Lovændringer i virksomhedsskatteordningen

Lovændringer i virksomhedsskatteordningen - Konsekvenserne heraf Forfatter: Mette Jørgensen Vejleder: Liselotte Madsen Aarhus Universitet - Cand.merc.aud. Dato: 1. januar 2016 Antal anslag: 127.453

Indholdsfortegnelse 1. Abstract... 3 2. Indledning... 6 2.1. Problemformulering... 7 2.2. Afgrænsning... 7 2.3. Metode... 8 3. Virksomhedsformer... 8 3.2. Personlig virksomhed selskabsretlige regler... 9 3.3. Kapitalselskaber selskabsretlige regler... 10 3.4. Opsummering selskabsretlige regler... 11 3.5. Personlige virksomheder skatteretlige regler... 11 3.5.1. Personskatteloven... 11 3.5.2. Virksomhedsskatteordningen... 11 3.5.3. Kapitalafkastordningen... 12 3.6. Kapitalselskaber skatteretlige regler... 13 3.7. Opsummering skatteretlige regler... 13 4. Virksomhedsskatteordningen... 13 4.1. Formål... 13 4.2. Kriterier... 14 4.3. Indskudskonto... 15 4.3.1. Hvad kan indskydes i VSO... 16 4.4. Opsparet overskud... 16 4.5. Kapitalafkast... 18 4.6. Mellemregningskonto... 18 4.7. Hæverækkefølge... 19 4.8. Underskud... 20 4.9. Overskudsdisponering... 21 5. L992 af 16. september 2014... 22 6. Utilsigtet brug af virksomhedsskatteordningen... 23 6.1. Indskud af privat gæld... 23 6.1.1. Højere fradragsværdi af renteudgifter... 23 6.1.2. Afdrag på privat gæld med virksomhedens midler... 27 6.2. Sikkerhedsstillelse for privat gæld... 27 7. Negativ indskudskonto... 27 7.1. Indskudskonto... 27 7.2. Negativ indskudskonto... 28 7.2.1. Privat gæld... 29 Side 1 af 65

7.3. Muligheder for reparation... 30 7.4. Skattemæssig konsekvens af begrænsningerne... 30 8. Sikkerhedsstillelser for privat gæld... 34 8.1. Hovedreglen... 35 8.1.1. Definition af sikkerhedsstillelse... 36 8.1.2. Skattemæssig behandling af sikkerhedsstillelse... 36 8.1.3. Undtagelser... 38 9. Bagatelgrænse... 40 9.1. Bagatelgrænsens problemstillinger... 41 10. Problemstillinger... 42 10.1. Flydende sikkerhedsstillelser... 42 10.1.1. Kassekredit... 42 10.1.2. Virksomhedspant... 43 10.2. Udlejningsejendom... 43 10.3. Beskatning af sikkerhedsstillelser... 44 10.4. Skattemæssig konsekvens af begrænsningerne... 45 11. Bindende svar... 47 11.1. SKM2015.474.SR... 47 11.2. SKM2015.489.SR... 48 11.3. SKM2015.502.SR (tidl. 471)... 48 11.4. SKM2015.528.SR... 48 11.5. SKM2015.566.SR... 49 11.6. SKM2015.581.SR... 49 11.7. Generelt om de bindende svar... 50 12. Effekt af L992 af 16. september 2014... 50 12.1. Negativ indskudskonto... 50 12.2. Sikkerhedsstillelse... 51 12.3. Rentekorrektion... 51 13. Alternativer... 52 13.1. Kapitalafkastordningen... 52 13.2. Kapitalselskab... 52 13.3. Virksomhedsskatteordningen fremadrettet... 53 14. Konklusion... 53 15. Litteraturliste... 57 Bilag... 60 Side 2 af 65

1. Abstract As a business owner, you are facing a number of choices as a start-up, including deciding how you are going to run your business. The choice is between company with share capital and a personal business. This choice will influence the company both in terms of tax and accounting. If you choose to run a personal business, there are multiple options in regards to taxation among these is VSO. In 2014, 175,000 business owners used VSO. L992 of September 16 th, 2014 have changed some of the terms using VSO. The purpose of this thesis is to analyze who will be affected by the changes, as well as the tax consequences that it has for the business owner. VSO was originally introduced to equate personal businesses with companies with share capital. VSO is structured in a way, which makes it possible for the owner of a personal business to achieve some of the same benefits as if they had a company with share capital. Some of the main reasons for choosing VSO is fully deductible value of commercial interest, easing of taxation on investment income and the ability to save profits. On June 11 th, 2014, there was produced a bill that would change VSO, this was introduced with L992 of September 16 th, 2014. The change of VSL should prevent unintended use of VSO. Unintended use of VSO is to involve private debt in VSO, and to provide collateral for private debt with assets included in VSO. According to the Treasury approx. 2,000 business owners were affected by changes in L992 of September 16 th 2014. By depositing private debt in VSO, the business owner achieve a higher net value of its interest costs as interest rates are deducted from company profits and thus have a net value of up to 56.4%, since the owner then don t have to make a raise from the business to pay the interest. In contrast you only get a net value of 33.6% when the interest is a normal deductible expense in the owners personal tax statement. To mitigate this advantage, VSO is structured with a self-controlling effect and an interest correction. In VSO there is calculated a capital return basis, which is an expression of how much the operator has invested in the company, the selfcontrolling effect reduces the amount, and the capital return basis will be lower due to the increased debt, and there is thus a lower amount transferred to capital income. Capital income has a lower tax than personal income, and the business owner will get a higher tax because of the self-controlling effect. Interest correction is performed in the case of a negative deposit account, as this is an indication that there is raised more money than is earned, or that there are injected more debt than assets. Interest rate correction is added in personal income and deducted from capital income, the business owner therefore achieves higher taxation. Both the self-controlling effect and interest correction does not provide a higher taxable income. It is just moving income between categories of income that fore which different tax-rates are operative. When the business owners have a negative deposit account an interest correction is made. After the introduction of L992 of September 16 th 2014 a negative deposit account now furthermore have the consequence that there can t be saved profits, if the negative deposit account exceeds DKK 500,000. This Side 3 af 65

