FRA KIRKEN MARTS - MAJ 2008

FRA KIRKEN MARTS - MAJ 2008

KALENDER Marts - Maj 2008 MARTS Søndag den 2. Landsindsamling til Folkekirkens Nødhjælp Mandag den 3. kl. 19.30 Læsekreds i Hvalsø Sognegård Mandag den 3. kl. 19.30 Menighedsmøde i Den gamle Skole, Kirke Saaby Tirsdag den 4. kl. 19.30 Menighedsmøde i Kisserup Kirke Onsdag den 5. kl. 19.30 Sogneaften i Hvalsø Sognegård Fredag den 7. kl. 14.00 Eftermiddagsmøde i Hvalsø Sognegård Søndag den 9. kl. 19.30 Koncert i Kisserup Kirke Tirsdag den 11. kl. 19.30 Forårsmøde KLF, Kirke og Medier, Den gamle Skole, Kirke Saaby Onsdag den 12. kl. 18.30 Kirkespisning i Kirke Saaby Kirke og Den gamle Skole, Kirke Saaby Søndag den 16. kl. 10.30 Børnegudstjeneste med efterfølgende klovneshow i Kirke Saaby Kirke Onsdag den 26. kl. 9.30 Morgenmøde i Den gamle Skole, Kirke Saaby Torsdag den 27 kl. 19.30 Sogneaften i Hvalsø Sognegård Mandag den 31 kl. 19.30 Læsekreds i Hvalsø Sognegård APRIL Torsdag den 3. kl. 17.00 Spaghetti-gudstjeneste i Hvalsø Kirke Fredag den 4. kl. 14.00 Eftermiddagsmøde i Hvalsø Sognegård Torsdag den 10. kl. 19.30 Sogneaften i Hvalsø Sognegård Lørdag den 12. kl. 16.00 Orgelkoncert i Kirke Saaby Kirke Onsdag den 23. kl. 19.30 Koncert i Hvalsø Kirke Mandag den 28. kl. 19.30 Læsekreds i Hvalsø Sognegård Onsdag den 30. kl. 9.30 Morgenmøde i Den gamle Skole, Kirke Saaby MAJ Torsdag den 22. kl. 19.30 Forårskoncert i Kirke Saaby kirke Søndag den 18. kl. 10.30 Pinsegudstjeneste med Jazz i Kirke Saaby kirke. 2

HJÆLPEPRÆSTENS CREDO "Jeg kan godt li' Peter Plys, men jeg kan ikke li' folk, der godt kan li' Peter Plys," har Per Højholt engang sagt, og sådan har jeg det også med folkekirken. Jeg kan godt lide folkekirken, men jeg kan ikke lide folk, der bilder sig ind, at de repræsenterer den eller mener at vide, hvad den står for. Sagt mere konkret kan jeg ikke lide de 200 præster, der under en jul gradbøjede næstekærligheden og reducerede den til et aktuelt indlæg om regeringens flygtningepolitik. Men jeg kan heller ikke lide, når Jens Rohde brugte anledningen til at gøre sin private udmeldelse af folkekirken til et offentligt anliggende, for dermed gav han de 200 præster alt for stor betydning i og med at han gjorde dem lig med hele folkekirken. Jeg kan heller ikke lide hans partifælle, kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, der i forskellige sammenhænge har brugt ord som "profil" og "bekendelsesgrundlag" om folkekirken, sandsynligvis fordi hun er blevet smittet af tidens jargon, men jeg kan godt lide Birthe Rønn Hornbech for at hun - om jeg kender hende ret - er parat til æde disse udtryk i sig igen, hvis hun hører min kritik, og det lige på stedet. Derimod forventer jeg ingen dialog med Jesper Langballe og Søren Krarup, som jeg heller ikke kan lide alene for deres skråsikkerhed og deres forvandling af en interessant, teologisk bevægelse som tidehverv til en lille, nationalistisk loge. Men jeg kan heller ikke lide en pæn del af de folk, som Krarup og Langballe heller ikke kan lide. Jeg kan for eksempel ikke lide modepræsten Flemming Pless, der misbruger ornatet til et selvisk show og altid får mig til at tænke på Henrik Pontoppidans ord om, at en præstekrave ligner en glorie, der er faldet ned om halsen, fordi hovedet til at bære den viste sig at være for lille. Jeg kan heller ikke lide den heldigvis forholdsvis lille gruppe, sarte mennesker - populært og med rette kaldet det kedelige segment - der i kristendommens navn kræver særbehandling, fordi de er "personlige kristne", som det hedder med et kvalmende udtryk. Da Thorkild Grosbøll sagde, at han ikke troede på Gud, kunne jeg ikke lide, hvad han sagde, men endnu mindre kunne jeg dog lide alle de amatørteologer - gejstlige som ikkegejstlige - der glemte alt om det almindelige præstedømme og krævede manden fjernet fra sit embede. En del af dem var biskopper, og dem kan jeg bestemt heller ikke lide; hold op hvor kan jeg dog ikke døje dem, for de agerer som om de var chefer for folkekirken skønt de burde opføre sig som de allermest ydmyge ansatte ihukommende evangeliets ord om, at de første skal være de sidste. Men kan jeg overhovedet lide nogen? Ja, jeg kan godt lide de medlemmer af folkekirken, der lader deres børn døbe og konfirmere i den lokale kirke, fordi det nu engang er den nærmeste og ellers ikke skænker kirken en tanke. Dem kan jeg godt lide, og det er heldigvis de fleste. Søren E. Jensen 3

3 måneder er gået. Henriette Andersen ønskes her velkommen til sin første gudstjeneste af kirkens kontaktperson Bjarne Vestbjerg. Så gik mine 3 måneder som konstitueret sognepræst i Kr. Saaby og Kisserup. Jeg indtrådte den 31. september ved en festlig gudstjeneste, hvor formanden Judith Nielsen fra Kr. Saaby Menighedsråd indsatte mig, da hverken Poul Joachim Stender eller provsten havde mulighed for det. Det gjorde dog ikke oplevelsen ringere, tværtimod for netop Judith skulle jeg jo arbejde tæt sammen med i den periode, hvor jeg skulle være præst. Ved min indsættelse havde jeg også min første dåb, hvilket var en stor oplevelse både skræmmende ; kunne jeg nu huske det hele men også positivt og livsbekræftende; den lille dreng jeg døbte greb sig fast i mit ærme og ruskede godt i mig under hele fadervor i dåben. Lidt stiv i betrækket var jeg 4 den dag, ikke sådan rystende nervøs, men lidt som til en eksamen med sommerfugle i maven gik jeg i gang med min prædiken, hvortil jeg pludselig blev overrasket af en lille mus, som pilede rundt den tog helt fusen på mig, hvorefter jeg kom til med en skinger stemme, at udbryde uhhh en mus ud over hele kirken til stor morskab for kirkegængerne. Men musen kom på det helt rigtige tidspunkt og løsnede op for nervøsiteten og sommerfuglene, og resten af gudstjenesten gik over al forventning. Samme dag var der stor velkomst fra Menighedsrådet i Kr. Saaby og fra kirkegængerne. Derefter var der ingen vej tilbage: nu var jeg endelig blevet rigtig præst! Og dette medførte alt det, som hører til sådan et job: et utal af gudstjenester med og uden dåb, nadver hvor jeg tog stedets skik op med at bryde et rigtigt brød og dette kræver noget af en præst; nemlig at kunne sine indstiftelsesord udenad. Det kan lyde banalt, men der er meget at huske og det blev nemmere og nemmere efterhånden. Til hver gudstjeneste skal der vælges salmer, hvilket også er et stort arbejde. Man skal som præst overveje, hvilken søndag i kirkeåret det er, samtidig med, at der skal tages hensyn til hvorvidt der er dåb eller ej, og hvilket tema man har for dagen. Salmerne vælges også ud fra den prædikentekst man skal prædike over etc. Det er faktisk noget, man som præst bruger meget tid på. Derudover det praktiske i, at få det formidlet til de rette instanser; graver, kor og organist og der er noget at holde rede på, når man fx har den ene af sine gudstjenester i nabosognet, for så skal de selvfølgelig også have besked. Det kan give mange emails, sms er og telefonopkald. Samtidig med at der skal bestilles og hentes brød fra bageren søndag efter søndag. Udover søndagsgudstjenesterne har man jo som præst også andre gudstjenester her

