Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad
|
|
- Oliver Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem sprog og at lære om sprog. Emma skal i skole, og hun møder op med det sprog hun har udviklet i sine første leveår. Også William kommer med sit sprog i skole. De to børns sprog er imidlertid vidt forskellige. De kan forskellige ord fordi deres verdner er forskellige. Men ikke nok med det: Emma og William kan gøre vidt forskellige ting med sproget. Emma er god til at bruge sproget i her-og-nusituationer, fx når hun leger med sine kammerater, snakker med sine forældre når de laver mad sammen osv. Det er William også god til. Men Emma kan noget mere med sit sprog: Hun har et veludviklet sprog til også at tale om noget som ikke er strengt nødvendigt for at få en social her-og-nu-situation til at fungere. Hun kan uden besvær fx fortælle om en oplevelse hun har haft, om tanker, følelser, fantasier, forestillinger om fremtiden, og hun kan også bruge sproget til at gå i dialog med andre om forhold som ligger uden for den umiddelbare situation. Det er klart at de to børn har forskellige forudsætninger for læring i deres skolestart, og det er også klart at Emmas sproglige repertoire matcher skolens sprogunivers bedst. William får det sværere. Han skal ikke alene socialiseres ind i skolens verden med dens måde at være og lære på (Bjar & Liberg 2004: 98), men også lynhurtigt indhente den sproglige udvikling som skal til for at kunne begå sig i denne verden. Og hvem hjælper ham så med det? KvaN 94/2012 7
2 Social baggrund, skoleresultater og sproglig udvikling Det er velkendt at der er en sammenhæng mellem elevers sociale baggrund og skoleresultater. Det blev første gang herhjemme dokumenteret i Socialforskningsinstituttets store forskningsprojekter (fx Hansen 1982), og den engelske uddannelsessociolog Basil Bernstein (Chouliaraki & Bayer 2001) viste i sin forskning at børns sproglige udvikling er sammenhængende med socialiseringsmønstre som fulgte det engelske samfunds sociale lag. Mellemlagenes og de højere sociale klassers børn beherskede principielt både det situationsafhængige sprog og det situationsuafhængige, mens det var typisk for børn fra andre sociale lag at de alene mestrede sproget som det udfolder sig i (sam)talens nærkontakt og nærhed til det der tales om. Det undrede Basil Bernstein at denne forskel ikke blev udjævnet i løbet af en elevs skolegang, men at forholdet mellem skoleresultater og sociale forhold snarere blev cementeret: De højere sociale lag løb med de gode karakterer og senere med de gode uddannelser og job. Med andre ord: Han fandt en tydelig relation mellem sproglig udvikling og fordelingen af samfundets ressourcer, en relation som det er velkendt stadig eksisterer, også i dagens Danmark. At deltage i det fagsproglige klassefællesskab Emma klarer sig fint, og det går også godt for William i de første skoleår, men fra 4. klasse får William problemer. Her møder han massivt det situationsuafhængige fagsprog. Matematikbøgerne bliver fulde af verbalsprog hvor der tidligere næsten kun har været tal og tegninger. I natur/teknik bliver teksterne længere og sværere. Det samme gælder også danskbøgerne som nu indeholder fagtekster om fx fortælleforhold, tekstkomposition, personkarakteristik. Også lærernes mundtlige sprog afspejler fagsprogets måde at fungere på: Der bliver ikke blot flere fagord, men læreren taler om generelle og abstrakte forhold. Det kræver en særlig sprogbrug den som netop William ikke har haft forudsætningerne for at udvikle med sig i skole. 8