tightening of the law is inserted since a negative deposit account is considered to be the result of private debt interposed in the business, or that there have been raised more money than earned. Negative deposit account may also arise in other ways, which do not appear to be regarded as unintended use of VSO. New business owners with losses in the start-up years, or business owners with fluctuating income and periodic deficit may achieve negative deposit account because of the need to raise money for private consumption. This is despite the fact that they have no privat debt in the business and only have used VSO in a lawful manner. There are a number of business owners who, inappropriately, will be affected by this tightening, and to get the benefits of VSO again, there is only the possibility to deposit assets in the company, so that the deposit account again becomes positive. The L992 of September 16 th 2014 is not adequate for all business owners, and some of the business owners affected by the tightening might consider conducting its business in a different form, either Personal Tax, KAO or company with share capital. Collateral for debt outside the VSO with company funds, is considered as unintended use. With the introduction of L992 of September 16 th 2014, collateral in the company's funds for debt outside the VSO will be taxed as if the amount was transferred to the business owner. The rules established are covering all collateral outside the VSO and not only collateral for the business owner's debt. Collateral has given rise to some doubts, as some collateral are being excluded. Collateral will not be transferred to the business owner, if it is done as part of a normal business considerations or the security concerns mixed used property. In addition, there is a transition rule for existing collaterals. The taxation of collaterals has not been clear throughout the legislative process. It is in the final legislation decided that the transfer of the collateral to be made outside of the ordinary raising order. The collateral shall be subject to the company's profits, and in the year's total withdrawals. The business owner will therefore be taxed on an amount that they have not actually earned. The business owner can alternatively inject the debt of VSO, which is considered a withdrawal. This raising will be of an amount that actually is earned. The amendment about collaterals is considered very effective, since all business whit collateral in VSO regarding debt outside VSO is covered. The efficacy of L992 of September 16 th 2014 is very clear in the area of collateral, as it no longer possible to circumvent this. Interest rate of correction is raised, this reduces the tax savings by transferring private debt, but the savings are not removed, if you have an interest rate that is higher than the correction. L992 of September 16 th 2014 will therefore not have the full effect in regards to the increase in the interest rate correction. In relation to deposits of private debt, L992 of September 16 th 2014 is not fully effective, as it is still possible to interpose private debt at start of VSO, if only the deposit account is kept positive. It can therefore be concluded that the amendment do not prevent private debt in VSO totally. Because of changes in VSO the business owner will probably find it more difficult to borrow money in the private sector, because the bank typically wants collateral in an asset. If the business owner does not have sufficient assets in the private sector for this, there is now only the possibility that the business owner must Side 4 af 65

raise some assets out of VSO to apply them to the safety of private debt. Loan options in the company are readily unchanged because it is legal to provide collateral for the company's debts, with assets in and outside the VSO. L992 of September 16 th 2014 has made VSO less attractive both for traders who want to circumvent the rules, but also to operators who actually follow the rules. Side 5 af 65

2. Indledning Der etableres årligt flere tusinde nye virksomheder i Danmark, og som iværksætter står man ved opstart af virksomhed over for en række valg, heriblandt hvilken form man ønsker at drive virksomheden i. Dette får både betydning for virksomhedens senere forløb, men også for ejerens private skatteforhold. Ved valg af hvilken form, man vil drive sin virksomhed i, står valget mellem selskabsform eller personlig virksomhed, herunder også I/S. Når der vælges at drive virksomhed som personlig virksomhed, vil det typisk kræve assistance fra en revisor, da der er flere beskatningsformer, man kan vælge, og med de nye regler, der er vedtaget i L 992 af 16. september 2014, er valget blevet mere kompliceret, da reglerne er blevet skærpet. Når valget er faldet på virksomhedsskatteordningen (VSO), skyldes det, at man ud fra de regler kan optimere sin skat. VSO har eksisteret siden 1986 og blev i sin tid stiftet med det formål at sidestille enkeltmandsvirksomhed med selskaber. Mange har igennem tiden valgt at bruge VSO og bliver ramt af de nye regler vedtaget i L 992 af 16. september 2014. I 2014 var der ifølge skatteministeriet 175.000, der anvendte VSO 1. Loven blev vedtaget med øjeblikkelig virkning og ændrede en række vilkår og beløbsgrænser i VSO. Lovændringen har til formål at ramme en række erhvervsdrivende, som har anvendt VSO på en måde, som ikke var tilsigtet med loven, da der er set mange tilfælde, hvor folk har udnyttet ordningen uhensigtsmæssigt 2. Overordnet er følgende ændret: Tidligere har man i VSO haft mulighed for at opspare overskud, dette er nu kun muligt, hvis indskudskontoen er nul eller positiv. Dermed opnår den selvstændige ikke utilsigtede skattemæssige fordele ved at indskyde privat gæld i VSO. Der kan ikke opspares i VSO, hvis virksomhedens aktiver pr. 11. juni 2014 er stillet til sikkerhed for privat gæld. Dog skal sikkerhedsstillelsen tillagt indskudskontoen overstige en bagatelgrænse på kr. 500.000. Virksomhedens aktiver må ikke stilles til sikkerhed for privat gæld, en sådan sikkerhed vil anses som en hævning. Rentekorrektionen forhøjes effektivt med 3 procentpoint med henblik på at eliminere den skattemæssige besparelse, som selvstændige kan opnå ved at placere private renteudgifter i VSO. Ovenstående lovændring har fået en del kritik, da den rammer nogle selvstændige, som har negativ indskudskonto, hvor denne er opstået som en forretningsmæssig almindelig disposition og ikke som et forsøg på at omgå reglerne. Dette er dog ikke blevet taget til efterretning, og loven er vedtaget med ovenstående ændringer, hvilket får konsekvenser for alle, uanset hvordan ens situation er opstået. Loven har ligeledes fået en del kritik for dens udførelse, blandt andet fordi der blev lavet en del justeringer indtil vedtagelsen den 9. september 2014 med tilbagevirkende kraft til 11. juni 2014. Disse justeringer 1 http://www.skm.dk/media/1084578/faktaark_virksomhedsordningen.pdf 2 http://www.skm.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/2014/juni/regeringen-justerer-virksomhedsordningen Side 6 af 65

medførte, at nogle erhvervsdrivende havde lavet nogle dispositioner i den mellemliggende periode, som fik en anden konsekvens end hvad den erhvervsdrivende var bekendt med på dispositionstidspunktet 3. 2.1. Problemformulering VSO er ændret betydeligt som følge af L 992 af 16. september 2014, og det ønskes belyst, hvad der konkret ændres, og hvilke konsekvenser ændringerne har. For at dække ovenstående problemstilling er der opstillet følgende hovedspørgsmål, som ønskes besvaret: - Hvilke konsekvenser får lovændringen for selvstændige med negativ indskudskonto eller sikkerhedsstillelser der overstiger kr. 500.000? For at få hovedspørgsmålet besvaret er der opstillet en række delspørgsmål, som skal kunne bidrage til besvarelsen af hovedspørgsmålet: - Hvordan påvirker de selskabsretlige og skattemæssige forhold valget af virksomhedsform ved etablering af virksomhed? - Hvilken betydning har lovændringen for de forskellige skatteordninger? - Hvilke virksomheder rammes af ændringerne? - Hvordan kan en negativ indskudskonto opstå? - Er alle tilfælde af negativ indskudskonto et udtryk for utilsigtet brug af VSO? - Er forhøjelsen af rentekorrektionssatsen tidsvarende, når renten ændres? - Er skattebesparelsen væk som følge af den højere rentekorrektion? - Har lovændringen effekt på valget mellem selskab og personlig ejet virksomhed, herunder omdannelser til selskab? - Er de erhvervsdrivendes lånemuligheder ændret, både i erhvervsmæssigt og personligt regi? 2.2. Afgrænsning Der vil være områder, der ikke vil blive behandlet i denne afhandling. Det primære fokus er at belyse effekten af lovændringen, dog er det de skattemæssige sammenhænge, der vil blive belyst. Der kan dog inddrages andre sammenhænge, hvis det bidrager til forståelsen. Der vil blive taget udgangspunkt i indkomst optjent i Danmark, samtidig med at alle skattesubjekter og personer forudsættes at være fuldt skattepligtige i Danmark. 3 Bliver vi klogere? Om de nye begrænsninger i virksomhedsskatteordningen Mikael Risager, Tidsskrift for skatter og afgifter 2015/26, Karnov Group Side 7 af 65

