Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk
|
|
- Silje Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tekst og foto: Lene Outzen Foghsgaard Mere lighed i tandsundhed kræver et lang, sejt træk Der skal generelt normændringer til, hvis vi vil skabe større lighed i tandsundhed blandt børn og unge. Sådan siger lektor i samfundsodontologi ved Tandlægeskolen i København og tidligere kommunalt ansat tand læge, Lisa Bøge Christensen. Hun understreger, at den kommunale tandpleje har skabt betydelige resultater gennem de sidste 4 år, men mener, at tiden er inde til at tænke tandplejen ind i en bredere populationssammenhæng. Vi har set en reduktion af cariesforekomst blandt børn siden 1972, og den helt store reduktion skete i 8 erne. Det er klart, at systematiske tandplejetilbud og udbredelse af fluor har haft en stor effekt, men vi så samtidig en reduktion i USA og i andre vestlige lande, hvor der ikke fandtes en kommunal tandpleje. Det har handlet om et generelt øget fokus på viden om tandsundhed, men også om folks almindelige velfærd, der op igennem 6 erne og 7 erne var stigende bare noget så elementært som, at flere og flere fik eget toilet og bad i 7 erne. Lisa Bøge Christensen blev uddannet tandlæge i 197 og arbejdede siden i den kommunale tandpleje i år. I de første år som færdiguddannet oplevede hun typisk dét, når hun og kollegerne tjekkede for caries i en børnehave, at der var to børn, der ikke havde caries, mens resten skulle behandles. I dag er det lige omvendt. Der er sket en polarisering, og år for år bliver der flere og flere børn, der ikke fejler noget. Den udvikling ser ud til at fortsætte, uagtet at klinikerne måske oplever noget andet. Klinikerne ser jo tit kun de børn, der fejler noget og glemmer hele den store restgruppe, der faktisk har en imponerende tandsundhed. De sidste tal fra Sundhedsstyrelsen fra januar 212 viser, at kun 15 procent af de femårige børn i dag har carieserfaring i det primære tandsæt, mens det gælder for 3 procent af de syvårige. Ser vi på de tolvårige, er det kun godt 29 procent, mens tallet for de 15-årige ligger på 51 procent begge tal er baseret på carieserfaring i det permanente tandsæt. Og ser man på, hvilken betydning børne- og ung- Lisa Bøge Christensen, lektor i samfundsodontologi ved Tandlægeskolen i København og tidligere kommunalt ansat TandLæge
2 domstandplejens indsats har haft på voksenbefolkningen, forklarer Lisa Bøge Christensen, at det har haft en indvirkning: I 8 erne så vi et knæk på kurven i andel af tandløse, og vi forestillede os, at der var tale om en afsmittende effekt fra den kommunale tandplejes arbejde, dvs. at folk blev mere bevidste om tandbevarende behandlinger. Hun forklarer, at ser man på antallet af voksne mænd og kvinder mellem 25 og 4 år, findes der i dag meget få tandløse. Uden tvivl hænger det sammen med de regelmæssige tandeftersyn og ændrede tandplejevaner, der er sket gennem barndom og ungdom. En udfordrende restgruppe Kommunal tandpleje er nået rigtigt langt, når det handler om bekæmpelse af caries. Færre og færre børn og unge fejler noget, men der er stadig en restgruppe, der giver tandplejen udfordringer. Det er vanskeligt at sige præcis, hvem og hvor stor restgruppen er. Man har altid sagt, at har man først haft caries, så fortsætter det. Samtidig gælder det, at små søskende til store søskende med caries er i risiko for at få det. Fra en undersøgelse i 28 blandt børn i Københavns Kommune ved vi samtidig, at risikoen for at udvikle caries er betydelig højere blandt børn med anden etnisk herkomst end dansk. Lisa Bøge Christensen forklarer, at der ikke findes en egentlig facitliste over, hvorfor der er en særlig høj forekomst af caries i indvandrerkulturer, men sandsynligvis spiller andre former for kost og hygiejnevaner ind. Når mennesker skifter miljø og kultur, vil der være en tilvænningsperiode på flere generationer. Går man tilbage til nogle af højrisikopatienternes oprindelseslande og sammenligner med tandsundheden