Rebild d. 28 oktober

Transkript

1 Rebild d. 28 oktober Inklusion et fælles ansvar - et opgør med dem og os kulturen. Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf

2 Inklusion hvorfor? Hvorfor alt det bøvl! Lovgivning folkeskolelov, BEK, vejledning om specialundervisning Kommunale, lokale politikker politisk beslutning, den vedtagne skolepolitik og Bekendtgørelse med tilhørende Vejledning på det specialpædagogiske område. Nationale politiske vinde KL, UVM Internationale konventioner Salamanca og FNs handicapkonvention Et ændret syn på menneskers muligheder et ændret paradigme relationel - individ

3 Internationale konventioner Salamanca og FNs handicapkonvention Salamanca FNs handicapkonvention dex.html

4 Salamanca erklæringen Der gives udtryk for behovet for at skabe skoler for alle. Det overordnede princip at skolerne bør være i stand til at modtage alle børn uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige, sproglige situation. Dette gælder både handicappede og særligt begavede børn

5 FNs handicapkonvention Artikel 1 Formål Formålet med denne konvention er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed

6 Udgifterne til ekskluderende specialundervisning som andel af de samlede udgifter på folkeskoleområdet, (Krevi 2011)

7

8 Men hvis vi skal have noget andet og nyt til at ske, hvad er vi så oppe imod? Ifølge Professor Steen Hildebrandt er vi oppe imod os selv. Hildebrandt: Mennesket er et forstyrrende element i enhver organisation.

9 Empirisk forskning i forandringer: 1/2-2/3 af de forsøg der laves i offentlige institutioner for at lave forandringer indfrier ikke målene. Erfaringer: - forandringer er meget mere komplekse i praksis end de er på tegnebrættet Mennesket er jokeren Noria & Beer (2000): Breaking the code of change

10 Et ændret syn på menneskers/elevers muligheder Et perspektiv At have fokus på individet / eleven At have fokus elevens dysfunktion / diagnose Fokus på at finde årsager iværksætte individuel træning Eleven skal tilpasses. Ressource hæftes på eleven

11 Et ændret syn på menneskers/elevers muligheder Et andet perspektiv: Fokus på relationelle aspekter ved et handicap Fokus på inklusion, socialitet, deltagelse Problemer forstås som situerede forankret i den konkrete situation i en relation mellem person/elev og omgivelser Konteksten ændres, så alle elever kan føle sig velkomne

12 Grundlæggende specialpædagogiske perspektiver (Thomas Nordahl) Kategorisk perspektiv Elever med vanskeligheter Relationelt perspektiv Elever i vanskeligheter Vanskeligheder og diagnoser betragtes som årsag til elevernes problemer Elevernes vanskeligheder har sammenhæng med kontekstuelle betingelser i skolen Undervisningen rettes ind mod den enkelte elevs vanskeligheder og problemer Undervisningen differensieres indenfor et inkluderende fællesskap Forbedrede resultater kræver øget fokus på eleven. Forbedrede resultater kræver ændringer i selve undervisningen for alle. Thomas Nordahl

13 Børnenes perspektiv Når man tager udgangspunkt i børns perspektiver på deres liv, så ser næsten alle børns vanskeligheder ud til at udspille sig på baggrund af det almindelige børneliv med dets almindelige udfordringer om at være med blandt andre børn og skabe fællesskab om noget. Charlotte Højholt, 2011

14 Anerkendende pointer - som er nyttige når man vil samarbejde om børns udvikling og læring. Sproget som medskaber af kultur Det gode samarbejde 14

15 Påstand 1 Intet barn er et problem i sig selv. (Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret.)

16 Påstand 2 Enhver gør sit bedste Jens Andersen

17 Påstand 3: Alle børn knokler for kontakt. Jens Andersen

18 Påstand 4 Ønsket om at være sammen med nogen er mere styrende for børns adfærd end det de er sammen om. Dvs. at fællesskab er et nøgleord. Jens Andersen

19 Påstand 5. De professionelles og forældrenes menneskesyn og aktive deltagelse har afgørende betydning for om der bliver tale om inklusion eller eksklusion. 19

20 Peter Bastian: I min barndom sagde far når vi faldt: Op at stå stor dreng, opfør dig som et mandfolk, mens mor pudsede næse og trøstede. Det lyder som århundredets kliché og jeg siger ikke, at kvinder kun trøster og mænd kun udvikler, men det er tvingende nødvendigt, at begge værdier er tilstede i børns opvækst. (Peter Bastian : Mesterlære, 2011, s. 49)

21 Professor Svend Brinkmann: Et fællesskab udvikles sjældent ved at fokusere på individer det er snarere omvendt: Fællesskabet er rammen for individets dannelse og udvikling!