Sprog og læsning i erhvervsuddannelser
|
|
- Ida Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sprog og læsning i Overskrift, erhvervsuddannelser arial 32 pt, normal 1 Indhold, arial 20 pt, normal Fagteksters struktur og funktion Genrekendskab 2. marts 2009 Ruth Mulvad
2 Afgrænsning Læsepædagogik er både at vide om teksters struktur og funktion, om genrer OG om sproglige mønstre som gør viden til faglig viden At lære i institutioner At lære i erhvervsuddannelser Tekststruktur og sproglige mønstre Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik (16. marts)
3 Hvorfor arbejde sprogbaseret? For at støtte læring og imødegå de lingvistiske udfordringer som elever stilles over for, er der behov for en orientering mod det sproglige, så alle elever - når de træder ind i klasserummets forskellige kontekster - får mulighed for at udvikle deres lingvistiske ressourcer. At gøre dette inkluderer et fokus på de sproglige forhold [...] på hvordan sprog skaber indhold, hvordan en bestemt teksttype eller genre kan struktureres og hvordan bestemte leksikalske valg gør en tekst mere magtfuld end en anden (Caroline Liberg, Åsa af Geijerstam og Jenny W. Folkeryd 2007: A Lingustic Perspective on Scientific Literacy.)
4 Hvorfor arbejde sprogbaseret? For at støtte læring og imødegå de lingvistiske udfordringer som elever stilles over for, er der behov for en orientering mod det sproglige, så alle elever - når de træder ind i klasserummets forskellige kontekster - får mulighed for at udvikle deres lingvistiske ressourcer. At gøre dette inkluderer et fokus på de sproglige forhold [...] på hvordan sprog skaber indhold, hvordan en bestemt teksttype eller genre kan struktureres og hvordan bestemte leksikalske valg gør en tekst mere magtfuld end en anden (Caroline Liberg, Åsa af Geijerstam og Jenny W. Folkeryd 2007: A Lingustic Perspective on Scientific Literacy.)
5 Rose, D. (2005): Democratising the Classroom: a literacy pedagogy for the new generation. In Journal of Education, Vol 37 (Durban: University of KwaZulu Natal), ues.htm, s. 137 [se bilag - oversættelse]
6 At lære og at vide Kontekstens betydning
7 i en hverdagsramme
8 i udannelser
9
10 Fagsprog? a) opstillede b) eksperimenterede hvorefter der hvordan og som opstillede viste var opbygget erstattede
11 Fagsprog? a) På baggrund af sine eksperimenter opstillede Rutherford sin egen model for atomets opbygning til erstatning for Thomsons model b) Rutherford eksperimenterede med atomer hvorefter han opstillede sin egen model der viste hvordan atomet var opbygget og som erstattede Thomsons model (Brain Dare/John Polias 2004: Language & Literacy. Classroom Applications of Functional Grammar)
12 Sprogbrugssituationer sprog som ledsagelse til handling rekonstruktion konstruktion afstand i rum mellem samtalens partnere tæt på større afstand endnu større afstand 0/monologisk afstand i tid fra begivenheden tæt på større afstand endnu større afstand 0/alment eller uden for tid
13 At lære Institutionelle ramme Elevroller Vidensformer Tekster: struktur og sproglige mønstre Nogle eksempler
14 Øvelse To tekster om kommunikation se i tekstsamlingen Gæt hvilken tekst der er fra hvilken type uddannelse Find sproglige træk som begrundelse
15 Hvad sproget gør i den almene skole
16 Hvad sproget gør i erhvervsudd. - anvende
17 Formålet med uddannelsen Grundskoleaktiviteter tekstaktiviteter: instruere, forklare og beskrive informerende: for at tilegne sig viden Erhvervsuddannelsesaktiviteter tekstaktiviteter: overvægt af instruerende tekstaktiviteter hvor forklaringer og informerende beskrivelser ofte fungerer som grundlag for forskellige handlinger/instruerende tekster.
