Side 1/5 Nye rentesatser for selskaber Side 1 Udgifter til teambuilding kurser, cykelløb m.v. Side 2 Bøder betalt af arbejdsgiver Side 3 Afgifter på spil og konkurrencer Side 4 NYE RENTESATSER FOR SELSKABER Folketinget har vedtaget en ny beregningsmetode for beregning af rentesatserne for selskabsskat. Fremover beregnes renterne efter det aktuelle renteniveau, således at renten beregnes på baggrund af de aktuelle rentesatser i året. Satserne offentliggøres den 15. december i indkomståret. Satsen for 2015 offentliggøres den 15. december 2015. De ændrede regler betyder også, at der kan blive tale om negativ forrentning ved førtidig udbetaling af for meget indbetalt frivillig acontoskat, når tilbagebetaling sker i perioder, hvor Nationalbankens indskudsrente med tillæg af 0,2 procentpoint er mindre end nul, hvilket er tilfældet nu, idet indskudsbevisrenten siden 6. februar 2015 har været -0,75 %. Endvidere er det nu muligt at indbetale frivillig acontoskat i perioden den 20. november 1. februar (i året efter indkomståret) mod et særligt procenttillæg. For indkomståret 2015 vil der således være mulighed for at foretage frivillig indbetaling i perioden 20. november 2015 1. februar 2016. Overgangsregler for indkomståret 2015 De ændrede rentesatser har virkning fra og med indkomståret 2015. Der er dog fastsat følgende overgangsregler: Frivillig indbetaling af acontoskat, som er foretaget senest den 20. marts 2015, bliver godskrevet et tillæg på 0,3 % Procentfradraget til frivillig acontoskat, der indbetales senest den 20. november 2015, kan højst udgøre 0,3 % Procentsatsen for restskat kan ikke overstige 4,5 % Frivillig acontoskat, der er indbetalt inden den 3. juli 2015, kan tilbagebetales uden beregning af negativ rente, hvis anmodning om tilbagebetaling fremsættes senest den 1. oktober 2015 For frivillig og ordinær acontoskat betalt inden den 3. juli 2015 ydes der ved overskydende skat en godtgørelse på 1 %.
Side 2/5 Udgifter til Teambuilding kurser, cykelløb m.v. På baggrund af at der i mange danske virksomheder næsten dagligt afholdes udgifter til personalearrangementer., Formålet er ofte hvis gode formål er at forbedre medarbejdernes engagement i virksomheden og for at forbedre medarbejdernes almene tilstand. Den skattemæssige behandling vil altid afhænge af arrangementets konkrete indhold, men der er nogle hovedtræk. Vi vil vi forsøge at beskrive de generelle regler på området. Hvilke for hvornår der er tale om kurser/aktiviteter udløser skattepligt, der er skattepligtige for medarbejderne og hvilke aktiviteter, der ikke er skattepligtige kan afholdes uden at det udløser beskatning for af medarbejderne. Virksomhedernes fradragsret er der hverken i det ene eller andet tilfælde tvivl om, idet virksomheden uanset beskatning hos medarbejderen kan fratrække beløbet som en personaleudgift. Der er generelt tale om skattepligt, hvis der er tale om aktiviteter, der varer længere end 1 dag og hvor der ikke er et specifikt fagligt indhold i aktiviteten. Den nok mest berygtede afgørelse omhandlede et revisionsfirma, der havde inviteret personale med ægtefæller til Prag. I turen var der planlagt enkelte faglige indslag, herudover indeholdt turen en del turistmæssige indslag, f.eks. ølsmagning m.v. Uanset de faglige indslag fik skattemyndighederne medhold i, at turen overvejende var en turistrejse med begrænset erhvervsmæssigt indhold, bl.a. begrundet i oplysninger om, at turen også var belønning for stort arbejde i statustiden. Vi har også deltaget i en sag, hvor Landsskatteretten fastholdt beskatning af de ansatte for egen og ægtefællens andel, idet turen der varede 3 dage og gik til Island ikke blev anset for at have en erhvervsmæssigt indhold. Hovedårsagen til turen var da også medarbejdernes store engagement i forbindelse med at virksomheden havde haft en større vandskade, men der var ikke noget fagligt indhold. Seneste afgørelse er et bindende svar fra skatterådet, hvor en virksomheds betaling af teambuilding-aktivitet i form af deltagelse i et cykelløb over 3 dage blev anset for skattepligtigt for medarbejderne. Skatterådets begrundelse var, at der var tale om et aktivitet, der både i pris og varighed lå væsentligt over, hvad der er sædvanligt, når der er tale om firmafester og udflugter uden særligt fagligt indhold. Fælles for disse afgørelser er derfor, at hvis der kun er begrænset eller slet intet fagligt indhold er medarbejderne skattepligtige af firmaets udgift.