Virksomheder i selskabsform vil ikke blive behandlet, med undtagelse af områder, der bidrager til opgaven, heriblandt sammenholdelse med hovedaktionærlån, samt perspektivering til valget mellem de to former. Andre virksomheder med flere ejere såsom I/S og K/S vil ikke blive behandlet i denne afhandling. Ved gennemgang af lovgrundlaget for den retslige og skattemæssige regulering vil der kun blive gennemgået de regler, der har relevans for afhandlingen. Der vil kun blive belyst de områder, hvor der er forskelle, der kan have betydning for valg af virksomhedsform. De generelle regler, hvor begge virksomhedsformer er omfattet, vil ikke blive gennemgået. Ligeledes forudsættes det, at læser er bekendt med de generelle regler for personbeskatning efter personskatteloven. Der vil blive taget udgangspunkt i den gældende lovregulering pr. 11. juni 2014. 2.3. Metode Den juridiske metode anvendes i opgaven, hvilket betyder, at afhandlingen opbygges omkring de gældende danske love. Opgaven vil være opbygget efter den retsdogmatiske metode, da opgaven har til formål at beskrive, fortolke og systematisere retskilderne med henblik på at fastslå gældende ret. Som udgangspunkt vil det kun være virksomheder, der kan benytte sig af VSO, som vil blive inddraget i opgaven. Gennemgangen af de relevante områder inden for lovgivningen danner grundlag for en analyse heraf. Herunder vil både virksomhedsskatteloven (VSL) og kapitalafkastordningen (KAO) blive gennemgået. Formålet med analysen er at synliggøre de forskelle, som lovgivningen indeholder, samt hvilke konsekvenser lovændringen har. Data for de fiktive virksomheder og deres ejere danner grundlaget for beregninger, som kan klarlægge økonomiske konsekvenser. Disse skal sammen med analysen danne grundlag for konklusionen på afhandlingen. 3. Virksomhedsformer Der er i Danmark flere virksomhedsformer, der kan vælges imellem ved opstart af virksomhed, bl.a. personligt ejede virksomheder, i det følgende omtalt personlig virksomhed, kapitalselskaber, andelsselskaber mv. De mest anvendte er personlig virksomhed og kapitalselskaber, disse to måder at drive sin virksomhed på, vil derfor blive belyst selskabsretligt samt skatteretligt i dette kapitel, for at redegøre for hvad der kan påvirke valget mellem de to virksomhedsformer. Side 8 af 65

3.2. Personlig virksomhed selskabsretlige regler Personlig virksomhed er ikke et selvstændigt skattesubjekt, dette betyder, at skattepligten placeres hos ejeren 4. I forbindelse med stiftelse af personlig virksomhed er der ikke særlige lovmæssige krav. Stiftelsen sker derfor, når driften påbegyndes. Personlige virksomheder skal registreres ved det centrale virksomhedsregister 5. Hvis den personlige virksomhed er afgiftspligtig efter momsloven, skal der lig med selskaber foretages momsregistrering ved SKAT 6. I personlige virksomheder er der ikke behov for kontrakt vedr. ejerforhold, ansvar mv., da ejeren er eneberettiget hertil 7. Der er heller ingen krav til indskud i personlige virksomheder, og der kan altså startes personlig virksomhed uden indskud. Derimod hæfter ejeren personligt, hvilket betyder, at kreditorer gennem retsforfølgning kan gøre krav i både virksomhedens og personlige aktiver 8. Det er ligeledes ejeren, der står for den daglige ledelse, og der er ingen ledelseskrav i denne virksomhedsform 9. Ejeren træffer alle beslutninger i virksomheden og handler på virksomhedens vegne over for omverdenen 10. Kravene til regnskab og årsrapport er ligeledes begrænsede for personlige virksomheder. Ved anvendelse af VSO er personlige virksomheder omfattet af bogføringsloven 11. Personlige virksomheder er ikke pålagt at udarbejde årsrapport, dette kan dog vælges 12. Hvis der vælges at udarbejde årsrapport anvendes der typisk en revisor. Revisor har flere muligheder for omfanget af arbejde, der kan vælges opstilling af årsrapporten, men hvis der ønskes yderligere sikkerhed, kan der vælges review, udvidet gennemgang eller revision 13. I en personlig virksomhed kan ejeren frit indskyde og hæve penge, dette skal blot registreres særskilt på kapitalkonto eller mellemregningskonto. Det frie valg til at indskyde og hæve er dog blevet påvirket af L 992 af 16. september 2014, da man nu bliver afskåret fra at opspare overskud, hvis der hæves for meget, dette omtales yderligere i afsnit 4. For personlige virksomheder er der altså en begrænset retslig regulering, og der er få formelle krav ved registrering. 4 Personskatteloven 3 stk. 1 5 https://erhvervsstyrelsen.dk/virksomhedsoplysninger-og-registre 6 Momsloven 47 7 https://startvaekst.virk.dk/opstart/vaelg-virksomhedsform/enkeltmandsvirksomhed 8 https://startvaekst.virk.dk/opstart/vaelg-virksomhedsform/enkeltmandsvirksomhed 9 https://startvaekst.virk.dk/opstart/vaelg-virksomhedsform/enkeltmandsvirksomhed 10 https://startvaekst.virk.dk/opstart/vaelg-virksomhedsform/enkeltmandsvirksomhed 11 Bogføringsloven 1 12 https://startvaekst.virk.dk/opstart/vaelg-virksomhedsform/enkeltmandsvirksomhed 13 https://startvaekst.virk.dk/drift/oekonomi/regnskab-og-bogfoering/intro-til-regnskab Side 9 af 65

