Modulvejledning Ledelse, kommunikation og organisation Valgmodul Den Offentlige Lederuddannelse Aarhus Kommune - 2015 1
Indhold Velkommen til modulet... 3 Hovedtemaer for modulet... 3 Læringsmål... 4 Indhold... 5 Modulets læringsforståelse og form... 5 Din indsats... 6 Vejledning... 7 Eksamen... 7 Det skriftlige oplæg Professionelt essay... 7 Mundtlig eksamen... 9 Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe... 9 Kvalitetssikring og evaluering af modulet... 10 Litteratur... 11 Relevante links... 11 Fagansvarlig og koordinator for modulet... 11 Oversigt over Den Offentlige Lederuddannelse 2
Ledelse, kommunikation og organisation (5 ECTS) Velkommen til modulet Først og fremmest vil vi i COK gerne byde dig velkommen til modulet Ledelse, kommunikation og organisation. Formålet med modulet er, at du får såvel teoretisk som praktisk viden og forståelse for, at organisationer skabes af og skaber den kommunikation, som foregår i og om organisationen, og at du samtidig bliver i stand til at iagttage, analysere, reflektere og forholde dig fortællende, fortolkende og forhandlende til den måde, hvorpå kommunikative processer konstruerer mening og betydning i offentlige organisationer. Du får desuden såvel teoretisk som praktisk viden om, hvilken betydning du som leder har og skaber om din lederrolle i et kommunikativt perspektiv. Undervisningen baserer sig på praksisnære problemstillinger, og du vil komme til at inddrage problemstillinger, erfaringer og fortællinger fra din egen organisation for at give stof til refleksion og for at forankre læring og udvikling i egen praksis. Ledelse, kommunikation og organisation er et valgmodul på Den Offentlige Lederuddannelse og kan tages enten som et enkeltmodul eller som en del af uddannelsen. Modulet udgør 5 ECTS-point. Hovedtemaer for modulet Ledelse og organisation er hinandens forudsætninger ikke mindst i en kompleks virkelighed hvor organisationer skabes af og skaber kommunikation. Her er du som leder særlig betydningsfuld i forhold til at kunne åbne dig selv og organisationen for det emergente perspektiv det endnu ikke klart definerede. En udvikling i ledelse, kommunikation og organisation ses i bevægelsen fra at omfatte en kommunikation, hvor man ser sig selv som en del af et socialt system og til en kommunikation hvor stilhed, undren og dybere lytning udgør væsentlige elementer i kommunikative handlinger presencing. Mindfulness repræsenterer en sådan åbning i retning af også at omfatte det intuitive og skaber muligheder for at arbejde med nærvær og autenticitet i ledelse, kommunikation og organisation. Modulet fokuserer på følgende temaer: 1. En rammesættende teori-introduktion. Teorier, der behandler kommunikative dimensioner i et helhedssyn på ledelse og organisation. 2. Forskellige intelligens- og læringsbegreber i et epistemologisk perspektiv med fokus på det komplementerende og supplerende ved begreberne. Det mangefacetterede intelligensbegreb og læringsbegreber - fra reaktiv læring over single og doublelooplæring introduceres i forhold til nærvær og autenticitet presencing. 3. Professionel empati behandles i forhold til kommunikative aspekter i håndtering af komplekse og forandringsorienterede problemstillinger. Feltet mellem sym- og antipati, distance og overinvolvering undersøges i en bestræbelse på at afklare og afbalancere den enkelte studerendes egne kommunikative muligheder i empatiprocessen. 4. Polaritet komplementaritet behandles. Afbalancering af det polariserede/dissonante udtryk i en komplementaritet, der er personbåret og som resonans har betydning for hele organisationen. Det komplementære felt for den ledelsesmæssige og personligt afbalancerede kommunikation er det resonante felt, hvor den enkelte er i sit es og hvor personlige kvaliteter kommer til udfoldelse og udtryk i forhold til ledelsesmæssige udfordringer. I dette felt er der bevidst opmærksomhed på at være smidig og handle sikkert i overensstemmelse med såvel den indre dømmekraft, som med eksterne krav og regler. Dette felt er hverken en norm eller et ideal, men en konstant bestræbelse for den enkelte. 5. Der introduceres en række øvelser og meditationer, som baseres på blandt andet Jon Kabat- Zinns oprindelige mindfulness-programmer og den kognitive psykologis videreudvikling af disse. 3
