Sprog og læsning i erhvervsuddannelser

Transkript

1 Sprog og læsning i Overskrift, erhvervsuddannelser arial 32 pt, normal 1 Indhold, arial 20 pt, normal Fagteksters struktur og funktion Genrekendskab 2. marts 2009 Ruth Mulvad

2 Afgrænsning Læsepædagogik er både at vide om teksters struktur og funktion, om genrer OG om sproglige mønstre som gør viden til faglig viden At lære i institutioner At lære i erhvervsuddannelser Tekststruktur og sproglige mønstre Sprogbaseret og genreorienteret pædagogik (16. marts)

3 Hvorfor arbejde sprogbaseret? For at støtte læring og imødegå de lingvistiske udfordringer som elever stilles over for, er der behov for en orientering mod det sproglige, så alle elever - når de træder ind i klasserummets forskellige kontekster - får mulighed for at udvikle deres lingvistiske ressourcer. At gøre dette inkluderer et fokus på de sproglige forhold [...] på hvordan sprog skaber indhold, hvordan en bestemt teksttype eller genre kan struktureres og hvordan bestemte leksikalske valg gør en tekst mere magtfuld end en anden (Caroline Liberg, Åsa af Geijerstam og Jenny W. Folkeryd 2007: A Lingustic Perspective on Scientific Literacy.)

4 Hvorfor arbejde sprogbaseret? For at støtte læring og imødegå de lingvistiske udfordringer som elever stilles over for, er der behov for en orientering mod det sproglige, så alle elever - når de træder ind i klasserummets forskellige kontekster - får mulighed for at udvikle deres lingvistiske ressourcer. At gøre dette inkluderer et fokus på de sproglige forhold [...] på hvordan sprog skaber indhold, hvordan en bestemt teksttype eller genre kan struktureres og hvordan bestemte leksikalske valg gør en tekst mere magtfuld end en anden (Caroline Liberg, Åsa af Geijerstam og Jenny W. Folkeryd 2007: A Lingustic Perspective on Scientific Literacy.)

5 Rose, D. (2005): Democratising the Classroom: a literacy pedagogy for the new generation. In Journal of Education, Vol 37 (Durban: University of KwaZulu Natal), ues.htm, s. 137 [se bilag - oversættelse]

6 At lære og at vide Kontekstens betydning

7 i en hverdagsramme

8 i udannelser

9

10 Fagsprog? a) opstillede b) eksperimenterede hvorefter der hvordan og som opstillede viste var opbygget erstattede

11 Fagsprog? a) På baggrund af sine eksperimenter opstillede Rutherford sin egen model for atomets opbygning til erstatning for Thomsons model b) Rutherford eksperimenterede med atomer hvorefter han opstillede sin egen model der viste hvordan atomet var opbygget og som erstattede Thomsons model (Brain Dare/John Polias 2004: Language & Literacy. Classroom Applications of Functional Grammar)

12 Sprogbrugssituationer sprog som ledsagelse til handling rekonstruktion konstruktion afstand i rum mellem samtalens partnere tæt på større afstand endnu større afstand 0/monologisk afstand i tid fra begivenheden tæt på større afstand endnu større afstand 0/alment eller uden for tid

13 At lære Institutionelle ramme Elevroller Vidensformer Tekster: struktur og sproglige mønstre Nogle eksempler

14 Øvelse To tekster om kommunikation se i tekstsamlingen Gæt hvilken tekst der er fra hvilken type uddannelse Find sproglige træk som begrundelse

15 Hvad sproget gør i den almene skole

16 Hvad sproget gør i erhvervsudd. - anvende

17 Formålet med uddannelsen Grundskoleaktiviteter tekstaktiviteter: instruere, forklare og beskrive informerende: for at tilegne sig viden Erhvervsuddannelsesaktiviteter tekstaktiviteter: overvægt af instruerende tekstaktiviteter hvor forklaringer og informerende beskrivelser ofte fungerer som grundlag for forskellige handlinger/instruerende tekster.