her, hænger det ikke nødvendigvis sammen med den nuværende sygdomsforekomst. Naturligvis er det oplagt først og fremmest at se på, om der er noget i kulturen, der skaber barrierer i forhold til tandplejens vejledning om tandsundhed, men Ifølge Scortal i henholdsvis 198 og 2 ses her et betydeligt fald i caries blandt gruppen af 15-årige. Carieserfaringen var nærmest normalfordelt i 198 Omkring 1978 begynder carieskurven at falde støt. Også antallet af fyldninger reduceres mærkbart fra 1978 og frem til både når det gælder danske og tosprogede mødre, er der tydelig sammenhæng mellem lav uddannelse og høj frekvens af caries hos barnet. Pct. 15-årige fordelt efter cariesindeks i 198 og 2 % Kilde: Sundhedsstyrelsen, SCOR (klinikkommuner) DMF-S Gennemsnitlig carieserfaring hos 12-årige danske børn fyldt ekstraheret karieret Kilde: Sundhedsstyrelsen data Caries versus mors uddannelsesniveau < 1 år 1 år år Afd. for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Christensen et al 21 DMFS årstal dansk ikke-dansk
3 det er ikke kun tosprogede børn, der får caries. Også danske børn er i højrisikogruppen. Det er vigtigt at slå fast. Det er alt for let at hævde, at uligheden i tandsundhed alene er etnisk kulturbestemt. Lektoren understreger, at mors skoleuddannelse nok er den variabel, der er allertydeligst at aflæse ud fra, både når det gælder danske mødre og mødre til tosprogede. Jo lavere uddannelse moren har, jo større er sandsynligheden for, at hendes børn har caries. Men også morens og familiens sundhedsadfærd i øvrigt har en afsmittende effekt. Ryger moren, har hendes børn for eksempel mere caries. I de tilfælde, hvor moren har det helbredsmæssigt dårligt, kan den kommunale tandpleje sandsynligvis stå på hænder for barnet og indkalde det tit og ofte, men det er grundlæggende svært at ændre på barnets tandsundhedstilstand, før morens situation bliver forbedret. Tandplejens rolle vil her være at indgå i et bredere kommunalt samarbejde med fokus på familiens sociale udfordringer. Basisprofylakse i stedet for stigmatisering Lisa Bøge Christensen tror ikke på den store effekt, når højrisikopatienter indkaldes med kortere og kortere intervaller til ekstra eftersyn, tandbørstning og yderligere profylakse ud i det uendelige. Og hun undrer sig i øvrigt ikke over, at der netop blandt disse patienter er tale om flere udeblivelser. De mange indkald til ekstra profylakse kan opleves som stigmatiserende, og hvis vi som sundhedsprofessi- onelle stigmatiserer, så skaber det en blokering hos folk. De hører simpelthen ikke efter. Lisa Bøge Christensen fortæller, hvordan hun i sin undervisning af de studerende blandt andet bruger en artikel af en finsk professor, Hannu Hausen, der for ca. ti år siden lavede nogle spændende forsøg, hvor han godt nok siger, forklarer hun, at man skal være forsigtig med at konkludere på hans resultater, men for hende er det både relevant og tankevækkende stof. Hannu Hausen udvalgte en højrisikogruppe og en lavrisikogruppe blandt finske skolebørn. Højrisikogruppen blev delt tilfældigt i to grupper, hvoraf den ene højrisikogruppe fik virkelig intensiv profylaks, og den anden højrisikogruppe fik såkaldt basisprofylakse den samme som lavrisikogruppen. Forsøget varede i tre år, hvorefter Hannu Hausen nåede frem til, at der faktisk ikke var nogen forskel på, om højrisikobørnene fik basis eller intensiv profylakse. De udviklede den samme mængde caries i forsøgsperioden. Lisa Bøge Christensen taler om, at man nu i mange år har forsøgt at identificere risikobørnene og sætte særligt ind over for dem, alligevel er det ikke lykkedes at ændre deres adfærd, gruppen er der stadig. Det sundhedsfremmende i at gå i dialog med forældrene omkring den rene mund, og hvad det kræver, det skal man selvfølgelig blive ved med, men bruger man en forebyggelsesstrategi, der giver alle den samme basisprofylakse, og samtidig arbejder i et bredere perspektiv for at skabe normændringer i miljøet, så rammer man måske nok