Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program

Udvikling og effektevaluering af et cariesforebyggende program Indledning I Horsens kommunale Tandpleje bliver der hvert år lavet opgørelser over cariesudviklingen ud fra vores OCR-statistikker. Vi bruger opgørelserne til at følge udviklingen i de enkelte skoledistrikter og sundhedsdistrikter 1, og den forebyggende behandling tilrettelægges ud fra opgørelserne. Op gennem 90 erne har der i Horsens været en stagnation i tandsundheden, og specielt for ét distrikt har der været en markant stigning i cariesudviklingen. Det drejer sig om distrikt Nord, hvor Fussingsvej Klinik ligger. Klinikken har ansvaret for 2200 børn og unge fordelt på 3 skoledistrikter. Tandsundhedsstatus hos børn og unge i et af de tilhørende skoledistrikter, Vestby skolens distrikt, adskiller sig tydeligt fra kommunens øvrige skoledistrikter, og dette hænger sammen med, at skolen er beliggende i et belastet område, hvor den sociale negative arv er meget stor. Ved gennemgang af OCR-statistikker fra Vestbyskolens distrikt i 1997, hvor jeg startede som klinikleder på Fussingsvej Klinik, så vi, at 65 % af de 10-årige og 79 % af de 12-årige allerede havde carieserfaring i det permanente tandsæt. Ved gennemgang af samme aldersgruppes OCR blanketter fandt vi, at det hovedsageligt drejede sig om caries occlusalt i første permanente molar. Tallene viste, at den forebyggende indsats, som vi i en lang årrække havde anvendt, der var baseret på tværfaglige og tværsektorielle metoder, ikke havde reduceret cariesmængden. Vi besluttede derfor, at udarbejde et nyt cariesforebyggende program, der skulle starte som et pilotprojekt på Fussingsvej Klinik, og derfor fik navnet: Projekt cariesforebyggelse i Nord. Formålet med denne rapport er at beskrive programmet, samt resultaterne af en effektevaluering gennemført efter en 4-årig projektperiode. 1 Horsens kommunale Tandpleje har en klinik i hvert af de 5 sundhedsdistrikter, til hver klinik hører der 2-3 skoledistrikter. Fussingsvej Klinik ligger i Distrikt Nord. 1

Baggrund I efteråret 1997 blev der i tandplejen i Horsens nedsat en internat gruppe, der indhentede nyere litteratur om cariesætiologi og forebyggelse. Formålet var at finde frem til et nyt cariesforebyggende program og samtidig at opdatere tandplejeteamets viden. Med udgangspunkt i artikler fra tidsskrifter og forskellige lærebøger [1, 2, 3, 4, 5, 6, 7] afholdt vi i tandplejen en intern profylaksedag, hvor det blev besluttet at implementere den nye viden specielt fra Nexø-metoden [2] i et cariesforebyggende program, da denne metode netop fokuserede på caries occlusalt i første permanente molar, og var rapporteret at give, et markant fald i caries [2, 6]. En søgning af artikler om cariesforebyggelse på MEDLINE dannede endvidere baggrund for indholdet af det cariesforbyggende program. En forudsætning for at kunne reducere cariesudviklingen var at vægte den non-operative behandling højere end den operative behandling. Ifølge Thylstrup[7] defineres operativ behandling som fyldningsterapi og non-operativ behandling som alle de interventioner, der foretages for at undgå fyldningsterapi: Professionel plakfjernelse, tidlig diagnose, risikovurdering, fluorpensling, tandbørstetræning og fissurforsegling. Programmet blev baseret på effektiv plakfjernelse, fordi undersøgelser har vist, at rutinemæssig professionel plakfjernelse kan standse den initiale cariesudvikling[9,10]. Indkaldeintervallerne fastlægges individuelt og i relation til frembrud af første permanente molar, fordi undersøgelser har vist, at tænder i frembrud akkumulerer mere plak pga. nedsat eller manglende funktion, og at mekanisk fjernelse af plakken kan forebygge cariesudvikling[11]. Den kliniske undersøgelse blev standardiseret med baggrund i viden om, at rene tænder og tørlægning er en forudsætning for at kunne stille den rette diagnose og vælge den rette behandling af caries[12]. Der skelnes i den kliniske undersøgelse mellem aktiv og 2