18 Hvad sproget gør Tekstaktiviteter abstrakter for hvad sproget gør prototypiske sproglige træk Genrer: realiseringer af tekstaktiviteterne set i lyset af konteksten
19
20 Beretning Formål at rekonstruere en begivenhedsrække
21 Beretning en fortæl om-historie
22
23 Proces typer Mentale (sanseverber) Vi gik fra Vi fandt et sted og slog os ned Materielle (handle-gøre verber) Relationelle (have-være verber) Verbale (sige-verber)
24 Grundlæggende redskaber.. Kontekst hvad teksten gør Tekststruktur Sproglige mønstre I det følgende de faglige tekstaktiviteter Instruktion Informrende beskrivelse Forklaring
25 Instruktion At få andre til at rekonstruere en begivenhedsrække som resulterer i et bestemt produkt
26
27
28 Øvelse Find i tekstsamlingen opskriften på Mandelrand Find tekststrukturen
29 Informerende beskrivelse At beskrive et fænomen i forhold til et system og at ordne det efter en bestemt logik, en taksonomi
30 Informerende beskrivelse Natek, 3. klasse, Elevbog, s
31 Processer materielle og relationelle Mentale (sanseverber) Vi gik fra Vi fandt et sted og slog os ned Materielle (handle-gøre verber) at hoppe, at løbe, at skrive at være, at have I landsbyen er der Relationelle (have-være verber) at bestå af, at indeholde, at rumme Verbale (sige-verber)
32 Øvelse I tekstsamlingen informerende beskrivelser s. 9 og 11 Find tekststrukturen Find relationelle processer
33 Forklaring At forklare et fænomen: dets udvikling og årsagerne til det. En sekventiel forklaring fokuserer på de synlige faser i en udvikling. En årsagsforklaring gengiver teorier som kan forklare faserne. En faktoriel forklaring gør rede for faktorer der fører til et resultat. En teoretisk forklaring gør rede for en teori og hvordan den virker.
34 Forklaring - sekventiel Natek, 6. klasse, s. 99
35 Forklaring årsager Hit med historien, 3
36 Øvelse I tekstsamlingen forklaringerne s. 6 og 7 Find teksstrukturen Find materielle processer - hvordan
37 Instruktioner et særkende for erhvervsuddannelser Enstrengede, trin for trin Opskrifter Turistguider Manualer for specialister Komplekse Kooperative prodedurer Betingelsesprocedurer Tekniske procedurer
38 Øvelse I tekstsamlingen teksterne fra s. 13 og resten plus teksterne s. 2 og 5 Prøv at karakterisere teksterne: Er de enstrengede eller komplekse? Hvilke ord peger på at teksterne instruerer?
39 Fokus Enstrengede, trin for trin Mandelranden Skofremstillingen fokus på handlingens trin i en specialiseret procedure Komplekse Kommunikation Kooperativ prodedure. Fokus på de handlende og hvorfor flere i fællesskab skal gøre noget Før fældningen Betingelsesprocedure. Fokus på betingelserne: hvis/når så, dvs. valgmulighederne i en procedure. Træernes forskelligheder (s. 16) Teknisk procedure. Formålet er at sætte læseren i stand til at gennemføre en test ud fra teknisk viden om faget. Resultaterne af testen opstilles typisk i et skema, matematiske størrelser eller lignende.
