Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Relaterede dokumenter
Performanceregnskab maj 2015

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

Performanceregnskab 2015 Det samlede landskab af væsentlige klynger og innovationsnetværk i Danmark

INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Værdien af netværk v/direktør Bolette van Ingen Bro, Cluster Excellence Denmark

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for

ERHVERVSFREMMESYSTEMETS HVEM, HVAD, HVOR KLYNGER OG NETVÆRK

Energi. Beskæftigelse inden for vind i Nordjylland. 46% flere job i vindmøllebranchen

INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK

Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2012

- OG HVORDAN KLYNGER KAN BRUGES SOM ERHVERVSPOLITISK REDSKAB

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

REG X cafe: Spørgsmål

Innovationsnetværk Danmark. Performanceregnskab 2013

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning

Invio Innovationsnetværk for oplevelsesøkonomi

INBIOM Innovationsnetværket for Biomasse v/netværksleder Jacob Mogensen

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts Projekt CenSec Innovationsnetværk (en forlængelse af Projekt CenSec - Klyngeudvikling)

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

MEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Innovation, forskning, uddannelse og funding. Med den brede pensel


Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

Brugerundersøgelse af danske universiteters samarbejde med private virksomheder

AAU Matchmaking. Matchmaking Konference sep Certificering

Fremtidens danske giganter - baggrundsanalyse. ATV-konference 9. juni 2017

Region Hovedstadens Vækstbarometer

Effekter af virksomheders deltagelse i klynger og innovationsnetværk

Støttemuligheder Susanne Damgaard, Mob:

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Kort opsamling fra workshops på Innovation Camp 2012

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Partnerskabsaftale mellem Viborg Kommune og VIBORGegnens Erhvervsråd

Analyse af anvendte værktøjer og metoder til facilitering af videnssamarbejde i forbindelse med VidenFacilitatorMidt 2015 og effekten heraf

INNOVATIONSNETVÆRK DANMARK

Vejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Matchmaking. Rune Heiberg Hansen. Det Nationale Netværk for Teknologioverførsel

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen

Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

InnoBYG. -Innovationsnetværket for bæredygtigt byggeri

Kortlægning af universiteternes erhvervssamarbejde - status for udviklingen af samarbejdet. Marts 2011

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Plast baseret på biomateriale kan være en del af fremtidens svar på klimaudfordringer og knappe olie- og gasressourcer.

Anbefalinger og strategi for

VEDTÆGTER FOR DIRA Dansk Robot Netværk Danish Industrial Robot Association

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

InnovationsAgenterne. Innovationssystemet. Kai Ormstrup Jensen DELTA Tlf.:

Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Om#partnerskaber,#netværk#og#klynger# 4# Hvad#kan#man#lære#af#andre## og## hvad#kan#i#gøre?#

Bliv medlem af DAKOFA, affaldssektorens mødested

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør

InnoBYG -Innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri

Innovationsnetværk Danmark Performanceregnskab 2010

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Erhvervsservice & erhvervsfremme

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

2019 Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem

Effekter af virksomhed- ers deltagelse i klynger og innovationsnetværk

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Nye projekter skal bidrage til de tre overordnede mål i erhvervsstrategien. Læs mere om målene i Aalborg bygger bro s

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Bobleprojekter i Inno-SE

SDU Erhverv. Kurser og konferencer. Marts 2014

Klog hverdagsmad som sund forretning strategiproces. Fødevarerådets 8. møde, 26. maj 2011

NOCA Årsberetning 2013

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

FUTURE FOOD INNOVATION

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Innovation: Analyse og evaluering 16/2008

Webstrategi

Midtvejsevaluering, forlængelse af og merbevilling til. innovationsmiljøet Future Food Innovation

Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Ansøgningsvejledning for innovationsnetværk - fase 2

Foreningen IQ s a rsoverblik beskriver foreningens opstart og aktiviteter i 2016.

Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019

Transkript:

Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle informationer, organisation, omsætning mm.) B. Aktiviteter C. Virksomhedernes udbytte Læs spørgeskemaet grundigt igennem inden du udfylder det. Du kan evt. printe skemaet ud ved at benytte linket til pdf.-versionen i mailen. Du kan til enhver tid holde pause i indberetningen. Når du vil genoptage, bruger du bare linket i mailen, så kommer du ind i skemaet, hvor du sidst afsluttede. Når du er færdig med at besvare skemaet, kan du printe det ud med dine svar. Det anbefaler vi i tilfælde af, at der er opfølgende spørgsmål. Når performanceregnskabet 2014 er klar, vil du også modtage en oversigt over dine svar i en mere overskuelig udgave. Skemaet er væsentligt reduceret i forhold til forrige år. Så hvis du tidligere har udfyldt performanceregnskab, skal du være opmærksom på, at numrene på spørgsmålene er ændret, så de ikke er direkte sammenlignelige med sidste år. A. NETVÆRKETS/KLYNGENS STRUKTUR A.1 Generelt om netværket/klyngen A.1.1. Hvad er netværkets/klyngens navn? Hvis netværket/klyngen har ændret navn i 2013, skal du angive navnet pr. 1/1 2013 A.1.2. Angiv det totale antal medarbejdere (målt på årsværk) i sekretariatet fx direktør og koordinatorer. Med sekretariatet menes de ansatte, der er med til at løfte de opgaver, der knytter sig til at drive netværket/klyngen.