"...gik jeg i gang med min prædiken, hvortil jeg pludselig blev overrasket af en lille mus, som pilede rundt den tog helt fusen på mig, hvorefter jeg kom til med en skinger stemme, at udbryde uhhh en mus ud over hele kirken til stor morskab for kirkegængerne." kan nævnes andagt til kirkespisning, sær-gudstjenester som fx Allehelgen, som var helt nyt for mig at skulle arrangere, julegudstjenester etc. Samtidig med alt dette har man også kirkebogsføringen, der har jeg trukket meget på den dygtige sekretær som Poul overlod til mig, samt selvfølgelig bisættelser og begravelser. Her skal man ikke alene holde selve mindehøjtideligheden men også vælge salmer mv. til samtalen med de pårørende, samt tale med bedemænd etc. Bryllupper har jeg også fået mulighed for at holde. Som præst har man også konfirmandundervisningen og evt. minikonfirmander, som jeg jo i forvejen havde i sognene men faktisk forinden jeg fik stillingen, havde jeg sagt ja til at hjælpe i Hvalsø med et hold. Så i forhold til undervisningen var der rigtig meget at se til. Meget kan siges om præstens arbejde, men det er altså ikke kun at stå en times tid om søndagen og prædike. Der er meget at lave, det kræver god disciplin samt overblik, for ellers kan det ramle for præsten, hvis der pludselig kommer fx mange bisættelser. Det er vigtigt at have tid og overskud til alle de dele, som præstens arbejde er. Der er også møder med menighedsråd mv. alt i alt kommer man meget omkring og på de mange skæve tidspunkter af døgnet. Sjælesorgssamtaler er udbredt på landet, så det skal man også finde tid til. Når man så står som uerfaren præst og skal overtage to aktive sogne efter Poul Joachim Stender, som er meget afholdt af sine menigheder, kan det hele godt være lidt skræmmende. Tanker som: bare de nu ikke holder op med at gå i kirke, tænk hvis de synes mine prædikener er kedelige osv. har faret rundt i hovedet på mig mange gange. Det er svært at tage over for Poul men jeg er overbevist om, at menighederne har været glade for mig. Jeg kan se det på kirke-statistikken, den er som den plejer at være og det ser jeg som gode tegn: Jeg har ikke skræmt dem helt væk de kommer stadig i kirke og det har I gjort i alle 3 måneder så det kan ikke kun være for at være søde mod mig. Jeg er overbevist om, at I har kunnet lide mine gudstjenester og holdt af mine prædikener. Til sidst vil jeg sige: sikke en glæde det var at være jeres sognepræst i de 3 måneder jeg kan slet ikke forstå, at de allerede er gået. Tiden er gået alt for stærkt. Jeg håber, at I har været glade for at have mig, jeg er i hvert tilfælde meget glad for at have været hos jer. At være præst i en menighed, som er aktiv, som synger med, som kommer i kirken, som møder præsten forhåbningsfulde hver gang, og med et smil på læben, så man som præst føler sig velkommen og taget godt imod. Det er ægte og kan føles, det lover jeg jer. Tilsidst vil jeg gerne sige tak til begge menighedsråd, mine kolleger samt selvfølgelig til Poul. Tak for et godt samarbejde og for at have lært jer godt at kende. Mit virke i kirken er ikke helt forbi jeg fortsætter med at undervise konfirmander sammen med Poul, jeg skal være babysalmesangsunderviser og fortsætte mit arbejde med minikonfirmanderne. Og jeg er overbevist om, at Poul lader mig få lov til at prædike lidt engang imellem.? Tusind tak til jer alle for jeres måde at tage imod mig på, det var været en fornøjelse at få lov til at være jeres præst i 3 måneder. Jeg håber at fornøjelsen har været gensidig. Tidligere konst. sognepræst Henriette B. W. Andersen 5

DET ER ROCK N ROLL TID Af Poul Joachim Stender Der ikke er noget tidspunkt på året, hvor jeg synes, der er mere rock n roll i kirken end påskemorgen. Rock betyder på engelsk sten og roll betyder rul. Og hvad er det, der sker påskemorgen. Rock n roll. Stenen foran Jesu grav ruller til side og Kristus opstår fra de døde. Hvem kender ikke rockbandet Rolling Stones? Hvilket pragtfuldt navn til et band. Det betyder de rullende sten. Når stenen påskemorgen foran Jesu grav er rullet fra, og Guds søn vendt tilbage som et levende menneske fra de døde, så er det rock n roll tid. Så ruller stenene, rolling stones, som de aldrig har rullet før. Og jeg er ligeglad med, om der er en teologisk professor i Århus, der siger, at Jesus aldrig helt konkret er opstået fra de døde. For mig er stenen foran Jesu grav rullet fra, og det har sat et kæmpe, kæmpe, kæmpe stenskred i gang. Gravstenene ude på vore kirkegård er, helt usynligt for vore øjne, rullet fra gravene, og de døde er opstået. Tror I virkelig, at jeg vil sige til de pårørende til Andersen, Christoffersen, Jørgensen, Birkmose, Pedersen, Jensen og mange 6 flere, hvis kære jeg har begravet, at dem de elsker, er spærret inde i døden. Skulle vi, for at imødekomme den teologiske professor og snusfornuften, slette den sidste sætning, når vi kaster jord på kisten? Er jord er du kommet - til jord skal du blive. Amen. Men ikke et ord om at du igen skal opstå af jorden. Bestemt ikke. Stenen er rullet fra de dødes grave. De er opstået til evighedens skønhed.. Det er rock n roll tid. Og jeg forstår bedre end nogensinde, hvorfor grækerne påskenat går helt amok på kirkegårdene. Der er ikke noget med dyb stilhed, hvisken, hvil i fred, mormor har fået ro, schyyyys. Der kastes med kanonslag og synges og festes og åbnes champagne-flasker. Der er ligeså meget tryk på, som når Rolling Stones giver koncert. Der er grund til at feste, når Guds søn opstår fra døde. Vi er som kristne: The rolling stones. De rullende sten. Er det ikke vor opgave at rulle sten bort, når folk er spærret inde i fattigdom eller undertrykkelse, i ensomhed eller udstødelse? Når ingen andre kan se en udgang på en håbløs situation, så kan vi måske rulle stenen fra og skabe en indgang eller en udgang til noget nyt. Der er kun et at gøre. Rock n roll. Og når vi er kørt fast i vor eget liv enten på grund af sygdom eller sorg eller økonomiske trængsler eller mismod, så må Kristi opstandelse påskemorgen fylde os med rock n roll kræfter, så vi kan komme ud af vort gravkammer og giv os livet i vold med alle vore dirrende sanser. Budskabet påskemorgen om Jesu Kristi helt konkrete opstandelse fra de døde for 2000 år siden, har så meget kraft, at vi tilmed kan stå op fra de døde uden at været død. Troen på opstandelsen kan rulle en sten bort foran den mørke hule, man befinder sig i, så lyset fosser ind og man ser det man hele tiden har set og alligevel ikke har set. Underligt ikke at være død og så alligevel få en fornemmelse af, at man bliver vækket fra en dødlignende tilstand. Hver aften burde vi bede: Lad det blive rock n roll tid. Ikke kun når jeg engang er død og ligger i jorden og mit nedbrudte kadaver hungrer efter mødet med dig, Herre. Men væk mig hver gang jeg i levende liv dør ved at tage alt for givet. Glædelig påske!

Fælles menighedsråd for Saaby og Kisserup sogne? Til efteråret skal der være valg til menighedsrådene. I Kisserup, som er et lille sogn på bare 230 indbyggere, kan det blive svært at opstille et tilstrækkeligt antal kandidater. De to nuværende menighedsråd har på den baggrund drøftet muligheden for at danne ét fælles menighedsråd der kan varetage opgaverne ved begge kirker. Vi er i forvejen fælles om præst og præstegård, sekretær, organist og kirkekor, og menighedsrådene ser flere muligheder i en eventuel sammenlægning. Personaleadministration er et eksempel: De ansatte kan få god inspiration i at hjælpe hinanden. Der kan føres fælles kirkegårdsregnskab, gøres fælles indkøb, ligesom fælles kontaktperson og fælles kasserer er oplagte samarbejdsmuligheder. En sådan beslutning kræver at der i begge sogne afholdes menighedsmøder hvor alle medlemmer af folkekirken har adgang. Derfor afholdes der menighedsmøder i såvel Kisserup som Saaby sogne: Mandag den 3. marts kl. 19.30 i Den gamle Skole i Kirke Saaby Tirsdag den 4. marts kl. 19.30 i kirken i Kisserup Formålet er at få afklaret hvorvidt der vil være tilslutning til at lave en sammenlægning af menighedsrådene, således at der fremover bliver ét menighedsråd som dækker hele pastoratet. Torben Flinch og Judith Nielsen For nogen tid siden fik vi i Kirke Saaby kirke besøg af arbejdstilsynet. Der var nogle få ting som arbejdstilsynet ikke kunne godkende og vi fik blandt andet påbud om at lydstyrken ved klokkeringningen var for høj for graveren. Ligeledes var den ergonomiske belastning ved ringningen for stor og adgangsvejen til klokketårnet kunne ikke godkendes. Vi fik i disse påbud fastsat en kort tidsfrist for løsningen af problemerne. I menighedsrådet valgte vi at løse disse påbud ved at overgå fra manuel klokkeringning til automatisk ringning og vi valgte så blandt flere firmaet Thubalka til at stå for installationen. Arbejdet blev udført i uge 46 og der blev ringet manuelt for sidste gang i Kirke Saaby kirke onsdag den 14. november 2007. Erik K. Hansen 7