3 William får sig et gok i nødden i mødet med den hårde fagsprogsmur. Han forstår ikke teksterne, han forstår ikke hvad læreren siger, og han kan ikke selv bruge sproget til at lære med. Han kan heller ikke producere fagligt acceptable, endsige gode tekster, mundtlige eller skriftlige. Det er således stort set hele vejen rundt i de faglige måder at bruge sprog på i klasserummet at William kommer til kort. Ingen har villet denne situation. Tværtimod er der sat alt muligt i værk for at undgå at tabe William. Det er typisk for dansk skoletradition at bestræbe sig på at skabe lige muligheder for alle, og det er samfundsmæssigt for dyrt at William ikke opnår tilstrækkelige skolekundskaber og internationalt er det et dårligt konkurrenceparameter at for mange kommer ud af skolen med så dårlige resultater at de ikke kommer videre i uddannelsessystemet. Sproget ind i fagene literacy Som eksemplet med William illustrerer, så er det ikke tilstrækkeligt at han øver sig i læsningens kunst og lærer hvordan han kan gribe læsningen af en tekst an. For selv hvis han forstod indholdet, så skal han kunne omforme indholdet til andre tekster. Han skal ofte gengive indholdet i et (mundtligt/skriftligt) referat, indarbejde det i en formidling fx i projektopgaver og gøre det på en faglig måde. Undervejs skal han også forstå lærerens faglige mundtlige sprog og selv løbende formidle sine faglige tanker både til klassekammerater og lærer som del af læreprocessen. En dækkende betegnelse for hele denne cirkulation af forskellige måder at bruge sprog på i læreprocessen samt det at kunne begå sig i de mange sprogbrugssituationer, er begrebet literacy i UNESCOs definition (Korsgaard, denne udgivelse). Det indbefatter både læse- og skrivefærdigheder samt det at kunne anvende færdighederne som redskab til at deltage, handle og udvikle sine potentialer i de mange forskellige fællesskaber i livet, både i skolen og i samfundslivet. 9
4 William har ikke fået adgang til skolens faglige fællesskaber. Han har lært at læse og skrive, men han har ikke fået mulighed for at bruge sine færdigheder til at udvikle sine potentialer. Og hvad med Emma? Får hun de optimale muligheder? I det følgende vil jeg ud fra dette literacy-perspektiv fokusere på integration af arbejde med sprog i fagenes didaktik, og hvordan det kan bidrage til at optimere både Williams og Emmas potentialer. Sprogbaseret pædagogik En kreds af lingvister og skolefolk som samarbejdede med Basil Bernstein i London, satte spot på skolesproget og elevers sproglige udvikling (Halliday & Hasan 2006) med henblik på at udvikle en sprogteori som på en og samme gang kunne synliggøre hvordan skolesproget fungerer, og give eleverne lingvistiske redskaber til deres (skole)sproglige udvikling. De satte sig også for at udvikle en pædagogik der kunne støtte elevers sproglige udvikling i læringsprocessen. Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem sprog og at lære om sprog (Halliday 1993). I de mange år der er gået siden disse første udviklinger af sprogteorien, systemisk funktionel lingvistik (SFL), og sprogbaseret pædagogik, er der sket mangt og meget i og med at den funktionelle pædagogiske tænkning findes i utallige forskellige skolekontekster verden over. Sprogteorien har gennemgået og gennemgår en løbende udvikling, bl.a. med den såkaldte Appraisal (Martin & White 2005) og en genreteori (Martin 1992) ligesom der er mange forskellige realiseringer af SFLbaseret pædagogik (Mulvad 2012a). To elementer i en sprogbaseret pædagogik Termen sprogbaseret skal forstås i to dimensioner: En der går på fagsprogsbrug i klasserummet, elevernes, lærerens og teksternes, og en anden der drejer sig om at aktiviteterne i klasserummet tænkes som sproglige udviklingssituationer. I de føl- 10