3.3. Kapitalselskaber selskabsretlige regler Dette afsnit omhandler både aktieselskaber og anpartsselskaber. Disse betegnes som kapitalselskaber. Kapitalselskaber er selvstændige skattesubjekter og beskattes efter reglerne i selskabsloven 14. Selskabsloven indeholder en række bestemmelser om bl.a. stiftelse, hæftelse, ledelse, revision mv. Stiftelse skal registreres hos Erhvervsstyrelsen senest to uger efter stiftelsen 15. Foruden registrering af stiftelse, er der en række oplysninger om selskabet, der skal indberettes i et stiftelsesdokument, heriblandt vedtægter, navn, bopæl, tegningskurs, størrelsen af den tegnede kapital, medlemmer af bestyrelse, direktion, revisor mv 16. I selskabslovens kapitel 3 fremgår der en række krav til vedtægter, tegning af selskabskapital mv. Modsat personlige virksomheder er der i kapitalselskaber nogle fastsatte krav til indskud, for aktieselskaber kr. 500.000 og for anpartsselskaber kr. 50.000 17. I kapitalselskaber skal ledelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling, såfremt selskabet taber mere end halvdelen af den tegnede kapital 18. Dog hæfter ejerne kun med hver deres indskud, der er altså tale om en begrænset hæftelse, og selskabets kreditorer kan derfor kun retsforfølge selskabets formue. Selskabets aktionærer eller anpartshavere kan dog stille en personlig sikkerhed for selskabets mellemværende med kreditor, dette kan fx være nødvendigt over for banken for at kunne oprette banklån. Selskabsloven 111 angiver, hvordan ledelsesstrukturen skal være i kapitalselskaber. Der foreligger altså nogle faste krav til bestyrelse og direktion. For anpartsselskaber er den krævede struktur mere lempelig, og der kan altså nøjes med en direktion 19. I lighed med personlige virksomheder, er kapitalselskaber underlagt bogføringsloven 20. Kapitalselskaber er pålagt at aflægge årsrapport efter reglerne i årsregnskabsloven 21. Kravene til årsrapporten afhænger af selskabsklassen, ens for alle kapitalselskaber er dog, at deres årsrapporter skal offentligøres hos Erhvervsstyrelsen 22. Erhvervsstyrelsen offentliggør herefter den godkendte årsrapport, hvilket indebærer, at alle har adgang til denne, herunder kunder, kreditorer, konkurrenter mv. For selskaber i regnskabsklasse B er der flere muligheder for omfanget af revisors arbejde og sikkerhed. Mindre selskaber i regnskabsklasse B har mulighed for at fravælge revision 23. De kapitalselskaber, der 14 Selskabsloven 1 15 Selskabsloven 9 16 Selskabsloven 10 17 Selskabsloven 4 stk. 2 18 Selskabsloven 119 19 Selskabsloven 111 stk. 1 nr. 2 20 Bogføringsloven 1 21 Årsregnskabsloven 2 sk. 1 22 Årsregnskabsloven 138 23 Selskabsloven 144 stk. 1 Side 10 af 65

fravælger revision, skal stadig aflægge en årsrapport, disse er dog med begrænset sikkerhed fra revisor, i form af review eller assistance med regnskabsopstilling 24. I kapitalselskaber har ejeren ikke mulighed for frit at hæve penge i selskabet. Dette vil medføre et ulovligt aktionærlån. Ejerne kan i stedet modtage udbytte eller modtage løn i selskabet. 3.4. Opsummering selskabsretlige regler For kapitalselskaber er de selskabsretlige regler væsentligt mere omfattende end reglerne for personlige virksomheder. Der er mange krav i forhold til stiftelse, årsrapport mv., dog hæfter man kun med indskuddet i selskaber, hvorimod man i personlige virksomheder hæfter solidarisk. 3.5. Personlige virksomheder skatteretlige regler Beskatning af personlige virksomheder foretages hos ejeren, reglerne for beskatningen tager derfor udgangspunkt i beskatning af personer, som findes i personskatteloven. Ejeren af en personlig virksomhed har mulighed for at lade sig beskatte efter personskatteloven, VSO eller KAO. De tre beskatningsmuligheder vil blive gennemgået i hovedtræk nedenfor. 3.5.1. Personskatteloven Personskatteloven regulerer, hvordan skattepligtig personlig indkomst skal beskattes. Det skal dog bemærkes, at denne sjældent anvendes af virksomhedsejere med høj eller svingende indkomst. Ejeren bliver efter denne ordning beskattet af det fulde overskud for indkomståret. Renterne i virksomheden kan ikke fratrækkes i personlig indkomst og påvirker derfor kun kapitalindkomsten, som har en lavere skattemæssig effekt og derfor er dyrere for ejeren 25. Ved at anvende denne ordning påvirkes ejeren derfor af det progressive skattesystem i Danmark, og ejeren kan derfor ende med betale topskat af sit overskud. I personskatteloven er der ikke mulighed for at opspare overskud, og man kan derfor ende med at betale topskat i et år, og senere år ligge under grænsen for topskat, uden at kunne udnytte dette, hvilket også er medvirkende til, at denne ordning sjældent anvendes af virksomhedsejere med svingende eller høj indkomst. 3.5.2. Virksomhedsskatteordningen VSO er lavet med det formål at sidestille personlige virksomheder med selskaber. Når man anvender VSO, er der krav til, at man adskiller privat økonomi og virksomhedens økonomi. Når man indtræder i VSO opgøres der en indskudskonto, som forskellen mellem de indskudte aktiver og passiver 26. En negativ indskudskonto kan være et udtryk for, at der er indskudt privat gæld, da der i sådanne 24 http://www.fsr.dk/revisordoegnet/revisordoegnet2012/program%20torsdag/~/media/images/revisordoegnet/foredrag /P%C3%A5tegninger%20og%20erkl%C3%A6ringer.ashx 25 Personskatteloven 4 26 Virksomhedsskatteloven 3 stk. 3 Side 11 af 65

