Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:
|
|
|
- Hanne Torp
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om naturfagenes særlige teksttyper og disse teksters formål og struktur, herunder kende til forskellige teksttyper, bl.a. multimodale tekster og sproglige kendetegn ved naturfagstekster, bl.a. nominaliseringer, som fx befrugtning. Eleverne skal kunne forberede og gennemføre faglige læse- og skriveopgaver inden for fagets teksttyper, herunder naturfagligt objektiv beskrivende, argumenterende, informerende, instruerende og/eller forklarende skriftlige tekster. Herudover er det centralt, at eleverne arbejder med, hvordan viden om teksters formål og struktur og objektivitetskrav kan anvendes i faglig læsning og skrivning. Dette gælder bl.a. hensigtsmæssige strategier til aktivering af forhåndsviden, etablering af læse-/skriveformål, informationssøgning, noteskrivning og informationsbearbejdning. Eleverne skal ved hjælp af relevante skrive- og læsestrategier kunne søge informationer, fortolke, vurdere og få mening og sammenhæng i det, der læses og skrives. Eleverne skal kunne bearbejde og forstå biologisk viden, herunder kunne aflæse og benytte sig af grafer, illustrationer, kort, billeder, tabeller over data og andre repræsentationer med stigende grad af kompleksitet. Eleverne skal ligeledes kende til særtræk ved såvel digitale som fysiske, informerende kilder, bl.a. forskelligheden af bestemmelsesnøgler. Eleverne skal kunne stille spørgsmål til fagligt indhold og drage følgeslutninger heraf. N/T Eleverne arbejder med læsestrategier i multimodale tekster, og eleverne skal kunne forklare procesmodeller og figurer, der indgår i faglige tekster og atlas. Eleverne skal desuden kunne læse og skrive forklarende tekster og anvende hensigtsmæssige læsestrategier i forhold til multimodale tekstdele samt opbygge læsestier til formidling af naturfaglige og teknologiske temaer. Indhold: Hvad skal naturfagslærerne lære? 1. gang Formål: at lære at tekststrukturen er en bestemt måde at organisere viden på. Fokus Informerende beskrivelser Til eleverne - sortere ting og beslutte kategorier. Samle tekst som er klippet op efter tekststruktur Sammenfatte, hvordan ting hænger sammen Finde den faglige orden Snak om tekster i bogsystemer 2. gang Formål: at lære tekststrukturen i forklarende tekster Fokus er processer: Materielle og relationelle 3. gang Hvor står det vigtige i teksten? Hypertema - rhema Thema og rhema 4. gang Informationer pakkes. Nominalisering og nominalgrupper med tilføjelser, nedrangerede sætninger 5. gang Procedureberetning og instruktioner
2 1. gang: at ordne sin viden på en faglig måde - eks: taxonomi informerende beskrivelse Sprog i skole, s. 127
3 Sprog i skole, s. 131
4 Sprog i skole, s. 132 Tekststruktur, informerende beskrivelse Formålet med en informerende beskrivelse er at beskrive et fænomen i forhold til et system og ordne det efter en bestemt logik, en taksonomi 1. trin Fænomenet 2. trin Klassifikation 2. trin: beskrivelse med faser 1. fase, evt. med underfaser 2. fase, evt. med underfaser typisk overskriften: Ferskvand afgrænsning af fænomenet i forhold til et system: Ferskvand er??? og det kan deles i to typer Snit A Snit B osv. osv.
5 2. gang: forklarende tekster: struktur og procestyperne materielle og relationelle procestyper Forklaring er ligesom informerende beskrivelse en måde at vide på som dette eksempel fra en national test kan illustrere: Tekststruktur organiserer viden som processer der forklarer et fænomens udvikling Formål: At forklare en udvikling af et fænomen Sprog i skole, s. 147
6 Processer: materielle og relationelle er karakteristiske for forklarende tekster - hvordan og hvorfor Sprog i skole, s. 149
7 Sprog i skole, s. 153
8
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?
HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE? Workshop 2 Sørup Herregård 15. september 2011 Om stilladseret skriveundervisning Ved Sophie Holm Strøm http://sophiestroem.wordpress.com/ Hvad virker så? Stilladseret
Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Faglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Lærerguide. beskrivende Informerende
Lærerguide Beskrivende informerende I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af
FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE
Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.
Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske
Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Fremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
Lærerguide instruktion
Lærerguide instruktion I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige
Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom
Flipped Classroom Organiser din undervisning med Flipped Classroom Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015.
FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i børnehaveklassen (Fælles Mål)
BEK nr 855 af 01/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 030.08S.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Energi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere
Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. Kristendom, samfundsfag, historie.
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen ([email protected])
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning Dorthe Carlsen ([email protected]) Opdrag: Tilgængelighed i tekster Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig,
Bedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Natur/teknologi 3. kl
Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering
Sprog og læsning i erhvervsuddannelser
Sprog og læsning i Overskrift, erhvervsuddannelser arial 32 pt, normal 1 Indhold, arial 20 pt, normal Fagteksters struktur og funktion Genrekendskab 2. marts 2009 Ruth Mulvad Afgrænsning Læsepædagogik
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole
Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i
Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og
Fokus Kompetenceområde LÆSNING Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og Færdigheds- og vidensmål vidensområde Forberedelse Eleven kan forberede læsning Eleven har viden om måder til at
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.
Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,
Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Faglig læsning og skrivning
Faglig læsning og skrivning Fokus på fagtekster også i de nye Fælles Mål. Hvorfor er det vanskeligt at læse og skrive fagtekster? læsesti, fagsprog, læseformål, teksters hensigt, opbygning og sprog Hvad
At regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016
Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende
Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
PISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på flere elever ad gangen TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Fysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
Læsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 [email protected] www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Prøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Eksempler på hurtige uformelle evalueringer
Eksempler på hurtige uformelle evalueringer Tommelfinger-evaluering Tommelfinger op betyder ja, jeg forstår/er enig. Tommelfinger ned = jeg forstår ikke/er uenig. Tommelfingervip = Jeg er ikke sikker på
Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert
Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert Målgruppe: 2.-3. klasse Lavet af Christine Lund Jakobsen Aktiviteter 1. Forforståelse Tænd et stearinlys. Rul gardinerne for, og saml børnene tæt omkring
Læseplan for tilbudsfaget. 10. klasse
Læseplan for tilbudsfaget fysik/kemi 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Undersøgelse 4 Modellering 6 Perspektivering 7 Kommunikation 8 It og medier 10 Innovation og entreprenørskab
Det handler bl.a. om:
Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.
Opfølgningsskema. Løbende opfølgning i dansk som andetsprog supplerende. Til løbende opfølgning på én elev TRIN
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN 3 Løbende opfølgning i dansk som andetsprog
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Undervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Natur/teknologi Fælles Mål
Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering
Læseplan for faget kristendomskundskab
Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,
Multimodal læring og læsning. Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder
Multimodal læring og læsning Ved Thomas Illum Hansen, ph.d., docent, videncenterleder Digital multimodalitet (viten.no) Undervisningsmidler fremmer den meget hensigtsbetonede undervisning, de er fantasiforladte,
Indhold: Rammefaktorer
Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,
Selam Friskole. Fagplan for 0. klasse
Selam Friskole Fagplan for 0. klasse Formål Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved at give det enkelte
Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:
LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet
NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE!
2018-2019 NATUR/TEKNOLOGI 3. KLASSE Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til natur og teknologi i 3. Klasse I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge
Poster design. Meningen med en poster
Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde
DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Didaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen
Genrepædagogik i praksis Manja Vestergaard Nielsen, Læsevejleder, Hastrupskolen, Køge og Mette Bech, Læsevejleder, Højelse skole, Køge I forbindelse med et fælles kommunalt udviklingsarbejde har alle læsevejledere
Enzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
Bilag D: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1
: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 1 Kategori 1 At være i stand til at finde og bruge informationer handler for mig om at: Figur D1a: Kunne bruge IT Helt enig 7 30% Enig 14 61% Ved ikke 0 0%
Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Et par håndbøger for naturfagslærere
96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Natur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test
Vejledning til prøven i Sundhed og sociale forhold, tilbudsfag i 10.klasse Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test Indhold 1 Forord 2 Indledning 3 Generelt 4 Prøveform
E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab
Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Appendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Bilag E: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2
: Besvarelse af spørgeskemaundersøgelse, del 2 Kategori 1 At være i stand til at finde og bruge informationer handler for mig om at: Figur E1a: Kunne bruge IT Helt enig 13 57% Enig 8 35% Ved ikke 1 4%
LUS LæseUdviklingsSkema
LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle
Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som
Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune
FORLAG Undervisningsforløb til 6. -10. klasse Randulf Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til læreren Randulf er den ene af de to første udgivelser i en ny
Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og
Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og
Naturforvaltning. Dyrevelfærd. Bjerge
Færdigheds- og vidensmål (biologi efter 9. klasse) BIOS C Kulturlandskaber Økologi Naturforvaltning Bjerge Dyrevelfærd Muskler og doping Forurening Affald Evolution psamling Naturfaglige undersøgelser
Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 20. december 2010. kl. 9.00-14.00
Matematik A Højere handelseksamen 1. Delprøve, uden hjælpemidler kl. 9.00-10.00 hhx103-mat/a-01010 Mandag den 0. december 010 kl. 9.00-14.00 Matematik A Prøven uden hjælpemidler Dette opgavesæt består
Årets overordnede mål inddelt i kategorier
Matematik 1. klasse Årsplan af Bo Kristensen, Katrinedals Skole Årets overordnede mål inddelt i kategorier Tallenes opbygning og indbyrdes hierarki Tælle til 100. Kende tælleremser som 10 20 30, 5 10 15,
Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen
Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret
Studieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læseplan for faget biologi
Læseplan for faget biologi Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7. - 9. klassetrin 4 Undersøgelse 4 Modellering 6 Perspektivering 7 Kommunikation 9 It og medier 11 Innovation og entreprenørskab 12 Indledning
