Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Relaterede dokumenter
DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Sammenhænge mellem byudvikling, lokalisering og transport

Erhverv og beskæftigelse

BilagØU_130610_pkt.14_01. Forslag til Fingerplan Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Forslag til Fingerplan 2013

Debatoplæg. Forslag til Fingerplan 2012 Dansk Byplanlaboratorium maj Holger Bisgaard

Forslag til Fingerplan Punkt nr. 4 - Forslag til Fingerplan 2013 i offentlig høring Bilag 1 - Side 1 af 22. Hovedbudskaber

Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

MILJØMINISTERIET By- og Landskabsstyrelsen

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november Center for Byudvikling, 12. december 2013.

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan 2017 landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning)

KOLLEGIE- OG UNGDOMSBOLIGER

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.

Fingerplan 2017 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Centerstruktur og detailhandel

KOMMUNEPLANTILLÆG. Ændring af rammeområde B4-13. Tillæg til Kommuneplan Forslag i høring: xx.måned - xx.måned 2016

Indholdsfortegnelse. Hvad er en kommuneplan...1/18. Kommuneplanens indhold...2/18. Sammenhænge...3/18. Landsplanredegørelsen...

Byrådet har vedtaget Lokalplan nr. 100 og det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 19 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune.

Udkast til nye lokalplanbestemmelser for Farum erhvervsområde vest for Gammelgårdsvej.

Erhvervsstrukturen i Egedal

039 for et udsigtspunkt ved Boulevarden i Vinge

Tillæg 11 til Kommuneplan 2014

Forslag til. Kommuneplantillæg 6. til Kommuneplan Boliger på Frihedsvej, Rungsted

Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx

Befolkning og boliger

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center

Tillæg nr. 2 til Furesø Kommuneplan 2013

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Kommuneplan 2005 Rammer

Bilag 8 - Notat vedrørende behovet for ændrede parkeringsnormer

Regionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse

Notat. A. Overordnede ændringer. Modtagere: MBU/ØU/KB. Orientering om Forslag til Fingerplan 2019

Lokalplan Et område ved Kompagnivej og Pionervej, Farum Nord

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE KOMMUNE

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

...Kommuneplantillæg nr. 012 for Vinge Bymidte og centrale områder i Vinge...FORSLAG version til politisk behandling, juni 2016

036 Centerområde i Lille Blødekvarteret

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Januar Forslag til Fingerplan Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

Fingerplan Byerne og trafiksystemerne skal hænge sammen hvordan?

Andre steder ligger der i dag kolonihaver, som forhindrer en intensiv udnyttelse.

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET

Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2014

Debatoplæg Glostrup Kommune August 2018

Planunderudvalget 9. maj 2006, Kl Møde nr. 4 Mødelokale 6 på Værløse Rådhus

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

Kommuneplantillæg nr. 004

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) Proces- og tidsplan

INDRE NORDHAVN FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR. Bilag 3

Fingerplan Forslag til. Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. Høringsfrist til 13. april 2007

Byplanlægning. Indhold

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Forudgående høring HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Invitation til at komme med idéer og forslag til ændret anvendelse af ejendommen Immerkær 42

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

BREDGADE FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR BILAG 1

F I N G E R P L A N Fingerplan Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning

Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010

Modtager: Erhvervsstyrelsen Dato 4. september 2017

Frihedsvej 2-8. Startredegørelse. Projektforslag vedr. etablering af 8 tagboliger på eksisterende boligblok

Byplanlægning og fremtidens erhvervskvarterer

039 for et udsigtspunkt ved Boulevarden i Vinge

NIELS BOHR SCIENCE PARK

Notat. Placeringsmuligheder for udvidelse af plejeboligmassen i. Hørsholm Kommune

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

Tillæg 1 til Kommuneplan Ved Sportspladsen 14

Baggrund. Erhvervsudvalget

Indholdsfortegnelse. Borgmesterens forord til Forslag til Kommuneplan /308. Hvad er en kommuneplan...3/308. Kommuneplanens indhold...

