FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE

Transkript

1 Aalborg Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE

2 Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene - Tekstaktiviteter i naturfagene - Tekststrukturer/genretræk i naturfagenes tekster B. Sproglige træk - Sproglige træk ved teksterne i naturfagene? 4. Hvordan kan man arbejde med faglig læsning?

3 Rammer for oplægget Hvorfor skal vi kende til særlige sproglige træk i naturfagene? Udvikling af sproglige kundskaber og færdigheder forudsætter mulighed for samtidig at lære de tilknyttede teoretiske, praktisk/æstetiske og faglige kundskaber og færdigheder. At lære et fags sprog følges ad med at lære faget og omvendt. Læse og skriveundervisning må ses i sammenhæng. Ved at læse bliver vi bedre til at skrive og omvendt.

4 Faglig læsning i naturfag - hvad kræver det af læseren? Ordforråd Forforståelse / forhåndsviden Mentale repræsentationer Genrekendskab - hvordan er tekster typisk opbygget? Viden om læsestier

5 Mentale repræsentationer Personlige og kulturelle erfaringer danner et skema, som en læser bruger til at opfatte en tekst. Dynamisk chef søges til firma i rivende udvikling. Yderligere ansættelser forventes snarest i metalindustrien Elefanten og den lille mus.

6 Hvorfor fokus på teksters struktur? Fagtekster afspejler fagenes tænke og arbejdsformer. Derfor er forståelse for teksters opbygning og strukturer = forståelse af faget.

7 Tekstgenrer i genrepædagogik berettende tekster rapport (beskrivende tekster) forklarende tekster instruerende tekster overtalende tekster diskuterende tekster -> kendskab til teksttyper letter læseforståelsen (Elisabeth Arnbak 2008)

8 Multimodalitet Hvad? Én modalitet er én måde at skabe mening på. Modal affordans : De enkelte modaliteter egner sig til at repræsentere bestemte typer af viden. Fx symboler, billeder, verbaltekst osv. Hvorfor? Multimodalitet giver mulighed for at skabe multipliceret mening. Dvs. mere mening tilsammen end de enkelte modaliteter hver for sig.

9 Hvorfor er det en udfordring for eleverne? Hvordan skal man bevæge sig rundt på siden? Springer ofte over modaliteter mister sammenhæng / forforståelse. Har præferencer for bestemte modaliteter og søger derfor alle oplysninger og løsninger i den bestemte modalitet.

10

11

12 Prøv at finde forskellige modaliteter i tekster. Verbaltekst Billeder, diagrammer, illustrationer Symbolsprog Farver, grafiske elementer Bokse med nøglebegreber o.lign. Understregninger, kursivering o.lign. Hvor mange modaliteter er der i din tekst?

13 Tekstaktiviteter i naturfagene beretninger instruktioner beskrivende definitioner forklaringer argumenterende tekster (Alle trækker på multimodale og i et vist omfang også multigeneriske træk. I det samme opslag anvendes flere tekstaktiviteter derfor kan det være vanskeligt at skille teksterne ad.)

14 Formål: At give læseren oplysninger om noget, der er sket. At gengive hændelser i kronologisk rækkefølge. Titel/emne At berette - genfortælle, case m.m. Orientering Hvem, hvor, hvornår Hændelse Hændelse Hændelse Evt. kommentar/vurdering

15 Instruktion 1. Målet 2. Evt. materialeliste 3. Fremgangsmåde 4. Evt. kommentar/ uddybende spørgsmål Sætning indledes af udsagnsord i bydemåde, fx: hæld, ryst, beskriv(eller der anvendes passiv)

16 Instruktion 1. Målet 2. Evt. materialeliste 3. Fremgangsmåde 4. Evt. kommentar/ uddybende spørgsmål Sætning indledes af udsagnsord i bydemåde, fx: hæld, ryst, beskriv(eller der anvendes passiv)

17 Beskrivende /definerende tekster Emne Del Del Del

18 Definitioner 1. Forklarer fagbegreber tydeligt og præcist og efterlader mindst muligt til fortolkning. 2. Anvender relationelle processer og generelle deltagere.

