Strategi for Arbejdsskadestyrelsen 2015 1
1. Arbejdsskadestyrelsens mission og langsigtede samfundsmæssige effekter 1.1. Arbejdsskadestyrelsens mission og vision Mission: Vi træffer en uafhængig og korrekt afgørelse, når mennesker er kommet til skade. Vision: Et moderne arbejdsskadesystem som en forudsætning for et velfungerende arbejdsmarked. 1.2. Langsigtede samfundsmæssige effekter Målsætningen for Arbejdsskadestyrelsen er at bidrage til følgende langsigtede samfundsmæssige effekter: Arbejdsskadesystemet giver arbejdstagerne på det danske arbejdsmarked en uafhængig og kvalificeret sikring, når skaden sker Arbejdsskadesystemet understøtter, at flere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet Arbejdsskadestyrelsens viden bidrager i væsentlig grad, når der skal træffes beslutninger på arbejdsmiljøområdet Arbejdsskadestyrelsen aflaster det danske retssystem Arbejdsskadestyrelsen bidrager til en løbende forbedring af rammer, regler og systemer på arbejdsmarkedet 2. Arbejdsskadestyrelsens rammevilkår 2.1. Lovgivningsmæssige rammevilkår Lovgivningen sætter de overordnede rammer for Arbejdsskadesstyrelsens arbejde. Styrelsens hovedopgaver er fastlagt i lov om arbejdsskadesikring. Efter loven behandler styrelsen sager om arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Herudover afgiver styrelsen vejledende udtalelser i private erstatningssager efter lov om arbejdsskadesikrings 81 og lov om erstatningsansvars 10. 2 Arbejdsskadestyrelsen behandler også klager over arbejdsløshedskassernes afgørelser efter arbejdsløshedsforsikringsloven, herunder retten til dagpenge som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende, samt retten til efterløn. Sagerne behandles særskilt i Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring. Ud over disse sager behandler styrelsen sager om besættelsestidens ofre, udbetaling af hædersgaver og sager om SU handicaptillæg. Endelig behandler Center for Arbejdsskader Grønland sager efter den grønlandske arbejdsskadelov og afgiver udtalelser i private erstatningssager i Grønland. 2.2. Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet I december 2014 kom det såkaldte Ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet 1 med en række forslag til, hvordan arbejdsskadesystemet kan moderniseres, så det i højere grad understøtter, at arbejdstagere med en arbejdsskade kan blive på arbejdsmarkedet. I alt peger udvalget på 27 konkrete anbefalinger, som nu drøftes med arbejdsmarkedets parter og efterfølgende skal forhandles politisk. Hvis der opnås politisk enighed om - helt eller delvist - at gennemføre Ekspertudvalgets anbefalinger, vil Arbejdsskadestyrelsen på en række områder skulle omprioritere og ændre indsatsen. ASK forudsætter, at evt. nye initiativer i 2015 som følge af drøftelserne om nytænkning af indsatsen på arbejdsskadeområdet indarbejdes i strategien efter aftale med departementet. 2.3. Økonomiske rammevilkår Arbejdsskadestyrelsen er en statsvirksomhed og er primært takstfinansieret. Fra 2015 er taksterne hævet for at dække omkostninger til et kvalitetsløft af sagsbehandlingen som følge af tiltag iværksat som opfølgning på Kammeradvokatens undersøgelse fra juni 2014. Endvidere er taksterne hævet for at dække omkostninger til at levetidsforlænge det nuværende sagsbehandlingssystem (SJP) og gennemføre foranalysen til et nyt it-system. 1 Et moderne arbejdsskadesystem. Anbefalinger til indsats og erstatning, Ekspertudvalget om arbejdsskadeområdet, december 2014
