UMV Engesvang skole 2011 12. Engesvang skole har i skoleåret 11-12 gennemført og arbejdet med undervisningsmiljøundersøgelse. Nedenstående er her en kort beskrivelse af processen, herefter et udsnit af de samlede undersøgelsesresultater med tilhørende uddybning og handleplan. Dette offentliggøres på skolens hjemmeside sammen med de samlede undersøgelsesresultater. 1) Kort beskrivelse af processen: Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi bruger DCUM's "Termometret". Deltagere er elever fra 1. til 9. klasse. Det er klasselærerne, der er ansvarlige for at klasserne gennemfører undersøgelsen i den periode, der er afsat. Tidsplan: Uge 43: Der informeres til elever og forældre. ( Lærerne orienteres på lærermødet d. 28.9) Termometerundersøgelsen afvikles i uge 44 og 45. Kortlægningsresultaterne bearbejdes af AMRG. Det undersøges i hvilket omfang elever skal deltage. De udvalgte resultater vurderes af elevrådet, på lærermødet 7/12, bestyrelsen informeres (6/12) med henblik på temamøde 11/1-12 (sammen med elevrådet). Handlingsplanen laves jan./feb. 2012. 2) Udsnit af de samlede undersøgelsesresultater med tilhørende uddybning og handleplan. Dette er et udsnit af den samlede UMV-undersøgelse foretaget på skolen i oktober/nov. 2011. Der har været nedsat en gruppe bestående af 5 elever fra elevrådet, skolens arbejdsmiljø repræsentant, Mogens Andresen og viceskoleleder, Morten Bødker, hvis opgave det har været at gennemgå resultaterne og udvælge områder i undersøgelsen, som kræver en yderligere bearbejdning og/eller opmærksomhed. Disse udvalgte områder er blevet behandlet på et temamøde for skolens bestyrelse og elevråd. Temamødet foregik som et cafémøde, hvor vi i 2 omgange behandlede nævnte problemstillinger. Der var 3 café-borde med hver sin referent, og nedenstående skemaer indeholder en sammenskrivning af referaterne fra de 3 borde. Disse udvalgte områder er også blevet fremlagt for personalet til refleksion. Derudover er de enkelte klassers resultater blevet gennemgået på klassen af klasselæreren. 1
Klassen og kammerater: Problemstilling Uddybning Handling til Sp. 15 / 11: Synes du I taler grimt til hinanden i klassen: Mange forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at tale grimt. Øgenavne, for sjov Vigtigt hvem der siger det! (Venner) Klasserummet, der skal sættes ind. Brug af PALS omsorg og respekt. Evt. forældremøde. Tale om det i klassen. Klasselæreren. Mobberådet ift. manglende accept for forskellighed. Undervise i sprogbrug og forskellighed. - Skænderier - Andre / nye måder at 2
tale på. Bruger grimme ord, men med en anden betydning.(indforstået) - Mest drengene. Sp. 17c: Hvor tit bryder andre elever reglerne for opførsel: Afbrydelser i timerne. Der er forskel på hvilke regler nogle mere alvorlig. Forventningstavlerne, ex. Række hånden op i timerne. Elever har brug for tydelighed, specielt i overbygningen. 3
MOBNING: 4
Problemstilling Uddybning Handling til Sp. 13/14: Klassetrin 1-4: Er der nogen der driller dig, så du bliver ked af det? Røre ved (hænder og fødder) blik i klassen Positivt med 0 % i 13. Mange i nogle gange. HER er indskolingen mere utilfreds end resten (det eneste sted) Lære at skelne mellem mobning og drilleri. Lære at kunne sige fra.( Definere begrebet medløber) Det er OK at blande sig. Samtaler om det. Det var godt at lære om giraf- og ulvesprog i indskolingen Sp. 19: Tror du, at din klasselærer ved, hvis nogen i klassen bliver mobbet? Både og.. Undrer eleverne, at i klassen er så høj. Fordele og ulemper ved at være mange i en klasse. Sp. 23b: Hvor foregår mobning mest? Største problemer er i klasselokalet, og ikke så meget udenfor. Store klassers elever er ambasadører i forhold til hvordan man opfører sig mht. at gå i skole, drilleri, mobning osv.. 5