5 gende to afsnit behandles de to dimensioner hver for sig. Det første peger på metasprog om den faglige sprogbrug som et redskab til at lære fag med, det andet handler om at bygge bro mellem elev- og fagsprog i den pædagogiske proces. Metasprog en forudsætning for at begribe fagsproglig betydning Det som især springer i øjnene i fagsprog, er de mange faglige termer, fx ord som støvdrager, rod, stængel, syre, magnetisk tiltrækning, borgerrepræsentation, befolkningstæthed, Romerrigets undergang osv. Andre fagsproglige træk som brug af passiv, metaforer, tekststruktur, multimodale tekster og såkaldte førfaglige ord, dvs. ord som typisk kun bruges inden for et fag og ofte til at forklare fagtermerne med (Gimbel 1995) som fx firkant, rundkreds, forandrer, er eksempler på opmærksomhedsfelter som efterhånden er velkendte for faglærere i de enkelte fag. Det er imidlertid hele sproget der gennemsyres af det faglige formål med teksten. Det er langt mere end enkeltelementer som fx fagord, som fortjener opmærksomhed. De fagsproglige karakteristika hænger sammen i et fletværk lige fra de mindste småord til hele tekster og kontekster, og hver del indvirker på andre dele og får betydning af hinanden. Således får også små ord som fx på (Mulvad 2008) en særlig betydning i fagsproget fordi de har en særlig funktion: Småord som af, i, til (præpositioner) bruges til at binde ord sammen i de lange nominalgrupper som er så karakteristiske for fagtekster: Castros tanker om en revolutionær kamp i Cuba. Ordet om tjener til at holde ordene sammen i gruppen omkring kernen tanker sådan at det her ikke har noget betydningsmæssigt indhold, men alene en grammatisk funktion. Mulighedsbetingelsen for at danne lange nominalgrupper er en anden sproglig ressource: Den såkaldte nominalisering som fx tanker, kamp, revolutionær. Bag disse ord gemmer der sig processerne tænke, kæmpe, revolutionere. Den sidstnævnte form anvendes typisk når man vil berette noget, fx Castro tænk- 11
6 te på hvordan han skulle kæmpe for at han kunne revolutionere Cuba. Denne berettende måde at konstruere viden om Castro på ligger typisk tættere på mange elevers sproglige ressourcer, men længere væk fra en faglig måde at konstruere viden på. Det er vanskelige sproglige sager at forstå og beherske fordi nominalgrupperne pakker informationerne i grammatiske strukturer som ikke har nogen rækkefølge som kan siges at svare til begivenhedernes. At kalde fagtekster for navneordstekster eller ting tekster som det ofte gøres, er der god fornuft i. I min omskrivning har jeg indsat forbinderne hvordan og for at. Dem har jeg gættet mig til, for i den oprindelige sætning findes de ikke. I fagtekster er der relativt få forbindere, på trods af hvad man eventuelt kunne forvente sig når man læser om hændelsesforløb, tekster der forklarer årsager og virkninger osv. De enkelte processer i en begivenhedsrække forsvinder med nominaliseringerne, og det gør derfor også forbinderne der leksikalsk udtrykker de logiske relationer mellem dem. Der kan således være langt mellem forbindere som fordi i tekster til fx historie, fysik, biologi, samfundsfag, især på de ældste klassetrin. De logiske årsagsforklaringer må eleverne selv lede efter eller slutte sig til ud fra andre sproglige ressourcer som fx Årsagen til krigsafslutningen Resultatet af mange års forhandlinger Det her er et par eksempler på typiske fagsprogstræk. Men der er mere i det end som så. Formuleringen Castro tænkte på hvordan han skulle kæmpe for at han kunne revolutionere Cuba er ikke kun en sproglig variant. Den skaber også en anden betydning. Den viden om Castro der konstrueres i denne sætning, består af en række processer som følger efter hinanden. Historien konstrueres som en begivenhedsrække. Hvis eleverne imidlertid skal lære at relatere historiske fænomener til hinanden og forklare årsager til historiens gang, så skal historien konstrueres som ting : Begreber og fænomener som kan relateres til hinanden i årsags-/virkingsrelationer. De lingvistiske termer kan således også fungere som dåseåbnere til at håndtere faglig viden. I ovenstående eksempel kunne 12