Antallet af anmeldte sager sammen med en jævn og stabil afvikling af sagerne, sætter den økonomiske ramme for løsningen af næsten 90 procent af kerneopgaverne. Størrelsen af styrelsens takstfinansierede kerneopgaver vedrørende arbejdsskadesager og private erstatningssager afhænger af antallet af sager, der afgøres og der er dermed ikke det store rum for omprioritering mellem kerneopgaverne. Derudover er styrelsens administration af erstatningsordninger til besættelsestidens ofre, sager om SU handicaptillæg og behandling af klagesager efter arbejdsløshedsforsikringsloven finansieret via bevillinger på finansloven. 2.4. Fokus på sagsafvikling Arbejdsskadestyrelsen har haft en betydelig stigning i antallet af verserende sager. Styrelsen har således i de kommende år en væsentlig udfordring med at sikre, at antallet af sager bringes til et niveau, hvor styrelsen igen har en sund sagsportefølje. Fokus på drift og processer, samt en klar strategi for sagsafvikling, er derfor højt prioriteret. Styrelsen har udarbejdet en strategi for afviklingen af den ophobede mængde arbejdsskadesager. Det forventes, at sagsbehandlingstiden for arbejdsskadesager vil stige i strategiperioden, da styrelsen vil afvikle en mængde ældre sager. Med den økonomiske ramme, der er lagt fra 2015 og frem, vil styrelsen efter planen have afviklet de ophobede sager i 2018, hvorefter der forventes at være skabt balance mellem tilgang og afgang af sager. 2.5 Fokus på kvalitet En rapport fra Kammeradvokaten fra juni 2014 udtrykte kritik af kvaliteten af Arbejdsskadestyrelsens arbejde på en række områder. I 2015 skal Kammeradvokaten igen vurdere kvaliteten af styrelsens sagsbehandling. Forbedring af kvaliteten og udvikling af fagligheden, vil derfor være særligt prioriteret i Arbejdsskadestyrelsen i 2015, blandt andet i form af udviklingen af en strategi for faglighed og kvalitet. Arbejdsskadestyrelsen har i løbet af 2014 øget dialogen med interessenterne om kvaliteten af styrelsens arbejde. Dette er et fokus, der fastholdes i 2015 og Arbejdsskadestyrelsen holder således løbende dialogmøder og møder i det særlige Kvalitetspanel med de væsentligste parter og interessenter for at drøfte styrelsens tiltag, udvikling og opnåede resultater. 2.6. Organisering og kompetencer En væsentlig forudsætning for at styrelsen kan løse kerneopgaverne er en klar organisering, og at styrelsen har de nødvendige ressourcer og de rette kompetencer til rådighed. Der er pr. 1. december 2014 gennemført en organisationsændring med fokus på klarhed, faglighed og kvalitet, samt drift og processer. For 2015 er der lagt en rekrutteringsstrategi for ansættelse af et betydeligt antal nye medarbejdere. Ansættelsen af de mange nye medarbejdere betyder, at der i 2015 vil anvendes betydelige ressourcer på oplæring. Først efter en vis oplæring vil de nye medarbejdere kunne forventes at bidrage positivt til sagsafviklingen i Arbejdsskadestyrelsen. Styrelsen vil i løbet af 2015 udvikle en kompetencestrategi, der skal understøtte den faglige udvikling for den enkelte medarbejder og for Arbejdsskadestyrelsen som helhed. Kompetencestrategien skal bidrage til, at styrelsen bevarer fokus på til enhver tid at have de nødvendige kompetencer. 2.7. Elektronisk understøttelse af sagsbehandlingen Arbejdsskadestyrelsens elektroniske sagsbehandlingssystem er en forudsætning for en effektiv understøttelse af sagsbehandlingen. Det blev i 2014 besluttet at begynde forfra med udviklingen af et nyt elektronisk sagsbehandlingssystem. Det betyder, at styrelsen i en periode på forventeligt 3-4 år frem, skal arbejde med det eksisterende system ScanJour P. Scan- Jour P er så forældet, at der frem til implementeringen af et nyt sagsbehandlingssystem vil være væsentlige begrænsninger for udviklingen af nye, digitale løsninger og systemunderstøttede forbedringer. Det vil i de kommende år være nødvendigt for styrelsen at anvende ressourcer på at levetidsforlænge, og dermed sikre en fortsat stabil drift af ScanJour P, frem til overtagelsen af et nyt sagsbehandlingssystem. 3