SET OG SKET I KISSERUP Den gamle fyldt med liv. Søstrene, som andægtigt har skuet over Kisserup Kirkegård, har ikke stået der et stykke tid. Årsagen til dette skyldes råd. Kunstneren, Alison Michell har længe haft et øje på damerne, de var begyndt at få tegn på forrådnelse, som træ jo gør på trods af tjærebehandling. Man besluttede i menighedsrådet at skære damerne ned for at få større overblik over omfanget af angrebet og kyndige fagfolk blev kontaktet. Diverse forslag kom på bordet og valget blev den mindst bekostelige: Alison fjerner det synlige råd, rådbehandler indvendigt og cementerer en sokkel, så Søstrene kommer fri af jorden. De må så holde så længe, som naturen nu giver dem lov til. Som alle kirker i Danmark fik Kisserup også besøg af Arbejdstilsynet i 2005. En række påbud blev det til deriblandt at sikre adgangsvejen til tårnet, så den sikkerhedsmæssigt er fuld forsvarlig og at ringeren, ved klokkekimning og ringning ikke udsættes for unødige ergonomiske belastninger. Hvis ikke disse påbud blev efterfulgt, ville konsekvensen blive at den daglige ringning måtte ophører. Menighedsrådet ønskede umiddelbart ikke at få automatisk klokkeringning, som ellers ville være en 8 mulighed. Der blev undersøgt andre muligheder for at bevare den gamle tradition, nemlig at ringe manuelt. Der var studieture til andre kirker, som havde løst samme påbud fra arbejdstilsynet og der var megen korrespondance med diverse instanser, deriblandt Beskæftigelsesministeren. I juni 2007 meddelte Roskilde Stiftsøvrighed at de ingen indvendinger havde imod de tiltag vi havde skitseret, for at kunne ringe manuelt fra kirkerummet. Men.Arbejdstilsynet udtalte stadig deres bekymringer heri, på trods af at der i hele perioden var ansat en autoriseret rådgiver fra BST, som også var et påbudskrav fra Arbejdstilsynet. Nu orkede Kisserup Menighedsråd ikke mere, der har været brugt timer, dage i frivillighedens navn, for at kæmpe mod større magters ofte urimelige krav. Derfor vil der i løbet af foråret 2008 blive installeret automatisk klokkeringning. Tiden er nu slut, hvor man kan kende forskel på om det er graveren Merete der ringer, eller det er Alison, Poul Joachim eller en anden person, som lægger følelse bag denne dont. Tina Winfield Søndag den 25. november tog vi vores nye sogne- og kulturhus i Kirke Saaby i brug. Dagen blev markeret med taler, sang, dans og optræden, og i den festlige anledning havde lokale kunstnere arrangeret udstilling af deres værker. Vi havde set frem til at kunne tage denne fine gamle bygning i brug som sogne og kulturhus. Ikke bare var vi i pladsnød ved kirkens arrangementer. Arbejdstilsynet havde også været på besøg og givet påbud om at der skulle etableres tidssvarende velfærdsforanstaltningerne for kirkens ansatte, så vi fik pludselig rigelig brug for lokaler og faciliteter. Vi så en indlysende løsning: Det tidligere bibliotek kunne rumme konfirmandundervisning, møder og arrangementer, og menighedslokalerne kunne forholdsvis enkelt indrettes til kontorer, frokoststue, bade- og omklædningsfaciliteter til personalet. Hvordan får vi plads? Allerede for 3-4 år siden diskuterede vi i menighedsrådet hvordan vi kunne skaffe mere plads. Vores kirkespisninger blev mere og mere populære. Efterhånden blev det sådan at vi oftere og oftere måtte tage præstens spisestue og kontor i brug også. Og vi syntes egentlig at menighedslokalerne efterhånden trængte til en kærlig hånd. Vi fik lavet planer og overslag på en ombygning og udvidelse.

skole i Kirke Saaby er nu igen Det ville koste i omegnen af 1.5 mil., og det var ikke voldsomt meget plads vi ville få mere. Samtidig iagttog vi at der blev mere og mere tomt inde hos naboen. Byen havde kæmpet indædt for at bevare vores bibliotek, men som tiden gik, måtte vi se i øjnene at vilkårene ændrede sig. Bibliotekets brugere dukkede nu op i Hvalsø i stedet og brugte lørdagen på indkøb og biblioteksbesøg dér. Vi vidste at dette var kontroversielt. Menighedsråd og præst havde i sin tid stået last og brast med Bylauget om en happening som skulle forhindre Hvalsø Kommune i at lukke vores bibliotek. Det lykkedes dengang, og biblioteket blev bevaret. Nu stod vi så nogle år senere og kastede længselsfulde blikke på bygningen. Nu skulle der handles Kommunesammenlægningen ventede i horisonten og der blev talt om rationaliseringsgevinster. Mon vores bibliotek ville bestå? Og hvad med bygningen? Den lå lige over for kirken, lige ved siden af præstegården og den rummede en lokal historie som byens gamle skole. Hvad nu hvis dette fine gamle hus bare skulle ligge hen? I 150 år har byens beboere haft deres gang her. Kunne vi som menighedsråd være med til at sikre at bygningen stadig kunne tjene et kulturelt formål? Vi forsøgte os med en forsigtig forespørgsel til borgmesteren. Hvad er jeres planer? Kunne vi evt. blive en del af disse planer? Vi mødte stor imødekommenhed, både fra borgmesteren og de øvrige politikere. Meldingen fra kommunens biblioteksvæsen? Man ville langt hellere bruge ressourcerne i Hvalsø. Der var ved at blive lidt for stille i Saaby. Forhandlingerne med Hvalsø Kommune om overtagelsen tog deres begyndelse. Det blev en proces som kom til at tage tid. Penge havde vi ikke mange af i vores budget, men vi fik et realkreditlån, og i december sidste år kunne vi skrive under på handelen. Pris: 1.300.000 kr. for næsten 200 m2 i en bygning som ikke kunne ligge bedre for os. Få ændringer nødvendige Vi var enige om at det nu først og fremmest gjaldt om at gøre huset anvendeligt til vores behov. Vi var indstillede på at sætte tæring efter næring. Vi havde i underkanten af 250.000 kr. at gøre godt med. Derfor delte vi istandsættelse og indretning op i etaper. Første etape måtte blive det mest nødvendige: Fjernelse af en skillevæg kunne give plads til ca. 100 personer til kirkespisninger, en dør til køkkenet var nødvendig, nyindretning af køkken og installering af opvaskemaskine ligeså, og dertil kom nødvendige reparationer og malerarbejde. Frivillige kræfter har stået klar og ydet en uvurderlig indsats med gode råd, erfaringer og praktiske hænder, når der fx skulle bores, skrues og gøres rent. Dejligt at vi med deres indsats med små midler er nået så langt. Vi søgte om økonomisk hjælp i Nordea Danmarkfonden og det helt utrolige skete: midt i november meddelte Nordea Danmark-fonden at man ville støtte renoveringen af bygningen med 525.000 kr. Det betyder at vi får råd til at udfør 2. etape: nye yderdøre, udskiftning af bundkarme i nogle af vinduerne, justerbar belysning, tidssvarende AVudstyr og nye møbler og inventar er nogle af de opgaver som venter. Huset har masser af muligheder, og det gør ikke noget at kommende menighedsråd og generationer får lov til at tænke videre - måske ny foyer og indretning af 1. sal? Det må komme efterhånden, så 3. etape er indtil videre fremtidsvisioner. Nu har vi fået et hus med god plads. Plads til konfirmandundervisning, også mini-, kirkespisninger, morgenmøder, foredrag, udstillinger: alt sammen arrangementer som vi håber på at tilrettelægge i samarbejde med de lokale bylaug, foreninger og bibliotek. Det er vores håb at Den Gamle Skole vil danne rammen for et lokalt kulturcenter midt i Lejre Kommune til glæde og gavn for alle i sognene. 9

KIRKE- SPISNINGER Hvad er en kirkespisning? Det er nogle hyggelige timer i Kirke Saaby kirke og Den gamle skole. Aftenen begynder med en super kort gudstjeneste i kirken. Så er der lækker aftensmad. Efter maden foredrag og kaffe/ te og kage. Pris for aftenen inklusiv mad (men ikke drikkevarer) er 50 kr. for voksne. Halv pris for børn og konfirmander. Rabatter for familier. Tilmelding er nødvendig. Ring i god tid til Betty Hansen på tlf. 4649 2616 eller til Judith Nielsen på tlf. 4649 2839. Vi lægger vægt på at afslutte mødet inden kl. 21. Hjertelig velkommen! 10 Onsdag den 12. marts kl. 18.30 Måden vi står, går, sidder på, vores kropsholdning, ansigtsmimik og gestikulation - alt sammen afslører det noget om, hvem vi er, hvor vi hører hjemme, vores inderste tanker og følelser og vores status i forhold til vores omgivelser. Hver eneste lille bevægelse har en betydning, og kropssproget er altid aktivt, selv når der ikke er nogen at signalere til, selv når vi sover. Mimeren, artisten og klovnen Henrik Rasmussen, kendt som Tape, vil undervise i brugen af kropssproget. Morgenmøder i Den gamle skole Hvad er et morgenmøde? Det er et morgenarrangement i Den gamle skole. Morgenmødet begynder kl. 9.30. Der serveres en god og solid morgenmad bestående af ost, marmelade, rundstykker, tebirkes og wienerbrød. Dertil kaffe, te og en gammel dansk eller Jägermeister. Efter morgenmaden er der foredrag. Kl. 11.00 afsluttes mødet. Pris 20 kr. Onsdag den 27. februar kl. 9.30-11.00 Præsten der blev sendt i krig Michael Nissen, præsten i det idylliske Egebjerg, blev sidste år kaldt til Irak som feltpræst. Hvad sker der i hovedet på et menneske, når man pludselig befinder sig midt i en krig. Og hvordan kan en præst være til nogen gavn for soldaterne? Onsdag den 26. marts kl. 9.30-11.00 Foredrag af museumsinspektør Søren Moses Det daglige brød Museumsinspektør Søren Moses, Roskilde Museum vil i sit morgenforedrag fortælle om kornets afgørende betydning for folk og fæ es placering på den rigtige eller forkerte side af sultegrænsen gennem det meste af historien. Som afdelingsleder på Tadre Mølle vil foredragsholderen ligeledes berøre vandog vindmøllernes teknologi- og kulturhistorie, og med fokus på lokalområdets rige mølleindustri berette om møllerens centrale placering og rolle i det gamle bondesamfund. Onsdag den 30. april kl. 9.30-11.00 Mød vor nye Brugsuddeler i Kirke Saaby Kirke Saaby har fået ny brugsuddeler i Daglig Brugsen. Mød ham og hør om hans visioner og ideer med byens eneste købmandsbutik.

