Partnerskabsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem Læreruddannelsen Professionshøjskolen Metropol (herefter betegnet Metropol ) Og Læreruddannelserne Professionshøjskolen UCC (herefter betegnet UCC ) Og XX Kommune 1
1. Indledning Regeringen indgik 1. juni 2012 en aftale om en ny læreruddannelse. Et af målene i aftalen er at skabe en bedre praktik, hvor de kommende lærere er bedre forberedt på læreropgaver, så som undervisning, klasseledelse, skole/hjem samarbejde, konflikthåndtering og teamsamarbejde: Der skal være mere folkeskole i læreruddannelsen og mere læreruddannelse i folkeskolen. Det forudsætter et styrket samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner, hvor kommunerne ses som partnere i opgaven med at uddanne lærere, som matcher folkeskolens behov. Læreruddannelsesreformen og bekendtgørelsen 2013 bygger på en intention om at knytte studierne på læreruddannelsen og i grundskolens praksis tættere sammen til gavn for alle parter: de studerende, underviserne på Metropol/UCC, eleverne og lærerne på skolen. Denne partnerskabsaftale er gældende for de kommende fem skoleår, eller til en af parterne opsiger aftalen. Aftalen bygger på erfaringerne fra 1. og 2. generation af partnerskabsaftaler omkring den gensidige afvikling af praktikvirksomhed fra 2013-2016. Aftalen understøtter visionerne fra folkeskolereformen og bygger på de lovgivningsmæssige krav, der ligger i læreruddannelsen. Med aftalen skal samarbejdet i højere grad understøtte målet om en styrket praksisforankring af læreruddannelsen og målrette brugen af de ressourcer, der er afsat til praktikvirksomhed. 2. Formål, mål og indhold Det overordnede formål med aftalen er i et gensidigt forpligtende samarbejde parterne imellem at uddanne dygtige lærere, der i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf kan undervise og tage hånd om elevernes skoleliv i det daglige, og som har kompetencerne til at udvikle undervisning og skole. Partnerskabet skal desuden medvirke til en gensidig styrkelse og udvikling af læreruddannelse og skole. Det betyder, at dialog med opmærksomhed på ressourcer og anerkendelse af forskellige perspektiver står centralt. I udmøntningen af intentionerne fra aftalen om en ny læreruddannelse har Uddannelsesministeriet og KL indgået en aftale 1 om professionshøjskolernes samarbejde med kommuner og skoler om varetagelse af praktikvirksomhedsopgaver (praktik og praksissamarbejde) i læreruddannelsen med det formål at rammesætte indholdet af praktik og praksissamarbejde i læreruddannelsen. Partnerskabsaftalen er som følge heraf en todelt aftale, der beskriver rammerne for samarbejdet mellem kommune og professionshøjskole i relation til to opgaver: 1. Praktik 2. Praksissamarbejde 1 Jf. afsnit 3 i aftale mellem Uddannelsesministeriet og KL om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen, dateret 24. maj 2013. 2
Gennem partnerskabet ønsker XX Kommune og Læreruddannelsen Metropol og Læreruddannelsen UCC at kvalificere og styrke: Den fælles forståelse for folkeskolens og læreruddannelsens opgaver og udfordringer - og muligheden for gennem samarbejde at kvalificere uddannelsen og udviklingen af skolens læringsopgave. Kvaliteten af de lærerstuderendes praktik, så praktikperioderne tilrettelægges med henblik på at forberede de kommende lærere bedre på læreropgaver. Praksissamarbejdet mellem elever, lærere og ledelse på praktikskolerne og studerende og undervisere fra læreruddannelsen i forhold til at skabe rammer for, at folkeskolens virke og praksis gøres til genstand for de studerendes læring i læreruddannelsen gennem en tilknytning til praksis i undervisningsfagene 2. At