19 Beskrivelse 1. Emne (titel) 2. Klassifikation hvad taler vi om? 3. Beskrivelser af dele og/eller forklaringer af sammenhænge (ikke hændelser) med eksempler.

20 Beskrivelse 1. Emne (titel) 2. Klassifikation hvad taler vi om? 3. Beskrivelser af dele og/eller forklaringer af sammenhænge (ikke hændelser) med eksempler.

21 Forklarende tekster Årsag Følge Årsag

22 Forklaring 1. Emne (titel) 2. Klassifikation hvad taler vi om? 3. Beskrivelser af dele og/eller forklaringer af sammenhænge (ikke hændelser) Deltagere (hvem eller hvad fortælles der om): - Generelle (vi, man) - Ofte abstrakte (ikke håndgribelige)

23 Forklaring 1. Emne (titel) 2. Klassifikation hvad taler vi om? 3. Beskrivelser af dele og/eller forklaringer af sammenhænge (ikke hændelser) Deltagere (hvem eller hvad fortælles der om): - Generelle (vi, man) - Ofte abstrakte (ikke håndgribelige)

24 Argumenterende tekst 1. Emnet 2. Standpunkt 3. Argumentation 4. Konklusion Årsager, sammenhænge (ikke hændelser) Generelle deltagere + evt. jeg Evaluerende/ værdiladet sprog

25 Fagsprog: Sproglige træk Nominaliseringer Generaliseringer Komprimeret sprog = meget information i en sætning nominalgrupper Afpersonaliseret subjekt og brug af passiver Begrebshierarkier

26 Naturfaglig forklaring Naturfaglige forklaringer indeholder ofte: en proces, et medium og en agent. Fx: Et temperaturfald til under nul grader (agent) får vand(medium) til at størkne(proces). Det bliver til is. En årsag følge forklaring.

27 Nominaliseringer = at man gør en proces til et nomen (=en ting eller en egenskab) Fx: fx: at isen smelter bliver til smeltning. Svært fordi en proces forsvinder, når agenten (vandet) ikke er i sætningen længere. smeltning måling magnetisering Noget smelter Nogen måler noget Noget magnetiserer noget eller noget gør noget magnetisk.

28 Nominaliseringer Ofte ord der ender på: -ing -ering -som -ende -else -ion

29 Generaliseringer Generalisering: Når fænomener omtales i bestemt form fx Odderen lever i. eller Hudcellen er opbygget af Svært fordi det ikke er én bestemt celle eller odder, men hele arten eller alle celler. Det er ikke den grammatiske betydning der tæller.

30 Komprimeret sprog = meget information i en sætning nominalgrupper Når sætninger er pakket med information, som ofte består af mange fagtermer. Fx:..elektromagnetisk stråling med kort bølgelængde.. Den ultraviolette stråling fra solen Atomet har en kerne, som består af en af en enkelt proton med en positiv elektrisk ladning.

31 Afpersonaliseret subjekt og brug af passiver Afpersonaliseret subjekt: når der ikke er en agent, som eleven kan identificere sig med, i en sætning. Fx brug af man eller der kan udledes at.. Svært fordi eleven ikke kan forholde sig til den der udfører en handling. Passiv konstruktioner: når verbum står i passiv form. Fx luften ledes ind i motoren gennem. Svært fordi passiv-formen er fremmed og agenten er væk.

32 Begrebshierarkier Den måde viden ordnes / klassificeres på i faget: fx atom proton neutron elektron

33 Hvordan kan man gøre i naturfag? Hvordan tager vi udgangspunkt i elevernes forhåndsviden? (før de læser) Hvordan giver vi eleverne mulighed for at tilegne sig viden i faget? (mens de læser) Hvordan gør vi eleverne sprogligt aktive og konsoliderer deres viden? (efter de har læst)

34 Hvordan kan man aktivere elevernes ordforråd /forhåndsviden? Ordkort eller billedkort - kan sorteres på mange måder - kan parres med forklaringer eller med kort der betyder det samme - giver eleverne noget konkret at tale om en artefakt Tankekort / associationskort giver et billede af elevernes mentale repræsentationer til et begreb Brainstorm (kan også give eleverne et billede af viden før og efter et undervisningsforløb, hvis man gør det igen i slutningen af et forløb)