Hjerne-hjertekohærens behandles i forhold til øvelserne. Både hjerterytme, hjerneaktivitet og ikke mindst de nervemæssige og hormonelle processer, som spiller en rolle for stressfænomener påvirkes i positiv retning ved bevidst opmærksomhed, nærvær og meditation. Igennem arbejdet med temaerne får du som lederstuderende mulighed for at få indsigt i og opøve kontakt med egne værdier og det at kunne udtrykke sig og handle i overensstemmelse med disse. Autenticitet som det at være i kontakt med sin indre dømmekraft og etik i omgangen med andre, gør det muligt at møde ledelsesmæssige udfordringer med empati og medfølelse. Gennem nærvær opøves denne kontakt. Mindfulness henviser til en tilstand af et sådant nærvær. Modulet introducerer meditationer og øvelser, der baserer sig på bevidst opmærksomhed og fordybelse og som opøver kognitiv fleksibilitet. De organisatoriske implikationer af kommunikation baseret på mindfulness er en øget kollektiv kreativitet og ansvarlighed for organisatoriske processer. Teori og erfaringsudveksling integreres i arbejdet med indholdet. Praksis tager udgangspunkt i din egen erfaringsbaserede viden om ledelsesmæssige overvejelser og udfordringer. Arbejdsformen indebærer en bestræbelse på at opnå samtidighed i indhold og bearbejdning, hvor indsigt og øvelser ikke følger i forlængelse af hinanden, men samordnes. Der arbejdes med ledererfaring ud fra den vinkel, at det ikke så meget er et spørgsmål om at ændre på vilkårene, som at ændre den måde som vilkårene erfares og opfattes på, for at kunne ændre de personlige strategier og handlemuligheder. Der arbejdes således med at undersøge hvordan noget erfares frem for hvorfor. Læringsmål Certificeringsbekendtgørelsen fastslår, at der skal foreligge en klar beskrivelse af de læringsmål, som du som lederstuderende efter endt modul forventes at have tilegnet dig. Konkret betyder det, at der for modulet gælder indhold og læringsmål som beskrevet i nedenstående. Viden og forståelse 1. Skal have viden om forskellige organisationsteorier og metoder til organisationsudvikling med fokus på deres ledelsesmæssige og kommunikative aspekter. 2. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne identificere, forstå og skelne mellem forskellige organisationsteorier og metoder til organisationsudvikling. 3. Skal kunne reflektere over, hvordan de kommunikative aspekter får betydning for deres ledelsesmæssige og organisatoriske anvendelse. Færdigheder 1. Skal kunne indsamle empiri om forskellige teorier, metoder og koncepter med henblik på at analysere dem i et kommunikationsteoretisk perspektiv. Skal kunne relatere empirien til egen organisation og til egne ledelsesmæssige forhold, udfordringer og tiltag på en relevant måde. 2. Skal kunne vurdere forskellige ledelses- og organisationsteoriers og -metoders kommunikative aspekter i forhold til egen organisation og egne ledelsesmæssige tiltag og udfordringer. Skal kunne begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. 3. Skal kunne formidle forskellige teoriers og metoders kommunikative aspekter i forhold til egen organisation og egne ledelsesmæssige tiltag og udfordringer og begrunde egen ledelsesmæssig praksis i forhold hertil. Kompetencer 1. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger i et kommunikativt perspektiv. 2. Skal kunne omsætte viden og færdigheder i forhold til ledelse og organisationer i en kommunikativ praksis inden for rammerne af egne organisatoriske og ledelsesmæssige professionelle etikker. 4