praksissamarbejdet antager former, så det bidrager til udvikling af undervisning og andre aktiviteter, der støtter elevernes læring og alsidige udvikling samt bidrager til visionen om mere læreruddannelse i folkeskolen. Parterne er enige om, at praktikken og praksissamarbejdet skal understøtte, at den studerende gives mulighed for at arbejde med en række elementer, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel. Det drejer sig bl.a. om alsidig udvikling og læringsrelevante kompetencer, alsidige læringsstrategier, tilegnelsen af viden og kreativitet, motivation, refleksion, bedre undervisningsmiljø og trivsel, samarbejde mellem lærere og pædagoger, bevægelse og motion, kobling af teori og praksis samt mulighed for lektiehjælp og faglig fordybelse. Parterne er enige om i fællesskab at arbejde for en langsigtet kompetenceudvikling, der sikrer, at praktikskolerne har den nødvendige kompetence til at varetage opgaver i tilknytning til praktikvirksomhed 3, og samtidig er tilrettelagt fleksibelt, så den understøtter praktikskolernes behov. 2.1. De formelle rammer for samarbejdet Partnerskabsaftalen tager afsæt i følgende dokumenter: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK 1068 af 08.09.2015) Kompetencemål for praktik (Bilag til Bekendtgørelsen) Folkeskoleloven (LBK nr. 998 af 27/05/2013) Aftale mellem Uddannelsesministeriet og KL om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen, dateret 24. maj 2013 Læreruddannelsernes studieordninger. 2 Jf. afsnit 3 i aftale mellem Uddannelsesministeriet og KL om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen, dateret 24. maj 2013. 3 Jf. afsnit 5 i aftale mellem Uddannelsesministeriet og KL om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen, dateret 24. maj 2013. Af aftalen fremgår: Kommunale udgifter til kompetenceudvikling af praktiklærere (vejlederuddannelse eller anden kursusaktivitet), afholdes uden for rammen af refusionstaksameteret. Udgifter til kompetenceudvikling kan afholdes af de midler, kommunerne årligt modtager via bloktilskuddet... 3
2.2. Praktikvirksomhed Der skelnes i denne aftale mellem de to typer af opgaver i relation til praktikvirksomhed; praktik og praksissamarbejde: Praktik Praktik er et selvstændigt fag i læreruddannelsen med egne kompetencemål. Målet med faget er: o dels at de studerende opnår professionsfaglige kompetencer i forhold til fagets 3 indholdsområder: didaktik, relationsarbejde og klasseledelse, o dels at arbejde med de dertil knyttede såvel praktisk/pædagogiske som analytiske dimensioner i forhold til det at varetage læreropgaver i folkeskolen. Den samlede praktik for en studerende udgør 30 ECTS. Praktikken afvikles over 3 perioder på hver 10 ECTS. Med mindre andet aftales, afvikles hver praktikperiode på 10 ECTS over en periode på sammenlagt 6 uger. Læreruddannelsen fastlægger praktikperiodernes placering. Eksamensafvikling tilrettelægges under hensyntagen til praktikskolernes øvrige planlægning, og således at uddannelsens samlede eksamener afholdes i samme tidsrum for hvert praktikniveau. De studerende på praktikniveau 3 vil selvstændigt (uden en lærers tilstedeværelse) kunne varetage undervisningsopgaver i et omfang svarende til en arbejdsuge dog under skoleledelsens ansvar. Den studerende bedømmes individuelt ved en prøve med karakter som afslutning på hver praktikperiode. Der er følgende kompetencemål for praktikken 4 : 1. Didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrunde, målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. 2. Klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring og klassens sociale fællesskab. 3. Relationsarbejde: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen. De nærmere bestemmelser omkring praktikken er beskrevet i BEK.08.09.3015 og tilhørende bilag samt i den enkelte professionshøjskoles studieordning. Praktikskolen udarbejder desuden uddannelsesplaner for, hvordan skolen ser sig selv som uddannelsessted, jf. aftalens pkt. 4.1. 4 Kompetencemålene er beskrevet i BEK. 1068 af 08.09.2015. 4
