Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning

Relaterede dokumenter
NY MILJØLOV. Chefkonsulent Bent Ib Hansen. 22. september 2017 Munkebjerg, Vejle

Kvægbedriftens klimaregnskab

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

MINDRE PLADS - MERE MAD

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

Markbrug mod nye mål. -herunder strategi for anvendelsesorienteret planteavlsforskning på kort og lang sigt.

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Kilde:

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Teknologi & Management. Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen

FRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig

Dokumentation og argumentation for tiltag på Tværsiggaard

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Økologi, dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Revurderinger - Eksempel fra Hedensted og Esbjerg Kommuner

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

Økologisk planteproduktion

Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø

STYRK DIN BUNDLINJE I PLANTEAVLEN. Styrk dit beslutningsgrundlag med DBII Tjek Mark og Maskinanalyse Peter Balslev, planteavlskonsulent

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

Foders klimapåvirkning

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af husdyrbruget på Ravlundvej 5, 7200 Grindsted

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Potentialet for økologisk planteavl

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi


Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Hvor er Økologien på vej hen?

Status på miljøteknologi

Græs er velegnet til at modtage gylle

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Projekt Biogas og Miljø

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Økologiadministration og Økologiregler

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Endelig rapport vedr. intelligente varmelamper i farestalden. Test af materiel fra VengSystem A/S.

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

BAT-redegørelse til IT - ansøgning nr.: 3211, Flemming Thomsen, Bygballevej 4, 8530 Hjortshøj

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april Husdyr og Miljø

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord

MADSPILD hos dig og din familie

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps

Økologisk vinterraps

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Få mest muligt ud af dit kontrolbesøg

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Sådan gjorde vi det der var sjovt - og det der var knap så sjovt. Peter Foged Larsen

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Test og demonstration af Proxy Composting

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Konsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Uovertruffen kvalitet side Din egen gødning side Emballage side BioCrop Opti side BioCrop OptiXL side BioCrop MøldrupXL side BioCrop OptiML side

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med svineproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg

2. Generelt om omlægning til økologisk jordbrugsproduktion

Appendix D: Introduktion til ph

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Fakta om den danske svinebranche

MINDRE PLADS - MERE MAD

Fonden for økologisk landbrugs strategi

Svineafgiftsfondens strategi

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Hvad er Biogas? Knud Tybirk

Transkript:

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1-13 FLF alm. del Bilag 71 Offentligt Bilag 3. Biotech Innovation: Teknologien bag ionisering og forslag til reducering af landbrugets miljøbelastning Miljøbelastning. Eksempler på hvorledes Landbruget kan reducere miljøbelastningerne. Baggrund. Den første forudsætning for at de mest effektive metoder kan komme i anvendelse er, at landbruget kan få lov til at benytte sig af andet end metodepåbud og forældet viden. Den anden forudsætning er en smidig og effektiv sagsbehandling af ansøgninger om ændringer af produktionsforhold, til afløsning af de velkendte uendelighedsforløb. Hvis bedrifterne gøres ansvarlige for, og bliver målt på, den belastning de forårsager i stedet for på deres produktions metoder og mængder, og hvis myndighedsafgørelser for betingelserne for driftsforhold kan forventes inden for en tidsramme, der muliggør planlægning og driftsøkonomisk forudsigelighed, vil der være mulighed for kvantespring i forbedret miljø såvel som i dyrevelfærd og produktivitet. Biotech Innovation ApS. vil meget gerne bidrage med en effektiv teknologi. Hvori består Biotech Innovations tekonlogi? Kernen i systemet er en katalysator, der har følgende kendetegn: Hæver ph i behandlet materiale. Effekten afhænger af materialets bufferegenskaber. Det behandlede materiale har et forhøjet indhold af brintmolekyler. Det har et negativt potentiale for iltningsreduktion (ORP). Det fjerner aktivt reaktive iltforbindelser (ROS) Katalysatoren fungerer uden tilført energi og uden hjælpestoffer. Effekten heraf er molekyleforandringer i de behandlede materialer og kan påvises i utallige sammenhænge; f.eks. lugt, smag, frøs spirevillighed, næringsstoffers tilgængelighed osv. Hvormed kan anvendelse af Biotech Innovations teknologier bidrage? Husdyrbrug. Vi kan opstille en række trin i produktions cyklus: 1. Opbevaring og tilførsel af råvarerne.. Tilberedning af foder 3. Transport af foder.. Opsamling af fast of flydende gødning 5. Behandling og opbevaring af gylle. 6. Udbringning af gylle