3. Skal kunne identificere behov for egen og organisatorisk kompetenceudvikling i forhold til en kommunikativ håndtering af komplekse og udviklingsorienterede ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer. Indhold Ud over de fem hovedtemaer er følgende indholdsmæssige elementer i fokus: Kommunikationsteorier. Den offentlige organisation som et system af kommunikation. Kommunikation, refleksion og læreprocesser. Konflikthåndtering. Magt og demokratibegreber og -forståelser. Forskellige koncepter for samtale, herunder kommunikationssymmetri og -asymmetri. De vanskelige samtaler som potentiale. Modulets læringsforståelse og form I det fortløbende arbejde med de fem hovedtemaer integreres teori og praksis, og gennemgang af centrale teoretiske elementer perspektiveres gennem inddragelse af jeres konkrete ledelsespraksis som et vigtigt læringsaspekt. Din organisatoriske hverdag og praksis spiller ind på og opstiller krav og muligheder for dit handlerum og dine handlekompetencer som leder. Og omvendt understøtter og medudvikler din ledelsespraksis i din del af den kommunale organisation den strategiske dagsorden i relation til kommunens kerneydelser. Modulets læringsforståelse og form er således baseret på en vekselvirkning mellem din egen praksis, din organisatoriske virkelighed og det faglige indhold: Udgangspunktet for læringen er koblingen af teori og praksis, og vi anvender i høj grad den reflekterende kommunikation som koblingsstrategi. Teori, refleksion og praksis forbinder sig med hinanden og forbinder hinanden i en sammenhængende proces. Med den store spredning i lederstuderendes forudsætninger, vil der være mangfoldige erfaringer og ideer om, hvad der er (god) ledelse, og en sund skepsis over for, om teori nu kan bidrage til praksis. Det er en almindelig tankemåde, at teori og praksis er adskilte størrelser: ét er teori, og noget andet er praksis. Dertil kommer at I som ledere er travle mennesker, som har lært hurtigt at tage stilling til oplæg og skriftlige materialer, og som er trænet i at læse konklusioner og sammendrag og derudfra vurdere og træffe beslutninger. Undervisningen sigter derfor også på at anskueliggøre teoriernes generelle anvendelighed på praktiske, ledelsesmæssige udfordringer. I den konkrete undervisning kobles teori, praksis og reflekterende kommunikation på tre niveauer: 5
Der lægges op til, at I som lederstuderende i perioderne mellem de 4 undervisningsgange arbejder med teorierne i forhold til konkrete, praksisnære ledelsesopgaver. Det kan ske på niveau 1 og 2 ovenfor. For at understøtte dette arbejde er alle medlemmer af den internetbaserede del af DOL, som muliggør kollaborative læreprocesser i forlængelse af undervisningen. Endvidere bibringer det en kommunikativ kompetence, som har betydning for såvel læring som ledelse. På det didaktiske niveau tilrettelægges undervisningen som en fleksibel blanding af traditionel forelæsningslignende undervisning, studerende-oplæg, gruppearbejder, dilemmaspil, casearbejde og evt. repræsentanter fra Aarhus Kommune. Den konkrete tilrettelæggelse sker ud fra en samlet vurdering af jeres forudsætninger og det stof, der skal arbejdes med. Modulet er på 5 ECTS point. Et ECTS-point svarer derfor til en arbejdsindsats for en "normal-studerende" på cirka 27,5 timer modulet er derfor berammet til ca. 137,5 arbejdstimer. De 137,5 arbejdstimer dækker over forskellige lærings- og arbejdsformer, så som case-arbejde, undervisning, læsning mv. (som beskrevet herover). De