Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering På Modul 4 er du tilknyttet sygeplejerskegruppen på Tjørringhus, der er en døgninstitution for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Børnene har både fysiske og psykiske udfordringer. De er i aldersgruppen fra 0-18 år. På Tjørringhus bor der 24 børn og unge fordelt på 3 afdelinger. Som modul 4 studerende, er du fortrinsvis tilknyttet afdelingerne SYD og NORD med de ældste børn fordi, det er disse børn der har de fleste sundhedsmæssige udfordringer og derfor også har størst behov for sygeplejefaglig indsats. Tjørringhus er en del af Herning kommunes afdeling for Børn og Unge. Se mere om institutionen her http://handicapcenter.herning.dk/tjoerringhus. Husets opgaver ligger under såvel serviceloven som efter sundhedsloven. Visionen for Tjørringhus er: At være et kraftcenter for viden og løsninger for både børn og familier. Målet er: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle De vigtigste samarbejdspartnere er barnets forældre. Forældrene er de primære personer i barnets liv og er med i alle beslutninger omkring børnene. Sygeplejerskegruppen består p.t. af 14 sygeplejersker. På institutionen er vi ca. 70 medarbejdere med forskellige faglige profiler. Det er pædagoger, fysio- og ergo terapeuter, social og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere. På Tjørringhus arbejder vi målrettet med tværfaglighed, hvorfor du som sygeplejerskestuderende også skal samarbejde tæt med de fagpersoner der er omkring det enkelte barn. Det tværfaglige aspekt udmøntes i en forståelse af, at det sundhedsfaglige, det pædagogiske og det terapeutiske indgår på lige fod i opgaverne omkring det enkelte barn. Du kommer derfor helt konkret til at sparre med såvel pædagoger som terapeuter i opgaverne omkring barnet. Tjørringhus, september 2016 Side 1 af 7
Hvert barn har en personlig kontaktperson og kontaktsygeplejerske, som er tovholder i forhold til barnets sundhedsfaglige problemstillinger. Sygeplejerskerne er sundhedsfaglig ansvarlige og tilkaldes til vurdering og intervention i akutte situationer. En gang hvert år er der et lægebehandlings møde, hvor barnets forældre og kontaktsygeplejerske deltager. Her drøftes barnets fysiske status og det videre sundhedsfaglige forløb planlægges. I forhold til det barnets specifikke sygdomsforløb, samarbejder vi med Pædiatrisk Ambulatorium og afdeling C2 på regionshospitalet i Herning, Neurologisk afdeling i Viborg og Århus, Ortopæd kirurgisk afdeling i Århus og Epilepsihospitalet Filadelfia. Omkring almene sygdomsforløb som fx influenza og lign. samarbejder vi med barnets praktiserende læge. Patientkategorier/borgerkategorier Overordnet har alle de børn der bor i huset, multiple funktionsnedsættelser. Næsten alle børn har epilepsi og cerebral parese. Det viser sig ved epileptiske anfald og behov for hjælp til alle grundlæggende behov. Fx har mange børn PEG sonde, de er kørestolsbrugere, inkontinente og har massiv behov for hjælp til at forebygge immobilitetskomplikationer. De fleste børn har ikke et verbalt sprog, men selvfølgelig et kommunikationsbehov på lige fod med andre børn og unge, dette anerkendes ved at anvende forskellige støtte systemer i kommunikationen. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De sundhedsfaglige problemstillinger retter sig mod børnenes grundlæggende behov, fx ernæring gennem PEG sonde, personlig pleje og udskillelser. Alle børn er blebrugere og flere har behov for kateterisation fx RIK. Herudover har de behov for hjælp til at regulere afføringen gennem brug af laxantia og klyx. Flere børn har respiratoriske problemer som følge af sekretophobning, opkast, refluks og dysfagi. Børnene må, grundet deres fysiske problemstillinger, ofte gennemgå lindrende eller funktionsbevarende operationer. I forbindelse med disse er der behov for præ og post operativ sygepleje fx sårbehandling, smertebehandling og hjælp til mobilisering. Mange børn har epilepsi, hvorfor der er opgaver omkring pleje og behandling i både akutte situationer og i forbindelse med deres forebyggende behandling. Medicin og VNS (Vagus nervus stimulator) Børnene er alment svækkede, har ofte infektioner fx pneumonier hvor der er stort behov for tæt observation og pleje. Tjørringhus, september 2016 Side 2 af 7