Arbejdsskadestyrelsen skal i årene frem anvende betydelige ressourcer på forberedelsen og selve anskaffelsen af et nyt elektronisk sagsbehandlingssystem. 3. Arbejdsskadestyrelsens kerneopgaver og forandringsteori 3.1. Arbejdsskadestyrelsens kerneopgaver Tabel 1. Specifikation af udgifter pr. opgave (FL15) Mio. kr. R 2012 R 2013 R 2014 F 2015 BO1 2016 BO2 2017 BO3 2018 Udgift i alt 354,6 331,5 338,1 338,2 316,9 317,6 315,5 1. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration 67,4 66,1 63,3 63,4 63,0 62,7 62,3 2. Arbejdsskadesager 220,3 203,6 215,5 220,5 199,6 201,9 201,2 3. Private erstatningssager 28,6 26,4 26,4 24,4 23,1 23,2 23,1 4. Klagesager 21,0 19,4 19,8 18,6 18,0 17,4 16,8 5. Øvrige kerneopgaver 17,3 16,0 13,1 11,3 13,2 12,4 12,1 I 2015 er budgetteret med en bevilling på 41,5 mio. kr. og forventede takstfinansierede indtægter på 296,7 mio. kr. Private erstatninger: Arbejdsskadestyrelsen har via arbejdet med arbejdsskadesager oparbejdet en stor ekspertise i forhold til jura og medicin på personskadeområdet. Dette er årsagen til, at forsikringsselskaber og borgere hvert år anmoder Arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse i komplekse personskadesager, der er sket uden for arbejdet, og hvor der er en uenighed mellem parterne. Alternativet til at bede Arbejdsskadestyrelsen om en vejledende udtalelse i disse sager er, at parterne anlægger en sag ved domstolene for at få afgjort uenigheden. Styrelsen afgiver cirka 5.300 vejledende udtalelser om året. 8,9 procent af styrelsens samlede udgifter går til behandling af private erstatningssager. Klagesager arbejdsløshedsforsikring: Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse som 1. instans i sager om medlemmernes rettigheder i forhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Disse sager kan ankes til Arbejdsskadestyrelsen, der træffer afgørelse som 2. instans i ca. 3.000 klagesager og dispensationsansøgninger om året. Hertil kommer, at styrelsen yder generel vejledning om reglerne til arbejdsløshedskasserne og borgerne. Styrelsen har også ansvaret for sager om sygedagpengeforsikringer for selvstændige og mindre private arbejdsgivere. Samlet behandler styrelsen ca. 3.700 sager om året på området. 6,8 procent af styrelsens samlede udgifter går til behandling af klagesager. Øvrige kerneområder: Arbejdsskadestyrelsen varetager endvidere en række forskellige myndighedsopgaver, herunder bidrag til policy og regulering på arbejdsskadeområdet. Styrelsen bidrager til servicering af ministeren i forbindelse med politikudvikling, lovarbejde og besvarelse af spørgsmål fra Folketinget og borgerne på styrelsens område. Desuden varetager styrelsen opgaven med at træffe afgørelser om erstatning, hædersgaver mv. til besættelsestidens ofre og deres efterladte. Arbejdsskadesager: Arbejdsskadestyrelsens klart største opgave er at træffe afgørelser i sager om arbejdsulykker og erhvervssygdomme, herunder erstatningsudmåling af mén og tab af erhvervsevne. 80,2 procent af styrelsens samlede udgifter går til behandling af arbejdsskadesager. Styrelsen behandler godt 60.000 arbejdsskader om året. 4
3.2. Forandringsteori for Arbejdsskadestyrelsens kerneopgaver Forandringsteorien og de forventede effekter på kort, mellemlang og lang sigt fremgår af nedenstående figur. Arbejdsskadestyrelsens overordnede forandringsteori tager afsæt i de langsigtede mål om at: Arbejdsskadesystemet giver arbejdstagerne på det danske arbejdsmarked en uafhængig og kvalificeret sikring, når skaden sker Arbejdsskadesystemet understøtter, at flere bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet Arbejdsskadestyrelsens viden bidrager i væsentlig grad, når der skal træffes beslutninger på arbejdsmiljøområdet Arbejdsskadestyrelsen aflaster det danske retssystem Arbejdsskadestyrelsen bidrager til en løbende forbedring af rammer, regler og systemer på arbejdsmarkedet Forandringsteori: Arbejdsskadesager Arbejdsskader har ofte komplekse og svært overskuelige konsekvenser for borgeren, og det er dokumenteret, at langvarige sagsforløb kan forringe borgerens muligheder for fastholdelse på arbejdsmarkedet. Ved at arbejdsskadesager afsluttes hurtigt og korrekt (med kort sagsbehandlingstid og høj tiltrædelsesprocent), flyttes tilskadekomnes fokus fra sygdom til muligheder for fremtidig beskæftigelse. Derved øges muligheden for, at tilskadekomne kommer hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Eksterne aktører har en væsentlig rolle i at bidrage til en hurtig og korrekt sagsbehandling, blandt andet ved rettidig indsendelse