nogle, der ikke har behov for det, Det er ikke kun tosprogede børn, der får caries. Også danske børn er i højrisikogruppen. Det er vigtigt at slå fast. Det er alt for let at hævde, at uligheden i tandsundhed alene er etnisk kulturbestemt. Lisa Bøge Christensen. men man rammer også målgruppen. Ændringer vil over tid, som ringe i vandet, brede sig til alle samfundslag. Hun pointerer, at det selvfølgelig kan være nødvendigt også at arbejde specifikt med udvalgte risikogrupper evt. via nøglepersoner i miljøet, men at det for hende overordnet set også handler om at sætte ambitionsniveauet lidt ned. Det er jo ikke verdens undergang, når et fåtal af børn har nogle huller i seksårstænderne vi må acceptere, at sådan er det. Min bekymring går på, hvis man vælger at bruge mange ressourcer på en minoritet af patienter i håbet om, at de kan flyttes tandsundhedsmæssigt for derefter at blive skuffet over resultatet.
4 Profylakse ved stolen sendt til tælling Lisa Bøge Christensen har i det hele taget en kæphest, når det kommer til profylakse henvendt til højrisikogruppen af børn og unge. Megen profylakse foregår i meget stor udstrækning ved tandlægestolen, hvor tandlæger, klinikassistenter og tandplejere forklarer børn og forældre, hvordan det hænger sammen. Og stor er frustrationen, når børnene kommer igen med plak og nye cariesangreb. Den type profylakse tjener ikke altid formålet, konstaterer lektoren i samfundsodontologi. Patient og forældre kan nemt føle sig stigmatiserede. Det nytter ikke. Jeg mener, at der skal andre midler til. Netop i disse år arbejder flere og flere tandplejer rundt i landet med at integrere en anerkendende tilgang og dialogform for endnu bedre at kunne kommunikere til blandt andet gruppen af patienter med manglende tandsundhed. Kunne det tiltag ses som et alternativ eller supplement til stoleprofylaksen? De mange indkald til ekstra profylakse kan opleves som stigmatiserende, og hvis vi som sundhedsprofessionelle stigmatiserer, så skaber det en blokering hos folk. De hører simpelthen ikke efter. Lisa Bøge Christensen. Jeg er slet ikke i tvivl om, at individuel sundhedscoaching, baseret på en anerkendende tilgang, har sin berettigelse. Dét at tale anerkendende og samarbejdende og finde frem til patientens motivationspunkt kan bestemt have en effekt, men jeg er tvivlende overfor, hvorvidt det vil have en varig effekt. Hvis miljøet omkring patienten ikke samtidig ændrer normer, og familie, venner og øvrige relationer ændrer adfærd, så falder man tilbage. For mig at se er den anerkendende dialog et supplement til den normændring, der må til. Jeg tror de ting skal følges ad. Lisa Bøge Christensen taler om, at tandplejen står over for et langt, sejt træk, men at det skal til. Det kræver tid at ændre normer, for normændringer er kulturbestemte og implicerer hele befolkningen. Hun bringer en analog til blandt andet rygning og fokus på overdreven soldyrkelse. Det har taget godt tyve år at ændre folks holdning til rygning, og en ændret holdning til solens skadelige virkning, der i disse år er ved at slå igennem, har taget næsten lige så lang tid. Man kan også sammenligne det med, at der i familien findes et overvægtigt barn, mens de andre er normalvægtige. Det er meget svært for et barn at ændre spisevaner, hvis ikke resten af familien gør det samme. Dét at forældre børster tænder to gange dagligt og holder barnets tænder rene, skal være lige så meget en vane, som at de sætter en cykelhjelm på barnets hoved eller spænder sikkerhedsselen, når det er passager i bilen. Hvis vi kan ændre folks normer, kan vi ændre sundhedsadfærden permanent og ikke kun i et par uger eller måneder. Den ændring i rygerkulturen, der har betydet, at der i dag nærmest ikke er nogen, der ryger i det offentlige rum, har været godt 2 år undervejs, fortæller lektoren, og supplerer med et tal fra Danmarks Statistik tilbage fra Dengang røg 8 procent af alle mænd og 4 procent af alle kvinder. I dag er det nærmest blevet et taberfænomen at