Signe Stensgaard. Center for Ligebehandling af Handicappede. København. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse en uddannelse med udfordringer De færreste stiller i dag spørgsmålstegn ved, at uddannelse er vigtig. Det er derfor også oplagt at bakke regeringen op i dens ambitiøse mål: At 85 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse inden udgangen af 2010, og at dette tal inden udgangen af 2015 skal være oppe på 95 pct. Skal målet nås, er det nødvendigt at uddanne nogle af de grupper, som ikke hidtil har gennemført en ungdomsuddannelse. En gruppe, der derfor er kommet i søgelyset, er gruppen af unge, som på grund af svære funktionsnedsættelser indtil nu har haft vanskeligt ved at blive optaget på eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Det glæder Center for Ligebehandling af Handicappede, at denne gruppe af unge nu også har fået en ret til en ungdomsuddannelse, da uddannelse er et vigtigt område at sætte fokus på, når det skal sikres, at personer med funktionsnedsættelser får mulighed for at deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med personer uden funktionsnedsættelse. 2
Stort udviklingspotentiale Og der er bestemt noget at tage fat på i den forbindelse. Center for Ligebehandling af Handicappede og flere andre har således gentagne gange dokumenteret, at det generelle uddannelsesniveau er markant lavere for personer med funktionsnedsættelser end for befolkningen generelt. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) gennemførte i midten af 1990 erne en undersøgelse af levevilkår for mennesker med funktionsnedsættelse i Danmark. Undersøgelsen dokumenterede bl.a., at mennesker med handicap ikke er ligestillede med andre med hensyn til uddannelse. Kun 12 pct. af personerne med funktionshæmning af svær grad havde en studentereksamen eller lignende, mens det tilsvarende tal for personer uden funktionshæmning var 31 pct. 1 SFI er netop nu i gang med at følge op på denne undersøgelse, men det vil desværre ikke komme som nogen stor overraskelse, hvis tallene i dag giver et tilsvarende samme billede. Center for Ligebehandling af Handicappede har således også siden konstateret et klart ligebehandlingsproblem for gruppen af ikke mindst unge psykisk udviklingshæmmede, men også andre unge med svære funktionsnedsættelser. 2 Denne gruppe har frem til vedtagelsen af lov om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov ikke haft noget krav på et ungdomsuddannelsestilbud, ligesom der heller ikke har været nogen regler, som har beskrevet, hvilke former for ungdomsuddannelser, der skulle være til denne gruppe. I praksis har alle amter dog haft et uddannelsestilbud til unge efter lov om specialundervisning for voksne på minimum to år. Men ikke alle unge kunne rummes i disse ungdomsuddannelsestilbud, og de givne tilbud var af meget forskelligt omfang og karakter. Baglandet af erklæringer Den manglende ligebehandling med Undersøgelsen dokumenterede bl.a., at mennesker med handicap ikke er ligestillede med andre med hensyn til uddannelse. hensyn til uddannelse har eksisteret til trods for, at retten til uddannelse for personer med funktionsnedsættelser længe har været et grundprincip i international politik, som er stadfæstet i en række internationale konventioner. FN s Menneskerettighedserklæring fra 1948 fastslår, at alle har ret til en uddannelse. FN s Børnekonvention fra 1989 og FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede fra 1993 omhandler mere specifikt mennesker med funktionsnedsættelser og deres ligeret til uddannelse. De enkelte lande bør anerkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskole, ungdomsuddannelse og højere uddannelse for handicappede børn, unge og voksne. De bør sikre, at uddannelse af mennesker med handicap er en integreret del af uddannelsessystemet. 3 Det var dog Salamancaerklæringen fra 1994, der for alvor satte gang i initiativet om uddannelse for alle. 3
Erklæringen bragte de grundlæggende ændringer på dagsordenen, som menes nødvendige for, at skoler kan inkludere alle børn og særligt personer med specifikke uddannelsesmæssige behov. Erklæringen var således især med til at sætte fokus på inklusion i relation til uddannelse. Seneste skud på stammen er FN s internationale handicapkonvention, der blev vedtaget i FN den 13. december 2006, og som Danmark ventes at ratificere i begyndelsen af 2009. Konventionen handler om menneskerettigheder, frihedsrettigheder og grundrettigheder for mennesker med funktionsnedsættelser. Den skal via disse klart definerede rettigheder bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og de samme rettigheder, som andre mennesker har, herunder retten til uddannelse: Den skal via disse klart definerede rettigheder bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og de samme rettigheder, som andre mennesker har, herunder retten til uddannelse. 