Praksissamarbejde Praksissamarbejde er ikke et selvstændigt fag i læreruddannelsen, men indgår i måden at undervise på i fagene på læreruddannelsen. Praksissamarbejde skal sammen med praktikken styrke de studerendes professionskompetencer, så de kan løfte de udfordringer, de senere vil komme til at møde i skolen. Intentionen i læreruddannelsens bekendtgørelse (BEK nr. 1068 af 08.09.2015) er, at alle fag i læreruddannelsen har til formål at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder I fagene på læreruddannelsen kan dette ske enten gennem brug af empiri fra undersøgelser eller forskning om skolen eller gennem direkte praksissamarbejde med en skole. Den del af praksissamarbejdet, som har en direkte relation til skoler løfter professionshøjskolerne og kommunerne i fællesskab. Aftaler om praksissamarbejde er derfor rammesat af denne partnerskabsaftale indgået mellem professionshøjskolerne og den enkelte kommune. Skolerne beskriver i deres uddannelsesplan, hvordan de ønsker at indgå i den fælles opgave om praksissamarbejde. Her kan den enkelte skole beskrive forslag til indholdsområder og i hvilket omfang, de i det pågældende skoleår ønsker at praksissamarbejde. Praksissamarbejde aftales med skolens ledelse. Det kan gennemføres på flere måder: før og/eller efter en praktikperiode med de enkelte studerende, som er tilknyttet skolen typisk på 1. og 2. årgang. mellem en lærer, en klasse eller et team på en skole, der samarbejder med et helt hold og dets underviser på læreruddannelsen, typisk på 3. og 4. årgang. Praksissamarbejdet kan antage mange former lige fra udveksling af materialer på mail til samarbejde i samme rum, enten på skolen eller på læreruddannelsesstedet. Det kan vare fra få lektioner til et forløb med enkeltdage over en længere periode. Både skoler og læreruddannelse kan tage initiativ til et praksissamarbejde. Indhold og mål aftales i en dialog mellem parterne i samarbejdet. Professionshøjskolerne udarbejder inspirationsmateriale med eksempler og ideer til forskellige former for praksissamarbejder. Der er ikke selvstændige kompetencemålsprøver for lærerstuderende i praksissamarbejde. 3. Økonomi I dette afsnit er de økonomiske rammer for professionshøjskolernes godtgørelse af kommunernes udgifter til praktikvirksomhed beskrevet 5. De økonomiske rammer for praktikvirksomhed er fastsat i finansloven og bestemt af det refusionstaksameter, som læreruddannelsen modtager fra ministeriet. Refusionstaksameteret dækker såvel praktik som praksissamarbejde. I forbindelse med bedømmelse af 5 Jf. aftale om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen, indgået mellem Uddannelsesministeriet og KL d. 24. maj 2013, afsnit 5. 5
praktik dækkes udgiften til skolens eksaminator af refusionstaksameteret. Udgiften til eksaminator fra læreruddannelsen samt eksterne censorer dækkes af professionshøjskolerne. Professionshøjskolernes godtgørelse af kommunernes særlige udgifter til praktikvirksomhed udbetales til kommunen, som herefter administrerer midlerne i forhold til de enkelte praktikskoler. Refusionstaksameteret fastsættes i finansloven. Professionshøjskolerne udmelder hvert år efter fastsættelsen det aktuelle beløb. Læreruddannelsen afregner med kommunerne efter hver praktikperiode svarende til antallet af