18 Hvad sproget gør Tekstaktiviteter abstrakter for hvad sproget gør prototypiske sproglige træk Genrer: realiseringer af tekstaktiviteterne set i lyset af konteksten

19

20 Beretning Formål at rekonstruere en begivenhedsrække

21 Beretning en fortæl om-historie

22

23 Proces typer Mentale (sanseverber) Vi gik fra Vi fandt et sted og slog os ned Materielle (handle-gøre verber) Relationelle (have-være verber) Verbale (sige-verber)

24 Grundlæggende redskaber.. Kontekst hvad teksten gør Tekststruktur Sproglige mønstre I det følgende de faglige tekstaktiviteter Instruktion Informrende beskrivelse Forklaring

25 Instruktion At få andre til at rekonstruere en begivenhedsrække som resulterer i et bestemt produkt

26

27

28 Øvelse Find i tekstsamlingen opskriften på Mandelrand Find tekststrukturen

29 Informerende beskrivelse At beskrive et fænomen i forhold til et system og at ordne det efter en bestemt logik, en taksonomi

30 Informerende beskrivelse Natek, 3. klasse, Elevbog, s

31 Processer materielle og relationelle Mentale (sanseverber) Vi gik fra Vi fandt et sted og slog os ned Materielle (handle-gøre verber) at hoppe, at løbe, at skrive at være, at have I landsbyen er der Relationelle (have-være verber) at bestå af, at indeholde, at rumme Verbale (sige-verber)

32 Øvelse I tekstsamlingen informerende beskrivelser s. 9 og 11 Find tekststrukturen Find relationelle processer

33 Forklaring At forklare et fænomen: dets udvikling og årsagerne til det. En sekventiel forklaring fokuserer på de synlige faser i en udvikling. En årsagsforklaring gengiver teorier som kan forklare faserne. En faktoriel forklaring gør rede for faktorer der fører til et resultat. En teoretisk forklaring gør rede for en teori og hvordan den virker.

34 Forklaring - sekventiel Natek, 6. klasse, s. 99

35 Forklaring årsager Hit med historien, 3

36 Øvelse I tekstsamlingen forklaringerne s. 6 og 7 Find teksstrukturen Find materielle processer - hvordan

37 Instruktioner et særkende for erhvervsuddannelser Enstrengede, trin for trin Opskrifter Turistguider Manualer for specialister Komplekse Kooperative prodedurer Betingelsesprocedurer Tekniske procedurer

38 Øvelse I tekstsamlingen teksterne fra s. 13 og resten plus teksterne s. 2 og 5 Prøv at karakterisere teksterne: Er de enstrengede eller komplekse? Hvilke ord peger på at teksterne instruerer?

39 Fokus Enstrengede, trin for trin Mandelranden Skofremstillingen fokus på handlingens trin i en specialiseret procedure Komplekse Kommunikation Kooperativ prodedure. Fokus på de handlende og hvorfor flere i fællesskab skal gøre noget Før fældningen Betingelsesprocedure. Fokus på betingelserne: hvis/når så, dvs. valgmulighederne i en procedure. Træernes forskelligheder (s. 16) Teknisk procedure. Formålet er at sætte læseren i stand til at gennemføre en test ud fra teknisk viden om faget. Resultaterne af testen opstilles typisk i et skema, matematiske størrelser eller lignende.

40 Ord der peger på procedure Modalverberne kan, må, skal, vil, må, tør, bør

41 Sproglige mønstre og tekstaktiviteter

42 Processer en genvej ind i hvad teksten gør Livet opstod ved, at kulde fra nord mødtes med varme fra syd. Denne mand giftede sig Materielle (handle-gøre verber) Mentale (sanseverber) at hoppe, at løbe, at skrive at se, at tænke, at savne, at skrige, at råbe, at tie Verbale (sige-verber) at kunne lide, at fornemme, at synes, at bestemme at tale, at hviske, at fortælle at være, at have Han var kæmpestor Relationelle (have-være verber) at bestå af, at indeholde, at rumme

43 Grundlæggende fagsprogstræk Nominalisering hovedvejen ind i fagsprogsteksters særlige sprogbrug processer udtrykkes som ting (grammatisk metafor) Nominalgrupper pakning af information tingen består typisk af fagtermer Forbinderord forsvinder i stort omfang de logiske forbindelser udtrykkes på andre måder, fx forårsager, på grund af