forskellige læringsformer er illustreret herunder: Din indsats Undervisningens arbejdsform tager derfor også udgangspunkt i høj studieaktivitet hos dig og dine medstuderende. Det er en forudsætning, at I arbejder selvstændigt med forberedelse til undervisningen og deltager aktivt ved øvelser og debat i undervisningen. Under modulet fokuserer du/i på egne ledelsesudfordringer og skaber veje til at udvide personlig kompetence og sociale færdigheder og medskabe egne læringspointer. Derfor er det også et essentielt i forhold til dit læringsudbytte, at uddannelsesaktiviteterne omsættes til handling i hverdagen. På modulet arbejder hver enkelt lederstuderende således med at opstille og afprøve forskellige prøvehandlinger i hverdagen mellem de enkelte undervisningsgange og reflekterer fra gang til gang over 6
egne oplevelser af prøvehandlingerne i relation til teorien og i relation til andre lederes refleksioner over deres prøvehandlinger. Vi anbefaler, at du gennem modulet har fokus på egen læreproces. For at holde dette fokus, kan du med fordel udarbejde din egen læringslogbog. Før de enkelte undervisningsgange formulerer du dine egne læringsmål i forhold til det tema og den litteratur, der er på dagsordenen for undervisningsgangen. Disse mål kan skærpe dit fokus og kan fx bruges i opstarten af undervisningsdagen. Vi opfordrer desuden til, at der efter alle undervisningsdage bruges tid på at overveje, hvilke centrale begreber, teorier og metoder, samt hvilke eksempler fra empirien der har betydning for læringsmålene. Din egen logbog kan derved bruges undervejs i forberedelsen, undervisningen, studiegruppedagene og eksamensperioden og fastholder personlige og faglige læringspointer. Vejledning Som lederstuderende modtager du vejledning i dit arbejde med det skriftlige oplæg svarende til 1 time pr. studerende. Vejledningen gives fortrinsvist som gruppe- eller holdvejledning efter nærmere aftale med underviseren. Vejledning kan ske ansigt til ansigt eller via Skype e.l. efter aftale med vejleder. Du har som lederstuderende medansvar for vejledningen. Det betyder, at det er dig, der anmoder vejleder om møder, ligesom det også er dig, der informerer om, hvad det er du ønsker, der skal diskuteres og formulerer konkrete spørgsmål til vejledningen. Det er vigtigt at bemærke, at det ikke er meningen, at vejlederen skal læse alt i gennem. Vejlederen er ikke garant for det skriftlige oplæg og kan og skal ikke godkende den eller dele af den. Vejlederen må endvidere ikke forhåndsgodkende et oplæg inden afleveringen, men vejlederen bør, når det muligt, informere dig, hvis der er tvivl om, hvorvidt oplægget kan bestå. Derefter er det så op til dig som lederstuderende selv at tage stilling til, hvorvidt du ønsker at blive eksamineret i det skriftlige oplæg. Eksamen I det følgende kan du læse uddybende om den afsluttende eksamen på modulet. Modulet afsluttes med en mundtlig eksamen, individuelt eller i gruppe, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Det skriftlige oplæg i form af et professionelt essay udarbejdes individuelt eller i grupper og danner grundlag for den mundtlige eksamen. Denne prøveform giver mulighed for, at du i den skriftlige del kommer i dybden med en selvvalgt problemstilling inden for modulets genstandsområde, og at bredden i modulet kan reflekteres ved den mundtlige del. Det skriftlige oplæg Professionelt essay Det skriftlige oplægs har karakter af et essay. Karakteristisk for et essay er, at det giver mulighed for at undersøge, overveje og reflektere over egen ledelse set i lyset af teori og metode fra pensum. Som lederstuderende kan du således føre en slags samtale med dig selv, hvor du reflekterer over, hvad du har gjort, gør og kan gøre. Essayet skal lægge op til, at du til mundtlig