7. Behandling og såning af udsæd. 8. Vanding og sprøjtning af afgrøder. 9. Høst af afgrøder. Biotech Innovations teknologi vil kunne medvirke til at nedbringe miljøbelastningen. Påstanden om effekt baserer sig på dels videnskabelig dokumentation og dels på kontrollerede og gentagne målinger på mange husdyrbedrifter. A. Behandling i trinene: Opbevaring og tilførsel af råvarerne; Tilberedning af foder og Transport af foder. Realisert effekt: Tilgængeligheden i det indeholdte protein stiger. Alle besætninger har kunnet reducere tilskuddet af proteinfoder med 8 15%. Dette resulterer i tilsvarende mindre udledt kvælstof i gyllen. Foderets henfald ved forgæring er reduceret og staldluften forbedret. Dyrenes velfærd, tilvækst og fodereffektivitet er forbedret. Medicinforbrug, dødelighed og (for fedesvin) vækstperiode er reduceret. B. Behandling i trinene: Opsamling af fast of flydende gødning; behandling og opbevaring af gylle samt udbringning af gylle, behandling og såning af udsæd, vanding og sprøjtning af afgrøder og udbringning af gylle.. Realiseret effekt: Belastning med svovlbrinte reduceres med >5%. Belastning med ammoniak reduceres med ca. 5% Gyllens håndterbarhed forbedres og kræver meget mindre energi at omrøre. Tilgængeligheden af de indeholdte næringsstoffer forbedres og muliggør reduktion af tilført kunstgødning. Frøenes spirevillighed er kraftigt forbedret og højere spiringsprocent. Planterne efterligner effekten af auxinbehandling og udvikler kraftigere stængler, større rodnet, flere sidegrene og flere frø. C. Behandling af trin: Høst af afgrøder. Realiseret effekt. Kornets efterfølgende tørring er betydelig hurtigere og kræver meget mindre energi(ca. %).

Altså: 1. Kraftigt reduceret lugt fra stald og fra gylle.. Bedre tilgængelighed af protein og bedre foderudnyttelse. 3. Bedre dyrevelfærd og lavere medicinomkostninger. Lavere forbrug af kunstgødning 5. Bedre udbytte af afgrøderne 6. Uden anvendelse af tilsætningsstoffer eller tilført energi. I sig selv lever systemet helt op til ethvert muligt krav til økologisk produktion. Forslag: Lad den enkelte landmand selv vælge om hun/han skal arbejde under en produktions-tilladelse med definerede metodekrav eller under en emmissions-tilladelse med definerede konsekvenser for overtrædelse, men befriet for metodekrav og uden produktionsbegrænsninger. Bilag: Lugtmålinger i Svinebesætninger Svovlbrintereduktion.

Sammenligning af lugtbelastning med og uden PP. Sejet 1 1 1 8 6 NH3 PP NH3 Med PP uge uge 5 uge 6 uge 7 uge 8 uge 3 uge 31 3,5 3,5 1,5 HS (* 5) PP HS (* 5) Med PP 1,5 1 3 5 6 7

Gedved Lillerup 3 5 15 1 NH3 PP NH3 Med PP 5 uge uge 5 uge 6 uge 7 uge 8 uge 3 uge 31 1 1 8 6 HS (* 5) PP HS (* 5) Med PP 1 3 5 6 7 OBS! Den første uge er der ingen registrering.

Fog, Odder 1 1 8 6 NH3 PP NH3 Med PP uge uge 5 uge 6 uge 7 uge 8 uge 3 uge 31,5 1,5 1 HS (* 5) PP HS (* 5) Med PP,5 1 3 5 6 7 OBS. De to første uger er der ingen registrering.

Svovlbrintereduktion Svovlbrinte (HS) kan oxyderes til vand plus svovldioxid (SO). Balancen i denne proces opnås ved formelen H S+O -- H O + SO Yderligere oxydering resulterer i at der dannes svovlsyre. Men, Nicolas Keller, Cuong Pham-Huu, Claude Crouzet, Marc J. Ledoux, Sabine Savin-Poncet, Jean-B. Nougayrede og Jacques Bousquethar offentliggjort resultater, der viser hvordan de ved hjælp af en passende katalysator kan oxydere HS til S. Processen foregår ved alm. rumtemperatur ( C) Offentliggjort. December 1999, Lab. de Chimie des MatériauxCatalytiques, ECPM-Univ L. Pasteur and CNRS, 5, rue Becquerel, 6787 Strasbourg, France Elf Aquitaine, Lacq and Solaize, France Denne balance opnås ved formelen H S+O -- H O + S, altså vand og stabilt svovl. Vi benytter en anden katalysator, men resultatet er det samme. En indikation af at denne proces rent faktisk forløber er det observerede fænomen at der i en stald, hvor PP katalysatoren introduceres i gyllen, umiddelbart efter kan måles en væsentligt forhøjet luftfugtighed. Den frigjorte H går i forbindelse med luftens ilt og danner vanddamp. Efter nogen tid, ½ - 1 time, vil luftens naturlige fugtighed have stabiliseret sig.