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 37 TIL KOMMUNEPLAN marts 2019

FORSLAG. Tillæg 18. Silkeborg Kommuneplan

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Debatoplæg Glostrup Kommune September 2018

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 1

Byrådscentret

TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR RIGSHOSPITALET. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xx 2010

NOTAT: Forslag til Fingerplan 2019

Indholdsfortegnelse. Forslag til Kommuneplan /31. Glostrup Kommune...2/31 Moderne provinsby i forstaden...2/31 God tilgængelighed...

Bekendtgørelse om hovedstadsområdets planlægning

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Bilag 1. Ændringer af Stationsnærhedsprincippet. Titel på forslag. Forslaget kort * Kort beskrivelse af forslag (maks. 300 tegn)

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Ringstedgade - Køgevej. Rammeområde 1.CR.15. Tillæg 1 til Roskilde Kommuneplan 2017 forslag

NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Kommuneplantillæg. Tillæg nr 34 til Kommuneplan Høje Taastrup Station. Blekinge Boulevard. Høje Taastrup Boulevard.

Tillæg 5 til Kommuneplan Rødovre Port

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

KIRKEBJERG. en levende bydel. Helhedsplan for omdannelsen af Kirkebjerg Erhvervsområde

Transkript:

Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj 2008 Formulering af Vision for Farum Erhvervsområde Der er ikke formuleret en egentlig vision for omdannelsen og udviklingen af Farum Erhvervsområde. Derimod er der i en række forskellige dokumenter og forundersøgelser tilløb til visioner og konklusioner, der sammen kan danne grundlag for formulering en vision for området. Dette notat formulerer med udgangspunkt i disse dokumenter og forundersøgelser udkast til Vision for Farum Erhvervsområde. Visionens rolle På planudvalgets møde den 2. juni 2008 præsenteres en sammenskrivning af de visioner der er vedtaget i Plan- og Agenda 21 strategi til godkendelse. Formålet med denne gentagelse af vedtagelsen af visionen er at få bekræftet hvilken overordnet ramme opgaven har. Det skal sikre at den kommende Workshop bruges til udvikling af idéer om omdannelsen, og således ikke bliver en diskussion om hvorvidt der skal omdannes.

2 Uddrag fra planstrategien VISION Dynamiske erhvervsmiljøer skal fastholdes og udvikles. Der skal etableres flere arbejdspladser. Eksisterende erhvervsområder skal opretholdes og videreudvikles. Der skal være et match mellem lokale virksomheder og bosatte borgere. Strategi Moderne erhvervsområder Vi skal modernisere erhvervsområderne i kommunen og udvikle dem med vægt på arbejdspladser inden for de såkaldte videnserhverv, herunder IT, kommunikation, elektronik og medico. Byrådet har i 2006 vedtaget en vision og strategi for kommunens største, sammenhængende erhvervsområde i Farum. Området skal forskønnes, og der skal åbnes for kontorerhverv og butikker for pladskrævende varegrupper dele af området. Erhvervsområdet ligger centralt i forhold til S-tog og motorvejen, og størstedelen af området opfylder kravene til stationsnærhed, det vil sige at de ligger højst 1.200 m fra Farum Station. Agenda 21 Erhvervsområderne skal løbende blive mere bæredygtige. Placering af virksomheder skal ske på baggrund af en miljømæssig vurdering. Kommunen vil gå i dialog og samarbejde med virksomheder om renere teknologi og om at reducere brug af miljøfarlig stoffer. Den nye kommuneplan skal: udvikle erhvervsområderne efter en erhvervsudviklingsstrategi. sikre et varieret udbud af erhvervsarealer. sikre at større kontorvirksomheder placeres stationsnært. sikre udvikling af erhvervsområdet i Farum til et moderne byområde. sikre nyt erhvervsbyggeri af høj arkitektonisk kvalitet. sikre en zonering af erhvervsområder med adskillelse af forurenende og mindre forurenende aktiviteter så nabokonflikter undgås. Konklusion på planstrategiens omtale af Farum Erhvervsområde Planstrategien fastsætter en meget overordnet målsætning for kommuneplanens behandling af Farum Erhvervsområde, nemlig at vi skal udvikle Farum Erhvervsområde til et moderne byområde, og den overordnede vision for Furesø Kommune fastsætter, at dynamiske erhvervsområder skal fastholdes og udvikles. Samtidig er det en strategi for kommunen, at lægge vægt på såkaldte videnserhverv, herunder IT, kommunikation, elektronik og medico. En sammenskrivning af disse tre udsagn giver, at vi skal sikre udvikling af Farum Erhvervsområde til en moderne bydel med vægt på arbejdspladser inden for de såkaldte videnserhverv, herunder IT, kommunikation, elektronik og medico og plads til eksisterede dynamiske erhvervsmiljøer.