inaktiv caries (bilag 1, skema udarbejdet efter kursus med Kim Ekstrand), og den aktive initiale carieslæsion behandles med non-operativ behandling[13]. Alle besøg på klinikken forudgås af indfarvning af alle tænder og intensiv tandbørstetræning (IT). Mængden af plak registreres, således at mundhygiejnen kan følges. Vi vil anvende lokal behandling med 2 % NaF ved initial caries, da det er angivet at kunne kontrollere caries sammen med effektiv renhold af tænderne[14]. Vi vil endvidere anvende fissurforsegling på følgende indikationer, 1) manglende kooperation og høj cariesaktivitet, 2)occlusal caries, hvor den røntgenologiske skygge når til emalje dentin grænsen, idet det er vist, at der ved intakte forseglinger ikke observeres cariesprogression i denne del af dentinen[15]. Det cariesforebyggende program anvendes som basisprofylakse på hele interventionsgruppen og derudover indkaldes børnene ud fra en individuel risikovurdering efter følgende kriterier: - Forældrekooperation (mundhygiejne-plak). - Cariesprogression i tandsættet som helhed. - Eruptionsstadie for første permanente molar. - Occlusalfladerne (morfologi-initialcaries). - Sociale indikatorer (kendskab til familien, søskende med caries). En forudsætning for at iværksætte projektet var uddannelse af alle personalekategorier, og vi besluttede derfor på klinikken at holde en intern kursusrække, hvor vi ville gennemgå følgende områder: Cariesætiologi. Anvendelsen af fluor. Fissurforseglinger. Afpudsning med roterende instrumenter. 3

Indfarvning af patienter med plak registrering (bilag 2). Ud over denne uddannelse af det samlede personale på klinikken, har vi i projektperioden deltaget i en række kurser, der har haft relevans for projektet. De overordnede emner har her været cariesætiologi, cariesprocessen, de tidlige kliniske tegn på caries, røntgendiagnostik og indkaldeintervallernes betydning for cariesudviklingen (bilag 3). Projektet er hvert år på klinikkens planlægningsdage blevet evalueret og revideret i forhold til den nye viden. Metode og materiale. Pilotprojektet: Cariesforebyggelse i Nord startede i oktober 1998. Det var planlagt, at projektet skulle afsluttes i foråret 2002 på baggrund af de projektmidler, der var søgt. Det blev besluttet at evaluere projektet hvert år. Evalueringen blev efter det første år foretaget ud fra journalmateriale. Interventionsgruppen var ved projektstart 0. klasserne på Vestbyskolen.(40 elever). Det var planlagt at inddrage en ny årgang skolebørn hvert år. Eleverne indkaldes individuelt med forældrene, hvis det ikke er muligt, indkaldes de efter aftale med klasselærer alene på klinikken. Mål : - At reducere antallet af carieslæsioner occlusalt i første permanente molar. - At reducere antallet af fissurforseglinger i første permanente molar. Metode : - Undervisning af forældre og børn i at forstå caries som en lokal sygdom - Intensiv træning i hjemmebehandling baseret på omhyggelig formidling 4

- Individualiseret risikovurdering og professionel plak kontrol baseret på specielt tandfrembrudsstadium af første permanente molar. Informationsmateriale til hjem og skole : - Startpakke indeholdende information om cariesrisiko i forbindelse med frembrud af første permanente molar (bilag 4), tandbørstevejledning (bilag 5), tandbørste Gum 211, rød farvetablet. Startpakken udleveres ved frembrud af første permanente molar og er udgangspunkt for formidling af budskabet om intensiv træning i hjemmebehandling. - Informationsskrivelse (bilag 6) til orientering af hjem og skole om, hvorfor og hvornår barnet næste gang vil blive indkaldt. Information sendes både til hjem og skole, da mange børn selv må sørge for at komme. I tabel 1 er det cariesforebyggende program beskrevet i forhold til personale fordeling og udførelse: Personale Tandplejeprogram Tandplejer Klinikassistent Intensiv træning i hjemmetandpleje baseret på omhyggelig formidling: Børnene indfarves med Butler Gum, Red-Cote på en lang vatpind. Forældrene får vist plakken specielt med henblik på første permanente molar i frembrud. Der registreres plak i flg. regioner: 6+, 2+, -2, -6 på en skala fra 0-3. Forældrene undervises i at fjerne plakken efter Bassmetoden. Ved første permanente molars frembrud instrueres i at børste i facio-oral retning med børstehårene ned i occlusalrelieffet. Der anvendes engangsbørste. 5