af de nødvendige oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Derfor er kompetent vejledning og samarbejde med eksterne aktører også en forudsætning for at opnå de ønskede effekter. Arbejdsskadestyrelsen vil i 2015 øge fokus på, hvorledes arbejdsskadesystemet kan understøtte at flest muligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Dette vil blandt andet ske ved, at der udarbejdes en model for, hvorledes styrelsen kan følge selvforsøgelsesgraden for de borgere, der pådrager sig en arbejdsskade. Modellen skal indarbejde resultatet af de politiske drøftelser af Ekspertudvalgets anbefalinger, når de er kendt. Arbejdsskadestyrelsen genererer via sagsbehandlingen en omfattende viden om ulykker og erhvervssygdomme på det danske arbejdsmarked. Det er væsentligt, at denne viden opsamles, analyseres og indgår i en stadig forbedring af indsatsen internt i Arbejdsskadestyrelsen, men også at denne viden indgår i samarbejdet med øvrige aktører, herunder ikke mindst Arbejdstilsynet og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Den viden om ulykker og erhvervssygdomme, som genereres i Arbejdsskadestyrelsen, vil kunne bidrage væsentligt til udviklingen af den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Forandringsteori: Private erstatninger Når et forsikringsselskab eller en skadelidt borger vælger at anmode om en vejledende udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Forespørgsler, er der altid tale om relativt komplekse sager. Alternativet til Arbejdsskadestyrelsens udtalelser er, at parterne lader sagen afgøre ved de almindelige domstole. Effekten af de udtalelser som Center for Private Forespørgsler udarbejder, er derfor en begrænsning af de tvister, der normalt ville køre gennem et mere tungt og omkostningsfyldt retssystem. For parterne er der dermed tale om en effektiv løsning af en tvist. For samfundet er effekten en mindre belastning af retssystemet. På samme måde som ved hurtig og korrekt afgørelse af arbejdsskadesager, så har lav sagsbehandlingstid, korrekte udtalelser, kompetent vejledning og samarbejde med eksterne aktører på området for private erstatningssager stor betydning for, at skadelidtes fokus flyttes fra sygdom og passiv forsørgelse til muligheder for fremtidig beskæftigelse. Forandringsteori: Klagesager arbejdsløshedsforsikring Når et medlem af en arbejdsløshedskasse klager over en arbejdsløshedskasses afgørelse, er det styrelsens opgave at træffe en hurtig og korrekt afgørelse i klagesagen. Korrekte afgørelser sikrer, at medlemmerne af a-kasserne får de ydelser og den retsstilling, de har krav på. Samtidig skaber styrelsens afgø- 5
relser og vejledning større klarhed for a-kasserne om regelsættet. Derved fremmes a-kassernes mulighed for i højere grad at træffe de korrekte afgørelser i 1. instans. Jo hurtigere en sag kan afsluttes, jo hurtigere kan medlemmet fokusere på andre forhold, herunder tilknytningen til arbejdsmarkedet. Styrelsens konkrete indsatser i forhold til hurtigt at kunne afgøre klagesager og vejlede på området sikres via procesoptimering, øget produktivitet og effektiv mål- og sagsstyring. Sikring af korrekte afgørelser og god vejledning sker blandt andet via fokus på formidlingen til a-kasserne, for eksempel via den offentlige database ARVID. 6
7
4. Arbejdsskadesstyrelsens resultatkrav Arbejdsskadestyrelsens 12 resultatkrav er udvalgt under hensyntagen til: at det enkelte resultatkrav skal være af strategisk/styringsmæssig betydning. Det betyder, at resultatkravene varierer inden for de forskellige kernopgaver. at de 12 resultatkrav samlet set skal afspejle og dække Arbejdsskadestyrelsens kerneopgaver, politiske aftaler, mål og prioriteringer samt konkrete effektmål på udvalgte/ prioriterede områder for Arbejdsskadestyrelsens aktiviteter og indsatser. Nr. Kerneopgave Resultatkrav vedr. 1 Arbejdsskadesagebringelse Stabilisering og nedhandlingstid af sagsbe- 2 Positiv udvikling i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent 3 En stigning i antallet af afsluttede sager 4 