tilfælde er indskudt mere gæld end aktiver, men ikke nødvendigvis. Hvis man kan dokumentere, at al det indskudte gæld vedrører virksomheden, kan man få nulstillet sin indskudskonto ved opstart af VSO 27. Negativ indskudskonto kan bl.a. opstå som følge af tidligere års underskud i virksomheden, hvor der ikke blev anvendt VSO, er finansieret med likvide midler i virksomheden. Indskudskontoen indgår i hæverækkefølgen og påvirkes efter opstart efterfølgende kun af indskud, og eventuelle hævninger, der udgør et større beløb end kapitalafkast, årets overskud og tidligere års hensættelser til senere hævning 28. I VSO er der mulighed for at udligne sin indkomst de enkelte år for at optimere sin skat. Man kan derfor i regnskabsår med høj indkomst henlægge en andel af virksomhedens overskud, hvoraf man betaler en skat svarende til selskabsskatten 29. Omvendt kan man i perioder med lav indkomst hæve af de tidligere opsparede overskud. På den måde kan man optimere, således at ens samlede indkomst kan holdes lige under topskattegrænsen, og på den måde opnå en skattebesparelse. I VSO får man fuld fradragsret for renter, hvilket har givet anledning til, at folk har medtaget private renter i VSO. Dette har været medvirkende til indførelsen af L 992 af 16. september 2014. Når man anvender VSO, er der nogle særlige regnskabs- og oplysningskrav, som man skal opfylde, bl.a. skal virksomhedens økonomi adskilles fra den erhvervsdrivendes privatøkonomi. Bogføringslovens regler skal overholdes, og der skal udarbejdes et regnskab efter mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder 30. Ud over regnskabet skal der opgøres størrelsen af indskudskontoen, indestående på konto for opsparet overskud, kapitalafkast samt kapitalafkastgrundlaget. Disse krav ved anvendelse af VSO vil typisk medføre assistance fra en revisor. For at kunne anvende VSO er der nogle krav til virksomheden, disse vil blive gennemgået i afsnit 4. 3.5.3. Kapitalafkastordningen KAO kan anvendes af alle, der kan anvende VSO. KAO er dog mere simpel end VSO. I KAO beregnes et kapitalafkast, som fratrækkes i personlig indkomst og tillægges i kapitalindkomst 31. På den måde opnås der en skattemæssig besparelse grundet den lavere beskatning af kapitalindkomst. Der skelnes her ikke mellem private og erhvervsmæssige renter, og denne model kan derfor være en fordel, hvis man har mange renteudgifter, også uden for virksomheden. I KAO er det ligeledes muligt at opspare overskud, dog er dette mere begrænset af, at det opsparede overskud skal bindes på en konto i et pengeinstitut 32, hvilket gør, at denne mulighed i praksis sjældent anvendes. 27 Virksomhedsskatteloven 3 stk. 5 28 Virksomhedsskatteloven 5 29 Virksomhedsskatteloven 10 stk. 2 30 Den juridiske vejledning C.C.5.2.3.2 - Regnskabskrav 31 Virksomhedsskatteloven 22a stk. 4 32 Virksomhedsskatteloven 22b stk. 3 Side 12 af 65

3.6. Kapitalselskaber skatteretlige regler De skattemæssige regler, der gennemgås i det følgende, omhandler både aktie- og anpartsselskaber. Selskaberne er selvstændige skattesubjekter og er skattepligtige i henhold til selskabsskattelovens 1 og er derfor omfattet af selskabsskatteloven samt øvrige gældende skattelove 33. Skattepligtig indkomst opføres efter skattelovgivningens almindelige regler, og den skattepligtige indkomst beskattes i selskabet med selskabsskattesatsen på 23,5% 34. Hvis selskabet ønsker at udbetale et overskud til ejerne, kan dette gøres i form af udbytte, hvor ejeren beskattes med 27% op til kr. 49.900 og 42% af resten (2015 tal) 35. Selskabet har ikke fradrag for udbyttet, og man ender på den måde tilnærmelsesvis med en samlet skat, der er på niveau med den skat, ejeren af en personlig virksomhed ville have betalt for at hæve tilsvarende beløb 36. Ud over udbytte kan ejerne også modtage løn, ejernes løn vil være skattepligtig efter statsskattelovens 4. Selskaber har mulighed for at fremføre underskud til senere modregning i overskud 37. Overskud kan dog ikke opspares på tilsvarende måde som i VSO. 3.7. Opsummering skatteretlige regler Personlige virksomheder og kapitalselskaber følger nogle forskellige skatteretlige regler, men udgangspunktet ud fra ovenstående gennemgang er, at det ikke skal være skatteregler, der afgør, hvilken form man vil drive virksomhed i, men derimod andre ting såsom risiko og hæftelse. 4. Virksomhedsskatteordningen For den generelle forståelse af VSO og baggrund for beregningseksemplerne vil opbygningen af VSO blive gennemgået i det følgende. 4.1. Formål VSO blev indført med L 144 af 19. marts 1986. VSO giver mulighed for, at en personlig virksomhed kan blive omfattet af en beskatningsmetode, der minder om den, som anpartsselskaber og aktieselskaber er omfattet af. VSO kan anvendes af personer, der driver selvstændig virksomhed 38, men kan derudover også anvendes af personer, der udlejer fast ejendom, idet udlejning af et hus og udlejning af en ejerlejlighed skattemæssigt betragtes som erhvervsmæssig virksomhed 39. 33 Selskabsskatteloven 8 34 Selskabsskatteloven 17 35 Selskabsloven 179 36 http://www.finanshus.dk/lon-eller-udbytte/ 37 Selskabsskatteloven 12 38 Virksomhedsskatteloven 1 39 Virksomhedsskatteloven 1 stk. 3 Side 13 af 65

Nogle af de fordele, man får ved at lade sig beskatte efter VSO, er: - Fuld fradragsværdi af alle erhvervsmæssige renteudgifter - Lempelig kapitalindkomstbeskatning af den del af årets overskud, som svarer til forrentning af den investerede nettoformue i virksomheden - Mulighed for opsparing af overskud. Efter reglerne i PSL 11, stk. 1, kan der kun opnås en fradragsværdi af renter på 33,6% 40. I VSO er det muligt at få fuld fradragsværdi for renteudgifter, ved at renterne fratrækkes i virksomhedens overskud i stedet for i kapitalindkomsten. På den måde opnås der en fradragsværdi på op til 56,4 % 41. Den højere fradragsværdi skyldes, at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag og en eventuel topskat bliver reduceret. I VSO er der mulighed for at overføre en del af virksomhedens overskud til kapitalindkomst. Dette er for at give den erhvervsdrivende et afkast af den investerede kapital. Dette medfører ligeledes en reduktion i det beløb, der beskattes som personlig indkomst 42, hvilket medfører en skattebesparelse som følge af den højere fradragsværdi af kapitalindkomst. En af de andre fordele ved anvendelse af VSO er, at den erhvervsdrivende har mulighed for at spare en del af virksomhedens overskud op. På den måde betales der kun en foreløbig skat af det opsparede beløb, svarende til selskabsskattesatsen 43. Når det opsparede overskud hæves, vil det blive beskattet som personlig indkomst, men med fradrag af den allerede betalte virksomhedsskat 44. Dette giver den erhvervsdrivende mulighed for at udligne sin indkomst mellem gode og mindre gode regnskabsår, således at skatten kan optimeres op til topskattegrænsen. 4.2. Kriterier Som nævnt skal man drive selvstændig erhvervsvirksomhed for at kunne anvende VSO. Der foreligger ikke en nærmere definition af dette, men der foreligger en del retspraksis på området. VSO kan fx ikke anvendes, hvis virksomheden går under kategorien hobbyvirksomhed, eller hvis der er tale om lønmodtagerforhold 45. Den juridiske vejledning lægger hovedsageligt vægt på to kriterier ved afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed. Der kigges på rentabilitet og intensiteten af virksomhedens drift. Udgangspunktet for anvendelsen af VSO er altså derfor at virksomheden skal have en vis intensitet og være rentabel 46. Det betyder dog ikke, at en underskudsgivende virksomhed ikke kan være omfattet, det skal dog være et forbigående underskud, 40 http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/skattevaerdi-af-fradrag-i-2015 41 http://www.skm.dk/skattetal/beregning/skatteberegning/skattevaerdi-af-fradrag-i-2015 42 Virksomhedsskatteloven 10 43 Virksomhedsskatteloven 10 stk. 2 44 Virksomhedsskatteloven 10 stk. 3 45 Lærebog om indkomstskat, Aage Michelsen m.fl. s. 216 46 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.1.3.1 Side 14 af 65