Tandlæge Tandplejer Klinikassistent Undervisning i at forstå caries som en lokal sygdom: Der informeres ud fra plakregistreringen om caries occlusalt på første permanente molar. Professionel plakfjernelse foretages efter behov med roterende børste på occlusalflader, gummikop på glatflader og tandtråd på mesialfladen af første permanente molar. Tandlæge Tandplejer Tandlæge Tandlæge Tandplejer Klinisk undersøgelse: Foretages efter tørlægning med vatrulle og spiralsug. Der registreres progression af eksisterende emaljelæsioner og nye tegn på caries, samt om det drejer sig om aktive eller inaktive læsioner (bilag 1). Aktive læsioner pensles lokalt med 2 % NaF i et minut. Kontrol af fyldninger, fissurforseglinger, tandstilling og slimhinder. Behandlingsplan: Ud fra diagnosen fastlægges en individuel plan for den indsats, der skal foregå i perioden til næste undersøgelse hos tandlæge. Indkaldeinterval fastlægges ud fra risikovurdering og kan variere fra 1 måned til 2 år. Tandlægen fastlægger det overordnede interval og uddelegerer derefter til TP eller KA ud fra den individuelle plan (bilag 7). Interval og indsats noteres i journalen. Fastlæggelse af indkaldeinterval ud fra risikovurdering: Forældrekooperation: Findes der ved undersøgelse plak især occlusalt i første permanente molar, gives ny instruktion efter en måned hos KA, indtil tænderne børstes rene. Cariesprogressionen i tandsættet. Er der mange initiale læsioner tilsættes hos KA til instruktion og pensling med 2 % NaF min 4xårligt. Der fissurforsegles hvis læsionerne fortsat er aktive. Carieserfaring i det primære tandsæt, søskende med caries. Ved stor carieserfaring foretages fissurforsegling af første permanente molar. Tilsættes hos TP/KA Eruptionsstadium for første permanente molar. Under frembruddet af første permanente molar indkaldes min. 2xårligt hos TP/KA til intensiv tandbørstetræning med forældre. Occlusalfladernes udformning og relief. Ved dybe fissurer og fossae indkaldes min. 3xårligt til tænderne er i occlusion. KA foretager indfarvning og tandbørstetræning. Ved initial caries fissurforsegles. Sociale indikationer. Mange børn på Vestbyskolen er belastet af social arv, disse tilsættes hos KA til indfarvning, tandbørstetræning og afpudsning 1xmåned samt fluorbehandling 4xårligt ved initial caries. Første permanente molar fissurforsegles. Tabel 1: Det cariesforebyggende program med fordeling af personalegrupper. 6

Resultater Projektet startede i oktober 1998 og de efterfølgende resultater er baseret på journalmateriale indsamlet i oktober 2002, samt SCOR-tabellerne baseret på indberetningerne fra 2002. Interventionsgruppen er sammenlignet med en alderssvarende historisk sammenligningsgruppe af samme størrelse fulgt i perioden oktober 1995 til oktober 1999. Det vil sige, at observationsperioden for begge grupper var 48 måneder Tidsforbruget opgjort ud fra antal besøg er blevet målt ved at optælle det gennemsnitlige antal besøg pr. år for hvert barn i henholdsvis interventionsgruppen og sammenligningsgruppen i den 4 årige periode. Ved optællingen er der ikke medregnet besøg på grund af tandregulering eller traumer samt udeblivelser og afbud. Der er heller ikke skelnet mellem besøg hos tandlæge/tandplejer/klinikassistent. Interventionsgruppe Sammenligningsgruppe Antal besøg / år 4,30 4,63 Tabel 2. Det gennemsnitlige antal besøg pr. barn pr. år, opgjort 48 mdr. efter projektstart. Det gennemsnitlige antal besøg per barn var nogenlunde lige stort i de to grupper (Tabel 2). Ser man på den procentuelle fordeling af børn i henholdsvis interventionsgruppen og sammenligningsgruppen (Fig.1) fremgår det, at antal besøg varierer fra 5 til 44 besøg for det enkelte barn i hele perioden, men i interventionsgruppen har mere end 60 % af børnene haft <10-14 besøg fordelt over de 48 måneder, mens en mindre gruppe til gengæld har haft >40 besøg. Der ses således i interventionsgruppen en polarisering, hvor der for sammenligningsgruppen mere er tale om en normalfordeling. 7