studerende, der i den pågældende periode har gennemført praktik i kommunen i en periode på 10 ECTS gange refusionstaksameteret. Praktikvirksomhed afregnes efter hver praktikperiodes afslutning. Kommunerne kompenseres årligt for udgiften til kompetenceudvikling via bloktilskuddet til formålet 6. Kommunen og professionshøjskolerne samarbejder om at udvikle kompetenceudviklingsaktiviteter (herunder praktiklæreruddannelsen) for praktiklærere 7. UCC/Metropol arrangerer hvert år temadage for praktikansvarlige på de forskellige praktikniveauer. UCC/Metropol dækker udgifter til undervisere, sted og evt. forplejning. Praktikskolerne dækker udgifterne til løn i forbindelse med praktiklærernes deltagelse i temadagene. Der er udarbejdet en fælles afregningsmodel med elektronisk fakturering på tværs af UCC og Metropol, der sikrer, at afregningen med kommunen følger samme procedure uafhængigt af den studerendes konkrete tilknytning. 4. Ansvarsfordelingen mellem parterne Afviklingen af praktikvirksomheden er et fælles anliggende for kommuner og professionshøjskoler. Nedenfor er ansvarsfordelingen mellem parterne nærmere beskrevet. 4.1. Kommunens ansvar Kommunens ansvar skal ses som en samlet beskrivelse af et ansvar fordelt mellem kommunen og kommunens praktikskoler, en ansvarsfordeling, der varetages af kommunen. Kommunen er ansvarlig for følgende: 6 Jf. aktstykke nr. 203 af 19. juni 2002. 7 Jf. aftale om samarbejde mellem professionshøjskoler og kommuner om praktik i læreruddannelsen, indgået mellem Uddannelsesministeriet og KL d. 24. maj 2013, afsnit 3. Heraf fremgår det: Partnerskabsaftalerne kan endvidere indeholde en plan for kompetenceudviklingen af skolernes praktiklærere, bl.a. med henblik på at understøtte målsætningerne for uddannelse af praktiklærere samt anvendelsen af de midler, der til formålet er blevet overført til kommunerne over bloktilskuddet, herunder 9,3 mio. kr. i 2002, 13,6 mio. kr. i 2003 og 2004 samt en fast bevilling fra 2005 på 4,2 mio. kr. (jf. aktstykke nr. 203 af 19. juni 2002)2. Udgiften til kompetenceudvikling af praktiklærere forudsættes afholdt inden for det afsatte bloktilskud. 6
4.1.1. På kommunalt niveau Udvælgelse af en kommunal kontaktperson for praktikvirksomhed, som er professionshøjskolernes centrale samarbejdspartner i kommunen Udvælgelse af praktikskoler Fordeling af praktikvirksomhedsvederlaget svarende til refusionstaksameteret Videreformidling af information til praktikskolerne om professionshøjskolernes arrangementer, forelæsninger og lignende, der kan være af interesse for praktikskolernes lærere Deltagelse i årligt møde mellem professionshøjskolerne og kommunernes kontaktperson og skolernes praktikansvarlige med henblik på at skabe rum for erfaringsudveksling vedrørende praktiktilrettelæggelse, uddannelsesplaner samt konkrete modeller for praksissamarbejde Drøfter og planlægger med UCC/Metropol kompetenceudvikling af de teams på praktikskolerne, der har studerende 4.1.2. På praktikskolerne Skoleledelsen udpeger en praktikvirksomhedsansvarlig på hver praktikskole, som også er kontaktperson til læreruddannelsen og dermed er med til at sikre entydige kommunikationsveje Skoleledelsen udvælger de teams, som varetager praktikvirksomheden, og som dermed har et uddannelsesansvar. Det er målsætningen, at de studerende kommer i praktik hos lærere, der har linjefag eller tilsvarende undervisningskompetence 8 Samarbejde med professionshøjskolerne i foråret om antal praktikgrupper og mulige fag vedrørende det kommende studieår med henblik på at understøtte den nødvendige koordinering. (Professionshøjskolerne har initiativpligten) Den praktikansvarlige har på skolen til