½ gange det regionale gennemsnit for branchen på regionalt plan. Figur 1 illustrerer lokaliseringen af maskinindustrien i kommunen. Figur 1. Maskinindustrien i Furesø Kommune. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 1
4 KONKLUSION: FURESØ KOMMUNES ERHVERVSDEMOGRAFISKE STYRKER Furesø Kommune har flere end 5 registrerede virksomheder inden for en bred vifte af brancher Den største koncentration af virksomheder i kommunen findes inden for finansiering og forsikring, mens næsten halvdelen af kommunens arbejdspladser findes i offentlige og sociale institutioner Kommunen har en stærk regional specialisering inden for branchekoderne Elektronikindustri, Maskinindustri og Plast-, glas- og betonindustrien I Furesø Kommunes erhvervspolitik er fokus rettet mod både mere traditionelle industrierhverv som maskin- og plastindustrien, samt mere moderne sektorer med bl.a. fremstilling af medico-udstyr og forretningsservice. Det stemmer godt overens med vores analyse af Furesø Kommunes erhvervsdemografi, som viser, at kommunen har en bredspektret erhvervsstruktur og er domineret af både specifikke industrielle brancher og af forretningsservicebrancher som f.eks. finansiering og forsikring samt IT- og informationstjenester. Det ses af analysen, at kommunen har flest virksomheder inden for branchekoderne Finansiering og forsikring og Handel, mens der findes flest arbejdspladser inden for branchekoderne Offentlige og sociale institutioner og Handel. Det er også handelsbranchen, der står for næsten 4 % af kommunens samlede omsætning, mens ITog informationstjenester står for næsten 13 %, hvilket gør denne branche til den næstmest omsættende i kommunen. I forhold til de mere traditionelle industrierhverv viser analysen, at Furesø Kommune har stærke regionale styrkepositioner inden for branchekoderne Elektronikindustri, Plast-, glas- og betonindustri og Maskinindustri. I kommunen findes 17 virksomheder inden for elektronikindustrien. Disse står for 6,2 % af kommunens arbejdspladser, hvilket er otte gange så meget som det regionale gennemsnit for branchen. Desuden omsætter elektronikvirksomheder, der er lokaliseret i Furesø Kommune, for ca. 1 gange mere og eksporterer for næsten 13 gange så meget, som det er gældende for Region Hovedstadens elektronikvirksomheder i gennemsnit. Desuden markerer Furesø Kommune sig inden for branchekoden Plast-, glas- og betonindustrien. Virksomhederne i denne branche har fire gange så mange ansatte, omsætter for fire gange mere og har en eksportværdi, der er fire gange højere end branchens gennemsnit i Region Hovedstaden. Analysen viser også, at kommunen er tydeligt specialiseret inden for maskinindustrien. Der er fem gange så mange virksomheder inden for maskinindustrien i Furesø Kommune, som der er gennemsnitligt i Region Hovedstadens øvrige kommuner. Disse virksomheder har ydermere en omsætning og en eksportværdi, der er 2½ gange højere end det regionale gennemsnit for branchen. Analysen viser således, at det især er inden for de industrielle brancher, at kommunen har tydelige regionale specialiseringer, mens det er de mere moderne forretningsservicebrancher, der er vigtige internt i kommunens erhvervsstruktur. Det kan derfor konkluderes, at kommunen gør det rigtige ved både at fokusere på traditionelle industrisektorer og moderne servicesektorer i sin erhvervspolitik, men at denne ville kunne gøres endnu skarpere ved at fokusere på de specifikke brancher, hvor kommunen har en styrkeposition, som f.eks. IT- og informationstjenester, Handel samt Elektronikindustri, Plast-, glas- og betonindustri og Maskinindustri. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 11
5 SLUTNOTER i De 33 hovedbrancher er baseret på 4-cifrede NACE-koder. Det betyder, at branchekategorierne er forholdsvist brede, og at de dermed kan dække over meget forskellige produktionsmåder og produkttyper. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at nogle virksomheder, man i daglig tale vil placere i én branche, kan være placeret i en anden branchekategori i det statistiske data. Branchekoderne dækker over følgende brancher: Branchekodeintervaller (DB7) Branche 1-39999 Landbrug, skov & fiskeri 5-99999 Råstofindvinding 1-129999 Føde-, drikke- & tobaksvarer 13-159999 Tekstil- & læderindustri 16-189999 Træ- & papirindustri mv. 19-199999 Olieraffinaderier mv. 2-29999 Kemisk industri 21-219999 Medicinalindustri 22-239999 Plast-, glas- & betonindustri 24-259999 Metalindustri 26-269999 Elektronikindustri 27-279999 Fremst. af elektrisk udstyr 28-289999 Maskinindustri 29-39999 Transportmiddelindustri 31-349999 Møbel & anden industri mv. 35-359999 Energiforsyning 36-399999 Vandforsyning & renovation 4-449999 Bygge & anlæg 45-479999 Handel (inkl. detailhandel) 49-539999 Transport 55-569999 Hoteller & restauranter 58-69999 Forlag, tv & radio 61-619999 Telekommunikation 62-639999 It- & informationstjenester 64-669999 Finansiering & forsikring 68-689999 Ejendomshandel mv. 69-719999 Rådgivning mv. 72-729999 Forskning & udvikling 73-789999 Reklame & erhvervsservice 79-829999 Operationel service mv. 84-889999 + 99-999998 Off. & sociale institutioner 9-989999 Kultur, fritid, mv. 999999 Uoplyst aktivitet ii Som tidligere nævnt, er antal ansatte er opgjort som antallet af ansatte udover virksomhedsejerne. Enkeltmandsvirksomheder er således registreret med ansatte. FURESØ KOMMUNE COPENHAGEN CAPACITY 12