Et fald i andelen af verserende sager over 2 år 5 Anvendelsesorienteret vidensgrundlag Effekter på kort og mellemlagt 2014 2015 2016 2017 2018 sigt Hurtig afklaring 6 mdr. 8-10 mdr. 10-12 mdr. 10-12 mdr. 9 mdr. Korrekte og forståelige afgørelser 77 % 77 % 78 % 78 % 79 % Hurtig afklaring 45.761 62.000 64.000 65.000 66.000 Hurtig afklaring 1,9 % 2,6 % 1,8 % 1,5 % 1,0 % Arbejdsskadestyrelsen vil på sigt styrke sin position som en central videns- og dataleverandør, og dermed i væsentlig grad bidrage med viden til beslutninger på arbejdsmiljøområdet Fastlæggelse af vidensstrategi inden udgangen af 2015, herunder opstilling af konkrete mål for implementeringen Tilretning og udmøntning af vidensstrategi Tilretning og udmøntning af vidensstrategi Tilretning og udmøntning af vidensstrategi 8
Nr. Kerneopgave Resultatkrav vedr. 6 Private er- Nedbringelse af sagsbehandlingstistatningssager 7 Positiv udvikling i andelen af sager, hvor der ikke sker genvurdering 8 Faldende antal af verserende sager over 2 år 9 Klagesager Fortsat lav sagsbehandlingstid Effekter på kort og mellemlagt sigt 2014 2015 2016 2017 2018 Hurtig afklaring 10,4 10,2 mdr. 10,1 mdr. 10,0 mdr. 9,9 mdr. mdr. Korrekte og forståelige udtalelser Hurtig afklaring 100 sager Hurtig afklaring 3,7 uger 86,5 % 87 % 87 % 87,5 % 87,5 % 100 sager 98 sager 96 sager 95 sager 4,1 uger 4,1 uger 4,1 uger 4,1 uger 10 Fastholde et højt niveau i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent 11 Nyt IT system Et tidssvarende og effektivt IT system Korrekte og forståelige afgørelser Effektiv sagsbehandling 93 % 92 % 92 % 92 % 92 % IT-projektrådet har gennemført risikovurdering af projektet og anbefalingen indeholder ikke eksternt review Iværksat/gennemført EU-udbud Finansudvalget har godkendt aktstykke vedrørende finansiering og leverandørvalg Nyt system i ibrugtaget. 12 Særligt fokus på faglighed og kvalitet -Kompetent, serviceminded og effektiv borgebetjening. -Korrekte og forståelige afgørelser - Forbedring af kvaliteten af styrelsens afgørelser - Afdækning af den nuværende kvalitet af arbejdsskadestyrelsens borgerbetjening -Fastlæggelse af strategi for faglighed og kvalitet samt plan for udmøntningen af strategien. -Gennem- -Videre udmøntning af strategi for faglighed og kvalitet -Tilfredsstillende og forbedret resul- -Videre udmøntning af strategi for faglighed og kvalitet -Tilfredsstillende og forbedret re- -Videre udmøntning af strategi for faglighed og kvalitet -Tilfredsstillende og forbedret re- 9
Nr. Kerneopgave Resultatkrav vedr. Effekter på kort og mellemlagt sigt - Sikre en kompetent, serviceminded og effektiv borgerbetjening med konkrete og forståelige afgørelser 2014 2015 2016 2017 2018 førelse af Kammeradvokatundersøgelse II, der viser en forbedring af kvaliteten - Udvikling af koncept for og gennemførelse af intern kvalitetsmåling, herunder opstilling af kvalitetsmål tat af intern kvalitetsmåling. -Brugerundersøgelse gennemføres til brug for at etablere en baseline for tilfredsheden sultat af intern kvalitetsmåling. sultat af intern kvalitetsmåling. -Brugerundersøgelse gennemføres og denne viser øget tilfredshed. Resultatkrav 1 vedrører en hurtig afklaring af arbejdsskadesager og er et effektmål for styrelsens sagsbehandlingstid. Det er en grundlæggende præmis for styrelsen, at der ikke går for lang tid, fra sagen anmeldes til den afsluttes, af hensyn til borgerens muligheder for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Arbejdsskadestyrelsen har en stor mængde verserende sager, og skal, i henhold til strategi for sagsafvikling, i løbet af 2015 afvikle en del ældre sager. Stigende sagsbehandlingstid er derfor et godt tegn i denne sammenhæng, idet den viser at styrelsen afvikler en tilstrækkelig mængde af de ældre sager. Styrelsen vurderer, at en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på under 8 måneder i 2015 vil være et udtryk for, at styrelsen ikke har afviklet tilstrækkeligt med ældre sager. Styrelsen vurderer derfor, at sagsbehandlingstid på under 8 måneder ikke skal