35 Ordkort hvor udsagnsord parres med navneord

36 Ordkort hvor begreber parres med forklaringer

37 Ordkort hvor begreber parres med billeder og forklaringer

38 Ordliste Ord Ordklasse/bøjning Modersmål Synonym Forklaring/brug i sætning Et isbjerg er en isbjerg substantiv isklump stor isklump som flyder rundt i havet. Egne notater / billede

39 Begrebsarbejde med kolonnenotat Ordet Tegn det Hvad betyder det? En sætning om ordet Hvor finder jeg det i det virkelige liv? Isbjerg

40 Begrebskort

41 Instruerende tekster Ved at klippe teksten i stykker og lade eleverne samle den i rækkefølge, får de fokus på hvordan teksten skaber mening, og de forholder sig aktivt til de enkelte indholdsdele.

42 Instruerende tekster Giv eleverne teksten og lad dem genfortælle fremgangsmåden i datid. Fx: Vi hældte lidt vand i 5-6 tallerkner. Vi stillede dem forskellige steder. I vinduet, på radiatoren. Elevernes opmærksomhed bliver skærpet de gennemfører forsøget i tanken (en mental simulering). Samtidig bliver elevernes konstruerede tekst anvendelig i fx en rapport eller forsøgsjournal.

43 Hvordan giver vi eleverne mulighed for at tilegne sig viden i faget? (mens de læser) Læseskemaer Margenspørgsmål Læsestier Grafiske repræsentationer fx kolonnenotat, rammenotat eller årsag følge kæder

44 Læseskemaer

45 Margenspørgsmål

46 Margenspørgsmål

47 To-kolonne notat

48 Hvordan gør man eleverne sprogligt aktive? Efter-fasen I denne fase er målene at: konsolidere pege videre tjekke synliggøre ny viden/sprog

49 Hvordan gør man eleverne sprogligt aktive? Opgaver, hvor de selv stiller opgaven eller stiller spørgsmål til en opgave. Opgaver, hvor de skal forklare deres tankegang eller fremgangsmåde. Opgaver, hvor de skal forklare begreber eller sammenhænge mellem begreber.

50 Hvordan gør man eleverne sprogligt aktive? Fokus på sammenhæng mellem agent proces medium fx om organers funktion: Kan kobles sammen med arbejde med nominaliseringer: Leveren renser blodet rensning ( I leveren sker en rensning af blodet) Eller med arbejde med passiver: Leveren renser blodet I leveren renses blodet.

51 Skrive fagtekster Giv et ordforråd, som skal anvendes evt. delt op i ordklasser. Kig på lignende tekster og diskuter særlige kendetegn. Fx en leksikon-artikel.

52 Cross-word puzzle En informationskløft-aktivitet, hvor eleverne hver for sig har viden som modparten skal bruge. Eleverne forklarer ord til en makker. De har hhv de vandrette ord og de lodrette ord. Opgaverne kan laves ved at bruge en online puzzlemaker og tage 2 kopier af krydsordet, hvor man skriver hhv. de vandrette ord og de lodrette ord ind på hver sin kopi.

53 Andre aktiviteter i efter læse-fasen Ordkort Brainstorm Begrebskort

54 Supplerende litteratur - Hvis du bare må vide mere: Johansson, Britt og Anniqa Sandell Ring, 2012, Lad sproget bære: genrepædagogik i praksis, Akademisk forlag Maagerø, Eva og Elise Seip Tønnesen, 2009, At læse i alle fag, Klim/Læsevejlederen Mailand, Mette Kirk, 2007, Genreskrivning i skolen, Gyldendal Maagerø, Eva og Dagrun Skjelbreid, 2010, De mangfoldige realfagstekstene : Om lesing og skriving i matematikk og naturfag, Fagbokforlaget Den sproglige dimension i alle fag - 6 eksempler på god praksis en film fra Sølystskolen i Silkeborg. (gode ex fra biologi og fysik/kemi)