da virksomheden skal være rentabel på længere sigt for at kunne anvende VSO 47. At virksomheden skal have en vis intensitet betyder, at omsætningen skal have en vis minimumsstørrelse 48. For at kunne anvende VSO, skal virksomheden drives for egen regning og risiko, og virksomheden skal drives med det formål at opnå et økonomisk overskud 49. Som nævnt skal der hvert år oplyses størrelsen af indskudskontoen, indestående på konto for opsparet overskud, kapitalafkast samt kapitalafkastgrundlaget, disse begreber vil derfor blive gennemgået i det nedenstående. 4.3. Indskudskonto Når man som erhvervsdrivende indtræder i VSO, skal der opgøres en indskudskonto 50. Det indskud, der foretages, er overførsel af værdier fra den erhvervsdrivende til VSO 51. Denne opgøres som forskellen mellem de indskudte aktiver og passiver 52. Efter indtræden i VSO beholdes indskudskontoen, således at den kun bliver påvirket af efterfølgende indskud, eller hævninger der overstiger årets resultat. En hævning på indskudskontoen følger hæverækkefølgen, som er gennemgået i afsnit 4.7. Indskudskontoen viser, hvor meget kapital den skattepligtige har indskudt i sin virksomhed og hermed kan hæve skattefrit i virksomheden. Indskudskontoen er ikke påvirket af værdiforringelser. Indskudskontoen påvirkes altså kun af overførsler mellem virksomhed og privat. Indskudskontoen kan enten ved opstart være negativ eller blive det senere hen. Hvordan det kan opstå, og hvilke konsekvenser det har, bliver gennemgået i afsnit 6.2. Hvis indskudskonto er negativ ved opstart, kan indskudskontoen nulstilles, således at en negativ indskudskonto ved opstart ikke skal påvirke den senere mulighed for opsparing i VSO, da man efter indførelsen af L 992 af 16. september 2014 ikke kan opspare overskud ved negativ indskudskonto. Nulstilling forudsætter dog, at der kun er indskudt erhvervsmæssig gæld i VSO 53. Indskudskontoen opgøres efter et nettoprincip. Hvorimod efterfølgende overførsler overføres efter et bruttoprincip, således at et aktiv, der indskydes, behandles for sig og en gældspost for sig 54. En gældspost anses derfor som en hævning i hæverækkefølgen. Modsat et aktiv der behandles som et indskud på 47 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.1.3.1 48 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.1.3.1 49 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.1.1.1 50 Virksomhedsskatteloven 3 stk. 2 51 Virksomhedsskatteloven 3 stk. 1 52 Virksomhedsskatteloven 3 stk. 3 53 http://www.fsr.dk/faglige_informationer/skat/faglige%20informationer%20fra%20sekretariatet/indgreb%20i%20virkso mhedsordningen%20vedtaget 54 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.5.2.5.5 Side 15 af 65

indskudskontoen. Et gældsbehæftet aktiv kan derfor ikke anses netto som indskudt, men skal behandles i to dele 55. 4.3.1. Hvad kan indskydes i VSO Efter VSL 1 er udgangspunktet, at alle 100% erhvervsmæssige aktiver og passiver skal indgå i VSO. Dog kan visse finansielle aktiver som aktier mv. ikke indgå i VSO, med mindre den erhvervsdrivende driver næring med sådanne aktier 56. Aktiver, der både benyttes privat og erhvervsmæssigt, kan ikke indgå i VSO 57. Biler, der anvendes til begge formål, kan dog indgå i VSO med den fulde værdi, og der fastsættes derfor en værdi som værende den private andel, som indgår i hæverækkefølgen. Ejendomme, der anvendes til begge formål, kan ikke indgå, dog kan den del, der anvendes erhvervsmæssigt, indregnes efter en fordeling af ejendomsværdien 58. Al erhvervsmæssig gæld skal indgå i VSO, det er dog også muligt at indskyde privat gæld i VSO. VSO er dog indrettet således, at der er en selvkontrollerende effekt, således at dette ikke skal være fordelagtigt, dette gennemgås yderligere i afsnit 6.1. 4.4. Opsparet overskud Når man som erhvervsdrivende anvender VSO har man mulighed for at opspare en del af sit overskud, den del, der opspares, beskattes således kun foreløbigt med den pågældende skattesats for selskaber 59. I VSO kaldes denne skat for virksomhedsskat. Når det opsparede overskud ønskes hævet, skal det beskattes som personlig indkomst. Det, der bliver beskattet er således det opsparede overskud tillagt virksomhedsskatten. Når det tages til endelig beskatning, får man dog fradrag i den endelige skat for den allerede betalte virksomhedsskat 60. Det opsparede overskud beskattes derfor ikke anderledes end det øvrige overskud. Denne mulighed for at opspare overskud er indlagt, således at den erhvervsdrivende har mulighed for at udligne sin indkomst. På den måde kan skatten optimeres, dette er illustreret i nedenstående tabeller. I nedenstående eksempel er vist forskellen på at opspare overskud og ikke opspare overskud. Der er i eksemplet udsving i årenes overskud, hvorimod hævninger er på nogenlunde jævnt niveau. I tabel 4.1 er der opsparet overskud i 2014. 55 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.5.2.5.5 56 Virksomhedsskatteloven 1 stk. 2 57 Virksomhedsskatteloven 1 stk. 3 58 Virksomhedsskatteloven 1 stk. 3 59 Virksomhedsskatteloven 10 stk. 2 60 Virksomhedsskatteloven 10 stk. 3 Side 16 af 65