Sogneaftener Biskop Jan Lindhardt om de 7 dødssynder Onsdag d. 5. marts kl. 19.30 i Hvalsø Sognegård Biskop Jan Lindhardt har skrevet bogen: De syv dødssynder. Fra død til dyd. Overmod, gerrighed, utugt, misundelse, frådseri, vrede og sløvhed - og om hvordan dødssynderne ligefrem er blevet til dyder i dag Mange forbinder de syv dødssynder med mørk og katolsk middelalder. Den protestantiske kirke skelner ikke Sogneudfl ugt til Sorø for Hvalsø og Særløse I forbindelse med sidste års Ingemann-aften i Sognegården fremkom ideen om en Sogneudflugt til Sorø. Planlægningen er nu kommet så langt at vi kan røbe lidt af programmet. Dagen starter hvor vi mødes ved Sognegården og der bliver busafgang mod Sorø kl. 09.00. I Sorø går vi til Gudstjeneste i Sorø Klosterkirke som ligger lige ved siden af Ingemanns hus ved Sorø Akademi. Efter Gudstjenesten er der mulighed for at se nærmere på de skønne omgivelser som prægede over 40 år af Ingemanns liv. Se næste nummer af kirkebladet hvor der et endeligt program for dagen. Reserver allerede nu dagen, søndag d. 8. juni, hvor der af samme grund ikke er gudstjenester i hverken Hvalsø eller Særløse Kirke. mellem tilgivelig synd og dødssynd, men betragter enhver synd som et oprør mod Gud. Hvis vi da overhovedet tør tale om synd og fortabelse. Kunst og kultur er dog stadig optaget af emnet. De gamle dødssynder rummer nemlig et budskab til det moderne menneske. For dødssynderne er blevet til nødvendige dyder for at man kan få et godt liv. Vejen fra dødssynd til moderne dyd går gennem flere århundreders teologi, filosofi, kunst og litteratur. Med vid, brod og humor diskuterer Jan Lindhardt de syv dødssynder og peger på hvad nutidsmennesket måske kunne drage nytte af. Som sædvanlig får læseren klar besked og en hel del at tænke over. Mød Østafrikas vilde dyreliv Torsdag d. 27. marts kl. 19.30 & torsdag d. 10. april kl. 19.30 i Hvalsø Sognegård Gennem 2 billedforedrag tager Erik Wulff (formand for Hvalsø menighedsråd) tilhørerne med gennem et indblik i Østafrikas vilde dyr. Foredragene kan sagtens opleves hver for sig, men det største udbytte fås dog ved at deltage i begge foredrag. Billederne er optaget på 2 9-dages safariture, der blev kørt i forlængelse af hinanden. Det første foredrag foregår som en safaritur i de mest kende safariparker i Kenya og det andet foredrag kommer primært til at foregå i Tanzania, idet vi dog først besøger Amboseli i Kenya. Under foredragene vil langt de fleste større pattedyr fra den Østafrikanske savanne kunne ses, og såvel begrebet The big five som The big nine vil i løbet af de 2 aftener blive gennemgået nøjere. Der vil ligeledes blive mulighed for at se billeder af den sjældne sevalkat, den blå abe og netgiraffen m.fl.. Store flokke på tusindvis af gnuer og zebraer vil blive vist, og den store dyrevandring vil blive gennemgået. Der vil ligeledes blive muligheder for at få et kort indblik i såvel Kenyas som Tanzanias historie siden den hvide mand begyndte at opdage det indre af landene. Endelig vil der være en kort gennemgang af 2 kendte opdagelsesrejsende. 11

Det sker i sognene Læsekreds i Hvalsø Sognegård Læsekredsen fortsætter som planlagt, vi mødes i Sognegården kl. 19.30 3. marts, 31. marts og 28. april, som bliver sidste gang i denne sæson. Hvis du vil vide mere så ring til Inger de Cros Dich, tlf. 46420001. Galleri Sognegården har åbent hver lørdag kl. 10 13 Fredag d. 4. april kl. 14.00 i Hvalsø Sognegård "Hvorfor ligger salmerne så højt?" Gør de det? Eller er der andre grunde til, at man kan føle det lidt svært at komme med op. Kan vi lide at synge i kirken? Kan vi lide salmerne? Der er mange spørgsmål omkring emet. Vores kirkesanger der, udover sine 30 års erfaring i salmesange, også har virket som koncertsanger, operasanger og sangpædagog i de sidste 25 år, har en del bud på hvor skoen trykker. Som en ekstra bonus, blver der et gensyn og genhør med vores "gamle" organist Ole finnesen Eftermiddagsmøder 12 Kristuslegenden af Selma Lagerløf. Levende genfortalt af skuespiller, Dea Fog Fredag d. 7. marts kl. 14.00 i Hvalsø Sognegård Selma Lagerløf er som Karen Blixen og H.C. Andersen en forfatter, der er vokset ud af den mundtlige fortælletradition. I den første af hendes Kristuslegender Den hellige Nat fortæller hendes farmor hende en historie om Jesu fødsel en historie, der holder lille Selma hen i åndeløs spænding. Selmas farmor har plantet sit fortællerfrø i barnet, og ånden fra Den Hellige Nat lever videre i Selmas egne historier. I Kristuslegenderne fornemmer læseren derfor, at historierne næsten råber på at blive fortalt mundtligt

Det sker i sognene Koncert med sopranen Bente Vist Mariæ bebudelses dag Søndag den 9. marts kl. 19.30 i Kisserup Kirke Bente Vist har studeret ved Norges Musikhøgskole, ved Julliard School of Music i New York samt ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, hos bl.a. Oren Brown, Emma Kirkby og Bodil Gümoes. Hun har været medlem af den danske Vokalgruppe Ars Nova, med hvem hun har inspillet en 20 tals cd er. De sidste par år har hun sunget med i Theatre of Voices, med Paul Hillier som dirigent. Gruppen var med til at indvie en ny koncertsal i Carnegie Hall, New York i 2003. Hun har også sunget med Los Angeles Philharmonic og sopranpartiet i Arvo Pärts mesterverk Passio i Adelaide, Australien. I Kisserup, Mariæ bebudelses dag, vil hun synge musik af bl.a. Purcell, Bach, Mozart og Rossini. Kirkens organist Anders Danman medvirker som akkompagnatør og solist på orgel og cembalo. Der er forfriskninger i våbenhuset efter koncerten. Gratis adgang. Skærtorsdag den 20. marts, er der Nadvergudstjeneste i Kisserup kirke klokken 16.00 Kirke Saaby kirke klokken 18.00 med musik, sang og ord med deltagelse af Roskilde Gospel Singers. Roskilde Gospel Singers blev dannet i 1997 i Jakobskirken, i Roskilde Søndre Sogn, som et selvstændigt kor. Koret består af mellem 80 og 100 sangere fra 18 år og opefter. Dirigent Henrik Mikkelsen, står for den musikalske side i tæt samarbejde med korets sangere. De fleste gospelgenrer er repræsenteret; Afrikanske arbejdersange, Amerikansk traditionel gospel, rolig "jazzet" gospel, samt den mere moderne gospel. Nogle numre synges acapella, andre med solister. Koret deltager i mange forskellige arrangementer såsom kirkekoncerter, gudstjenester, velgørenhedsarrangementer, foreningsarrangementer, bryllupper samt egne koncerter. Vel mødt til en anderledes gudstjeneste. 13