opgave at planlægge vejledning af de teams, der varetager praktikvirksomhedsopgaven At der på alle praktikskoler er udarbejdet uddannelsesplaner i overensstemmelse med kompetencemålsbeskrivelsen for den pågældende praktikperiode 9. Praktikskoler skal i uddannelsesplanen beskrive, hvilke sammenhænge de studerende skal indgå i for at opfylde kompetencemålene for praktik, samt hvordan skolen ser sig selv som uddannelsessted 10. Skolerne beskriver i deres uddannelsesplan, hvordan de ønsker at indgå i den fælles opgave om praksissamarbejde. Professionshøjskolernes godkendelse af uddannelsesplanerne er en forudsætning for at blive godkendt som praktikskole. Uddannelsesplanerne opdateres én gang årligt Den studerende skal varetage opgaver svarende til at fuldtidsstudium. På den baggrund udarbejdes oversigt over praktikkens arbejdsopgaver, i hvilke både den studerendes undervisningsfag indgår samt øvrige aktiviteter. Hertil hører bl.a.: overværelse, forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af undervisning, vejledning, deltagelse i elevsamtaler, deltagelse i teamsamarbejde, deltagelse i samarbejde med forældrene (herunder forældresamtaler og -møder og udarbejdelse af oplæg til skriftlig eller mundtlig kommunikation med forældrene) samt 8 Jf 13, stk. 1 i BEK nr. 1068 af 08.09.2015. 9 Jf. 13, stk. 2 i BEK nr. 1068 af 08.09.2015. 10 Der er udarbejdet en fælles skabelon for uddannelsesplanerne, der tager sigte på at minimere praktikskolernes administrative arbejde. En stor del af oplysningerne kan således hentes fra skolernes egne hjemmesider. 7
deltagelse i skolens øvrige aktiviteter (understøttende undervisning, motion og bevægelse, kompetencesamtaler mm.) Sammensætning af den studerendes praktik i dialog med professionshøjskolerne: afhængigt af praktikperiodens placering, og om der er tale om 1., 2. eller 3. niveau, fastlægges indhold af hvilke aktiviteter, den studerende skal deltage i Deltagelse i årligt møde mellem professionshøjskolerne og kommunernes kontaktperson og skolernes praktikvirksomhedsansvarlige med henblik på at skabe rum for erfaringsudveksling vedrørende praktiktilrettelæggelse, uddannelsesplaner samt konkrete modeller for praksissamarbejde 4.2. Professionshøjskolernes ansvar Professionshøjskolerne er ansvarlige for følgende: Godkendelse af praktikskoler 11, herunder praktikskolernes uddannelsesplaner 12. Uddannelsesplanerne vil i praksis udgøre professionshøjskolernes grundlag for godkendelse af praktikskoler Støtte til kommunerne i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesplaner En stærk praksisforankring hos underviserne på UCC/Metropol, udviklet og organiseret i samarbejde med kommunen Udbud af kompetenceudvikling til praktiklærere samt vejledning og støtte til praktikskolernes praktikvirksomhedsansvarlige, så de kan varetage kravet til vejledning og bedømmelse i læreruddannelsen og sikre koblingen til de teams på praktikskolerne, som konkret har studerende. Kompetenceudviklingen kan tilpasses den konkrete kommunale kontekst og f.eks. centrere sig omkring professionshøjskolernes praktiklæreruddannelse eller praktikkurser UCC/Metropol arrangerer hvert år temadage for kommunernes kontaktperson, skolernes praktikvirksomhedsansvarlige og praktiklærere/-teams med henblik på at skabe rum for erfaringsudveksling vedrørende praktiktilrettelæggelse, uddannelsesplaner samt konkrete modeller for praksissamarbejde Dialog med kommunen primo april om konkrete praktikperioder, det forventede antal praktikgrupper det næste skole-/studieår samt praktikgruppernes primære undervisningsfag med henblik på at understøtte den nødvendige koordinering Planlægning og