2014 2015 Overskud kr. 1.000.000 kr. 250.000 Kapitalafkastgrundlag kr. 2.000.000 kr. 2.000.000 Årets hævning kr. 650.000 kr. 600.000 Opsparet overskud kr. 350.000 kr. 0 Hensat til senere hævning kr. 0 kr. 0 Kapitalafkast kr. 40.000 kr. 40.000 Personlig indkomst kr. 456.711 kr. 619.690 Kapitalindkomst kr. 40.000 kr. 40.000 Skattepligtig indkomst kr. 496.711 kr. 659.690 Beregnet skat i alt kr. 314.750 kr. 186.017 Tabel 4.1 egen tilvirkning, skatteberegning i bilag 1 I tabel 4.2 er der ikke opsparet overskud i 2014, dette giver dog en hensættelse til senere hævning. 2014 2015 Overskud kr. 1.000.000 kr. 250.000 Kapitalafkastgrundlag kr. 2.000.000 kr. 2.350.000 Årets hævning kr. 650.000 kr. 600.000 Opsparet overskud kr. 0 kr. 0 Hensat til senere hævning kr. 350.000 kr. 0 Kapitalafkast kr. 40.000 kr. 33.000 Personlig indkomst kr. 883.200 kr. 199.640 Kapitalindkomst kr. 40.000 kr. 33.000 Skattepligtig indkomst kr. 923.200 kr. 232.640 Beregnet skat i alt kr. 459.950 kr. 82.722 Tabel 4.2 Egen tilvirkning, skatteberegning i bilag 2 Den samlede skat for 2014 og 2015, når der opspares overskud, bliver samlet på kr. 500.767 61. Hvorimod hvis der ikke opspares overskud, så bliver den samlede skat kr. 542.672 62. Ved at opspare overskud opnår den erhvervsdrivende altså en samlet besparelse på kr. 41.905 63. I tabel 4.1 ses det, at skatten i 2014 er lavere end i tabel 4.2, hvorimod skatten for 2015 er højere i det eksempel, hvor der opspares overskud. Skatten bliver derfor mere jævnt fordelt over indkomstårene ved at opspare overskud. Den erhvervsdrivende opnår derfor både en skatteudskydelse og en skattebesparelse ved at opspare overskud. 61 314.750+186.017=500.767 62 459.950+82.722=542.672 63 542.672-500.767=41.905 Side 17 af 65

4.5. Kapitalafkast Den erhvervsdrivende har mulighed for at opgøre et kapitalafkast, som overføres fra personlig indkomst til kapitalindkomst, på den måde opnås der en skattemæssig besparelse. Kapitalafkastgrundlaget opgøres årligt ved årets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld 64. Modsat indskudskontoen, der kun påvirkes af indskud og hævninger, bliver kapitalafkastgrundlaget påvirket løbende i takt med fx investeringer i aktiver, både i form af aktivets værdi, men også i form af den optagede gæld. Kapitalafkastsatsen fastsættes på baggrund af Danmarks Nationalbanks opgjorde kassekreditrente 65. For 2015 er satsen fastlagt til 1% 66. Kapitalafkastgrundlaget er udtryk for, hvor meget den erhvervsdrivende har investeret i virksomheden. Det kan derfor anses som en forrentning af det investerede. Alternativt ville den erhvervsdrivende kunne have investeret i obligationer eller aktier. Kapitalafkastet er derfor lavet for at sidestille med det afkast, man kunne have fået herved. Kapitalafkastet kan kun beregnes ved positivt kapitalafkastgrundlag og kan ikke være højere end virksomhedens skattepligtige overskud 67. 4.6. Mellemregningskonto Erhvervsdrivende, der anvender VSO, har mulighed for at overføre likvider til en mellemregningskonto. Det, der overføres til mellemregningskonto, skal ikke ses som indskud på indskudskontoen, og beløb på mellemregningskontoen kan derfor hæves uden om den almindelige hæverækkefølge 68. Mellemregningskontoen kan anvendes i tilfælde, hvor der med private midler afholdes omkostninger for virksomheden. Mellemregningskontoen skal til enhver tid være nul eller positiv. Den må ikke blive negativ, da det er et udtryk for, at der er lånt penge i virksomheden. I sådan et tilfælde skal der foretages en hævning i virksomheden 69. Mellemregningskontoen kan reduceres ved at hæve beløbet, eller der kan overføres til medarbejdende ægtefælle 70. Mellemregningskontoen er beregnet til, at gøre det er muligt at foretage nogle indskud, uden at disse indskud bliver bundet på indskudskontoen, da de herved vil være sidst i hæverækkefølgen. 64 Virksomhedsskatteloven 8 stk. 1 65 Virksomhedsskatteloven 9 66 SKM2015.552.SKAT 67 Virksomhedsskatteloven 7 68 Virksomhedsskatteloven 4a 69 Virksomhedsskatteloven 4a stk. 3 70 Virksomhedsskatteloven 4a stk. 5 Side 18 af 65

4.7. Hæverækkefølge VSL 5 angiver, i hvilken rækkefølge beløb anses for hævet i virksomheden og overført til indehaverens private økonomi i skattemæssig henseende, der er dog i den juridiske vejledning angivet en udvidet hæverækkefølge 71. Den udvidede hæverækkefølge er således: 1. Omkostningsrefusioner 2. Medarbejdende ægtefælle 3. Hensat til senere hævning primo 4. Virksomhedsskat 5. Årets kapitalafkast 6. Hævet resterende overskud 7. Konto for opsparet overskud 8. Indskudskontoen. Det er nødvendigt at foretage en prioritering af, i hvilken rækkefølge overførsler sker, fordi overførslerne skattemæssigt behandles forskelligt. Hæverækkefølgen sikrer, at virksomhedens indehaver bliver beskattet fuldt ud af virksomhedens overskud, før der kan hæves på indskudskontoen, da det, der hæves på indskudskontoen, er skattefrit 72. Hæverækkefølgen gælder både ved overførsel af kontante beløb og andre aktiver. Punkt 1-4 i den udvidede hæverækkefølge, er alle beløb der kan hæves skattefrit af den erhvervsdrivende. Omkostningsrefusioner vedrører omkostninger, som den erhvervsdrivende har betalt med private midler, men som skal medtages i VSO. Som erhvervsdrivende, der anvender VSO, har man mulighed for at overføre en del af overskuddet til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle. Den erhvervsdrivende skal derfor ikke beskattes af beløbet, da ægtefællen bliver beskattet af det i personlig indkomst 73. Hvis omkostningsrefusioner og medarbejdende ægtefælle er ført over mellemregningskontoen, skal de ikke tages med i den udvidede hæverækkefølge 74. Som vist i tabel 4.2 kan der i VSO anvendes et udtryk, der hedder hensat til senere hævning. Dette er et beløb, der allerede er beskattet, hvorfor det ikke skal beskattes igen ved endelig hævning 75. Beløbet opstår ved at den erhvervsdrivende optimerer sin resultatfordeling op til topskattegrænsen. Denne optimering er frivillig. I tilfælde af, at årets hævninger er lavere end topskattegrænsen, har den erhvervsdrivende mulighed for at hensætte et beløb til senere hævning, men som beskattes i samme år for at optimere sin indkomst op til topskattegrænsen. Hensættelse til senere hævning kan efter indførelsen af L 992 af 16. september 2014, nu blive en tvungen hensættelse, da der ved negativ indskudskonto ikke kan opspares overskud, og hele 71 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.5.2.7.3 72 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.5.2.7.3 73 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.5.2.7.3 74 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.5.2.7.3 75 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.5.2.7.3 Side 19 af 65