Side 3/5 På grundlag af disse og mange andre afgørelser kan skattefrie og skattepligtige arrangementer overordnet opdeles således: Skattefrie firmaarrangementer: Udelukkende fagligt indhold Deltagelse i 1-dagsaktiviteter, f.eks. DHL-stafet, 1-dages cykelløb Arrangement over flere dage, hvor det faglige indhold klart overstiger det turistmæssige indhold Firmaudflugt Julefrokost Skattepligtige firmaarrangementer: Arrangementer hvis pris og varighed overstiger det sædvanligt for firmaudflugter m.m. Aktiviteter hvor det turistmæssige indhold overstiger det faglige indhold gælder ofte arrangementer, hvor ægtefæller kan deltage. Arrangementer helt uden fagligt indhold, og som varer mere end 1 dag Opdelingen er kun vejledende, idet det er det enkelte arrangement og indholdet i det, der afgør om det er et skattepligtigt eller skattefrit arrangement for medarbejderen. Vi vil i de fleste tilfælde anbefale, at arbejdsgiveren anmoder SKAT om et bindende svar før et arrangement gennemføres, hvis arrangementet indeholder både fagligt og turistmæssigt indhold eller arrangementet overstiger det normale niveau for en firmafest/firmaudflugt. Bøder betalt af arbejdsgiver? Når en arbejdsgiver betaler bøder for medarbejderne f.eks. fartbøder, parkeringsbøder etc., er disse skattepligtige for medarbejderen. Det er endog A-indkomst, så arbejdsgiveren er pligtig til at tilbageholde AM-bidrag og A-skat. I ovenstående tilfælde er dette stadig korrekt MEN
Side 4/5 Skatterådet har i en afgørelse modificeret denne holdning i relation til en sag om en journalist. Det vil ikke udløse beskatning hos en journalist, hvis arbejdsgiveren betaler en erstatning og godtgørelser inkl. der hermed forbundne omkostninger for journalisten, som hun var blevet dømt til at betale for hendes ageren på jobbet.. Denne afgørelse er truffet, da det er kutyme i mediebranchen, at arbejdsgiveren ikke har regreskrav overfor medarbejderne i forhold til sådanne udgifter. Hvis en journalist idømmes en bøde for overtrædelse af injurielovgivningen eller andet, vil beløbet stadig være skattepligtigt for journalisten. Afgørelsen kan have betydning for andre brancher, hvor der foreligger en branchekutyme af samme art. Afgifter på spil og konkurrencer En ofte overset skattelov er afgift på spil og konkurrencer. Der afholdes dagligt et utal af spil og konkurrencer. I mange tilfælde er arrangøren ikke opmærksom på reglerne i spilafgiftsloven. Efter loven skal alle der udbyder eller afholder spil og konkurrencer registreres på virk.dk og betale afgift til SKAT. Det er uden betydning for registrerings- og afgiftspligten om præmierne er sponserede eller indkøbte. Det er som hovedregel også uden betydning om der er tale om gratisspil, d.v.s. spil uden indsats eller om der betales for at deltage. Det er endvidere et krav, at spillet for at være omfattet af loven, skal indeholde et element af tilfældighed og spillet skal være offentligt. Hvis det ikke er et offentligt spil vil gevinstmodtageren være indkomstskattepligtig af gevinsten, jf. statsskattelovens almindelige regler. Registrering skal ske inden konkurrencen afholdes. Indberetning og betaling skal ske senest 15 dage efter resultatet af spillet er gjort op. I nogle typer spil skal der hos spillemyndigheden indhentes en tilladel se til at udbyde spillet.
Side 5/5 Der er endvidere forskellige regler for afgift afhængigt af hvilken type spil, der er tale om. Det vil komme for vidt at komme ind på reglerne for de enkelte spiltyper i et nyhedsbrev, men reglerne kan oplyses hos spillemyndigheden hos SKAT. Hvis man afholder et spil eller konkurrence og ikke har overholdt reglerne om afgifter på spil risikerer man udover afgiftsbetalingen tillige en bøde for at overtræde loven.