7 eleverne med fordel sætte begreber som nominalisering, forbinder, proces og procestyper på de sproglige mønstre. Metasproget kan synliggøre elevernes forståelse på et generelt niveau. De kan på den måde få lingvistiske redskaber til at udvikle deres fagsproglige repertoire med således at de bevidst kan vælge hvordan en faglig viden i en given kontekst skal konstrueres: om der skal berettes, forklares årsager eller måske argumenteres (Mulvad 2012b). Det er indlysende at William vil profitere af et sådant fokus på fagsprog og metasprog. Der findes mange eksempler på at elever som William gør betydelige fremskridt når de bliver undervist eksplicit i hvordan fagsproget fungerer. Og også Emma vil profitere af den metaviden hun opnår om mulige valg af sproglige ressourcer til at udnytte sine potentialer i endnu højere grad (Kabel m.fl. 2010). Men som denne lille gennemgang af eksempler på funktionelle lingvistiske termer viser, så kan det meget let blive temmelig teknisk og abstrakt hvis fokus alene er at lære OM sprog. At lære er også at lære GENNEM sprog. Eleven må stilladseres på en sprogudviklende måde sådan at der bygges bro mellem det sprog de kommer med, og det faglige målsprog. Alene at lære de metasproglige begreber gør det ikke. Literacy er noget man gør At lære er at lære sprog og at lære gennem sprog. Det betyder for det første at undervisningen grundlæggende må være dialogisk sådan at den giver eleverne mulighed for selv at praktisere fagsproget, og for det andet at det sprog som eleverne skal lære igennem, må være et sprog som de forstår, og som kan fungere som trædesten til næste trin i den sproglige udvikling. William skal i natur/teknik i 4. klasse lære om magneter. Han vil sikkert have gjort sig erfaringer fra sit hverdagsliv med magneter, men nu skal han have en faglig viden om dem, og det vil også sige en faglig sprogbrug. Forestiller vi os nu at vi indledningsvis spørger ham om hvad han ved om magneter, så kunne han måske sige noget i retningen af: hvis du har en magnet så 13
Sprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereSprog og læsning i erhvervsuddannelser
Sprog og læsning i Overskrift, erhvervsuddannelser arial 32 pt, normal 1 Indhold, arial 20 pt, normal Fagteksters struktur og funktion Genrekendskab 2. marts 2009 Ruth Mulvad Afgrænsning Læsepædagogik
Læs mereI samfundsfag læser eleverne for livet
I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de
Læs mereIndhold. Historieundervisning på mellemtrinnet og sprogbaseret evaluering Annette Eriksen
Indhold Indledning... 2 Problemformulering... 2 Sproglig analyse af danskhistorie.dk/absalon... 3 Sammenfatning af analyse... 3 Den skriftlige dimension... 4 Undervisning med it... 4 Produktion og formidling
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereIndledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereAktuelle materialer til læsevejlederen
Aktuelle materialer til læsevejlederen Forskerklummer et nyt tiltag Læsesyn og kompleksitet En læseunderviser skal kunne se og kombinere læsning og literacy fra flere perspektiver. Et læsesyn er ikke nok.
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereSprogbaseret pædagogik genrepædagogik
Sprogbaseret pædagogik genrepædagogik Genrepædagogik har længe været et hot emne inden for undervisningsverdenen i Danmark (Nationalt Videncenter for Læsning 2016). Termen genrepædagogik er udbredt og
Læs mereSPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer.