eksamen kan redegøre for, forholde dig til og perspektivere ledelsesmæssige udfordringer eller tiltag relateret til essayet, til din egen praksis og til pensum behandlet i undervisningen. Det faglige essay analyserer - det gør altså mere end beskriver og forklarer. I essayet bruger du generelle begreber, antagelser og teorier på det specifikke stof. Om selve fremstillingsformen kan man sige, at det gode essay er flydende prosa snarere end en sagsfremstilling. Essayet skal tage sit afsæt i Aarhus Kommunes særlige kontekst ift. værdigrundlag, ledelsestilgang, prioriteringer, strategier og indsatser og skal omhandle en udfordring eller et tiltag, hvor dine individuelle erfaringer belyses i forhold til et eller flere af modulets tematiseringer. 7
Indholdselementer i essayet a. Indledning: En kort præsentation af dig selv, din organisation og temaet for dit essay. b. Det centrale undersøgelsesspørgsmål. Vi bruger i COK Det centrale undersøgelsesspørgsmål eller bare Undersøgelsesspørgsmål svarende til det, du måske kender fra andre opgavetyper som problemformulering. Det gør vi, fordi vi gerne vil give dig mulighed for at anvende oplægget til refleksioner og undersøgelser, der giver dig flere handlemuligheder i hverdagen. Undersøgelsesspørgsmålet er det skriftlige oplægs omdrejningspunkt. Spørgsmålet sætter rammen for dit oplæg, og det er ud fra det, du skal vælge de teorifragmenter, du forestiller dig vil hjælpe med at belyse og svare på dit spørgsmål. Det skal være kort, og du skal være nysgerrig efter at skabe et svar i løbet af skriveprocessen. Du kan eventuelt tilføje flere delspørgsmål, men vær opmærksom på, at de bliver afgrænsende og ikke udvidende i forhold til undersøgelsesspørgsmålet. c. Metodeovervejelser a. Teori: Hvilke teori-fragmenter kan belyse undersøgelsesspørgsmålet? Hvorfor vælger du de teori-fragmenter, du gør? b. Praksis: Har du brug for ud over at forholde dig til omgivelserne at indsamle oplysninger i din organisation? Hvis ja, hvordan kunne du forestille dig at gøre det? Hvis nej, hvorfor ikke? d. Behandling: Her beskriver, analyserer og reflekterer du dit tema. Dette afsnit fylder mest og udgør kroppen i essayet. e. Afrunding og perspektivering: Der lægges ikke op til en bastant konklusion eller et resultat med dobbeltstreg under. Snarere en eftertænksomhed og dine overvejelser om, hvad der videre skal arbejdes med. f. Egen kompetenceudvikling: Hvad har du lært af og i modulet og af arbejdet med essayet? Formelle krav til det skriftlige oplæg (essay) Essayet må maksimalt fylde 12.000 tegn inkl. mellemrum og kan udvides med 4.800 tegn inkl. mellemrum pr. studerende, når flere skriver sammen. Det vil sige, at hvis I er to, der skriver sammen, har I i alt 16.800 tegn inkl. mellemrum til jeres rådighed (7 x 2.400). Brug tekstbehandlingsprogrammets optællingsfunktion. Til orientering er én såkaldt normalside 2.400 tegn med mellemrum. Du skal anføre antal tegn i oplægget på forsiden. Essayet skal indeholde forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Disse indgår ikke i de 12.000 tegn nævnt ovenfor. Husk sidetal! Forsiden skal indeholde titel, navn og fødselsdato (hvis flere skriver sammen: alles navne og fødselsdatoer), afleveringsdato og modulnavn. Du skal også skrive på forsiden, om oplægget skal behandles fortroligt. Endelig skal du skrive på forsiden, hvor mange tegn den består af. Ved gruppeprojekter skal det desuden tydeligt fremgå, hvem der er forfatter til hvilke afsnit, da det skriftlige produkt indgår i bedømmelsen. Se også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Hvis du citerer fra eller henviser til bøger, artikler eller andre kilder, skal du angive din kilde. Du kan vedlægge relevante bilag i begrænset omfang. Ved aflevering skal opgaven indeholde underskrift, der kan være digital, som bekræftelse på, at den skriftlige besvarelse er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dit skriftlige oplæg, i form af essay, skal afleveres enten elektronisk eller fysisk og være modtaget på den opgivne adresse/mailadresse senest på den opgivne dato, som alt sammen findes på lektionsplanen. Hvis du vælger at aflevere fysisk skal du indlevere 2 eksemplarer og derudover et elektronisk eksemplar til arkivering via mail. 8