Alle børn er grundet deres fysiske udfordringer i risiko for udvikling af immobilitetskomplikationer og der er massive behov for forebyggende tiltag. Der kan forekomme dødsfald på Institutionen og enkelte børn plejes i terminale forløb. Børnenes problemstillinger medfører ofte sorg og kriseforløb for familierne, de tilbydes samtaler med en special uddannet sorgsygeplejerske Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejerskerne arbejder på lige fod med andre personalegrupper og har herudover en tilkalde funktion, når børn på de andre afdelinger har sundhedsfaglige problemstillinger der skal observeres og vurderes. Hver personale har ansvar for 2-3 børn i vagten og varetager alle opgaver omkring barnet. Tildeling af børn er afhængig af faglige og personlige kompetencer. Herudover har sygeplejerskerne opgaver omkring dataindsamling og vurdering af sundhedsfaglige problemstillinger og iværksætter pleje og behandling i samråd med barnets kontaktsygeplejerske. Sygeplejerskerne dokumenterer og rapporterer gennem husets IT system, i henhold til sundhedsloven. Fx dokumentation relateret til sundhedsstyrelsens 12 problemområder. Efter modul 4 har den studerende opnået følgende læringsudbytte, og kan opnå dette gennem et aktivt arbejde med målområderne At reflektere over børnenes situationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner, muligheder samt sygeplejeinterventioner i forbindelse hermed - tage udgangspunkt i børnenes fysiske, psykiske, sociale situation og ressourcer. - planlægge sygeplejen herudfra At begrunde valg af sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden om grundlæggende klinisk virksomhed - praksis: begrunde sine handlinger ud fra egen og samarbejdspartners erfaring/praktisk og teoretisk viden - udviklings- og forskningsbaseret viden: begrunde valg af sygeplejeintervention f.eks. et givent sårplejeprodukt, incontinenshjælpemiddel, cremer m.m. ud fra viden som er tilegnet gennem forskning og udvikling i den kliniske praksis. At observere og identificere fænomener knyttet til fysiologiske behov og reaktioner på sygdom og lidelse - tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens 12 problemområder - i forhold til de grundlæggende behov observere det normale og afvigelser herfra. - kunne forstå forskellige reaktioner på sygdom og lidelse At anvende kliniske metoder til vurdering af barnets fysiologiske tilstand, herunder ernæringstilstand. Fx: Tjørringhus, september 2016 Side 3 af 7
- måle blodtryk/puls, temperatur, blodsukker, CRP, tælle respirationsfrekvens, urinstix - veje og måle barnet og vurdere dets ernæringstilstand - føre væskeskema, kostregistreringsskema, vandladnings- og afføringsskema, anfalds skemaer m.v. - samarbejde med diætisten At identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere individuelle forløb - fokus på problem/behov og herudfra i samarbejde med barnet, forældrene og husets øvrige personale udfører sygeplejeprocessen. At anlægge et børneperspektiv og samarbejde med forældre og fagpersoner om planlægning, udførelse og evaluering af sygepleje. - forsøger at sætte sig ind i barnets individuelle situation og indlede og fastholde et samarbejde med barnet og forældrene samt relevante tværfaglige samarbejdspartnere, f.eks. ergo- fysioterapeut, andet plejepersonale. At foretage udvalgte kliniske vurderinger og instrumentelle sygeplejehandlinger. - kunne observere pt. fx i forhold til: infektionstilstande, dehydrering, inkontinens, forstoppelse, urinretention, kvalme/opkast, smerter, under- og fejlernæring - foretage relevante instrumentelle sygeplejehandlinger At anvende grundlæggende hygiejniske principper og overholde gældende retningslinjer. - både i forhold til egen hygiejne og i forhold til barnets pleje Typiske patientforløb/borgerforløb De børn der bor på Tjørringhus oplever dagen nogenlunde således: Mellem kl. 6 og 7 om morgenen vækkes de, hjælpes op og får mad og medicin. Mellem kl. 8-9 hentes de til skole eller dagtilbud i hverdagene, her er de mellem kl. 8-15. Ca. kl. 15 er de tilbage i huset og der er tid til træning, bad og spisning, og ikke mindst aftenhygge, hvor sociale relationer støttes. Ca. kl. 20-21 er det sengetid, hvor børnene forberedes til natten. I weekenderne er børnene i huset hele dagen og der er plads til hygge aktiviteter, i eller uden for huset. De kan også have besøg af eller være hjemme hos forældrene. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen i relation til dataindsamling, analyse, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere og evaluere sygepleje. Data indsamling med sigte på forståelse af barnets livssituation og familie og behov. Tjørringhus, september 2016 Side 4 af 7