44 Nominalisering Betyder at verber skifter ordklasse til substantiver og adjektiver. På dansk bruges de såkaldte afledningsendelser til det: - ing, - skab, - som, -else osv. at skrive kan bliver til skrivning at more sig kan blive til morskab at glemme kan blive til glemsom at skride frem kan blive til fremskridt at anstrenge sig kan blive til anstrengelse 44

45 Nominalisering Proceserne forsvinder bliver til begreber eller ting, fx udbryder -> udbrud ændrer -> ændring, forandring vokser -> vækst, bevoksning Fagtermer indeholder ofte nominaliseringer, fx vulkanudbrud, forbrændingsanlæg, klimaforandring

46 Øvelse Vælg en tekst fra tekstsamlingen, gerne en fra dit eget fag Find nominaliseringer Prøv at pakke dem ud - hvad sker der?

47 Nominalgrupper Nominalgrupper = ordgrupper omkring et navneord/substantiv, fx 47

48

49 Øvelse Emilie En dag blomster blomsterne En kurv hun Et æbletræ 3 æbler dem kurven hun En rede med en fuglemor En lille fugleunge hun Den ene hånd blomster Den anden hånd hun En kurv med æbler

50 Nominalgrupper Hjemkundska b i ord og handling.doc

51 appetit trang eller lyst til mad appetit på livet Et almindeligt udtryk for at have lyst til at deltage i livet omkring en. det mad og oplevelser mætheds- og sultc. i hjernen Det enkelte menneske Den energi De næringsstoffer som kroppen har brug for kroppen En masse energi appetitten kroppen

52 Øvelse Vælg en tekst fra tekstsamlingen, gerne en fra dit eget fag Find nominalgrupper Karakteriser brugen af dem i forhold til genren

53 Forbindere Den logiske rækkefølge mellem sætninger kan udtrykkes sprogligt, fx Tilføjelse: og Tid: da, når Årsag: fordi Sammenligning: ligesom, i modsætning til

54 Forbindere i denne tekst Da Martin har haft sin hund i tre dage, slår hans far og mor hunden ihjel.den kom løbende helt af sig selv.en efterårsmorgen, da Martin åbner døren ud til haven, står den under æbletræet. Som om den venter på ham. Den ser spændt op på Martin, og da han ler forbavset ned til den, springer den hen over plænen og op til ham.( )Men Martins far og mor bryder sig ikke om hunden. De beslutter at slå den ihjel og så bilde Martin ind, at den er løbet sin vej igen. Martins far sender ham hen på apoteket efter rottegift. Det skal bruges til rotterne i kælderen, siger han.søndag aften, da Martin er gået i seng, blander hans far giften i dåsen med hundemad, som står i køleskabet, og som Martin har købt for sine egne penge. Louis Jensen: Skelettet på hjul, s. 7

55 men når man bruger nominalisering forsvinder forbindere, jf. teksten om Rutherford Den logiske sammenhæng må så udtrykkes på anden vis, og det langt mere indirekte, fx kan man i stedet for fordi skrive: forårsager (proces) på grund af (forholdsordsled) årsag (navneord) Hjemkundskab i ord og handling.doc

56 Øvelse Vælg en tekst fra tekstsamlingen, gerne en fra dit eget fag Find forbindere som fx fordi, derfor, så at Find forbindelse udtrykt på anden måde fx forårsager, årsag, på grund af

57 altså Erhvervuddannelser har som uddannelsesinstitution både almene og specifikke fagsprogstræk i tekster og sprogbrug Instruktion er en dominerende tekstaktivitet som informerende beskrivelse og forklaring fungerer som begrundelse, baggrundsviden mv. Sproglige mønstre typiske for fagtekster Nominalisering mange og ofte fagtermer Nominalgrupper lange og tekniske Forbindere metaforiserede plus Modalitet: leksikon der udtrykker at noget kan, må, bør, skal gøres

58 Den 16. marts At undervise sprogbaseret og genreorienteret, jf. citatet af Caroline Liberg Eksempler og repetition af dagens arbejde Resten af dagens program hvis vi ikke når det hele Til næste gang: - kig mere i egne tekster ud fra dagens arbejde