40 Ord der peger på procedure Modalverberne kan, må, skal, vil, må, tør, bør
41 Sproglige mønstre og tekstaktiviteter
42 Processer en genvej ind i hvad teksten gør Livet opstod ved, at kulde fra nord mødtes med varme fra syd. Denne mand giftede sig Materielle (handle-gøre verber) Mentale (sanseverber) at hoppe, at løbe, at skrive at se, at tænke, at savne, at skrige, at råbe, at tie Verbale (sige-verber) at kunne lide, at fornemme, at synes, at bestemme at tale, at hviske, at fortælle at være, at have Han var kæmpestor Relationelle (have-være verber) at bestå af, at indeholde, at rumme
43 Grundlæggende fagsprogstræk Nominalisering hovedvejen ind i fagsprogsteksters særlige sprogbrug processer udtrykkes som ting (grammatisk metafor) Nominalgrupper pakning af information tingen består typisk af fagtermer Forbinderord forsvinder i stort omfang de logiske forbindelser udtrykkes på andre måder, fx forårsager, på grund af
44 Nominalisering Betyder at verber skifter ordklasse til substantiver og adjektiver. På dansk bruges de såkaldte afledningsendelser til det: - ing, - skab, - som, -else osv. at skrive kan bliver til skrivning at more sig kan blive til morskab at glemme kan blive til glemsom at skride frem kan blive til fremskridt at anstrenge sig kan blive til anstrengelse 44
45 Nominalisering Proceserne forsvinder bliver til begreber eller ting, fx udbryder -> udbrud ændrer -> ændring, forandring vokser -> vækst, bevoksning Fagtermer indeholder ofte nominaliseringer, fx vulkanudbrud, forbrændingsanlæg, klimaforandring
46 Øvelse Vælg en tekst fra tekstsamlingen, gerne en fra dit eget fag Find nominaliseringer Prøv at pakke dem ud - hvad sker der?
47 Nominalgrupper Nominalgrupper = ordgrupper omkring et navneord/substantiv, fx 47
48
49 Øvelse Emilie En dag blomster blomsterne En kurv hun Et æbletræ 3 æbler dem kurven hun En rede med en fuglemor En lille fugleunge hun Den ene hånd blomster Den anden hånd hun En kurv med æbler
50 Nominalgrupper Hjemkundska b i ord og handling.doc
51 appetit trang eller lyst til mad appetit på livet Et almindeligt udtryk for at have lyst til at deltage i livet omkring en. det mad og oplevelser mætheds- og sultc. i hjernen Det enkelte menneske Den energi De næringsstoffer som kroppen har brug for kroppen En masse energi appetitten kroppen
52 Øvelse Vælg en tekst fra tekstsamlingen, gerne en fra dit eget fag Find nominalgrupper Karakteriser brugen af dem i forhold til genren
53 Forbindere Den logiske rækkefølge mellem sætninger kan udtrykkes sprogligt, fx Tilføjelse: og Tid: da, når Årsag: fordi Sammenligning: ligesom, i modsætning til
54 Forbindere i denne tekst Da Martin har haft sin hund i tre dage, slår hans far og mor hunden ihjel.den kom løbende helt af sig selv.en efterårsmorgen, da Martin åbner døren ud til haven, står den under æbletræet. Som om den venter på ham. Den ser spændt op på Martin, og da han ler forbavset ned til den, springer den hen over plænen og op til ham.( )Men Martins far og mor bryder sig ikke om hunden. De beslutter at slå den ihjel og så bilde Martin ind, at den er løbet sin vej igen. Martins far sender ham hen på apoteket efter rottegift. Det skal bruges til rotterne i kælderen, siger han.søndag aften, da Martin er gået i seng, blander hans far giften i dåsen med hundemad, som står i køleskabet, og som Martin har købt for sine egne penge. Louis Jensen: Skelettet på hjul, s. 7
55 men når man bruger nominalisering forsvinder forbindere, jf. teksten om Rutherford Den logiske sammenhæng må så udtrykkes på anden vis, og det langt mere indirekte, fx kan man i stedet for fordi skrive: forårsager (proces) på grund af (forholdsordsled) årsag (navneord) Hjemkundskab i ord og handling.doc
56 Øvelse Vælg en tekst fra tekstsamlingen, gerne en fra dit eget fag Find forbindere som fx fordi, derfor, så at Find forbindelse udtrykt på anden måde fx forårsager, årsag, på grund af
57 altså Erhvervuddannelser har som uddannelsesinstitution både almene og specifikke fagsprogstræk i tekster og sprogbrug Instruktion er en dominerende tekstaktivitet som informerende beskrivelse og forklaring fungerer som begrundelse, baggrundsviden mv. Sproglige mønstre typiske for fagtekster Nominalisering mange og ofte fagtermer Nominalgrupper lange og tekniske Forbindere metaforiserede plus Modalitet: leksikon der udtrykker at noget kan, må, bør, skal gøres
58 Den 16. marts At undervise sprogbaseret og genreorienteret, jf. citatet af Caroline Liberg Eksempler og repetition af dagens arbejde Resten af dagens program hvis vi ikke når det hele Til næste gang: - kig mere i egne tekster ud fra dagens arbejde
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret
Læs mereArbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. I biologi skal eleverne have viden om
Læs mereSprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad
Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereLæsning en del af faget hjemkundskab
Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning - Professionshøjskolerne 1 Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereFAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE
Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene
Læs mereIndledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.
Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den
Læs mereEn sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole
En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole Program Velkommen Hvem er jeg Sprogbrug (kontekst sprog og omvendt)
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereLæsning en del af faget hjemkundskab
Læsning en del af faget hjemkundskab Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for læsning/ucc Faglig læsning er en forudsætning for at lære et fag, også hjemkundskab. Med de nye Fælles Mål 2009 for hjemkundskab
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereGenrepædagogik. Sprogligt stilladserende undervisning i dansk kontekst. Inklusion, undervisningsdifferentiering, tosprogede.
Genrepædagogik Sprogligt stilladserende undervisning i dansk kontekst. Inklusion, undervisningsdifferentiering, tosprogede. Lektor Gitte Palsnov, UCN Johanne i november 1. klasse fra Ruth Mulvad Sprog
Læs mereEr matematisk samtale bare samtale?
32 ARTIKLER Er matematisk samtale bare samtale? Læsning og elevers matematikfaglige sprog Kristine Kabel, Professionshøjskolen UCC og Nationalt Videncenter for Læsning Abstract Artiklen sætter fokus på
Læs mere24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion
Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen Betty Mikkelsen og Anne Marie Jakobsen Sølystskolen Genrepædagogik Induktiv & deduktiv undervisning Omdrejningspunktet er Læreren og elevernes
Læs mereArbejdet i danskfagudvalget
Arbejdet i danskfagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. Hvad skal dansklæreren vide Indhold: 1. gang
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereFaglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh
Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og
Læs mereNational konference EUD 2014
Fra hverdagssprog til fagsprog - en sprogbaseret tilgang National konference EUD 2014 Jannie Høgh Jensen Formål Introducere en forståelsesramme: hverdagssprog/fagsprog - Relevans? Give et indblik i principper
Læs mereFaglig læring ved at læse og skrive. 19. marts 2013 Inger-Lise Lund, illu@ucc.dk
Faglig læring ved at læse og skrive 19. marts 2013 Inger-Lise Lund, illu@ucc.dk Vi formidler på to grundlæggende forskellige måder Fiktion Betydningen ligger mellem linjerne Teksttyper: Fortællende tekster
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereOpgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling
Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning
Læs mereArbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet:
Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. Kristendom, samfundsfag, historie.
Læs mereSprogbaseret evaluering Dataindsamling
- rapport fra et udviklingsprojekt/nationalt Videncenter for Læsning Baggrund Projektet udspringer af et interventionsprojekt 1 under Nationalt Videncenter for Læsning og Glostrup Kommune i skoleåret 2008-09:
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mereThomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Thomas Illum Hansen ph.d., lærebogsforfatter og videncenterleder Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Et partnerskab mellem UC Syd, UC Sjælland
Læs mereLærerguide. beskrivende Informerende
Lærerguide Beskrivende informerende I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af
Læs mereDidaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen
Genrepædagogik i praksis Manja Vestergaard Nielsen, Læsevejleder, Hastrupskolen, Køge og Mette Bech, Læsevejleder, Højelse skole, Køge I forbindelse med et fælles kommunalt udviklingsarbejde har alle læsevejledere
Læs mereLæsning er en aktiv proces!
Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse
Læs mereI samfundsfag læser eleverne for livet
I samfundsfag læser eleverne for livet Ruth Mulvad, Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne Samfundsfag hører ligesom fagene historie, dansk, fremmedsprog, matematik og naturfag til de
Læs mereOrdforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring
Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereSproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)
Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereMægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen
Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereSTJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN
STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,
Læs mereDet da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Læs mereSKRIVNING PÅ FVU FOR TOSPROGEDE I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV
SKRIVNING PÅ FVU FOR TOSPROGEDE I ET GENREPÆDAGOGISK PERSPEKTIV Line Lorenzen En morgen da jeg vågnede var jeg af ukendte grunde blevet en tragedie i 4 akter. Jeg skulle samme aften opføres på byens teater.
Læs mereFAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard
FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereEt sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen
Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse Ole Goldbech og@ucc.dk og Stine Kragholm Knudsen skk@ucc.dk Disposition - Præsentation hvem er vi og hvad er vores fokus i dag?
Læs mereFaglig læsningsprojekt for HF- historielærere.
Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereEKSTRAMATERIALE Sådan kan du bruge ekstramaterialet
EKSTRAMATERIALE Sådan kan du bruge ekstramaterialet Overvejelser: Forslag til, hvornår forskellige genrer kan inddrages i undervisningen... 136 Forslag til, hvornår forskellige genrer kan inddrages i undervisningen...
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereFEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING
FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:
Læs mereHusker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN
Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mereModellering. Matematisk undersøgelse af omverdenen. Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden.
Modellering Matematisk undersøgelse af omverdenen. 1 Modellering hvad? Matematisk modellering kan opfattes som en matematisk undersøgelse af vores omverden. Matematisk modellering omfatter noget udenfor
Læs mereHelle Bonderup 2
Helle Bonderup hebs@via.dk 2 Helle Bonderup hebs@via.dk 3 Helle Bonderup hebs@via.dk 5 Helle Bonderup hebs@via.dk 6 Helle Bonderup hebs@via.dk 7 Helle Bonderup hebs@via.dk 8 Helle Bonderup hebs@via.dk
Læs mereTest din viden om Pronominer
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Pronominer 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereDet er et ønskescenarie for dansklærere med
Anmeldelse: Language Education Throughout the chool Years: A functional Perspective Kathrin Bock, adjunkt, VIA University College, Læreruddannelsen i ilkeborg Language Education Throughout the chool Years:
Læs mereSproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål
Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige
Læs mereLærerguide Fortælling
Lærerguide Fortælling I skolen skal der læses mange gode fortællinger højt for eleverne. De skal lære at fortællingen rummer gode oplevelse, gys, grin og ting at tænke over. Hvorfor arbejde med fortælling?
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereGenrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen. Glymur 2015
Genrepædagogik i fremmedsprogsundervisningen Glymur 2015 Hvad skal vi lære af dette oplæg? I skal opleve at funktionel grammatik er brugbart i forhold til at lære fremmedsproget dansk I skal se et undervisningsforløb,
Læs mere12 Naturfag og sprog hører jo sammen!
12 Naturfag og sprog hører jo sammen! Udvikling 2011 Et udviklingsarbejde mellem folkeskolelærere og undervisere på læreruddannelsen søger at koble det centrale fra naturfagene med det bedste fra sprogfagene.
Læs mereFagformål for faget tysk
Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereAt regne med forståelse
r FAGLIG LÆSNING OG SKRIVNING l FAGENE At regne med forståelse - Faglig læsning og skrivning i matematik Af Michael Wahl Andersen og Trine Kjær Krogh Der bliver i øjeblikket afsat mange ressourcer til
Læs mereForløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen
Vejledning: Samarbejde og ansvar i arbejdet med redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen Om dette forløb Forløbet
Læs mereLærerguide Fortælling
Lærerguide Fortælling I skolen skal der læses mange gode fortællinger højt for eleverne. De skal lære at fortællingen rummer gode oplevelse, gys, grin og ting at tænke over. Hvorfor arbejde med fortælling?
Læs mereEngelsk undervisningsplan 5. klassetrin Årsplan 2015 & 2016
Fagansvarlig: JOL De ugentlige engelsktimer vil bestå af: - Grammatikøvelser (selvstændigt og som gruppeundervisning) - Lytte- og forståelsesøvelser - Den resterende tid anvendes til arbejde med læreroplæg
Læs mereLEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING
Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mere1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?
Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereSFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan?
SFL-baseret undervisning i DK: hvad sker der og hvordan? Workshop og 3. møde i foreningen for SFL i professionsuddannelserne den 16.-17. juni 2011 Denne tredje workshop har fokus på en kortlægning af,
Læs mereFagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereProjekt Mod på Mat. Nyborg 2018
Projekt Mod på Mat Nyborg 2018 Kort om projekt Mod på Mat Projektet undersøger læringsvanskeligheder og udvikler nye materialer til undervisning i matematik og dannelse for flygtningebørn og unge. Centralt
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereHunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.
4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK Læreruddannelseskonference, Odense Congress Center, 11. nov. 2016 Rasmus Greve - rg@rasmusgreve.dk Indhold i workshoppen 1. Afsæt - Projekt Uddannelsesløft - FFM - læringsmålstyret
Læs merePå tur til Odense Zoo
faglig læsning og skrivning På tur til Odense Zoo et undervisningsforløb med kommentarer Af Henriette Langkjær og Ruth Mulvad Henriette Langkjær har beskrevet et undervisningsforløb i 3. klasse, der træner
Læs mereSPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereForløb: Samarbejde og ansvar i arbejdet med boldbasis
Forløb: Samarbejde og ansvar i arbejdet med boldbasis Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i indskolingen Om forløbet Forløbet lægger vægt på at gøre hinanden
Læs merePlanlægningsguide, Klasens avis
Planlægningsguide, Klasens avis Dette er et eksempel på en noget mere udførlig beskrivelse af et avisforløb med Klassens avis, udarbejdet af tidl. lærer Rikke Brandt Bundsgaard, Tommerupskolen i forbindelse
Læs mereÅrsplan/ arbejdsområder for børnehaveklassen på Friskolen for Hundelev og Omegn
Årsplan/ arbejdsområder for børnehaveklassen på Friskolen for Hundelev og Omegn 2017-2018. Årsplanen er en beskrivelse af hvilke mål, sociale og faglige, som vi gennem året vil arbejde med. Målene står
Læs merePRINCIPPER FOR MÅLSÆTTELSE INVESTER TID OG FÅ TID
NÅR DU GÅR HJEM VED DU HVAD BAGLÆNS DESIGN ER KAN DU ANVENDE EN ELLER FLERE STRUKTURER/TAKSONOMIER TIL AT ORGANISERE ET UNDERVISNINGSFORLØB VED DU, HVORDAN MAN KAN LAVE ET UNDERVISNINGSFORLØB SOM BYGGER
Læs mereIntro. Kompetenceområde: Læsning Finde tekst. Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg. Tekstforståelse
Intro Finde tekst Eleven kan vælge en tekst ud fra et mindre udvalg Tekstforståelse Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan få øje på sproglige træk sproglige, lydlige
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mereTema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling
Titel: Piloteringsmaskine Tema: Fagtekst Fag: Dansk Målgruppe: Indskoling Piloteringsmaskinen er en del af programserien Mægtige maskiner Filmens varighed: 6:00 min Kanal: DR1 Udgivet: 2010 Piloteringsmaskine
Læs mereBilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat
1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6
LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio
Læs mereÅrsplan tysk 8.klasse
Årsplan tysk 8.klasse Årsplan 1. forløb Samtale (1. fase efter 9. kl.) kan indgå i, fastholde og afslutte enkle samtaler om nære emner har viden om relationsbundne udtryk Sprogligt fokus (3. fase efter
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereRestaurant Petit. Før du læser bogen
OPGAVER TIL Restaurant Petit NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 1. Læs teksten på bagsiden af bogen Hvor er Jacob og Lone henne? Hvad laver de? Hvorfor tænker Lone på at rejse hjem? Snak om, hvad I synes
Læs mereFredagsbrev uge 24. Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie.
Fredagsbrev uge 24 Kære forældre Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie. Onsdag havde vi besøg af børn, som starter på Udefriskolen efter
Læs mere