3 Uddrag fra Kommuneplantillæg nr. 14 Farum erhvervsområde Byrådet ønsker, at der åbnes mulighed for placering af butikker med særligt pladskrævende varer i områdets nordlige del mod Slangerupvej på den tidligere Rostigrund. Byrådet ønsker desuden, at der åbnes mulighed for kontorbyggeri i områdets nordøstlige del omkring den tidligere Eversgrund. Farum Kommunes erhvervsområde er blevet udbygget over en periode på 30 40 år, og fremstår som et ældre, blandet område, beliggende centralt i Farum. Området dækker et samlet areal på ca. 37 ha. Der findes i området ca. 180 virksomheder. Området har en god beliggenhed med høj tilgængelighed i forhold til motorvej og S-tog. Den sydøstlige del af erhvervsområdet er beliggende stationsnært, hvilket vil sige inden for ca. 1.000 m fra Farum Station. I Farum erhvervsområde findes flere ubenyttede ejendomme, som enten er til salg eller til leje. Farum Kommune har modtaget flere forespørgsler om mulig anvendelse af ejendomme inden for området til kontorbyggeri samt til pladskrævende detailhandelsbutikker. Den aktuelle status for Farum erhvervsområde påkalder sig overvejelser om udviklingen i området på længere sigt, hvor den gunstige beliggenhed i forhold til Hovedstadsregionen udnyttes. En planmæssig stillingtagen til det samlede erhvervsområde vil imidlertid afvente den kommende kommuneplanlægning i Furesø Kommune, herunder en samlet erhvervsudviklingsstrategi i den ny kommune. Konklusion på Kommuneplantillæg nr. 14 s omtale af Farum Erhvervsområde Formålet med kommuneplantillægget var at muliggøre, at der kunne planlægges for pladskrævende udvalgsvarebutikker og for kontor. Denne ændring af kommuneplanen kan som princip videreføres i en vision for Farum Erhvervsområde. Dog er det ikke hensigtsmæssigt detaljeret at beskrive, hvilke anvendelser området fremover skal indeholde i en vision, bl.a. af hensyn til visionens rolle og visionens evne til at kunne indeholde fremtidige krav og ønsker. En mulig formulering kunne være, at området skal udvikles til et moderne og multifunktionelt erhvervsområde.

