Udskiftning af avlsdyr Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241881 / 21282218 mht@landbonord.dk
Økonomi ved konsekvent udskiftning efter bestemt kuldnummer DB pr. årsso, ved aldersudskiftningsstrategi Alle tilbageværende søer er udsat konsekvent efter angivet kuldnummer DB per årsso 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 3.166 3.283 3313 3.313 3.321321 3.320320 2.927 2.253 255 1 2 3 4 5 6 7 8 Kuldnummer
Dispositioniti Sodødelighed Udvælgelse af søer til slagtning Udvælgelse/sortering af polte Udskiftningsprocent Poltealder ved 1. løbning
Sodødelighed et godt sted at starte ved et besætningseftersyn Mange døde og aflivede søer er udtryk for at produktionen ikke fungerer optimalt Mange søer med skader er udtryk for at produktionen ikke fungerer optimalt
Faglige tiltag der kan reducere sodødelighed (erfaringer fra Soliv ) Styr på poltene vælg de rigtige. Træning og socialisering af polte i ESF Huldstyring Sygestier journaler og diagnoser Fodring i farestalden Klovbeskæring Semistabile gruppe i drægtighedsstalden Mavesår sigteprofiler it Foderhygiejne Vandforsyning Udskiftning i tide
Udskiftning Tvungen udskiftning: dkift i Der skiftes ud i et sohold, fordi man er tvunget til det Frivillig udskiftning: Der skiftes ud, fordi erstatningen kan gøre det bedre Alle udskiftninger brugt (ingen polte på bænken) Så kommer der til at mangle en spiller, eller også må en træt t spiller = ældre so fortsætte tt selv om dtikk det ikke er hlt helt optimalt for holdet. Tvungne udskiftninger er uheldige Tvungne udskiftninger er uheldige, og soholdet præsterer bedre, hvis antallet kan nedbringes. Hvordan er de fordelt i din besætning?
Er soen klædt på til et nyt kuld Passende huld Ingen ben eller klovproblemer Ingen yversvamp (ses desværre først efter nogen tid) Ingen skuldersår af betydning Dårlige malkere (frav. for få grise) Minus nervøse, aggresive og gamle søer Produktionsresultater generelt
Tommelfingerregler g på kuldnummerniveau 1. kuld so: Der udsættes aldrig på grund af kuld og moderfravænningsresultater, kun på eksteriør eller fertilitet Øvrige kuldnumre: fertilitet og eksteriør indgår altid som udsætter årsag 2 4 kuld: Der skal være 2 dårlige kuld eller moderresultater (de må godt have en af hver). 5 12 kuld: Samme som 2 4 kuld, men begynd at udsætte søer med de dårligste kuld og moderresultater t eller efter alder.
So sundhed d hvad dløber vi Skal soen have et kuld grise mere? Hvilke kriterier gælder i din besætning? Hvem beslutter? Hvornår beslutter I? Husk Udskiftning skal forbedre holdet Man skifter kun hvis man har en indskifter
Skal soen have et kuld grise mere? Brug en tjekliste
God udskiftning dkift i starter t i farestalden Når et ugehold har faret er der ca. 30 35 dage til de fravænnede søer skal løbes igen Giv besked til poltestalden om der er brug for Ekstra Mange polte Normalt antal polte Færre polte Resultat poltepuljen kan tilpasses det aktuelle behov
Sortering af polte Vægt /alder på Udvælgelses kriterier Forventet polt frasortering, % Fødsel Fødselsvægt min1 kg 30 40 % Mindst 13 patter Fravænning Generel trivelighed 2,5 6 % Ca. 30 kg Ben, klove Generel trivelighed 1,5 4 %
Sortering af polte Vægt /alder på Udvælgelses kriterier Forventet polt frasortering, % Ca. 60 kg Ben, klove Ti Trivelighed Temperament 1,5 4 % Ca. 90 kg Ben, klove, gang 15 1,5 4 % Temperament Indsættelse i Ben, klove 1,5 4 % løbeafd. Temperament Min. 13 brugbare patter
Sortering Planlægning gør sorteringen effektiv Find en procedure der passer til besætningen Kvalificeret fravalg ikke tilfældigt frafald
Polte kræver modighed til at tage de rigtige beslutninger Løb ad aldring gen polt, som du ikke tror to på kan klare ae sig som løsgående so! Husk at den lille polt en dag er en løsgående so på 300 kg Det koster penge at udsætte en so før 4 kuld
Hvor mange polte skal klder bruges? 20 eller 30 procent 1. lægs søer (faringer) Ved 500 søer 20 procent 1. lægs = 230 polteløbnigner pr. år 30 procent 1. lægs = 345 polteløbninger pr. år
Stipladsbehov ved poltealder 34 uger Hvor er polten? Farestald Klimastald Polte-stald Polte-stald Poltesti i Løbeboks- Ialt 1 2 løbeafd. /sti Opholdstid uger 4 11 10 6 1 2 34 Hvad vejer polten? 106-136 136-143 143-156 1,5-6 kg 6-52 kg 52-106 kg kg kg kg Fra alder i uger 0 4 15 25 31 32 Til alder i uger 4 15 25 31 32 34 Poltens alder, uger 0-4 4-15 15-25 25-31 31-32 32-34 Poltekapacitetsgrad 2,04 1,33 1,27 1,21 1,06 1,01 Udnyttelsesprocent 65% 96% 95% 95% 95% 98% Stipladser til polte 58 103 90 51 7 14 324
Stipladsbehov ved poltealder 43 uger Hvor er polten? Farestald Klimastald Polte-stald Polte-stald Poltesti i Løbeboks- Ialt 1 2 løbeafd. /sti Opholdstid uger 4 11 10 15 1 2 43 Hvad vejer polten? 106-186 186-191 191-196 1,5-6 kg 6-52 kg 52-106 kg kg kg kg Fra alder i uger 0 4 15 25 40 41 Til alder i uger 4 15 25 40 41 43 Poltens alder, uger 0-4 4-15 15-25 25-40 40-41 41-43 Poltekapacitetsgrad 2,04 1,33 1,27 1,21 1,06 1,01 Udnyttelsesprocent 65% 96% 95% 95% 95% 98% Stipladser til polte 58 103 90 128 7 14 401
Gevinst ved at nedsætte poltealder ved løbning Sparede foderomkostninger 9 uger * 20 Fesv/uge * 1,8 kr/fesv = 324 kr. pr. polt 300 polte pr. år svarer til knap 100.000 kr. Bedre plads til poltene Færre dyr i stierne = bedre overblik
Opsummering Sæt mål for udskiftningsprocenten i besætningen Tilpas antallet af polte i besætningen Fokuser på gode holdbare polte Udskift soen når du tror på en polte kan gøre det bedre Gør noget ved sodødeligheden