ryge. Rygere er nogle, det næsten er synd for. Med cigaretter har det selvfølgelig været passiv rygning, der har været hovedargumentet dét, at man generer andre. Med dårlig mundhygiejne genererer du i princippet kun dig selv, men her er eksemplet omkring solens skadelige effekt meget lig. Flere og flere tager solens virkning alvorligt, men det har været en lang proces. Sammenligningen til rygning og sol synes oplagt, for der er i begge tilfælde tale om populariserede livsstilsændringer, hvilket også er dét, der skal til, hvis vi skal nå restgruppen af patienter med ringe tandsundhed. Tandplejen bag forsøgsordninger Lisa Bøge Christensen opfordrer den kommunale tandpleje til at arbejde med at se sig selv i en større kontekst, hvor tandplejen har en medsamarbejdende rolle og stiller spørgsmålet: Hvordan kan tandplejen f.eks. i skolen samarbejde omkring at ændre normer blandt børn og unge? Som inspiration fortæller hun om en oplevelse fra en skole på Stevns. Skolen havde den sundhedspraksis, at alle elever, lærere og ansatte hver dag kl. 11 var ude at løbe i en halv time, tre kvarter. Hvis nu man havde afsluttet frokostpausen, lige efter løbeturen, med at sige til alle elever: Nu børster vi tænder, for det gør vi hver dag klokken tolv, havde det
5 I de tilfælde, hvor moren har det helbredsmæssigt dårligt, kan den kommunale tandpleje sandsynligvis stå på hænder for barnet og indkalde det tit og ofte, men det er grundlæggende svært at ændre på barnets tandsundhedstilstand, før morens situation bliver forbedret. Lisa Bøge Christensen helt sikkert gjort en forskel for de børn, hvis tandsundhed ikke var optimal. I det projekt kunne tandplejen være en betydelig part og medspiller. Hun opfordrer den kommunale tandpleje til at samarbejde med skolerne omkring en normændring via gode ideer og initiativer. Eleverne skal ikke få den opfattelse, understreger hun, at her på skolen har vi en særlig dårlig sundhedsadfærd. Det skal være fornemmelsen af at; wauuu vi er på en spændende skole. Engelske forskere har for få år siden beskrevet nye forebyggelsesprogrammer for ændring af sundhedsadfærd blandt skolebørn, og også projekt Den sunde skole har været beskrevet. Det handlede om at skabe integration omkring tandsundhed i skolen på et niveau, som lærerne kunne acceptere at være med på. Også forældregrupper var involverede. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at man i den kommunale tandpleje tog handsken op og etablerede nogle forsøgsordninger, gerne inspireret af Den sunde skole. Det kan sagtens være forsøg på et lidt lavere ambitionsniveau, men også forsøg med forskningsmæssig tyngde, er der behov for. Der er mange eksempler, der viser, at når undersøgelser foregår som kliniske forsøg, står de ikke distancen i den virkelige verden. Feltarbejde giver konkrete, brugbare tal, men det er klart, at man er nødt til at have ildsjæle til at sætte den slags initiativer i gang. Forsøg virker bedst, hvis nogen kan se lyset. Lisa Bøge Christensen konstaterer, at der i landets tandplejer bruges masser af ressourcer på hele tiden at finde nye måder at gøre tingene på. De måder skal dokumenteres, det appellerer hun til, så andre og tandplejen selv kan høste af erfaringerne. Keep up the good work Mit håb med forsøgsordningerne er, at man måler på ændrede normer og vaner, som kan give permanent adfærdsændring. Vi taler derfor om forsøg, der løber over længere tid, tre år, fem år, og det er næppe noget, der lykkes over night. Jeg tror, det kan være svært at acceptere i professionen, at det er det lange seje træk, der skal til. Men tandplejen har jo gjort det før. Det er lykkedes at ændre normerne i en meget stor del af populationen. Anbefalingen om, at der skal børstes tænder to gange om dagen, kender både børn og voksne. Lektoren ved, at hun måske kan provokere nogle dygtige, ambitiøse medarbejdere i tandplejen, der netop sidder med en højrisikogruppe af børn i dagligdagen tosprogede såvel som danske børn. Skal de så bare