1. States Parties recognize the right of persons with disabilities to education. With a view to realizing this right without discrimination and on the basis of equal opportunity, States Parties shall ensure an inclusive education system at all levels and life long learning directed to: (a) The full development of human potential and sense of dignity and self-worth, and the strengthening of respect for human rights, fundamental freedoms and human diversity; (b) The development by persons with disabilities of their personality, talents and creativity, as well as their mental and physical abilities, to their fullest potential; (c) Enabling persons with disabilities to participate effectively in a free society. 4 STU et skridt i den rigtige retning? Set i ovenstående kontekst synes den Særligt Tilrettelagte Ung domsuddannelse (STU) at ligge lige til højre benet. Center for Ligebehandling af Handicappede og mange andre har derfor også arbejdet aktivt for indførelsen af STU og betragter den som fuld af positive muligheder. Med lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov understreges det således, at unge med særlige behov har et retskrav på at være ligestillet med andre unge, for så vidt angår adgang til uddannelse også efter, at de har afsluttet folkeskolen. En ting er dog lovgivningen. Noget ganske andet at omsætte lov til hensigtsmæssige administrative procedurer, konkrete uddannelsestilbud og til individuelt tilrettelagte forløb, der alle lever op til det overordnede formål, at de pågældende unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. 5 4
Udfordringer Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse står således i den nuværende opstartsfase over for en række udfordringer. Der er åbenlyst nogle udfordringer, som skal løses, og som bl.a. affødte en høring om uddannelsen i april 2008. Det er udfordringer, som bl.a. drejer sig om kommunernes økonomi, hvilket forsørgelsesgrundlag de unge skal have under uddannelsen samt at få skabt et overblik over uddannelsens samspil med andre lovgivninger. Jeg vil her benytte lejligheden til at fremhæve nogle af de andre udfordringer, STU også rummer, og som måske glemmes eller ignoreres i kampens hede, hvor der kun er overblik til at tage hånd om de umiddelbare problemer og mest konkrete opgaver, men som det på lidt længere sigt er vigtig ikke mindst i ligebehandlingens navn at arbejde aktivt for. Udfordring 1: At undgå, at STU bliver undskyldning for manglende rummelighed At skabe en særlig uddannelse rummer en fare for, at uddannelsen går hen og bliver undskyldning for manglende rummelighed i det traditionelle uddannelsessystem. Jamen, kan han ikke bare tage en STU? Man kan desværre sagtens høre det for sig. Det er med andre ord ikke vanskeligt at se et scenarie for sig, hvor den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse bliver en mulighed for at springe over, hvor gærdet er lavest. Der er længe blevet talt meget om og arbejdet for inklusion og rummelighed i forbindelse med uddannelse. Og det står da også centralt i FN s handicapkonvention, hvis lande, som har tilsluttet sig konventionen, skal sikre, at: (a) Persons with disabilities are not excluded from the general education system on the basis of disability, and that children with disabilities are not excluded from free and compulsory primary education, or from secondary education, on the basis of disability; Har vi opgivet rummeligheden? (b) Persons with disabilities can access an inclusive quality and free primary education and secondary education on an equal basis with others in the communities in which they live; 6 Man kan derfor fristes til at spørge, hvorvidt STU overhovedet er et fremskridt? Ekskluderer vi ikke netop nogle unge fra det traditionelle uddannelsessystem, når vi tilbyder dem en STU? Har vi opgivet rummeligheden? Set ud fra et ligebehandlingsperspektiv er det ikke nødvendigvis problematisk, at nogle unge tilbydes noget særligt. Forudsætningerne for ligebehandling er således: - at alle sektorer i samfundet tager deres del af ansvaret for at gøre netop deres område tilgængeligt, så mennesker med en funktionsnedsættelse kan gøre brug af samme ydelser fra samme leverandør som alle andre, og - at samfundet påtager sig en solida- 5