overskuddet derfor skal beskattes som personlig indkomst. Dette medfører derfor en tvungen hensættelse, hvis der er hævet mindre end årets skattepligtige overskud 76. Punkt 5 og 6 er det beregnede kapitalafkast samt det resterende overskud, som beskattes som henholdsvis kapitalindkomst og personlig indkomst. Hvis hævningerne overstiger beløbene i punkt 1-6, og den erhvervsdrivende har opsparet overskud fra tidligere år, skal disse hæves. Hvis der ikke er opsparet overskud nok til at dække årets hævninger, skal det resterende hæves af indskudskontoen. Som nævnt er hævninger på indskudskontoen skattefri. Hvis der hæves så meget, at indskudskontoen bliver negativ, vil det, efter indgrebet i L 992 af 16. september 2014, dog få den konsekvens, at der fremadrettet ikke kan opspares overskud. Konsekvenserne af negativ indskudskonto er forklaret yderligere i afsnit 7.1. 4.8. Underskud Når en erhvervsdrivende, der anvender VSO i et regnskabsår, realiserer et underskud, skal underskuddet modregnes i tidligere års opsparede overskud 77. Når det modregnes i opsparet overskud, anses tidligst opsparet overskud, som overført først 78. Der modregnes således i de ældste underskud først, dette har betydning, hvis der er opsparet overskud i år med forskellige virksomhedsskattesatser. Ved modregningen får den erhvervsdrivende fradrag, i den erhvervsdrivendes endelige skat, for den foreløbige virksomhedsskat, der er betalt, som omtalt i afsnit 4.4. Hvis den betalte virksomhedsskat overstiger den endelige slutskat, udbetales det resterende skat 79. Et underskud, der ikke kan modregnes i tidligere års opsparede underskud, kan modregnes uden for VSO. Underskuddet modregnes i den erhvervsdrivendes positive kapitalindkomst 80. Hvis underskuddet også overstiger denne, skal det modregnes i den erhvervsdrivendes personlige indkomst, uanset om denne herved bliver negativ 81. Underskuddet modregnes i den erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, uanset om denne bliver negativ 82. I sådanne tilfælde vil det skattepligtige underskud kunne anvendes af ægtefælle eller fremføres til senere 83. 76 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.5.2.7.5 77 Virksomhedsskatteloven 13 stk. 1 78 Virksomhedsskatteloven 10 stk. 5 79 Virksomhedsskatteloven 10 stk. 3 80 Virksomhedsskatteloven 13 stk. 2 81 Virksomhedsskatteloven 13 stk. 3 82 Virksomhedsskatteloven 13 stk. 4 83 Personskatteloven 13 stk. 1-4 Side 20 af 65

4.9. Overskudsdisponering I VSO skal den skattepligtige indkomst fra virksomheden opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler 84. I virksomhedsskatteloven er der dog to undtagelser, som vedrører renteperiodisering 85 og leasingbiler 86. Undtagelserne gør, at i VSO skal renter periodiseres 87, og leasingbiler skal anses for solgt, når bilerne bliver overført fra virksomheden til privatøkonomien. Det betyder, at fortjeneste bliver beskattet, og tab kan trækkes fra på den leasede bil 88. Ud over de to særregler gælder der ingen særlige regler for indkomstopgørelsen i virksomhedsskatteloven. Indkomsten skal derfor opgøres efter reglerne i statsskatteloven, personskatteloven m.fl. Ved anvendelse af VSO skal overskuddet fordeles i tre indkomsttyper: - Personlig indkomst - Kapitalindkomst - Virksomhedsindkomst. Personlig indkomst og kapitalindkomst beskattes efter de gældende regler i personskatteloven. Virksomhedsindkomst er den del af overskuddet, der opspares i virksomheden, den del beskattes som omtalt i afsnit 4.4. Fordeling af overskuddet kan illustreres i nedenstående kassesystem: Figur 4.1 Undervisningsmateriale fra cand.merc.aud. studie 89 Ovenstående system kan anvendes til at danne et overblik samt være behjælpelig med at kontrollere, at indkomsten er korrekt fordelt. For forståelsen af systemet, er der nedenfor indsat følgende fiktive tal til forklaring: 84 Virksomhedsskatteloven 6 stk. 1 85 Virksomhedsskatteloven 6 stk. 2 86 Virksomhedsskatteloven 6 stk. 3 87 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.5.2.8.2. 88 Den juridiske vejledning 2015-2 C.C.2.2.9.6 89 Fag: Virksomhedsordningen og skatteregnskabet. Underviser: Frans Nørgaard Side 21 af 65

- Skattepligtig overskud kr. 500.000 - Kapitalafkast kr. 8.500 - Årets hævninger kr. 300.000 Figur 4.2 egen tilvirkning, med inspiration fra undervisningsmateriale på cand.merc.aud. studie Skattepligtig overskud samt kapitalafkast er oplyst i forudsætningerne. Kapitalafkastet er valgt hævet i dette tilfælde. Når det resterende overskud er beregnet, går man til beregningen af virksomhedsindkomst. For at beregne virksomhedsindkomsten, skal årets opsparede overskud beregnes. Dette gøres ved at fratrække årets hævninger fra årets skattepligtige overskud (500.000-300.000). Det opsparede overskud er således kr. 200.000. Virksomhedsskatten beregnes som 200.000/0,765*0,235. Virksomhedsindkomsten er det opsparede overskud tillagt virksomhedsskatten. Den personlige indkomst beregnes herefter ved at fratrække virksomhedsindkomsten fra det resterende overskud. Summen af kapitalindkomst, personlig indkomst og virksomhedsindkomst skal altid være lig skattepligtig overskud fra virksomheden. I figur 4.2 er dette tilfældet, og overskuddet er derfor fordelt korrekt. Som nævnt i afsnit 4.4 er der mulighed for at lade en større del beskatte som personlig indkomst for at optimere sin skat op til topskattegrænsen. Beregningen af den skattemæssige værdi af dette er gennemgået i afsnit 4.4. Uanset hvor meget der opspares, gælder det dog altid, at summen af kapitalindkomst, personlig indkomst og virksomhedsindkomst altid skal være lig skattepligtig overskud fra virksomheden. 5. L992 af 16. september 2014 Der er i L992 af 16. september 2014 fire væsentlige ændringer. Tre af ændringerne er blivende ændringer, hvor den sidste ændring er en overgangsbestemmelse. Nedenfor er ændringer kort beskrevet. Ændringerne vil blive gennemgået og analyseret i afsnit 6, 7 og 8. 1. Erhvervsdrivende, der har negativ indskudskonto, der overstiger bagatelgrænsen på kr. 500.000, kan ikke længere opspare overskud i VSO. Side 22 af 65