Børn 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Int. Gr. Sam. Gr. 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 Besøg Fig. 1. Den procentuelle fordeling af børn efter antal besøg i en 48 måneders.periode for henholdsvis interventionsgruppen (Int. Gr) og sammenligningsgruppen (Sam. Gr). Den indsats, der er gjort ved besøgene er imidlertid meget forskellig i de to grupper (Fig. 2). Andelen af besøg, hvor der udføres operativ behandling, er således næsten halveret i interventionsgruppen, mens antallet af besøg til tandbørstning, der også indeholder afpudsning og fluorbehandlinger er steget fra 7,5 % til 33 %. Antal besøg til undersøgelse og fissurforsegling er faldet i overensstemmelse med at indkaldeintervallerne er blevet længere, da børnene i henhold til det nye program mere målrettet tilsættes til forebyggende behandling. Det fremgår da også af fig.2, at den nonoperative behandling i interventionsgruppen udgør mere end 80 % af det samlede antal besøg, medens den non-operative behandling i sammenligningsgruppen udgør 63,5 % af det samlede antal besøg. 8

Antal besøg 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 35,50% 7,50% 56% Sam. Gr. op beh tdb us + ff 19% 33% 48% Int. Gr. Fig. 2. Den procentuelle fordeling af besøg efter henholdsvis operativ behandling (op beh) og nonoperativ behandling delt op i tandbørstetræning (tdb) samt undersøgelse og fissurforsegling (us+ff) i sammenligningsgruppen (Sam. Gr) og interventionsgruppen (Int. Gr). I tabel 3 og 4 er den cariesforebyggende indsats vurderet i forhold til antal fyldte, fissurforseglede og sunde flader. Antallet af fyldte flader er for sammenligningsgruppen allerede 12 måneder efter projekt start næsten 5 gange større end for interventionsgruppen. Antallet af sunde flader udgør 57 % af det samlede antal flader i interventionsgruppen, hvor der i sammenligningsgruppen kun findes 38 %. Antallet af fissurforseglede flader findes lidt lavere i interventionsgruppen. Interventionsgruppe Sammenligningsgruppe Fyldte flader 3,00 14,00 Fissurforseglede flader Sunde Flader Total 40,00 57,00 100,00 48,00 38,00 100,00 Tabel 3. Andelen (pct.) af fyldte, fissurforseglede og sunde occlusalflader i første permanente molar opgjort for interventionsgruppen og sammenligningsgruppen 12 mdr. efter projekt start. 9

Interventionsgruppe Sammenligningsgruppe Fyldte flader 3,80 16,00 Fissurforseglede flader Sunde flader Total 71,00 25,20 100,00 71,00 13,00 100,00 Tabel 4. Andelen (pct.) af fyldte, fissurforseglede og sunde occlusalflader i første permanente molar opgjort for interventionsgruppen og sammenligningsgruppen 48 mdr. efter projektstart. Efter den 4-årige projektperiode er antallet af fyldte flader i sammenligningsgruppen fortsat ca. 4 gange større end i interventionsgruppen. Der findes ingen forskel i antallet af fissurforseglede flader, men antallet af sunde flader er nu næsten fordoblet i interventionsgruppen (25,2 %) i forhold til sammenligningsgruppen (13 %). 3,50 3,00 2,50 DMFS 2,00 1,50 1,00 0,50 0,00 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Fig. 3. Den gennemsnitlige carieserfaring (DMFS) 11 årige på Vestbyskolen. I fig. 3 og 4 refererer søjlerne fra 1999 til sammenligningsgruppen og søjlerne fra 2002 til interventionsgruppen. Fig. 3 viser, at gennemsnitligt DMFS for 11-årige er faldet fra 1,79 i 1999 til 0,33 i 2002. 10