Det sker i sognene PÅSKEN I KIRKE SAABY OG KISSERUP Påsken er årets største kristne fest. Og den fejres i et dramatisk forløb i Kirke Saaby og Kisserup. Mariæ Bebudelsesdag Jomfru Maria bliver gravid. Det er en smuk og rørende dag. Vi fejrer den med en gudstjeneste kl. 10.30 i Kirke Saaby. Palmesøndag Dagen, hvor Jesus red ind i Jerusalem og blev modtaget som en konge. Stor børnegudstjeneste i Kirke Saaby kirke kl. 10.30. Bagefter klovneshow i Den gamle Skole og ægge-jagt i præstegårdshaven. Hvad sker der i påsken? Børne & familiegudstjenester Palmesøndag d. 16. marts kl. 10.30 i Hvalsø kirke & kl. 14.00 i Særløse kirke Med de bibelske figurer, der blev brugt til julekrybben, vil vi vise, hvad der skete i påsken. Sodavand, kaffe & te efter gudstjenesterne. Skærtorsdag Jesus forrådes af Judas og spiser for sidste gang med sine disciple. Vi markerer dagen kl. 16 i Kisserup med gospelmusik og en nadver der består af meget mere end brød og vin og kl 18 i Kirke Saaby med gospel og en god velsmagende nadver Langfredag De 7 stationer kl. 19.30 på kirkegården i Kirke Saaby. Med brændende fakler vandrer vi rundt på kirkegården. 7 gange standser vi og hører fra Jesu Kristi lidelsesberetning. Ligeledes synger vi ved alle stationer en salme. Efter vandringen Grith Seersholm Grith Seersholm, som er medlem af menighedsrådet i Særløse, er blevet færdig som cand.teol., men inden hun må blive præst i Den danske Folkekirke, skal hun følge undervisning på Pastoralseminariet i et halvt år. I den periode skal hun være i praktik hos en præst i 2 uger, og Grith har valgt at følge arbejdet i Hvalsø-Særløse sogne. Her vil man kunne møde Grith til bl.a. gudstjenester, heriblandt palmesøndag. Nadvergudstjeneste & spisning Skærtorsdag d. 20. marts kl. 18.00 i Hvalsø kirke & sognegård på kirkegården, gravøl i den gamle Skole Påskelørdag En stille, dyb, smuk, medidativ midnatsgudstjeneste i Kisserup kirke kl. 23.30 i totalt mørke. Først ved midnat, hvor Kristus opstår fra de døde, tænder alle et stearinlys. Påskesøndag og 2. påskedag Jesus opstår fra de døde. Fejres med festlige gudstjenester i smukt oppyntede kirker med masser af musik. Friluftsgudstjeneste i Hvalsø Tilmelding: Søren E. Jensen, tlf.nr.: 4045 2216 2. pinsedag den 12. maj, kl. 11.00 afholder sognekirkerne i Lejre Kommune fælles friluftsgudstjeneste i Den Gamle Grusgrav i Hvalsø i "Kirken Uden Vægge". Præsterne fra kirkerne medvirker, ligesom kor, spejderne, ja os alle sammen. Tag børnene, naboen og bedsteforældrene med. Efter gudstjenesten er der frokost. Dagen er ikke planlagt endnu, men yderligere information omkring arrangementet kan indhentes hos din sognepræst, når vi nærmer os pinse.

Det sker i sognene Musikgudstjeneste Jesus Christ Superstar Langfredag d. 21. marts kl. 10.30 i Særløse kirke Se omtale under musiksiderne! Afslutnings gudstjeneste for minikonfirmander Spaghetti-gudstjeneste for hele familien om dåben Torsdag d. 3. april kl. 17.00 i Hvalsø kirke og Sognegård Temaet for denne spaghetti-gudstjeneste vil være dåben. Vi begynder i kirken med en mini-gudstjeneste, bagefter er der spaghetti i sognegården. Tag hele familien med! Pris: 20 kr. pr. person, dog 50 kr. for en familie (drikkevarer inklusiv) Tilmelding til Anne Spangsberg senest d.19. marts på tlf.nr. 46408055 eller: anne.spangsberg@paradis.dk Søndag d. 27. april kl. 10.30 i Hvalsø kirke Forårets undervisning af minikonfirmander slutter vi af med en børne - & familiegudstjeneste, hvor vi vil tage udgangspunktet i det, børnene har lært. Sodavand, kaffe & te i Sognegården efter gudstjenesten. Et heldigt menighedsråd i Hvalsø Vi er meget glade for, at de kirkelige handlinger er velbesøgte (uanset hvad pressen skriver) samt at sognegården benyttes flittigt med oftest mange deltagere. Det er opmuntrende for menighedsrådet, at kirke og sognegård er velbesøgte til kirkelige handlinger og inspirerende aktiviteter. Det er i bund og grund det, der er vores hovedformål og egentlige interesse. Men vi tror ikke, at det lykkes, hvis de fysiske rammer ikke fungerer. Desværre tager denne del af menighedsrådets arbejde megen tid; men det er der nok ikke meget at gøre noget ved i en teknisk og bureaukratisk tid under megen offentlig kontrol. Uanset gode bygningsmæssige og tekniske hjælpemidler er der intet som lykkes uden menneskelig indsats. Vi har det nemt: Trods forskelligheder arbejder medlemmerne af menighedsrådet smidigt sammen; alle ansatte er fleksible for at løse opgaverne bedst muligt; vore frivillige hjælpere træder til, når vi beder om det. Ud over at arbejde for gode opbyggelige oplevelser i kirke og sognegård for alle tænker vi også på de mere jordnære forhold og sikkerhed for deltagerne og selvfølgelig også for ansatte. Vi har udstyr i tilfælde af hjer- testop alle ansatte har lært at betjene det. Mon ikke alle har set i TV, hvordan man giver hjertestød alle bør og skal gøre det også uden oplæring, fordi det er eneste chance for vedkommende; og du kan ikke lave ulykker. Der rådes også over en nødhjælpstaske, ansatte kan give kunstigt åndedræt; vi har udstyr til den første indsats til bekæmpelse af brand; ansatte har gennemgået et kursus. Denne lille notits var egentlig tænkt som oplysning om, at vi havde fået hjertestopudstyr, men så tog det ene ord det andet. Peter Abildgaard, kirkeværge. 15

Navnligt navne DØBTE I KIRKE SAABY VIEDE I HVALSØ 11.11 Rose-Marie Allerslev Myglegaard 11.11 Dicte Hyllested Nøhr G Møller 11.11 Tobias Omø Kristensen 25.11 Lauritz Vejlebo Lastrup Hviid DØBTE I KISSERUP 21.10 Isabell Schäffer Jørgensen 18.11 Jonatan Hyldahn DØBTE I HVALSØ 28.10 Marcus Marchi-Uhlén 28.10 Clara Katrine Nør-Pedersen 11.11 Sigurd Møller Jeppesen 18.11 Sebastian Fiil Grønsberg Andersen 16.12 Line Bothe 30.12 Freja Bjerring Scherfig DØBTE I SÆRLØSE 25.11 Ida Sofie Storm Melander 25.12 Carter James Jacobsen VIEDE I KISSERUP KIRKE 08.09 Lis Kierstein og Søren Stampe Qvistgaard Jensen VIEDE I KIRKE SAABY KIRKE 17.11 Vibeke Lundby Jansteen og Jonas Lundby Jansteen 01.12 Ann Thambo Nielsen og René Carl Nielsen VIEDE I SÆRLØSE Ingen BISATTE / BEGRAVEDE KIRKE SAABY KIRKE 15.11 Peter Nydorf 17.11 Henning Erling Just 08.12 Henriette Kock 08.12 Hanne Grethe Pedersen 13.12 John Pedersen BISATTE/BEGRAVEDE I HVALSØ 01.11 Knud Henry Pedersen 02.11 Karen Lisbeth Jensen 04.12 Kirsten Hansen 07.12 Marie Christine Olesen 19.12 Ebba Jørgine Madsen 27.12 Villy B Nielsen 29.12 Werner Harry Riedel 08.01 Knud Christensen 12.01 Jørgen Mørch Secher 16

COME ON, ÅND! Der er pinsefest i vore kirker den 11. og 12. maj Hvis en muslim kom hen til en dansker og spurgte: Hvorfor fejrer I pinse? så ville de fleste danskere ikke kunne svare. De ved det simpelt hen ikke. Integration er ikke bare at prøve at lære noget om fremmede skikke. Det er også at kunne fortælle om sine egne rødder. Så lad mig med store bogstaver fortælle, hvorfor vi fejrer pinse. Det gør vi, fordi Guds ånd som røde tunger af ild kom over disciplene for 2000 år siden og fik det til at syde og boble og bruse og skumme så meget i dem, at de var i stand til fortælle levende om Jesus Kristus. Ånden satte dem i bevægelse, så de røg af sted for at danne menigheder og kirker. Derfor kalder man også pinsen for kirkens fødselsdag. Den dag blev kirken til. Men Guds ånd kommer stadig over os. Vor normaltilstand er at være snusfornuftige. Der er for mange normale mennesker i denne her verden! Men Helligånden gør os mærkelige, så vi bliver begejstret. Det gælder om ikke at være normal. Men at være så skrupskør, at man synes, at ens medmenneske er vigtigere end en selv. Vi har mange flotte bygninger i vort land. Pæne plejehjem, flotte parcelhuse osv. Der mangler intet. Men hvor er det tomt og hult, hvis der ikke er en god ånd alle disse steder. Hvad skal vi med store lyse værelser til de gamle på plejehjemmene, hvis vi, deres børn, er så åndsforladte, at vi aldrig besøger vore forældre? Hvad skal vi med store huse, hvis vi må arbejde så hårdt for at klare afdragene, at der aldrig blive tid til nærvær og kærlighed bag hjemmets fire vægge? Hvilken glæde har vi af alt det mærketøj, som tyranniserer manges liv? Jeg har været dum nok til at købe et par underbukser til min søn til 370 kr. Det svarer til den samlede pris på alle de underbukser, jeg har købt de sidste 20 år til mig selv. Det er ikke Nike eller Lewis eller Diesel eller Armani eller Gucci, der får livet til at syde, boble, prikle, skumme omkring os. Det er Guds ånd. Derfor må vi, ligesom de gør i de gamle pinse salmer, råbe at Helligånden skal komme til os og lave revolution i vort liv, så det ikke er underbuksernes mærke eller andre overfladiske ting, der er livets indhold. Men Gud og vort medmenneske. De 8 glade malere udstiller i Galleri Sognegården Poul Joachim Stender Galleri Sognegården åbnede i 2007 med en udstilling af De 8 glade malere, der den gang netop var etableret som kunstnergruppe. Nu et år efter præsenterer galleriet endnu en udstilling med værker fra De 8 glade malere. På udstillingen, der har fernisering lørdag den 1. marts, markerer gruppen samtidig sit første år. De udstillede værker vil blandt andet afspejle den udvikling, de enkelte malere i gruppen har været igennem kunstnerisk siden den første udstilling for et år siden. Der er derfor al mulig god grund til at kigge ind og få en kunstnerisk oplevelse. Udstillingen er åben hver lørdag mellem 10.00 13.00. Desuden holdes der ekstra åbent i forbindelse med påsken. Udstillingen slutter den 3. maj. Birte Lund er en af de otte glade malere, der i marts og april udstiller i Galleri Sognegården. På billedet ses et af hendes værker. 17