Konflikter: 6
Problemstilling Uddybning Handling til Sp. 25: Hvor tit oplever du at der er konflikter i skolen? Sp. 26a: Hvilke type konflikter? Sp. 26b: Hvilke årsager til konflikter? Sp. 28/29: Hvordan påvirker konflikter? Misforståelser kan skabe/skaber konflikter. Pigerne skændes. Misforståelser er tit et stort problem. (se Sp 26) Kunne man arbejde med begrebet pyt? (Ældste klasser) OBS: Konfliktprocenten ml. piger er høj. Arbejde med at få bedre sociale relationer / kendskab til hinanden Temaarbejde omkring misforståelser. Konflikthåndtering i de ældste klasser - de ældste som entreprenører. Ide: Lære om konflikthåndtering i elevrådet. Ide: Arbejde konkret med konflikter i venskabsklasserne. SNAP i yngre klasser ville være bedre end i 5. klasse. Løsningshjulet kan også være en god ide hos de yngste. 7
Timerne og undervisning: Problemstilling Uddybning Handling til Sp. 41: Keder du dig i timerne? Det er kedeligt, når læreren snakker for meget. Andre gange er det afhængigt af fagene. Sidde stille, trivielt (udskoling) Sidder for meget stille. Det er OK at det nogle gange er kedeligt. Kedeligt hvis det er svært at finde meningen. Mere bevægelse i Bevægelse / aktiviteter i løbet af timen. Variation Mangel på søvn. Lærerene snakker for meget og for længe. Når der stilles for små eller for store krav. Når man skal vente på at komme i gang. Variation. Evt. 5 min. pause mellem 3.-4. lekt. Vigtigt at eleverne kan komme med forslag til andre uv-former. 8
skolen / undervisningen. Sp. 43: Savner du at arbejde mere sammen med andre? Forskel på elever. Sp. 45: Savner du muligheden for at arbejde mere praktisk og kreativt i de boglige fag? Lave udeundervisning. Bruge naturen i fagene. Sp. 46: For store eller for små krav? Vigtigt at hjælpe hinanden også elever Er der parallel ml. de elever der keder sig og mangler udfordringer uv-differentiering. Sp. 28: Må du være med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i timerne? Læreren giver flere muligheder / ved små elever 2 muligheder. 9
Stress: Problemstilling Uddybning Handling til Sp. 53: Stress pga. af lektier: Rammer: - Stress kan komme, hvis lærerne er sure. - Meget af stressen kommer i fritiden. - Hvis lektier kommer i stimer. Bedre koordinering af afleveringer. Temadrøftelse i klassen om håndtering af lekier, afleveringer. Blive bedre til at planlægge sin tid. Fritidsjob. Snakke med både skole og forældre. Man kan også hjælpe som kammerat ved at spørge til hinanden. Problemstilling Uddybning Handling til Sp. 37 / 67: Steder / områder hvor man kan være i fred og ro: Steder man kan snakke almindeligt sammen fx 2 og 2. Mellemtrinnet har ikke mange muligheder. Lære at udnytte de rammer, hvor der er mulighed for at skabe rolige steder. 10
Hvad siger det om skolen: Dejligt med høj procent hyggelig. Godt med de nye klasselokaler. 11
Problemstilling Uddybning Handling til Sp. 94: Problemer med larm og støj: Larmen er værst på gangen. Ikke et problem hos de ældste. Meget lydt på mellemtrinsgangen. Sp. 99: Rengøring Sp. 100: Ventilation og udluftning: Aktivitetsmuligheder: Problemstilling Uddybning Handling til Sp. 83: Fysisk aktivitet i timerne: Sp. 85: Muligheder for fysiske aktiviteter indendørs: Sp 81: Flere farver. Gym.salen har dårlig akustik. Legepatrulje OK Fysik giver megen aktivitet. Flere fag kunne gøre mere. Kunne godt være flere planter. Klatrevæg (ikke i højden!) 12