4 Opsamling fra analyse del 2 foretaget af Copenhagen Economics. En meget markant konklusion af analyserne særligt i forhold til Farum Erhvervsområder er Traditionelle globale erhverv. Traditionelle globale erhverv bliver i analysens anden del beskrevet som meget betydelige for Farum erhvervsområde. Det skyldes tre forhold; Traditionelle globale erhverv har en medarbejder profil der passer til Furesø kommune. Traditionelle globale erhverv har en betydeligt større værditilvækst end lokalt erhverv. Endelig er Traditionelle globale erhverv meget stærkt repræsenteret i Farum erhvervsområde. Arbejdskraft til Traditionelle globale erhverv Furesø Kommune har et balanceret udbud af arbejdskraft. Derfor er det interessant for traditionelle globale erhverv at fastholde deres placering i Farum. Traditionelle globale erhverv beskæftiger både højt uddannet arbejdskraft til udvikling, administration og markedsføring, og ufaglært arbejdskraft i produktionen. De er derfor også interessant i forhold til omdannelsen af Farum erhvervsområde, idet de ikke som øvrige videns- og udviklingserhverv har karakter af kontorvirksomhed. Traditionelle globale erhverv omfatter bl.a. brancher som medico, maskiner og forretningsservice. Værditilvækst i Traditionelle globale erhverv De Traditionelle globale erhverv har i forhold til traditionelle lokale erhverv en større indtjening. Det har den konsekvens at erhvervstypen er mere stabil og har større mulighed for udvikling. Traditionelle globale erhvervs repræsentation i Farum Erhvervsområde. Fordelingen mellem erhvervstyperne i Furesø kommune er stort set den samme som i resten af Hovedstadsområdet. Det betyder at der er en højere andel af globalt orienterede erhverv i Kommunen end gennemsnittet for landet. Farum Erhvervsområde huse hovedparten af de globalt orienterede erhverv i Furesø Kommune. Derfor er andelen af globalt orienterede erhverv i Farum Erhvervsområde markant højere end de kommunale, regionale og nationale gennemsnit. Ramme for de Traditionelle globale erhverv Gennem interview med virksomheder i Furesø Kommune har Copenhagen Economics kort 3 forhold, udover markedsføring og erhvervsservice, der har betydning for at virksomhederne bliver i Furesø Kommune: Bygnings- og lokaleforhold der passer til virksomheden både fysisk og økonomisk. God tilgængelighed. At der er fastsat en langsigtet strategi, en klar ramme og et stærkt brand. Konklusion på analyse del 2 s omtale af Farum Erhvervsområde Analysen af Furesø Kommunens erhvervsliv viser, at det er et rigtigt strategisk valg, at Eksisterende erhvervsområder skal opretholdes og videreudvikles, bl.a. med udgangspunkt i at traditionelle globale erhverv er en betydelig del af Farum Erhvervsområde, og at de er interessante at satse på for Furesø Kommune.