% børn med DMFS>0 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Fig. 4. Andelen af 11 årige børn med DMFS >0 på Vestbyskolen. Når man ser på andelen af 11-årige børn med DMFS større end 0 finder man, at kun 22,5 % af de 11-årige i interventionsgruppen har caries erfaring, hvor der i interventionsgruppen findes 54,7 % med caries erfaring. Tabel 5, 6, 7 og 8 viser den gennemsnitlige carieserfaring i de fem sundhedsdistrikter i Horsens samt Horsens total fra 1998 til 2002. På distriktsplan ses der for de 7, 12, 15 og 17-årige et fald i gennemsnitligt DMFS, der er større end nedgangen i de øvrige distrikter. 7 årige Horsens Syd Midt Vest Øst Nord 1998 0,12 0,12 0,07 0,07 0,06 0,21 2002 0,09 0,07 0,04 0,09 0,10 0,13 Tabel 5. Den gennemsnitlige carieserfaring (DMFS) hos 7 årige 11

12 årige Horsens Syd Midt Vest Øst Nord 1998 1,66 1,38 1,69 1,38 1,37 2,56 2002 1,15 0,95 1,11 1,37 1,50 0,93 Tabel 6. Den gennemsnitlige carieserfaring (DMFS) hos 12 årige. 15 årige Horsens Syd Midt Vest Øst Nord 1998 3,99 3,62 3,85 3,11 3,92 5,60 2002 2,88 2,29 2,87 2,72 3,07 3,80 Tabel 7. Den gennemsnitlige carieserfaring (DMFS) hos 15 årige. 17 årige Horsens Syd Midt Vest Øst Nord 1998 6,06 5,90 5,67 5,29 5,47 8,09 2002 4,11 3,58 4,61 3,91 4,30 4,67 Tabel 8. Den gennemsnitlige carieserfaring (DMFS) hos 17 årige. Distrikt Nord er ikke længere cariesmæssigt det tungeste område for alle aldersgrupper, når man ser på de 12 årige i tabel 6, så finder man den laveste gennemsnitlige carieserfaring i distrikt Nord. DMFS for de øvrige aldersgrupper i distrikt Nord har tilnærmet sig de andre distrikters tandsundhed, hvor distriktet tidligere adskilte sig markant, hvilket fremgår af den gennemsnitlige carieserfaring i 1998 ligeledes vist i tabel 5, 6, 7 og 8. 12

Diskussion Hensigten med pilotprojektet: Cariesforebyggelse i Nord har været at finde frem til et caries forebyggende program, der kan reducere antallet af carieslæsioner i første permanente molar og reducere antallet af fissurforseglinger. Gennem litteratursøgninger og erfaringer fra Nexø metoden har vi udarbejdet en model til et cariesforebyggende program, der passer til både vores klientel og personalesammensætning. I litteraturen er der beskrevet undersøgelser, der viser, at plakfjernelse [9,10], fissurforsegling [15], tidlig diagnose [11] og fluorbehandling [13] kan reducere mængden af caries, og i SBU s rapport [16] om at forebygge caries, er cariesforebyggende programmer, der udgør en kombination af information om cariesætiologi, instruktion i tandbørstning, regelmæssig professionel rengøring af tænderne og anvendelse af fluor rubriceret i kategorien evidens 2 2. Det interventionsprogram, som vi har anvendt i distrikt Nord i perioden 10.98 til 10.02, har netop været sammensat af disse komponenter. Vi har lagt vægt på en enkel og forståelig både mundtlig og skriftlig information om cariesudvikling, intensiv tandbørstetræning, professionel plakfjernelse og lokal fluorbehandling. Vores basis profylakse, der gives ved samtlige besøg, er den samme for alle børn og unge, men det er den individualiserede risikovurdering, der er bestemmende for, hvor hyppigt det skal foregå. Vi har i forbindelse med pilotprojektet ikke fået tilført flere ressourcer, derfor har vi ved projektets start kun valgt en årgang ud for herefter at udbygge med en årgang pr. år. Det har vist sig, at programmet ikke er så tidskrævende, når det først er standardiseret og metoderne effektiviseret, og vi har derfor allerede i 2000 inddraget alle elever på 2 Evidens 1 størst videnskabeligt underlag Evidens 2 middel stærkt videnskabeligt underlag Evidens 3 begrænset videnskabeligt underlag Evidens 4 utilstrækkelig videnskabeligt underlag 13