Mundtlig eksamen Modulet afsluttes med en mundtlig, individuel- eller gruppeeksamen med udgangspunkt i det skriftlige oplæg. Der er afsat 30 min. til eksamen inklusiv votering til hver lederstuderende. Ved gruppeeksamen forlænges eksaminationen med 15 minutter pr. studerende. Jf. også afsnittet Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe. Eksaminationen forløber som en dialog, og du skal således ikke forberede at tale hele tiden, men tværtimod være åben over for de input, der kommer fra eksaminator og censor. Det er eksaminators ansvar at holde tiden og dialogen i gang og samtidig sikre, at du får præsenteret dine hovedbudskaber. Som hovedregel har du de første 5 minutter til rådighed. De kan med fordel anvendes til at præsentere de vigtigste pointer og perspektiver i dit essay. Du kan anvende tekniske hjælpemidler til den mundtlige eksamen, men det er dit ansvar, at de er til stede og fungerer. Der er tale om en eksternt censureret, mundtlig eksamen individuelt eller i grupper. Den mundtlige eksamen tager udgangspunkt i det professionelle essay og bedømmes efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet karakter for det skriftlige produkt og den mundtlige præstation. For at bestå kræves mindst karakteren 02. Se skemaet herunder for beskrivelse af karaktererne. Krav til eksamen, hvis I skriver i gruppe Den ny eksamensbekendtgørelse: BEK nr. 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser nævnes muligheden for gruppeeksamen. Gruppearbejde er et pædagogisk middel, som, rigtigt anvendt, styrker den enkeltes indlæring og opøver sociale færdigheder dette gælder også i eksamenssituationen. I COK betragtes gruppearbejdet derfor som et vigtigt led i læringsprocessen på Den Offentlige Lederuddannelse, dels fordi det virker arbejdsmotiverende, dels fordi gruppearbejdet stimulerer selvstændighed og samarbejdsevne, som er en betydningsfuld kompetence i såvel undervisnings- som jobsituationen. COKs regler for gruppeeksamen Såfremt der ønskes gruppeeksamen meddeler de studerende dette til underviseren/vejlederen senest på det af COK fastlagte tidspunkt. 9
Såfremt de studerende har skrevet en opgave sammen i gruppe, går de også op til mundtlige gruppeeksamen. Det er således ikke muligt at udarbejde en skriftlig gruppeopgave, men gå til individuel mundtlig eksamen. Gruppeeksaminationen vil være med individuel bedømmelse. Det betyder, at bedømmelsen altid er individuel, uanset om der er tale om individuel eksamen eller gruppeeksamen. Skriftlig gruppeeksamen En skriftlig opgave til gruppeeksamen kan udarbejdes af 2,3 eller max. 4 studerende. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Gruppen kan med fordel angive den enkeltes bidrag i opgavens indholdsfortegnelse eller læsevejledning. Ved gruppebaserede produkter udvides det maksimale sideantal typisk med min. 2 sider pr. studerende ud over én. Se dog modulvejledningen for det pågældende modul for krav til konkret sideantal ved skriftlig opgave i gruppe. Mundtlig gruppeeksamen Studerende kan gå til mundtlig eksamen i grupper på 2, 3 eller max. 4 studerende. Studerende, der afleverer en gruppebaseret skriftligt opgave, går til mundtlig gruppeeksamen. Det betyder, at studerende, der skriver sammen i en gruppe, ikke kan vælge at gå op individuelt til