Læs mereDet er et ønskescenarie for dansklærere med
Anmeldelse: Language Education Throughout the chool Years: A functional Perspective Kathrin Bock, adjunkt, VIA University College, Læreruddannelsen i ilkeborg Language Education Throughout the chool Years:
Læs mereProjekt Mod på Mat. Nyborg 2018
Projekt Mod på Mat Nyborg 2018 Kort om projekt Mod på Mat Projektet undersøger læringsvanskeligheder og udvikler nye materialer til undervisning i matematik og dannelse for flygtningebørn og unge. Centralt
Læs mereAt regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Læs mereOverskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereArbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereLæsebånd Friskolen Østerlund
Læsebånd Friskolen Østerlund Rent teknisk er et læsebånd et bånd af tid, hvor eleverne arbejder fokuseret med læsning af mange forskellige typer tekster. Hos os har vi placeret dette bånd af tid på alle
Læs mere30-08-2012. Det glade budskab! Giv eleverne førerkasketten på. Læsning er motion for hjernen. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Temadag om faglig læsning Aalborg, onsdag den 26. september 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet
Læs mereSprogbaseret evaluering Dataindsamling
- rapport fra et udviklingsprojekt/nationalt Videncenter for Læsning Baggrund Projektet udspringer af et interventionsprojekt 1 under Nationalt Videncenter for Læsning og Glostrup Kommune i skoleåret 2008-09:
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereSproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål
Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereEt sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen
Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse Ole Goldbech og@ucc.dk og Stine Kragholm Knudsen skk@ucc.dk Disposition - Præsentation hvem er vi og hvad er vores fokus i dag?
Læs mereIdrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling
Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling Oplæg, november 2016 LLN Ulla Kofoed, Ruth Mulvad & Inge Regnarsson Opdrag Oplægget har til hensigt at pege på, hvorfor elevers sproglige udvikling
Læs mereFLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET?
FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET? METTE GINMAN, LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC OG MARIA NEUMANN LARSEN, LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN UCC. BEGGE SKRIBENTER ARBEJDER
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereNational konference EUD 2014
Fra hverdagssprog til fagsprog - en sprogbaseret tilgang National konference EUD 2014 Jannie Høgh Jensen Formål Introducere en forståelsesramme: hverdagssprog/fagsprog - Relevans? Give et indblik i principper
Læs mereEn anden tilgang til matematisk læring, hvorfor?
En anden tilgang til matematisk læring, hvorfor? Fordi det vi plejer at gøre ikke virker godt nok Vi skal ikke uddanne menneskelige regnemaskiner 56,6% har problemer med algoritmer PISA Nationale test
Læs mereGult kort til elevplanen
Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mereresultaterne og sammenholde dem med hinanden.
! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereUndervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.
Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs merePå tur til Odense Zoo
faglig læsning og skrivning På tur til Odense Zoo et undervisningsforløb med kommentarer Af Henriette Langkjær og Ruth Mulvad Henriette Langkjær har beskrevet et undervisningsforløb i 3. klasse, der træner
Læs mereFRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP
FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP UDFORDRINGEN TALLENE TALER: ELEVER MED DANSK SOM ANDET
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereFaglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh
Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereHvad er matematik? Indskolingskursus
Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereVirupskolen? (Merete Langeland) undervisningen. (Maria Kousholt) Nielsen) Kornbeck Nielsen)
1. Hvorfor var det centralt at prioritere faglig læsning på Virupskolen? (Merete Langeland) 2. Derewiankas snegl. (v. Ruth Mulvad) 3. Hvordan underviste vi eleverne? Eksempler fra undervisningen. (Maria
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereIntroduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen
Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen I Fælles Mål for folkeskolen sætter det tværgående tema Sproglig udvikling fokus på den dobbelte opgave, som faglærere
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereGenrepædagogik. Sprogligt stilladserende undervisning i dansk kontekst. Inklusion, undervisningsdifferentiering, tosprogede.
Genrepædagogik Sprogligt stilladserende undervisning i dansk kontekst. Inklusion, undervisningsdifferentiering, tosprogede. Lektor Gitte Palsnov, UCN Johanne i november 1. klasse fra Ruth Mulvad Sprog
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereOpgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mereRegneark hvorfor nu det?
Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...
Læs mereLæs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn
Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give
Læs mereEr matematisk samtale bare samtale?