Vestbyskolen (320elever) og i 2001 alle børn og unge i hele distrikt Nord (1500 børn og unge). Specielt også set i relation til de gode resultater, der allerede forelå ved evaluering ud fra journaldata efter et år. Det har derfor ikke været muligt at udvælge en direkte sammenligningsgruppe, og interventionsgruppen er i projektet sammenlignet med en alderssvarende udvalgt historisk gruppe af samme størrelse og i en tidssvarende periode. Som det fremgår, foregår der en stor uddelegering af den forebyggende indsats til hjælpepersonale. Vi havde ved projekt start en normering på 1,9 tdl., 0,8 TP, 4 KA. På baggrund af denne normering besluttede vi at bruge hjælpepersonalet i større udstrækning. Tandplejeren skulle overtage flere undersøgelser, og klinikassistenterne skulle selvstændigt varetage den forebyggende indsats og følge patienterne mellem undersøgelserne. På denne måde udnyttede vi også den enkeltes kvalifikationer bedre. Tandlægerne har et overordnet ansvar for det team, som de uddelegerer patienterne til. De ser børnene sjældnere og skal derfor lægge en langvarig behandlingsplan. Der lægges vægt på at skelne mellem aktiv og inaktiv caries[12], cariesprogressionen[17] vurderes, og der tages stilling til henholdsvis non-operativ eller operativ behandling. En undersøgelse kræver større viden og tager længere tid, og en del af denne tid hentes ved at afgive mere kompetence til tandplejer og klinikassistent. Tandplejeren vil komme til at undersøge mange børn og have ansvaret for dem i 1-2 år alt efter tandlægens behandlingsplan. Det kræver en stor viden om cariesætiologi og udvikling, og det forudsætter også, at der er overensstemmelse i diagnostikken. I foråret 99 igangsatte vi derfor en kalibreringsproces. Vi har på klinikken løbende fulgt op på denne proces, og er i dag nået til en høj grad af samscoring 14

Med hensyn til vurdering af ressourcerne, fremgår det, at det gennemsnitlige antal besøg pr. barn pr. år har været lidt lavere for interventionsgruppen end for sammenligningsgruppen. Variationen i antal besøg er for begge gruppers vedkommende meget stor, men for interventionsgruppen viser opgørelsen, at der er tale om en mere selektiv udvælgelse, hvor størstedelen af børnene har været indkaldt til få besøg, medens en mindre del har været indkaldt til mange besøg, hvilket stemmer overens med den individuelle fastsættelse af indkalde interval ud fra risikovurdering. Andelen af besøg, hvor der foretages operativ behandling er halveret i projektperioden, hvilket viser, at det er lykkes at omlægge indsatsen fra operativ til non-operativ behandling. Den del af den non-operative behandling, der omfatter undersøgelse og fissurforsegling, er også faldet (fra 56,00 % til 42,36 %), hvilket hovedsageligt må ses som en konsekvens af, at indkalde intervallerne er forlænget og erstattet af den forebyggende indsats, der foregår i forbindelse med den intensive tandbørstetræning. Det cariesforebyggende program har ført til en reduktion på næsten 75 % i antal fyldte occlusale flader i første permanente molar (tabel 3 og 4). Målet at reducere antallet af fyldninger er således opfyldt. Med hensyn til at reducere antallet af fissurforseglinger er målet ikke opfyldt, da der findes det samme antal fissurforseglinger i interventionsgruppen og sammenligningsgruppen efter den 4-årige projektperiode; men dette skal ses i relation til, at vi med baggrund i ny viden om cariesudvikling og progression [17,18] samt fissurforsegling [19] som tidligere anført har ændret vore indikationer for fissurforsegling. Det er ikke de samme tænder, vi fissurforsegler, og vi må tilskrive en del af cariesreduktionen, at vi i dag i henhold til den nye viden om 15

cariesætiologi, cariesprogression og aktivitet er senere til at gribe til operativ behandling. Der er dog ingen tvivl om, at interventionsprogrammet har haft en effekt, da antallet af sunde flader er betydeligt højere i interventionsgruppen end i sammenligningsgruppen; og når vi ser på den samlede cariesforekomst, fremgår det af SCOR-tabellerne, at sundhedsforbedringen også slår igennem her, hvilket nok især skyldes, at der i vores population, som jeg indledningsvis har beskrevet, findes meget occlusal caries i første permanente molar. Distrikt Nord er ikke længere det tungeste område for alle aldersgrupper, idet de 12-årige i distriktet som tidligere anført har den laveste gennemsnitlige carieserfaring i Horsens. For de øvrige beskrevne aldersgrupper er der sket en tilnærmelse til de andre distrikters gennemsnitlige carieserfaring. Konklusion Vi har gennem projekt cariesforebyggelse i Nord fået udviklet et cariesforebyggende program, der har vist sig effektivt med hensyn til at reducere antallet af fyldninger occlusalt i første permanente molar. Programmet har ikke medført nogen øgning i antallet af besøg pr. elev pr. år. Personaleressourcerne har kunnet reduceres, idet tandlægetimer er konverteret til tandplejertimer Programmet har haft en cariesforebyggende effekt. 16