sætte sig med hænderne i skødet og vente på, at der sker en normændring i samfundet? Jeg vil skynde mig at sige, keep up the good work, jeg tror, som nævnt tidligere, at sundhedscoaching via nogle nøglepersoner, kan være en del af vejen frem, men den sociale sammenhæng, der spiller ind hos mange patienter, den forsvinder ikke ved et trylleslag. Man kan immervæk ikke ændre på folks sociale eller kulturelle baggrund bare ved at snakke med dem. Lisa Bøge Christensen understreger, at dét at give basisprofylakse til alle og tænke hele populationen ind, når der kommunikeres, giver god mening, når man ser på de øvrige erfaringer inden for folkesundheden. Man har gjort det godt i den kommunale tandpleje, og jeg sætter spørgsmålstegn ved, hvor meget bedre, tandplejen kan gøre det, med mindre man vil over i den model, der hedder, at tandplejen stiller op og børster børns tænder og pudser dem af hver dag. Vi ved fra gamle forsøg, at hvis man vitterlig indkalder børnene én gang om ugen og foretager en passiv forebyggende indsats, så kan caries holdes nede. Men det er urealistisk og slet ikke i tråd med de visioner for sundhedsfremme, der ligger i en moderne kommunal tandpleje i dag.
Evaluering i Tandplejen, efterår 2014
Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereHandleplan for udligning af forskelle i tandsundhed
Handleplan for udligning af forskelle i tandsundhed 2008 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Børne- og Ungdomstandplejen Handleplanen er udarbejdet af overtandlæge Ruth Jacobsen og afdelingstandlæge
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og
Læs mereDer ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.
2 Sundhedstal 2013 Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for 2013 foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed
Læs mereSUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016
SUNDHEDSPLAN STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE 2012-2016 Generelle anbefalinger: Børst 2 x daglig Brug tandpasta med 1450 ppm Fluor Skyl ikke efter tandbørstningen Børst tyggeflader på tværs af tandrækken INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAalborg Kommunes Tandpleje. Tandsundheden Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen.
Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2014 Status over tandsundheden i Aalborg Kommune i 2014 og et overblik over udviklingen. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i børn og unges tandsundhed på baggrund
Læs mereVirksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje. For perioden 2019
Virksomhedsplan Ringsted Kommunale Tandpleje For perioden 2019 Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Ringsted Kommunale Tandpleje er en institution, der tilbyder
Læs mereNotat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen
Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs mereMidtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014
Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,
Læs mereN r. 2 0. Caries. huller i tænderne. Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder
N r. 2 0 Caries huller i tænderne Hvorfor får man huller i tænderne? Hvordan kan de undgås? Læs mere i denne folder Caries huller i tænderne Caries også kendt som huller i tænderne er en af de mest almindelige
Læs mereStatus på tandsundheden i Holstebro Kommune 2015
Notat om status på tandsundheden i Kommune 5/LL Status på tandsundheden i Kommune 5 Tandplejen i Kommune opgør hvert år tandsundheden i kommunen ud fra SCOR tal (Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske
Læs mereVi vil omsætte de nyeste
Storklinik Nytænkende klinikstruktur i Frederikshavn Ann-Louise Madvig, skribent. Finn Folsted, fotograf Et lille år efter TNT sidst var i Frederikshavn, er vi på besøg igen. Sidst så vi på tegninger og
Læs mereTandpleje til børn og unge
Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereDer ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.
SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for foreligger nu. Det viser sig igen i år, at børn og unges tandsundhed
Læs mereBrønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens
Læs mereStyrket kultur. Tandplejen har i løbet af foråret gennemført et LEAN projekt i samarbejde med sundhedstjenesten.
Egedal Kommunes Tandpleje Rapport 2013 Kort om 2013 Personalesituationen. På klinikken i Stenløse er der i 2013 ansat 3 nye medarbejdere, som alle er faldet godt ind i samarbejdet. Disse nye medarbejdere
Læs mereOrganisering i Esbjerg Kommunale Tandpleje
Tandplejen Bilag til sagen vedr. vedr. Orientering om Tandplejens Sundhedsplan 2017-2022. Sagsid: 18/28986 Børn & Familieudvalget den 10. december 2018. Organisering i Esbjerg Kommunale Tandpleje Den Kommunale
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereJoakims tandbørsteskole. lærerens manual
Joakims tandbørsteskole lærerens manual side 3 Sådan lærer vi, hvorfor det er vigtigt at børste vores tænder Joakims tandbørsteskole er en nem måde at opmuntre børn til at få børstet deres tænder ordentligt.
Læs mereHold rent mellem tænderne
N r. 2 1 Hold rent mellem tænderne Der er brug for hjælpemidler, når man skal holde rent mellem tænderne Hold rent mellem tænderne Når bakterier fra blandt andet madrester får lov til at samle sig i munden,
Læs mereT a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e
T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens
Læs mereHorsens Kommunes strategi for tandsundhed
Horsens Kommunes strategi for tandsundhed VELFÆRD OG SUNDHED 1 Tandplejen Horsens kommune. Vision: Sunde tænder i sunde munde for alle hele livet. Mission : Mest muligt tandsundhed for pengene. Dette opnås
Læs mere2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s Norddjurs, Smnl-gr., Region Midt og Landstotal Tabel 1 og 4
Figur A 2013 Gennemsnitlig def-s og DMF-s, Smnl-gr., og Tabel 1 og 4 Tallene udtrykker gennemsnitlige antal flader. 3, 5 og 7 årige er det mælketænder (ud af 88 mulige tandflader) 12, 15 og 18 årige er
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereDer ses igen i år variationer i sundhedstallene mellem de enkelte klinikker indenfor Herning Kommune. Disse er illustreret i anden del af rapporten.
SCOR 2 Sundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Den Kommunale Tandplejes SCOR-tal for foreligger nu. Det viser sig igen i år at børn og unges tandsundhed i
Læs mereTandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen.
2 Tandsundhedstal Tandsundheden følges nøje med årlige indberetninger til Sundhedsstyrelsen. 12.735 børn og unge i alderen 3-18 år i Herning Kommune danner grundlag for sundhedstallene i. Der har i været
Læs mereAalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden Aalborg har de gladeste tænder
Aalborg Kommunes Tandpleje Tandsundheden 2013 Aalborg har de gladeste tænder Aalborg har de gladeste tænder Tandplejen og Fristedet har i anledning af Tandplejens 100 års fødselsdag 24.04.2013 indspillet
Læs mereRubrik. u Tandpleje til børn og unge. urubindsatskatalog. Godkendt af byrådet
Rubrik u Tandpleje til børn og unge urubindsatskatalog Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Arbejdsgange... 4 2.1 Arbejdsgange: Småbørn (0-4 år)... 4 2.2 Arbejdsgange:
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereTandplejen Aarhus 1915-2015
1. november 1915 åbnede Århus Skoletandklinik i lejede lokaler hos fattigvæsenet i Graven 21 Den nye skoletandklinik bestod af to klinikker, et venteværelse og et værelse til klinikfrøkenen. Kun de 1.700
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Tandplejen 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereVirksomhedsplaner i Ringsted Kommune. Virksomhedsplan. Ringsted Kommunale Tandpleje
Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Virksomhedsplan Ringsted Kommunale Tandpleje For perioden 2014-2015 1. Beskrivelse af virksomheden hvem er vi? Ringsted Kommunale Tandpleje er en institution, der tilbyder
Læs mereTandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave.