5 Overordnet planlægning. Fingerplan 2007 og regionplan 2005 Stationsnærhedsprincippet 11. Kommuneplanlægningen i det ydre storbyområde skal sikre, 2. at byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed, størrelse eller besøgsmønstre har en intensiv karakter, placeres inden for de stationsnære områder og fortrinsvist inden for de stationsnære kerneområder. Erhvervsbygninger af mindre omfang og lokal karakter, dvs. mindre end 1.500 etagemeter, kan dog placeres i byområdet uden for de stationsnære områder. Endvidere kan tæt boligbyggeri placeres i byområdet uden for de stationsnære områder, 3. at byfunktioner af regional karakter fortrinsvis lokaliseres stationsnært ved knudepunktsstationer, 4. at stationsnære områder udnyttes med bebyggelsesprocenter, der modsvarer den centrale beliggenhed og gode tilgængelighed. Ved knudepunktsstationer skal tilstræbes, at en del af de stationsnære byggemuligheder forbeholdes regionale funktioner, herunder kontorerhverv, Stk. 2. Afgrænsning af de stationsnære områder og de stationsnære kerneområder sker i den kommunale planlægning. Stationsnære områder kan afgrænses omkring alle eksisterende og besluttede stationer på S-banerne, Kystbanen, Vestbanen til Roskilde, Metroen og Øresundsbanen. I bilag B er angivet de stationer, som er udgangspunkt for afgrænsning af stationsnære områder, herunder de stationer som er udpeget som knudepunktsstationer. Det stationsnære kerneområde skal afgrænses med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationer på 600 m. Afgrænsningen af det stationsnære områder kan række ud over det stationsnære kerneområde og kan ske med udgangspunkt i principielle 1.200 m cirkelslag. Lokalisering i de stationsnære områder skal bidrage til en trafikal adfærd, hvor væsentlig flere benytter kollektiv transport end generelt til og fra byfunktioner i de ikke-stationsnære områder. Stk. 3. Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønstre har en intensiv karakter omfatter bl.a. kontor- og serviceerhverv, beskæftigelsesintensive produktionserhverv, kulturinstitutioner, udstillings- og kongrescentre, større idrætsanlæg og multianvendelige anlæg til fritidsformål, hoteller, tæt boligbebyggelse o.lign. Byfunktioner af regional karakter omfatter de byfunktioner blandt ovenstående, som henvender sig til et regionalt opland, dvs. et opland som rækker ud over kommunen og nabokommunerne. Stk. 4. Såfremt den kommunale planlægning giver mulighed for at lokalisere kontorbyggeri med mere end 1.500 etagemeter i det stationsnære område men uden for det stationsnære kerneområde, skal der redegøres for, hvordan der vil blive arbejdet med supplerende virkemidler med henblik på at sikre trafikale effekter svarende til i det stationsnære kerneområde. Det kan være et begrænset udbud af parkeringspladser suppleret med forskellige former for mobility management, som f.eks. direkte tilbringerservice til og fra stationen, firmacykelordninger til og fra stationen mv. Der kan dog uden videre planlægges for større kontorbyggeri over 1.500 etagemeter i det stationsnære område i større afstand fra stationerne end de 600 m, såfremt én af følgende situationer gør sig gældende: 1. Kommunen vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt med byggemuligheder i det stationsnære kerneområde ( 600 m ) i den pågældende egn (dvs. inklusiv ved stationer i nabokommuner på samme banestrækning), 2. Kommunen fastlægger normer for maksimalt antal parkeringspladser, som afhænger af stationens beliggenhed i fingerbystrukturen: højst 1 parkeringsplads pr. 50 m2 etageareal erhvervsbyggeri ved knudepunktsstation, og højst 1 parkeringsplads pr. 40 m2 etageareal erhvervsbyggeri ved øvrige stationer, 3. Det drejer sig om udvidelse af eksisterende kontorejendomme opført før 1.januar 2007. 13. Rækkefølge Kommuneplanlægningen i det ydre storbyområde skal sikre, at der fastlægges en rækkefølge for gennemførelsen af byudvikling og byomdannelse af regional betydning. Rækkefølgen skal fastlægges på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed efter forudgående forhandling mellem staten og kommunen. Stk. 2. Ved fastlæggelse af rækkefølgen skal udbygning af de stationsnære arealer og omdannelse af byområder, som er velintegrerede i byen, fremmes. Rækkefølge af nyudlæg skal bidrage til, at der skabes bymæssige sammenhænge inden for storbyområdet.

6 Konklusion på overordnet planlægnings omtale af Farum Erhvervsområde Den overordnede planmæssige ramme for omdannelsen er helt overvejende et spørgsmål om, hvordan stationsnærhedsprincippet får indflydelse på omdannelsen. I stedet for at stationsnærhedsprincippet skal komme i konflikt med den vision der besluttes for omdannelsen, kan princippet indarbejdes i visionen. Det gør, at det videre arbejde hele tiden, på en fremad rettet måde, forholder sig til, hvordan princippet får indflydelse helhedsplanen. Et eksempel på visionens formulering kunne være, at området skal omdannes så tilgængeligheden udnyttes optimalt for alle transportformer. Forslag til vision Foretages en opsamling af konklusionerne i dette notat kan der uddrages 4 delvisioner. 1. Vi skal sikre udvikling af Farum Erhvervsområde til en moderne bydel med vægt på arbejdspladser inden for de såkaldte videnserhverv, herunder IT, kommunikation, elektronik og medico og plads til eksisterede dynamiske erhvervsmiljøer 2. Området skal udvikles til et moderne og multifunktionelt erhvervsområde 3. Eksisterende erhvervsområder skal opretholdes og videreudvikles 4. Området skal omdannes så tilgængeligheden udnyttes optimalt for alle transportformer Endelig skal visionen sikre, at opgavens formål opfyldes, altså at der kan udarbejdes en holdbar helhedsplan for området, der kan være udgangspunkt for den politiske og administrative behandling af området. Vision: Farum Erhvervsområde skal udvikles til en moderne og attraktiv bydel, både med udviklingsmuligheder for eksisterede dynamiske erhvervsmiljøer og plads til nye mere kontorprægede erhvervstyper.