den mundtlige eksamen, men skal gå op som gruppe. Den mundtlige gruppeeksamen former sig som en samtale mellem eksaminander, eksaminator og censor og baseres på hele opgaven samt relateres til indholdet af modulet. Forbered et mundtligt oplæg pr. gruppemedlem af ca. 5 minutters varighed Oplæggene skal redegøre for den vinkel, som I ønsker at lægge på de elementer I ønsker drøftet på baggrund af den skriftlige opgave og for den fælles eksamination. Bestræb jer på, at oplæggene ikke er for ens. Eksaminationen tager udgangspunkt i jeres mundtlige oplæg, hvorefter den samlede skriftlige opgave og pensum for modulet inddrages. Det kan være en god idé ved eksaminationens start at aftale med eksaminator og censor, om I vil gennemføre alle oplæg inden den fælles samtale går i gang, eller om hvert enkelt oplæg skal efterfølges af enkeltstående tematiserede samtaler. Votering og tilbagemelding til de studerende gives individuelt. Det betyder, at hver eksaminand i gruppen indkaldes efter den mundtlige gruppeeksamen for en individuel feedback og bedømmelse på vedkommendes præstation. Gruppeeksaminationens varighed, inkl. votering Ved gruppeeksaminer forlænges prøvetiden med 15 min. pr. studerende udover den første studerende. For langt de fleste af modulerne på DOL, betyder det, at varigheden for den mundtlige gruppeeksamen er som følger: o Ved 1 eksaminand: 30 minutter inkl. votering o Ved 2 eksaminander: 45 minutter inkl. votering o Ved 3 eksaminander 60 minutter inkl. votering o Ved 4 eksaminander 75 minutter inkl. votering Kvalitetssikring og evaluering af modulet Modulets evalueringspraksis er designet med henblik på kvalitetssikring af den aktuelle undervisning, optimering af den overordnede uddannelsestilrettelæggelse og tegn på handlinger i din praksis. Der evalueres derfor af flere omgange og med forskellig fokus og dybde. Konkret opererer vi med flere integrerede evalueringstyper/niveauer. Kvalitetssikringens punkter er: 10
1. Procesevaluering i - praksis: Underviseren har en plan for undervisningen, men handler situationsbestemt i undervisningen. Procesevaluering i- praksis foregår som en løbende dialog med de studerende og er som sådan basiselementet i kvalitetssikringen af COKs undervisning. 2. Afsluttende evaluering af hver undervisningsgang: Der anvendes forskellige evalueringsformer efter hver undervisningsgang. Den viden som kommer frem i evalueringerne, vil underviseren bruge til at tilpasse modulet, så det indholdsmæssigt og processuelt passer bedst muligt til de studerende på modulet. 3. Eksamen som kvalitetsindikator: Vi ser eksamen som en evalueringsindikatorer, da de studerendes opfyldelse af læringsmålene vurderes af en censor. 4. Elektronisk evaluering: Efter undervisningens afslutning og inden eksamen vil der være mulighed for at udfylde et elektronisk spørgeskema over nettet. Litteratur Der læses ca. 500 sider pr. modul. Litteraturen er nøje udvalgt til at rette sig imod modulets læringsmål. Vi indkøber grundbøger og uploader elektroniske artikler. Litteratur for modulet fremgår af lektionsplanen. Relevante links Bekendtgørelse nr. 946 af 27/08/2014 om certificering af Den Offentlige Lederuddannelse og i COK s godkendte certificeringsansøgning for modulet se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164561 Bekendtgørelse nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelse på uddannelses- og forskningsministeriets område. Se - https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167998 Bekendtgørelse 1519 af 16/12/2013 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser se https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=160839 Fagansvarlig og koordinator for modulet Chefkonsulent Jeanet Hardis jha@cok.dk Koordinator Jane Rasmussen jr@cok.dk 11