FORÅRETS KONFIRMANDER Konfirmantion 27.04.08 Kirke Saaby kirke Anaya Bachmann Casper Kragelund Hansen Lasse Iversen Mike Morten Jakobsen Frederik Holmbach List Victoria Bausager Nieleboch- Joey Dynglykke Ravn Jonas Brandtoft Slivsgaard Danny Strockmeijer Kristian Sørensen Regitze Lyseen Katrine Lyseen Amalie Laursen Konfirmation i Hvalsø kirke d. 4. maj kl. 9.30 Jannik Hindsbøl Hansen Alexander Lasse Haagensen Andreas Jensen Lisa Bjerge Krogholt Mathilde Pryds Loft Mads Emil Matysiak Rasmus Boye Meyer Christine Gonnsen Michelsen Frederik Damgaard Mikkelsen Camilla Aaskov Nielsen Rebekka Sophie Valentin Nielsen Pipaluk Kimer Nøddesbo Sofie Jaedicke Olsen Sofie Schack-Jacobsen Polina Podoplelova Konfirmation i Særløse kirke d. 1. maj kl. 10.30 Mathilde Brix Madsen Kenneth Brønø Pedersen Maja Groot Christian Ahm Jensen Lucca Maria Bamford Nordstrøm Helene Clement Diernæs Thea Emilie Bergmann Christiansen Tenna Boberg Laursen Konfirmation i Kisserup kirke d. 1. maj kl. 10.30 Julie Westergaard Jonas David Michell Nielsen Peter Agerlin Trolle Konfirmation i 04.05.2008 i Kirke Saaby kl. 10.30 Jimmy Bindslev Andersen Natasja Jørnels Arnsberg Leon Dønnergård Bøgelund Mathilde Petersen Haning Josefine Stegmann Hansen Line Kildegaard Hansen Rasmus Duus Hedengran Esther Elisabeth Holm Jacobsen Jonas Deutschbein Henk Jensen Nina Kindler Tobias Omø Kristensen Casper Lyhne Jacob Daniel Nielsen Matilde Winther Oster Cecilie Holtmann Pedersen Mads Jon Pedersen Stine Schou Christina Sødal Wolter Alexander Alencar Drewes 18

Konfirmation i Hvalsø kirke d. 4. maj kl. 11.30 Jeppe Christian Bech Carlsen Pernille Gernsøe Hansen Trine Borgstrøm Hansen Frederik Jensen Andreas Fokdal Mouritzen Mette Kofoed Pedersen Sabastian Krogh Petersen Mia Sandholdt Emil Selvig-Hansen Philip Daltov Vennervald Sally Rossing Hertz Lea Degn Pedersen Kristine Line Petersen Elisabeth Dencker Løwe Jacobsen Julie Jensen James Juliussen Konfirmation i Hvalsø kirke d. 11. maj kl. 10.30 Michala Osbeck Hansen Maija Würtz Christensen Celine Dufour Maria Grønning Josefine Pilborg Hansen Ken Roland Hansen Majken Osbeck Hansen Yasmin Rodriguez Holmbjerg Mathias Vibe Jürgens Sofie Kemp Lange Signe Brynold Markussen Kristoffer Per Millard Annesofie Køhler Olesen Mia Pugholm Victoria Lange Strandgaard Konfirmation 18.05 i Kirke Saaby Kirke kl. 10.30 David R. Holst

For konfirmander er konfirmation mere end blot forberedelsen til en fest! Er konfirmationen blot en fest, hvor man deltager i konfirmationsundervisningen for at score en masse gaver? Langt flertallet af konfirmanderne i Roskilde Stift anser konfirmationsundervisningen som mere end dette og som mere end blot forberedelsen til en fest! Når man spørger konfirmanderne om motivation og begrundelser for at deltage i konfirmationsundervisningen så hitter eget valg som en væsentlig begrundelse efterfulgt af at man tror på Gud. Festen og gaverne kommer ind på en 4.plads, mener flertallet af de 1000 konfirmander, der har deltaget i Roskilde Stifts kon4 mandforskningsprojekt Mere end blot forberedelsen til en fest. Det er ret overraskende at flertallet af konfirmanderne opfatter konfirmationsundervisningen som mere end blot forberedelsen til en fest. Også selv om mine kammerater ikke skulle konfirmeres, så ville jeg gå til præst. Jeg tror jo på Gud og det vil jeg gerne.. hvad hedder det.. bekræfte. Festen er bare en bonus oven i! siger Emil. At konfirmationen er en stærkt forankret tradition i mange familier er den tredje hyppigste begrundelse for at 20 vælge at skulle konfirmeres. Tenna forklarer at Jeg vil konfirmeres. Det er en tradition i min familie og jeg vil ikke skille mig ud i forhold til dem. Det er mest drengene, der har gaverne med som en væsentlig faktor for at vælge konfirmationen. Men for nogle drenge bliver konfirmationsundervisningen også til mere end blot forberedelsen til en fest i løbet af undervisningsforløbet. Her halvvejs henne i forløbet siger Jeppe: I starten var det klart bare for at få den fest, og jeg var ret negativ overfor det der præste-undervisning. Men nu synes jeg også, det er godt at vide lidt om, hvad jeg tror på. Altså, det er ikke fordi jeg er Guds bedste søn, men jeg får ligesom brug for at skulle forklare, hvad jeg tror på, helt klart! Det er interessant at flertallet af konfirmanderne har mange positive forventninger til konfirmationsundervisningen. 68% forventer at få gode oplevelser sammen. Langt de fleste forventer at få en del viden om Gud, om Bibelen og om hvem Jesus er. Jeg synes det er en hel befrielse at kunne forklare, hvad man tror på. Det kunne jeg ikke i starten, fordi jeg ikke vidste så meget. Nu kan jeg forklare at Gud er andet end en gammel mand med skæg siger Rebekka. Spørgsmålet er hvordan kirken møder konfirmandernes forventninger? Det vil næste del af Roskilde Stifts forskningsprojekt forsøge at undersøge. De interviewede konfirmander er: Emil Selvig Hansen Jeppe Bech Carlsen Tenna Laursen Rebekka Valentin Anne Spangsberg deltager med alle Hvalsø konfirmanderne i forskningsprojektet Mere end blot forberedelsen til en fest - et samarbejde mellem Roskilde Stift, CUR (Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik) og TPC (Teologisk, Pædagogisk Center i Løgumkloster). 36 præster og 1000 konfirmander i Roskilde Stift deltager i kon4mandprojektet. Suzette Schurmann Munksgaard projektleder

Minikonfirmander. Som afslutning på efterårets forløb afholdtes der en minikonfirmand gudstjeneste fredag 9. november 2007 i Kr. Såby Kirke. Mange af minikonfirmanderne kom sammen med forældre og søskende til en kort andagt i kirken samt til det efterfølgende traktement i våbenhuset, hvor børnenes tegninger var hængt op. Børnene tegner temaer fra undervisning, som i år bl.a. har været dåb, kirken, kirkegården, nadver mm. Under gudstjenesten medvirkede børnene ved at bede ind- og udgangsbøn samt fremføre deres faste minikonfirmandsang. Ligeledes var salmerne også nogle af dem, som vi har sunget til undervisningen. I efteråret har holdet af minikonfirmander været oppe på 18 børn med stort engagement og sjove indslag bl.a. har vi afholdt skatte-vatte-jagt i kirken, hvor jeg havde gemt masser af vat rundt i kirken, som børnene skulle finde og derefter klistre dem på udklippede får. Vi havde en dejlig aften den 9. nov., hvor børnene var i centrum dejligt at se, at så mange børn er interesserede i kirken og kristendommen og at forældrene bakker op om det ved at deltage. Jeg har endda mødt flere af dem til gudstjeneste om søndagen, hvilket jeg ser som noget meget positivt kirken er for ALLE både unge og gamle. Til foråret starter vi op igen der vil blive sendt indbydelser ud i januar måned. Tak for denne gang fra minikonfirmandunderviser Henriette Andersen. Hus- og hjerterum søges! Har du/i hjerte- og husrum - og lyst til et spændende kulturmøde, vil jeg være meget glad for, om du/i vil indkvartere en eller flere ud af 8 dygtige og tiltalende sangere fra Estland, som tilsammen udgør ensemblet Heinavanker. De kommer til Hvalsø på Kulturnatten d. 22. august, hvor de giver koncert i kirken, og behøver et sted at være samme nat. Hvis det har interesse, henvend dig til organist Linda Baarsgaard, tlf.: 35 26 24 30 eller linda@hvalsoe-kirke.dk Rettelse: I det sidste nummer af kirkebladet blev der i velkomsthilsnen bragt hele tre små billeder af den nye graver i Kirke Såby. Billederne blev desværre meget uklare i bladet, og der skulle selvfølgelig kun have været bragt et billede. Vi beklager. Hermed bringes billedet igen, - sådan ser hun altså ud den nye graver i Kirke Såby, Caroline Ellegaard Jensen. 21