give point jf. bilag om skala for beregning af målopfyldelse. Resultatkrav 2 vedrører rigtige afgørelser i arbejdsskadesager og er et effektmål for kvaliteten af sagsbehandlingen. Styrelsen har som målsætning at bidrage til en høj retssikkerhed ved løbende at forbedre kvaliteten af sine afgørelser, og derfor er det et vigtigt mål, at der over tid sker en stigning i Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent eller et fald i antallet af sager, som bliver hjemvist til ny sagsbehandling. Resultatkrav 3 vedrører en positiv udvikling i antallet af afsluttede arbejdsskadesager og er et effektmål i forhold til styrelsens sagsbehandlingstid. Kravet er en sikring af, at tilstrækkeligt mange tilskadekomne får en afklaring af deres arbejdsskadesag. Resultatkrav 3 er et udtryk for en særlig udfordring i forhold til afviklingen af en ophobet mængde arbejdsskadesager. Resultatkravet skal endvidere ses i sammenhæng med resultatkrav 1, der vedrører en hurtig afklaring af arbejdsskadesagerne. Resultatkrav 4 vedrører, hvor stor andelen af arbejdsskadesager over 2 år udgør af den samlede mængde verserende sager og er et effektmål i forhold til styrelsens sagsbehandlingstid. Resultatkravet skal ses i sammenhæng med resultatkrav 1, der vedrører en hurtig afklaring af arbejdsskadesagerne. Arbejdsskadestyrelsen fastholder ved resultatkrav 4 et skarpt fokus på, at drift og processtyring sikrer, at færrest mulige sager har en sagsbehandlingstid på over 2 år. 10
Resultatkrav 5 vedrører en høj anvendelig- og tilgængelighed af styrelsens data om arbejdsskader. Det er et centralt mål for Arbejdsskadestyrelsen, at styrelsens viden er tilgængelig og bidrager, når der træffes beslutninger inden for hele arbejdsmiljøområdet. Arbejdsskadestyrelsen vil derved styrke sin position som videns- og dataleverandør på arbejdsmiljøområdet. Resultatkrav 6 vedrører en hurtig afklaring af private erstatningssager og er et effektmål for styrelsens sagsbehandlingstid, der understøtter en høj retssikkerhed. Resultatkrav 12 vedrører leveringen af en kompetent, serviceminded og effektiv borgerbetjening, hvor borgeren modtager en rigtig og forståelig afgørelse med kortest mulig sagsbehandlingstid. Det er for styrelsen et vigtigt mål, at borgerne modtager rigtige og forståelige afgørelser samt en kompetent, serviceminded og effektiv borgerbetjening. Effektiv og korrekt sagsbehandling bidrager dels til at mindske styrelsens sagsbehandlingstid og dels til at skabe større tilfredshed blandt styrelsens interessenter. Et særligt fokus på faglighed og kvalitet er således et centralt strategisk indsatsområde for styrelsen. Resultatkrav 7 vedrører en høj kvalitet af udtalelser i private erstatningssager og er et effektmål for kvaliteten. Andelen af sager, hvor der ikke sker genvurderinger, skal være mindre end i 2014. Resultatkrav 8 vedrører antallet af verserende sager over 2 år og er et effektmål i forhold til sagsbehandlingstiden for private erstatningssager. En nedbringelse af antallet af sager over 2 år bidrager til målet om en tids- og omkostningseffektiv service. Resultatkrav 9 vedrører klagesager om arbejdsløshedsforsikring og er et effektmål for styrelsens sagsbehandlingstid, der understøtter en høj retssikkerhed samt at flest muligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Resultatkrav 10 vedrører rigtige afgørelser i klagesager om arbejdsløshedsforsikring og er et effektmål for kvaliteten af sagsbehandlingen. Styrelsen har som målsætning at bidrage til høj retssikkerhed ved at fastholde et i forvejen højt niveau for kvaliteten af sine afgørelser, målt som Ankestyrelsens tiltrædelsesprocent. Resultatkrav 11 vedrører forberedelsen og anskaffelsen af et tidssvarende og effektivt IT system. Et nyt sagsbehandlingssystem er et vigtigt strategisk indsatsområde for styrelsen. Et nyt sagsbehandlingssystem skal bidrage til styrelsens målsætning om lavest mulig sagsbehandlingstid. Anskaffelsen af et nyt sagsbehandlingssystem sker i henhold til retningslinjerne for Statens ITprojektråd. 11