risk forpligtelse til at kompensere individuelt eller kollektivt for den enkeltes funktionsnedsættelse, så der via kompensationen sikres et lige udgangspunkt. 7 For nogle unge er ligebehandling derfor ensbetydende med, at de skal tilbydes noget særligt, fx en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse. Et særligt tilbud er den eneste måde, disse unge sikres de samme muligheder som andre for at udvikle og nyttiggøre deres potentialer og udvikle færdigheder i overensstemmelse med den enkeltes evner. STU udtrykker en sådan erkendelse af, at nogle unge skal have noget særligt. De kan ikke inkluderes i de traditionelle ungdomsuddannelser, heller ikke med specialpædagogisk støtte (hvilket er et krav, for at de overhovedet tilbydes uddannelsen). Faren ved denne erkendelse er, at den bliver en sovepude. Det er ikke tilfredsstillende, hvis unge tilbydes en STU pga. manglende tilgængelighed og kompensationsmuligheder i de traditionelle uddannelser. Det er derfor vigtigt, at STU hele tiden udfordrer de traditionelle uddannelser og deres vilje og evne til rummelighed. På den måde kan STU være med til at udstille og stille spørgsmålstegn ved de mangler, som de traditionelle ungdomsuddannelser har, og modarbejde et samfund, hvor de traditionelle uddannelser har lukket sig om sig selv. Faren ved denne erkendelse er, at den bliver en sovepude. Udfordring 2: At afgøre hvilke unge, som skal tilbydes en STU I forlængelse af ovenstående bliver den konkrete, men vanskelige opgave at afgøre hvilke unge, der vil skulle tilbydes en STU. Loven er i princippet ganske klar: STU retter sig mod unge, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. 8 Resten af de unge skal rummes i de traditionelle uddannelser. Men hvornår er man sikker på, at en given ung ikke kan gennemføre en traditionel ungdomsuddannelse? Igen kan det forekomme fristende at gøre STU til en ladeport. Men argumentet må ikke være, at vi ikke ønsker eller ikke tør stille krav til unge med funktionsnedsættelser. Unge med funktionsnedsættelse hverken kan eller skal beskyttes fra alle livets nederlag. Vi skal turde stille krav også til disse unge. Vi skal tro på, at de kan, indtil det modsatte er bevist. Men det er en hårfin og vanskelig grænse hvornår, det modsatte er bevist. Her bliver velkvalificerede, nærværende og erfarne UU-vejledere, med ressourcer til at følge den enkelte unge, helt afgørende. Men ingen bliver erfaren af sig selv. Man bør derfor overveje at sikre, at erfaringer med unge i gråzonen samles op. Dels for at UU-vejlederne kan kvalificere deres arbejde. Dels for at samle materiale, som kan blive et væsentligt bidrag i diskussionen af uddannelsernes rummelighed. 6
Udfordring 3: At vi som samfund er klar til at tage imod de unge, der har gennemført en STU Uddannelse er med til at forandre os. Vi forstår ting, vi ikke før forstod, og vi ser sammenhænge, vi hidtil ikke vidste eksisterede. Uddannelse gør os dermed i stand til at stille nye og kvalificerede spørgsmål til livet omkring os og til vores eget liv. Udvikling i form af uddannelse skal udgøre kernen i den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse ikke specialpædagogiske eller behandlingsmæssige tiltag, som der ellers er en vis tendens til, at tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse tager udgangspunkt i. STU er ikke (blot) et beskæftigelses- eller botræningstilbud. Det er først og fremmest en uddannelse. Som det fremgår af bekendtgørelsen til loven, så skal der med uddannelsen fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse. 9 De unge, som gennemfører en STU, vil stille spørgsmål, som de ikke har stillet hidtil, og de vil stille nye krav. Og de vil jf. bekendtgørelsen stå med et kompetencepapir i hånden efter endt uddannelse, som alle har et fælles ansvar for bliver mere værd end det papir, den er skrevet på. Papiret skal dokumentere kompetencer, som de unge har et legitimt krav på at komme til at bruge og videreudvikle. De har lært, hvad det vil sige at udvikle sig, så de vil næppe lade sig spise af med beskyttet beskæftigelse de næste 40 år. Vi skal alle være klar til at honorere de krav, disse unge vil stille. En lys fremtid Mange hilste den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse velkommen. Der De har lært, hvad det vil sige at ud - vikle sig, så de vil næppe lade sig spise af med be skyttet beskæftigelse de næste 40 år. er derfor helt sikkert også mange, som følger den nu og mange, som arbejder hårdt for, at den kommer til at udgøre den allerbedste ungdomsuddannelse for de unge. Center for Ligebehandling af Handicappede vil naturligvis også følge udviklingen. Vi håber, at den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse kan være med til at udfordre de traditionelle ungdomsuddannelsers rummelighed. At der findes en balance, hvor de rette unge tilbydes en STU, så alle unge vil opleve, at der stilles netop de krav til dem, som de kan honorere. Og ikke mindst, at vi er på forkant i forhold til de modkrav, som de unge med en STU vil stille, når de kommer ud på den anden side fulde af kompetencer. Noter 1 Steen Bengtsson: Handicap og funktionshæmning i halvfemserne. SFI 1997:1, side 46. 2 Center for Ligebehandling af Handicappedes Årsberetning 1999 og 2003. 3 FN s Standardregler. Regel 6 4 FN s Handicapkonvention, Artikel 24 5 LOV nr 564 af 06/06/2007 1 6 FN s Handicapkonvention, Artikel 24. Jævnfør pjecen Dansk handicappolitiks grundprincipper, som kan findes på www.clh.dk 7 LOV nr 564 af 06/06/2007 1 8 BEK nr 974 af 19/07/2007 5 9 BEK nr 974 af 19/07/2007 15 n 7
Udsnit af vægmaleri på ungdomsuddannelsens fælleslokaler, Special under vis nings centret, Ege dam men 8