NICK CAVE'S NADVERLÆRE 22 Det er svært at skrive om en så sammensat begivenhed som påske i en kort kirkebladsartikel. Nadver, død og opstandelse - selv delelementer af hvert emne kunne sagtens fylde en hel afhandling, hvad det da også har gjort, og det mere end en gang. Så meget des mere imponerende er det, at Nick Cave har formået at presse hele komplekset ned i en popsang, der varer siger og skriver fire minutter og seks sekunder. Det er sangen "Brompton Oratory" fra Nick Cave's hovedværk, "The Boatman's Call", som udkom i 1997, og skønt Cave nok er kendt som en af rockens mere uregerlige vilddyr med rødder i den larmende ende af punken, så er der i dette tilfælde tale om en blid sag, som - i hvert fald musikalsk - ikke kan skræmme noget alderssegment væk. Interesserede bør derfor gå ind på hjemmesiden You Tube, hvor sangen findes - i øvrigt iklædt nogle meget smukke billeder af kirkegårdsstatuer; andre må nøjes med et hastigt og uretfærdigt referat af sangen. Udgangspunktet er en tilsyneladende glad og tilfreds fortæller, som bestiger stentrapperne op mod kirken, mens han hylder skaberværket, hvorimod Kristus tilsyneladende ikke siger ham noget. Det viser sig, da gudstjenesten er i gang, og læsningen endda er Lukasevangeliets kapitel 24, hvor to disciple møder Jesus efter korsfæstelsen uden at genkende ham. Det samme gør sig gældende for sangens fortæller. Under læsningen nøjes han med at kigge på kirkens stenapostle og tænke, at det er "allright for some..." Fortælleren tilhører med andre ord, hvad forfatteren Jørgen I. Jensen - positivt - har kaldt for "den fjerne menighed", hvilket vil sige alle dem, som i og for sig ikke har noget imod kirken; blot føler de sig ikke som en del af den faste menighed, der er stamgæster hver søndag og kan hver en detalje af ritualerne til fingerspidserne. I sangen sker der imidlertid det, at fortælleren - under prædiken må man gå ud fra - ændrer status fra fjern til nær kirkegænger, og det sker med helt overvældende kraft; ja, faktisk i en grad, så han ligefrem ønsker, at han var af sten og ikke af kød; så blændende er den skønhed, han er vidne til. Der er med andre ord lagt i ovnen til noget rigtigt stort, og det bliver større endnu: Præcis som i Lukas-teksten, indfinder klimaks sig under nadveren. "Og mens han sad til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de genkendte ham; men så blev han usynlig for dem," hedder det hos Lukas. Jesus er med andre ord tilstede lige nu og her under nadveren, og sådan fastholdt Martin Luther da også, at det forholdt sig. I modsætning til mange samtidige under reformationen, der helst ville forstå nadveren som en mindefest eller Kristi åndelige nærvær, så hævdede Luther stædigt, at Kristus var sandt tilstede under nadveren. Når der bliver sagt "Dette er Jesu Kristi legeme!" og "Dette er Jesu Kristi blod!", så skal det i følge Luther forstås helt bogstaveligt. Det er den samme tankegang, Nick Cave følger, for skønt sangen hedder "Brompton Oratory", som er kælenavnet for Londons største, katolske kirke, så er der ingen tvivl om, at det er en luthersk nadverpraksis, der hyldes; ja Cave sætter ligefrem nadverens legemlighed på spidsen ved at

give ritualet en erotisk drejning, som salig Brorson ikke kunne have gjort bedre. Fortælleren har nemlig stadig "the smell of you" på sine hænder, da han løfter nadverbægeret til læberne, hvilket - med en af Nick Cave's mange dobbeltheder - enten kan forstås sådan, at fortælleren stadig har kan dufte oblaten eller også - og mere sandsynligt - at der er tale om en variant af Bifrosts morgensang fra halvfjerdserne, hvori det hedder: "Jeg dufter stadig af din elskovssaft." Og sangen fortsætter spillet mellem hyldesten til den konkrete Jesus og den erotiske kærlighedssang ved at hævde, at hverken Gud i himmelen eller djævelen i det dybe hav, ville formå at udføre "the job that you did, baby", nemlig at bringe fortælleren ned på knæ. Hvad der som bekendt sker, både når vi går til nadver, og når vi frier til vores udkårne. Gudstjenesten og i særdeleshed nadveren fremstilles altså hos Nick Cave som en ekstatisk oplevelse på linie med et samleje, og præsis som dette føler kirkegængeren sig også "udtømt" efter Højmessen. Poul Joachim Stender har i sin bispevalgkamp efterlyst mere sex i folkekirken, men i følge Nick Cave findes seksualiteten altså allerede i liturgien. Man behøver bare gå til nadver. Søren E. Jensen KIRKE-KULTUR i forbindelse med Lejre Kulturdage 2008. PRESSEMEDDELELSE Kirkernes tilbud under Lejre Kulturdage 2008, med temaet: Ringene breder sig Ringens Herre eller Ringgiveren er betegnelsen for Kristus i et oldsaksisk kvad, der dateres til år 830. Kirkernes tilbud under Lejre Kulturdage er en aften, hvor vi fordyber os i fem ringe, som vi finder i kirken. De fem ringe er: Kristuskransen, Lysglobe, Kirkeåret, Glorien og Ringen, som symbol på vielsen til Kristus i den katolske kirke. Vi vil ved besøg i tre kirker og Hvalsø Kulturhus få kendskab til ringenes betydning og tradition. Store Bededags aften, torsdag den 17. april mødes vi ved det nye Kulturhus, Skolevej 12, Hvalsø kl. 18.15, hvorfra vi med bus kører til Gershøj kirke, derfra videre til Kr. Hyllinge kirke og Kr. Sonnerup kirke for at vende tilbage til Kulturhuset i Hvalsø, hvor turen slutter med varme hveder og besøg af Pater Stephen Holm fra den Katolske kirke. Aftenen slutter kl. 22. Tilmelding er nødvendig til Marianne Kristensen tlf. 4649 7137 eller mail: mnk@km. dk, eller til Lars Munch, tlf. 4640 4134 eller mail: lamu@km.dk Tilmeldingsfrist er søndag d. 13. april. Prisen for hele denne aften er 50 kr. pr. person. RING-GIVEREN Heliand er et oldsaksisk kvad, der af forskere dateres til år 830. Det er en poetisk gendigtning af det kristne evangelium. Ikke et enkelt af de fire evangelier, men en sammenskrivning af dem, altså en bibelhistorie for saksiske stammefolk. Den anonyme forfatter har skabt en syntese af det kristne budskab og et germansk krigersamfunds verdensbillede,der fører tanken hen på den ridderkultur, der blev det åndelige fundament for middelalderens Europa. Kristus kaldes kun i enkelte tilfælde Jesus. For disciplene, hans hirdmænd, er han Høvdingen,den nådige og gavmilde ring-giver, der skænker sine lensmænd flotte gaver, for eksempel armringe. -fra Introduktionen til Heliand, gendigtet af Lars Busk Sørensen ALFA 2007. 23

SANG OG MUSIK I VORE KIRKER Koncerter og musikgudstjenester marts-maj 2008 Klezmerduo i Hvalsø Kirke onsdag d. 23. april kl. 19.30 Klezmer er betegnelsen for den stemningsfulde jødiske musiktradition, der var udbredt i Østeuropa frem til 2. verdenskrig. Den kaldes musik, som ler med det ene øje, og græder med det andet. Klezmer appellerer med sin boblende vitalitet til klap og dans. Men den er også mere stille melodier, som sammensmelter smerte og glæde. Klezmerduo et er festligt bekendtskab. De 2 musikere Henrik Bredholt og Ann-Mai-Britt Fjord har med deres farverige optræden vundet flere priser, og udgivet en række meget anmelderroste CD er. Instrumenterne er sopransaxofon, dulcimer, jødeharpe, harmonika og sang. Efter koncerten i kirken bliver der mulighed for selv at træde dansen i sognegården, samt at drikke en kop kaffe. Saaby Børnekor Børnekoret kom sent i gang, men de har allerede lært en masse og har medvirket ved julekoncerterne sammen med Sawarabykoret. Det er et lille kor denne sæson, de er 12 piger der øver hver torsdag fra 15-16. Det er en stor fornøjelse at følge pigerne, de er glade, motiverede og lærenemme. Vi kan stadig bruge flere sangglade børn, så er der nogle drenge eller piger der kunne tænke sig at være med, skal de bare møde op i Den gamle skole i Kr. Saaby torsdage kl. 15. Koret ledes af lærer Niklas Hansen og kirkens organist Anders Danman. Koret synger såvel rytmisk som klassisk, såvel kirkelig som verdslig musik, og får samtidig lært lidt af hvert om musik og om hvordan man skal bruge sin stemme. Vi har også tid for sjov, saftevand og en småkage! 24