gennemførsel af prøver i forbindelse med de 3 praktikperioder. Planlægningen sker således, at uddannelsens samlede eksamener afholdes i samme tidsrum for hvert praktikniveau. Praktikskolens udgifter til prøveafholdelse afholdes inden for rammerne af refusionstaksameteret Information til kommunerne om arrangementer, forelæsninger og lignende, der kan være af interesse for praktikskolernes lærere Årlig afholdelse af møde mellem professionshøjskolerne og kommunernes kontaktperson og skolernes praktikvirksomhedsansvarlige med henblik på at skabe rum for erfaringsudveksling vedrørende praktiktilrettelæggelse, uddannelsesplaner samt konkrete modeller for praksissamarbejde 11 Jf. 13, stk. 1 i BEK nr. 1068 af 08.09.2015. 12 Jf. 13, stk. 2 i BEK nr. 1068 af 08.09.2015. 8
Information til de studerende om de krav, der stilles til dem undervejs i praktikforløbet, og som er beskrevet i praktikskolens uddannelsesplan og læreruddannelsens studieordning. Herunder også, at de i praktikperioden indgår i praktiskolens hverdag på arbejdsmarkedslignende vilkår Udarbejdelse af procedure for fakturering vedr. praktikvirksomhed Evaluering af praktikken efter hver praktikperiode i samarbejde med kommunen/praktikskolen 4.3. Fælles ansvarsområder Aftalens parter skal sikres optimale muligheder for at understøtte praktikken og praksissamarbejdet som læringsrum. Parterne er derfor i fællesskab ansvarlige for: At udvikle konkrete modeller for praksissamarbejdet på kommunalt niveau. Dette samarbejde kan herefter udmøntes med en tæt kobling til de praktikskoler, som de studerende er tilknyttet og løsrevet fra selve praktikken og kan som nævnt tidligere antage mange former, fx også innovationsprojekter og andet nyt for begge parter. Tovholder er UCC/Metropol Organisering af mødesteder for undervisere og praktikskoler med henblik på samarbejde om praktikvirksomheden At sikre fordeling af studerende til de kommuner, som ligger i regionens yderområder med henblik på, at de studerende får et varieret billede af skolemiljøer 5. Organisering af samarbejdet mellem professionshøjskoler og kommuner Der skal i foråret 2021 samles op på erfaringerne fra samarbejdet om praktikvirksomhed, som er reguleret af denne partnerskabsaftale herunder også på indhold og omfang. Der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs med repræsentanter fra kommuner og professionshøjskolerne, der på baggrund af evalueringer udarbejder et oplæg til en ny partnerskabsaftale, som efterfølger denne. Professionshøjskolerne er tovholdere for arbejdet. Arbejdsgruppen har til opgave at: Samle op på erfaringerne fra denne 3. generationsaftale Fastlægge rammerne for det fortsatte samarbejde mellem kommunen og læreruddannelsen i en revideret partnerskabsaftale. Midtvejs i forløbet, i 2019, foretages en mindre opsamling på, hvordan samarbejdet med udgangspunkt i partnerskabsaftalen forløber, og om der er behov for mindre justeringer. 6. Ikrafttræden og ophør Denne aftale er udfærdiget i tre originaler én til hver part (XX Kommune, UCC samt Metropol). 9
Aftalen træder i kraft ved alle parters underskrift og udløber med skoleåret 2020/21, eller når en af parterne opsiger den med et varsel på mindst 3 måneder, dog til udgangen af et skoleår. Enhver form for ændringer eller tilføjelser til nærværende aftale kræver enighed mellem parterne, og ændringer eller tilføjelser skal foreligge i form af et skriftligt tillæg, underskrevet af alle parter. Ved aftalens ophør ophører alle forpligtelser og rettigheder under aftalen, bortset fra forpligtelser og rettigheder, som er indgået under selve aftalens varighed. 7. Underskrifter For XX Kommune: For Metropol: For UCC: 10