Observation og refleksion i forhold til børnenes komplekse sundhedsfaglige situation Dokumentation Tilrettelagt sundhedsfaglig og introducerende undervisning. Supervision og vejledning. Inddrage og vurdere relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen. Vidensdeling og udvikling i mono- og tværfaglige teams Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udvikling af Neuro pædagogiske principper Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem dig og din kliniske vejleder inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres og drøftes. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem dig og din kliniske vejleder med ajourføring af din individuelle kliniske studieplan i praktikportalen. Efter intern klinisk prøve afholdes en afsluttende evalueringssamtale du skal medbringe et print af det udfyldte evalueringsskema. Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller en af de daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Praksisfælleskabet: Mulighed for at indgå i tværfagligt og monofagligt samarbejde og drøftelser Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af barnets fysiologiske tilstand. Den konkrete form af den fastlagte studieaktivitet fastsættes af det enkelte kliniske undervisningssted. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2). Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler Anvende og ajourføre praktikportalen Tjørringhus, september 2016 Side 5 af 7
Forventninger til den studerende Du skal sammen med din kliniske vejleder udarbejde en studieplan 1-2 uger forud. Du har mødepligt på 30 timer ugentlig. Vi forventer du er velforberedt og deltager aktivt i den formaliserede undervisning og evaluering og er engageret undrende spørgende, samt søger viden via litteratur og IT. Du arbejder målrettet med modulets læringsudbytte og anvender praktikportalen Du er reflekterende i tanke ord og på skrift via brug af din individuelle kliniske studie plan, ugeplaner, praksisbeskrivelser og andre skriftlige, faglige overvejelser med henblik på at fremme forståelsen mellem teori og praksis. Du søger udfordringer i arbejdet med etiske praktiske og teoretiske kundskaber. Samarbejder med barnet, forældrene og personale og her udviser pli og respekt for det enkelte menneskes værdier, normer og valg. Du udvikler dig undervejs og opnår større grad af selvstændighed mod mere komplekse sygeplejeopgaver Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Lise Christensen hchih@herning.dk Krav vedrørende klinisk pensum I kliniske studier er pensum 30 50 sider pr ECTS point = 3-400 sider. Heraf angiver vi de 80%. Du kan selv vælge max 20 %. Litteraturliste der medsendes til den studerende sammen med velkomstbrev. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Din kliniske vejleder vurderer, om du har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at du: Deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan og har et fremmøde svarende til omring 30 timer pr uge. Udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne Deltager i relevante fastsatte og planlagte studieaktiviteter. Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet praktikportalen Anvender og ajourfører de relevante elementer i praktikportalen Modul 4 har indbygget: En fastlagt klinisk studieaktivitet: Rettet mod kliniske metoder til vurdering af barnets fysiologiske tilstand. Dette er en forudsætning for indstilling til intern klinisk prøve. Et planlagt seminar: Hvis afholdelse planlægges af underviseren på Sygeplejerskeuddannelsen Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve. Tjørringhus, september 2016 Side 6 af 7
Se modulbeskrivelsen på sygeplejeuddannelsens hjemmeside: Udarbejdet af: Tjørringhus, Herning kommune, Sygeplejefaglig ansvarlig Helle Nørgaard Rasmussen, studiekonsulent Tove Loftager.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Tjørringhus, september 2016 Side 7 af 7