Firhændig orgelmusik i Kirke Saaby kirke Lørdag den 12. april kl. 16.00 i Kirke Saaby Kirke I april vil Saaby kirke igen genlyde af fordoblet orgelklang. Det er orgelduo en Yuzuru Hiranaka og Anders Danman der tilbyder firhændig orgelmusik af bl.a. W.A. Mozart og N.W. Gade. Der bliver også tid til en Duetto for orgel og cembalo af C.Ph. E Bach, samt Padre Antonio Solers morsomme Concierto i G-dur for to tasteinstrumenter. Der er gratis adgang og apéritifvognen står klar i våbenhuset efter koncerten. Dugfrisk forårskoncert i Kirke Saaby Kirke Torsdag den 22. maj kl. 19.30 i Kirke Saaby Kirke Der er forårskoncert torsdag den 22. maj kl. 19.30 i Saaby kirke. Kirkernes voksenkor Sawarabykoret har til denne begivenhed slået sig sammen med det ligeledes sangglade Såby Børnekor, under ledelse af Niklas Hansen og Anders Danman. På programmet står rytmiske og klassiske forårs- og sommersange og publikum vil også få lejlighed til at røre stemmerne i et par kendte fællessange. Anders Danman leder voksenkoret og kirkens tidligere organist Yuzuru Hiranaka medvirker med inspirerende akkompagnement og orgelimprovisationer. Der er gratis adgang og alle er meget velkomne! Forfriskninger i våbenhuset efter koncerten, som er gratis. Musikgudstjeneste i Hvalsø Kirke Langfredag d. 21. marts kl. 10.30 Vi hører Bibelens skildringer af begivenhederne i påsken for snart 2000 år siden i Jerusalem, frem til Jesu korsfæstelse, og hører uddrag af Jesus Christ Superstar I 1973 blev Jesu lidelseshistorie sat i scene af Tim Rice og Andrew Lloyd-Webber, som rockoperaen Jesus Christ Superstar. Fra Køge Musicalteaters succesopsætning af Jesus Christ Superstar medvirker sangerne Mette Klovborg, Andres Andreassen og Sven Hansen, samt piansiten Bo Riemer. Musikgudstjeneste i Særløse kirke 2. påskedag kl. 19.30 Kirkens eget kor synger sange og salmer, der belyser påskens dage: palmesøndag, skærtorsdag, langfredag og påskedag set gennem æslets, den lille piges, fuglens og billens øjne Kom til en interessant aften Tirsdag den 11. marts kl. 19.30 i Den gamle Skole ved Kirke Saaby kirke. Vi får besøg af tidligere præst ved Roskilde Domkirke Poul Henning Fromsejer. Han vil tale om et aktuelt emne. Der vil være musikalsk indslag, kaffe og hyggeligt samvær. Efter mødet en kort generalforsamling. KLF Kirke og Medier, Hvalsø afdeling. 25

10. LANDSINDSAMLING TIL FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP søndag den 2. marts 2008 Også Kirke Såby og Kisserup sogne deltager i lighed med tidligere år i indsamlingen, der i år sætter fokus på børn i Afrika, hvis familie er ramt af den grusomme AIDS epidemi. Pengene fra sogneindsamlingen vil være med til at give disse børn et nyt håb og et bedre liv. Der er brug for din hjælp et par timer denne søndag. Indsamlingen starter kl 11.30 Ring venligst til Ruth og Arne Knudsen på telf. 46 49 21 27 og tilmeld dig som indsamler. Ruth Knudsen Besøg på Ntoma Vocational Training Centre oktober 2007 Onsdag d. 3. oktober stod næsten alle elever på MSE ud af deres senge kl. 03.30 om morgenen for at sige farvel til det hold, der i år skulle besøge vores venskabsskole i Tanzania, Ntoma Vocational Training Centre. I år var det Ebbe Berthold og Randi Elmholm, der skulle med Lars Green og hans familie til Tanzania, og denne meget tidlige onsdag morgen stod en lille flok med temmelig mange sommerfugle i maven. Turen til Tanzania gik uden problemer og vi kom til byen Arusha, hvor vi bl.a. besøgte et Maasai-museum, hvor vi så, hvordan denne kendte stamme lever. Senere på turen kom vi også forbi mange små Maasai landsbyer, og så drengene gå omkring på sletterne med store flokke af kvæg og geder. Tre dage brugte vi på at køre gennem de to store nationalparker, Ngorongoro Krateret og Serengethi sletten. Ngorongoro er et kæmpestort nedsunket krater fra et vulkanudbrud. Krateret er ca. 20 km i diameter og ca. 600 m. dybt. Hernede lever en meget stor del af Tanzanias dyreliv, da der både er slette, skov, søer og vandløb. 26 Vi så da også mange af disse dyr, store flokke af gnuer og zebraer, majestætiske elefanter og flokke af flodheste, der væltede sig i mudderet. Og så kom vi helt tæt på dyrenes konge løven. Da vi d. 7. okt. landede i Bukoba, blev vi mødt af en meget fin velkomstkomite fra Ntoma. Med sang og latter blev vi kørt de 15 km. til skolen og næste formiddag var der fin velkomstfest med sang, dans og blomsterkranse. Vi var på skolen i tre uger, og fandt hurtigt ud af, at selv om skolen har svært ved at få økonomien til at række til materialer til de praktiske fag, så er der en meget dybtfølt gæstfrihed. Hver dag i løbet af de tre uger blev vi mødt af smilende elever og lærere, der alle pænt gav hånd og spurgte How are you today? I tre uger var vi på skolen og oplevede hverdagen, oplevede fest, besøgte både lærere og elevers private hjem og kom også helt tæt på mange af de problemer befolkningen i dette hjørne af Tanzania kæmper med, bl.a. med hensyn til malaria, AIDS og andre sygdomme, der i høj grad er en del af hverdagen for mange. Lars Green, Midtsjællands efterskole

Anne B. Spangsberg Søren E. Jensen Poul Joachim Stender KIRKE HVALSØ OG SÆRLØSE Sognepræst Anne Spangsberg Præstegårdsvej 2A 4330 Hvalsø. Tlf 46 40 80 55 E-mail:anne.spangsberg@paradis.dk www.hvalsoe-kirke.dk Træffes bedst tirsdag og onsdag kl. 10-11, torsdag kl. 16-17 el. efter aftale. Træffes ikke mandag. Hjælpepræst Søren E. Jensen Tlf. nr.: 40 45 22 16 Præstesekretær Marianne Herss Træffes på kirkekontoret mandag og fredag kl. 10-14. Tlf. 4640 9665. E-mail: mher@km.dk Organist Linda Baarsgaard Kirkevej 8, Bakkendrup;4281 Gørlev. Tlf: 3526 2430 E-mail: linda@hvalsoe-kirke.dk Fridag om mandagen Kirkegårdsleder i Hvalsø Søren Christensen Præstegårdsvej 2C, 4330 Hvalsø. Tlf. 4640 9501 E-mail: sc@hvalsoe-kirke.dk Hvalsø kirkegårdskontor Kontortid hverdage ml. 10-12 Graver i Særløse Ole Hansen Byvejen 5, Osted, 4000 Roskilde. Tlf. 4649 6828, 2034 2405. Kirkesanger i Hvalsø og Særløse Sven Hansen, Kulladalsgaten 16a, 215 64 Malmö Tlf: 2087 4458, 0046 4019 1478 Fridag om mandagen. Formand for menighedsrådet i Hvalsø: Erik Wulff, Jernbanevej 33, 4330 Hvalsø Tlf. 4640 8023, mobiltlf. 4010 2986 E-mail: wulff@hvalsoe-kirke.dk Formand for menighedsrådet i Særløse: Inge Jørgensen, Særløsevej 5, Særløse, 4330 Hvalsø. Tlf. 4649 7050 Kirkebil: Ring efter Såby Taxa, tlf. 4649 9898 eller Carstens Taxa, tlf. 4649 2700. KIRKE SAABY OG KISSERUP Sognepræst Poul Joachim Stender Kirke Saaby Præstegård, Bogøvej 1, 4060 Kirke Saaby, tlf. 4649 2117, telefax 4649 2983 Træffes ikke mandag E-mail: pjs@km.dk Hjemmeside: www.kirke-saaby.dk/kirkerne Organist Anders Danman Fredericiagade 94, 2., 1310 København K Tlf. 2168 5189, telefax 3393 9230 E-mail: anders@danman.dk Graver i Kirke Saaby Caroline Sejerø Ellegaard Jensen Heibergs Have 20, 4060 Kirke Saaby Tlf.: 27 51 20 55 E-mail: caroline.ellegaard@post.tele.dk Arbejds- og postadresse Graverkontoret, Bogøvej 8A, 4060 Kirke Saaby Gravermedhjælper Frederik Essebo Nielsen, tlf: 24 40 48 69 Graver i Kisserup Merete Hansen Granhaven 31, 4060 Kirke Saaby, tlf. 2217 6268 Korformand Kr.Saaby-Kisserup Birte Steffensen Tlf. 4649 9834. birte-kurt@get2net.dk Formand for menighedsrådet i Kr. Saaby: Judith Nielsen, Avlsmosevænget 15, 4330 Hvalsø, tlf. 4649 2839 jutoni@mail.dk Formand for menighedsrådet i Kisserup: Torben Flinch, Bryggervej 3, Kisserup, 4330 Hvalsø, tlf. 4640 9142 flinch@adslhome.dk Minikonfirmand-underviser Henriette B. W. Andersen Email: hbwa@jubiiconnect.dk tlf: 26 50 83 85 27