Tandsundhed hos 15-årige børn i Region Midtjylland og i Norddjurs Kommune en pixi-udgave. 2014 På foranledning af overtandlægegruppen i Region Midtjylland er der blevet udarbejdet en rapport ud fra en
Læs mereU N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N
U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereSkal bleen af så lad den blive på
Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan
Læs mereRubrik. RuTandpleje til børn og unge. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet
Rubrik RuTandpleje til børn og unge urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede rammer 1.1. Formål Tandplejens mål er, at befolkningen ved en god
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereHER ER FAMILIEN DANMARK
HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 5 - Rygning
1. Det kradser i halsen Issa: Hvad? Er det der egentlig dine cigaretter? Simon: Nej, jeg ryger ikke. Det er nok Martin fra min klasses. Han er begyndt at ryge igen. Issa: Er der ellers mange fra din klasse,
Læs merewww.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference
www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene
Læs mereEvaluering af projektet
Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereGuide til succes med målinger i kommuner
Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første
Læs mereSTRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012
STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE TANDSUNDHED 2012 1 ; - Årsrapport omhandlende tandsundhedsudviklingen i Struer frem til 2012 er baseret på talmateriale fra Sundhedsstyrelsen. På grundlag af indberetning af
Læs mereDrikker dit barn for meget?
Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereFAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne
FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mere10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?
10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereForestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og
Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft
Læs mereTre er et umage par. Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Tolkning - udfordringer og muligheder Projektleder, antropolog Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Tre er et umage par Disposition: Om undersøgelsen Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Fremtidsperspektiver
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereSå spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen
Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser
Læs mereSådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.
Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er
Læs mereCase 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte
Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær
Læs mereHvorfor er det så svært for barnet? Hvis man
Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereNR. 20. Caries. forebyggelse og behandling. Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries?
NR. 20 Caries forebyggelse og behandling Hvorfor får man caries? Hvordan behandler man caries? Og hvordan kan man undgå caries? Caries forebyggelse og behandling Caries også kendt som huller i tænderne
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereBESKRIVELSE TANDPLEJENS TILBUD
BESKRIVELSE Børne- og Familieafdeling Bellisvej 2 8766 Nørre-Snede Tlf.: 9960 4000 AF TANDPLEJENS TILBUD August 2009 Indholdsfortegnelse 1. Almen forebyggende og behandlende tandpleje til unge Side 3 2.
Læs mereTandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje
Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje 27. maj 2016 kl. 1:00 0 kommentarer (Praktiserende Tandlægers Organisation) DEBAT: I jagt på besparelser har politikerne overvurderet danskernes
Læs mereRebild Tandpleje. Kontrakt 2015-2016. Indledning. Mastrupvej 75 Kontraktholder: Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk
Kontrakt 2015-2016 Rebild Tandpleje Mastrupvej 75 : Inge Hald, overtandlæge, 99888336, iinha@rebild.dk Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre
Læs mereRanders byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune.
Formål med aftalen. Randers byråd har besluttet at der indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne,
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereIntroduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats
Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereNr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige
Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.
Læs mereEvaluering af tandsundheden
Evaluering af tandsundheden [Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mere"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om kost og motion for børn og unge En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik
Læs mereMellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne
1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at
Læs mereKommentarer - Tovshøjskolen. Forældretilfredshed 2009
01 en skole som tovshøjskolen, har brug for lære der kan forstå de etniske børn og lytte til dem og ikke nedværdige dem og deres holdninger, med at vise ja sådan gør vi i Danmark,for så sker splittelsen
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereOptagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.
Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereBilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER
Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Hvis din hest er død - så stå af Coaching for lærere og pædagoger KARINA LANGE Akademisk Forlag 01-168_9788750041634.indd 1 27/01/10 13:19:18 Hvis din hest er død så stå af. Coaching for lærere og pædagoger
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereMen hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.
Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne
Læs merePårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter
Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?
Læs mereTidligere elever fortæller:
Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har
Læs mereekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.
INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver
Læs mere