Litteraturliste. 1. Poulsen S, Sundhedsstyrelsens SCOR-følgegruppe. Beskrivelse af caries hos danske børn og unge i 1997 og orientering om SCOR-følgegruppen. Tandlægernes Tidsskr 1998; 7: 4-7. 2. Thylstrup A, Christiansen J, Vinther D. Effekten af innovation I klinisk praksis. Tandlægernes Tidsskr 1995; 10: 46-51. 3. Petersen PE, Torres AM. Forebyggelses- og sundhedsarbejdet i den kommunale tandpleje i Danmark. Tandlægernes Tidsskr 1995; 3: 76-84. 4. Manji F, Fejerskov O. An epidemiological approach to dental caries. In: Thylstrup A, Fejerskov O, eds. Textbook of clinical cariology. 2 edn. Copenhagen : Munksgaard 1994; 159-91. 5. Carvalho JC, Ekstrand KR, Thylstrup A. Results of 3 years of non-operative occlusal caries treatment of erupting permanent first molars. Community Dent Oral Epidemiol 1992; 20: 187-92. 6. Thylstrup A, Vinther D, Christiansen J. Promoting changes in clinical practice. Treatment time and outcome studies in a Danish public child dental health clinic. Community Dent Oral Epidemiol 1997; 25: 26-34. 7. Thylstrup A. Caries: summary observations of applied knowledge in view of new knowledge. Tandlaegebladet 1988 Jan; 92: 47-59. 8. Carvalho JC, Ekstrand KR, Thylstrup A. Dental plaque and caries on occlusal surfaces of first permanent molars in relation to stage of eruption. J Dent Res. 1989; 68: 773-9. 9. Holmen L Mejáre I, Malmgren B, Thylstrup A. The effect of regular professional plaque removal on dental caries in vivo. A polarized light and scanning electron microscope study. Caries Res.1988; 22: 250-6. 10. Thylstrup A, Bruun C, Holmen L. In vivo caries-mechanisms for caries initiation and arrestment. Adv Dent Res.1994; 8: 144-57. 11. Carvalho JC, Thylstrup A, Ekstrand KR. Results after 3 years of non-operative caries treatment of erupting permanent first molars. Community Dent Oral Epidemiol 1992; 20: 187-92. 12. Ekstrand KR, Ricketts DNJ, Kidd EAM. Reproducibility and Accuracy of Three Methods for Asessment of Demineralization Depth on the Occlusal Surface: An in vitro Examination. Caries Res 1997; 31: 224-31. 17

13. Nyvad B, Fejerskov O. Assessing the stage of caries lesion activity on the basis of clinical and microbiological examinations. Community Dent Oral Epidemiol 1997; 25: 69-75. 14. Fejerskov O. Concepts of dental caries and their consequences for understanding the disease. Community Dent Oral Epidemiol 1997; 25: 5-12. 15. Handelman SL.Therapeutic use of sealants for incipient or early carious lesions in children. Finn Dent Soc. 1991; 87: 463-75. 16. Holm AK, Mejare I, Axelsson S, Nordenram G, Dahlgren H, Petersson L et al. Sammenfattning av SBU:s rapport om: Att förebygga karies. Tandlægernes Tidsskr 2002; 12: 17. Mejare I, Källestål C, Stenlund H. Incidence and Progression of Approximal Caries from 11 to 22 Years of Age in Sweden; A proepective Radiographic study. Caries Res 1999; 33: 93-100. 18. Mejare I, Stenlund H. Caries Rates for the Mesial Surface of the First Permanent Molar and the Distal Surface of the Second Primary Molar from 6 to 12 Years of Age in Sweden. Caries Res 2000; 34: 454-61. 19. Mørup Karen, Ekstrand Kim. Fissurforsegling til behandling af caries hos born og voksne. Tandlægebladet 2000; 104: 480-9. 18