32 ARTIKLER Er matematisk samtale bare samtale? Læsning og elevers matematikfaglige sprog Kristine Kabel, Professionshøjskolen UCC og Nationalt Videncenter for Læsning Abstract Artiklen sætter fokus på
Læs mere1. Indledning. 2. Vores arbejdsproces
1. Indledning Begrundelse af fokusområder: Formidler vi budskabet om håndværkets centrale betydning for skolens pædagogik godt nok? Vi valgte at se på informationen om håndværksundervisningens vigtighed,
Læs mereLæs-Tænk-Regn Indskolingen
Læs-Tænk-Regn Indskolingen Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling :
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs merePædagogisklæreplan. Institution: Dagplejen. År og Dato: Leder: Dorte Johannessen. Pædagogisk leder : Marianne Heide
Pædagogisklæreplan Institution: Dagplejen År og Dato: 1.4.2015 31.3 2017 Leder: Dorte Johannessen Pædagogisk leder : Marianne Heide Bestyrelsesformand: Dorte Skovlund. Evaluering af læreplansmål fra 1.4
Læs mereFaglig læsning i historie. Indhold. Faglig læsning en kompleks kognitiv aktivitet. Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018
Faglig læsning i historie Kursus i faglig læsning for historieundervisere, 2018 Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Optakt: de faktiske læsekrav i faget historie
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015
Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,
Læs mereLæsning en del af faget hjemkundskab
Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning - Professionshøjskolerne 1 Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereElev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereWORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015
WORKSHOP 1C, DLF-kursus, Brandbjerg Højskole, den 25. november 2015 opstille og synliggøre læringsmål knyttet til repræsentation og symbolbehandling på forskellige klassetrin udvikle og vurdere undervisningsaktiviteter
Læs mereSom tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
Læs mereÅrsplan 7-8. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17
Hovedformål Årsplanen for 8. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med forskellige emner og det skriftlige arbejde får større fokus
Læs merewww.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?
1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens
Læs merePLAN T - læsecamp for teenagere
Distriktsudvalg Tarup, c/o Tarup Ungdomsskole, Rismarksvej 80, 5200 Odense V, tlf: 63 755 755, mail: tu.buf@odense.dk Evaluering af Plan T, eleverne, opsamling Modtaget 18 ud af 24 mulige svar (svarende
Læs mereNår børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor
Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer
Læs mereLæseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt
Læseløft Syd - Et følgeforskningsprojekt LENE ILLUM 29. MARTS 2017 Dagsorden 1. Undersøgelsens formål 2. Følgeforskning: Metode og analyse Fund 3. De første bud på anbefalinger Baggrund for undersøgelsen
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereSprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014
Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereDB Evaluering oktober 2011
DB Evaluering oktober 2011 Matematik Vi har indarbejdet en hel del CL metoder i år: gruppearbejde, "milepæle" og adfærdsmæssige strategier. Eleverne er motiverede for at arbejde som et team. Hele DB forstår
Læs mereBegrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)
Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi
Læs mereLærervejledning. På akkord med familien Sørensen
Lærervejledning På akkord med familien Sørensen Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet På akkord med familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen
Læs mereTilsynserklæring 2015/2016
Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende
Læs mere12 Naturfag og sprog hører jo sammen!
12 Naturfag og sprog hører jo sammen! Udvikling 2011 Et udviklingsarbejde mellem folkeskolelærere og undervisere på læreruddannelsen søger at koble det centrale fra naturfagene med det bedste fra sprogfagene.
Læs mereBeskrivelse af praksis
Beskrivelse af praksis Introduktion til håndfonemer, klodser og instrumenter Det mest optimale er at tænke håndfonemer, legoklodser og instrumenter ind i klassens bogstavgennemgang i børnehaveklassen.
Læs mereLæsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse
Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereNarrativer - en nøgle til inklusion
Narrativer - en nøgle til inklusion Af Anne-Mette Sønderskov Babelstårnet af Pieter Brueghel den Ældre Modul navn: Børns sprogtilegnelse Uddannelsens navn: Diplomuddannelse Vejleders navn: Else Malini
Læs mere