Arbejdet i danskfagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. Hvad skal dansklæreren vide Indhold: 1. gang Valg af processers betydning. Hvad gør de forskellige processer ved en fiktiv tekst Fokus alle procestyper. 2. gang Deltagere i fiktive tekster 3. gang Omstændigheder i fiktive tekster 4. gang Opbygningen af tekststrukturen og dens betydning for formålet med teksten - narrative tekster og beretning. 5. gang Danskfaglig didaktik videndeling, og hvad er det næste skridt? 6. gang osv. 1
1. gang: Processer Deltagerne medbringer selv en skønlitterær tekst. Processer: - er sætningen centrum, det er processen som holder sammen på sætningen 1. Gennemgang af de 4 procestyper. Materielle processer Verbale processer Mentale processer Relationelle processer Skaber handling - øvelse find i din tekst materielle processer Skaber stemning - øvelse med at indsætte verbale processer i tekst(udleveres). Find derefter verbale processer i din tekst Anvendes til at udtrykker en persons tanker, meninger og holdninger. Find derefter verbale processer i din tekst er statiske og anvendes når man skal beskrive, definere og argumentere 2
2. At finde processer - øvelse Se på nedenstående tekst - find de forskellige procestyper, hvad betyder det for teksten. Verbernes tid: nutid, datid, fremtid,,,, hvad betyder det? 3. Find materielle processer i din tekst. I workshoppen kan alle få samme tekst som vi kan lege er den medbragte, selvvalgte tekst, fx Iben Mondrup: Godhavn, s. 58-59. Tjek din tekst igennem og se om du har fundet alle processer. 3. Verbale processer Øvelse med at indsætte verbale processer Find verbale processer i din tekst, samme s. 58-59 3. Mentale processer Find mentale procrsser i din tekst, samme s. 58-59 4. Relationelle procsser Find relationelle processer i din tekst, samme s. 58-59 5. Hvad kan vi sige om mønsteret af processer i teksten? - - Hvilket indhold skaber de? Hvordan hjælper disse mønstre teksten til at opfylde sit formål? 6. Hvordan kan du anvende den viden i arbejdet med narrative tekster i din klasse? Målet med at finde processer i skønlitterære er at se hvordan forfatteren skaber betydning ved at anvende forskellige procestyper. 3
2. gang: Deltagere Deltager (eng. Participant) er det element i sætningen som deltager i processen. Det kan være personer og levende væsner, men også ting og begreber. På den måde adskiller fagtermen sig fra hvad man umiddelbart kunne forestille sig når man i dagligdagen bruger ordet deltager. 1. Øvelse i at finde deltagere Instruktionstekst: Helle Helle: Det burde være skrevet i nutid, s. 10-11. To dage senere var jeg flyttet ind, 4
det var en fredag. Dorte kørte mine flyttekasser og møbler i varevognen, Hun forærede mig sit gamle ekstrafjernsyn og plasticstolene. Sidst på eftermiddagen fik jeg skilt bordet ad og båret det ind i stuen. Jeg skruede benene på igen, Det var en vanskelig manøvre at få vendt det. - deltagerne fortsætter med at finde deltagere, fx i par. Diskussion af valg af deltagere: valg af sproglige ressourcer: hvilken betydning konstrueres? 2. Find deltagere i din tekst. Det kan i workshoppen stadig være Mondrup: Godhavn, s. 58-59 Diskussion af valg af deltagere: valg af sproglige ressourcer: hvilken betydning konstrueres? 3. Nominalgruppe et forenklet skema: før kernen efter sit gamle ekstrafjernsyn og plastikstolene jeg nogle frosne pandekager med kylling Øvelse: klæd et substantiv på Diskuter: hvad gør lange/korte nominalgrupper? Tjeck din tekst for lange/korte nominalgrupper: lav dem kortere eller længere, erstat substantiver med pronominer og omvendt. Hvad bevirker det? Mere om nominalgrupper: 5
4. Sproglige ressourcer, især efter = tilføjelse: kan være - præpositionsforindelse: pandekager med kylling Men det kan også være sætninger: dét lugen det at han er deres søn som engang var lukket med en lås at få vendt det - som/der-, at-, hv- sætninger: fx det hus som/der lå på hjørnet, det faktum at huset lå på hjørnet, huset hvor jeg blev født (såkaldte nedrangerede sætninger) Led i din tekst om der findes eksempler på nedrangerede sætninger. Prøv at fjerne/tilføje nedragnerede sætninger i din tekst hvad gør det ved teksten? Eksempel fra litteraturen: 6
7
5. Hvad kan vi sige om mønsteret af deltagere i teksten? - - Hvilket indhold skaber de? Hvordan hjælper disse mønstre teksten til at opfylde sit formål? 6. Hvordan kan du anvende den viden i arbejdet med narrative tekster i din klasse? Målet med at finde deltagere i skønlitterære er at se hvordan forfatteren skaber betydning ved at konstruere deltagere på forskellige måder. 3. gang: Omstændigheder 1. Øvelser med omstændigheder Instruktionstekst: Helle Helle: Det burde være skrevet i nutid, s. 10-11. To dage senere var jeg flyttet ind, det var en fredag. Dorte kørte mine flyttekasser og møbler i varevognen, Hun forærede mig sit gamle ekstrafjernsyn og plasticstolene. Sidst på eftermiddagen fik jeg skilt bordet ad og båret det ind i stuen. Jeg skruede benene på igen, Det var en vanskelig manøvre at få vendt det. 8
- deltagerne fortsætter med at finde omstændigheder, fx i par. Diskussion af valg af deltagere: valg af typer og valg af sproglige ressourcer (repeter fx nominalgrupper): hvilken betydning konstrueres? 2. Find omstændigheder i din tekst. Det kan i workshoppen stadig være Mondrup: Godhavn, s. 58-59 Hvilke typer anvendes meget/lidt? Fjern/indsæt omstændigheder, gør dem kortere/længere..hvad sker der? Sammenlign konstruktion af omstændigheder i denne tekst med Helle Helles. Fortolkning? 3. Hvordan kan du anvende den viden i arbejdet med narrative tekster i din klasse? Målet med at finde omstændigheder i skønlitterære er at se hvordan forfatteren skaber betydning ved at konstruere forskellige typer omstændigheder med forskellige sproglige ressourcer. 4. gang: beretninger og narrativer 9
Narrativ: tekststruktur 5. gang: Sprogbaseret danskfaglig didaktik videndeling og fremtid - nogle af dine eksempler, fx fra dit oplæg til Herlev Byskole - deltagerne samler deres erfaringer op, videndeler og aftaler videre samarbejde, herunder hvad de har brug for af ny viden. 10