A.1.3.Angiv det totale antal medarbejdere (målt på antal mennesker) i sekretariatet fx direktør og koordinatorer. Alle medarbejdere, der er opgjort i foregående spørgsmål om årsværk, tælles med her. A.1.4. Hvor mange aktive og dedikerede virksomheder har netværket/klyngen ved udgangen af 2013? Et aktivt og dedikeret medlem har bekræftet deres deltagelse i netværket/klyngen igennem en form for skreven aftale eller interessetilkendegivelse, formaliseret projektdeltagelse eller decideret medlemsbidrag. Virksomheder der kun modtager nyhedsbrev eller kun har deltaget ved et enkelt arrangement, kan ikke medtælles her A.2. Netværkets/klyngens omsætning De følgende spørgsmål handler om netværkets/klyngens omsætning i 2013. Angiv omsætningen i 2013 fordelt på finansieringskilder. Finansieringskilderne er opdelt i følgende kategorier: Finansielle bidrag (eksklusiv medlemsbidrag) In kind bidrag Medlemsfinansiering Anden omsætning Angiv beløb i hele kroner. A.2.1. Finansielle bidrag offentlige institutioner a) Styrelsen for Forskning og Innovation - Basistilskud fra FIs midler til innovationsnetværk. b) Styrelsen for Forskning og Innovation - Andre ordninger c) Finansiering fra andre ministerier

d) EU finansiering e) Region og kommuner f) Andre A.2.2. Finansiering - virksomheder Private finansielle bidrag - ekskl. medlemskontingenter A.2.3. Finansielle bidrag - videninstitutioner Finansielle bidrag fra videninstitutioner - ekskl. medlemskontingenter A.2.4. In kind bidrag a) In kind bidrag fra virksomheder Dette gælder de registrerede timer virksomheder lægger i netværket/klyngen. Hver virksomhedstime tæller 600,- kr. b) In kind bidrag fra videninstitutioner Dette gælder de registrerede timer videninstitutionerne lægger i netværket/klyngen. Hver time tæller 600,- kr. Det kan også være in kind bidrag i form af betalt husleje, materialer, udstyr o.lign.

A.2.5. Medlemsfinansiering Hvor stort et beløb udgjorde de samlede medlemskontingenter i 2013, fordelt på virksomheder, videninstitutioner og offentlige institutioner. Angiv beløb i hele kroner. Angiv 0, hvis der ikke opkræves kontingent. a) Virksomheder b) Videninstitutioner c) Offentlige institutioner (ministerier, regioner, kommuner) d) Andre A.2.7. Anden omsætning Hvis netværket/klyngen har haft andre finansieringskilder end de oven for nævnte, angives de her. Angiv beløb i kroner. Angiv 0 kr. hvis der ikke har været andre. A.3. Deltagere i netværkets/klyngens aktiviteter I de følgende spørgsmål bedes du foretage et skøn over, hvor mange FORSKELLIGE virksomheder, videninstitutioner og offentlige aktører der i alt har deltaget i netværkets/klyngens aktiviteter i 2013. Aktører, der alene har modtaget nyhedsbreve og informationsmateriale, skal IKKE medregnes. A.3.1. Hvor mange virksomheder skønner du i alt har deltaget i netværkets/klyngens aktiviteter i 2013? Notér antallet af virksomheder. Hver virksomhed skal kun tælle én gang.

A.3.2. Heraf virksomheder med under 50 ansatte A.3.3. Hvor mange virksomheder har i 2013 deltaget i internationale aktiviteter i kraft af netværket/klyngen? Arrangementer både i Danmark og udlandet som har fokus på international videnudveksling/markedsføring og har international deltagelse. A.3.4. Hvor mange udenlandske virksomheder har deltaget i netværkets/klyngens aktiviteter? Hver virksomhed skal kun tælle én gang. A.3.5. Hvor mange videninstitutioner skønner du i alt har deltaget i netværkets/klyngens aktiviteter i 2013? Opgørelsen for universiteter laves på institutniveau. Hvert institut skal kun tælle én gang. A.3.6. Hvilke typer af videninstitutioner har der været tale om? Gerne flere svar Danske universiteter Danske professionshøjskoler / University Colleges / CVUer / Ingeniørhøjskoler Danske erhvervsskoler Danske erhvervsakademier Godkendte teknologiske serviceinstitutter (GTS) Udenlandske videninstitutioner Andre

A.3.7. Hvor mange offentlige aktører, skønner du, i alt har deltaget i netværkets/klyngens aktiviteter i 2013? Med offentlige aktører menes ministerier, regioner, kommuner, erhvervsservicesystemet (væksthuse, erhvervsråd o.lign.) (Her skal ikke medtages off. viden- og uddannelsesinstitutioner). A.3.8. Hvilke typer af offentlige aktører har der været tale om? Gerne flere svar Ministerier Regioner Kommuner Erhvervsservicesystemet (væksthuse, erhvervsråd o.lign.) Andre offentlige institutioner (fx hospitaler, plejehjem mv.) A.3.9. Hvor mange nye virksomheder har sekretariatet taget personlig kontakt til (mail, telefon eller møde) i 2013 for at informere om netværket/klyngen og dens aktiviteter? Generelle enslydende mails til flere aktører skal ikke medregnes. Aktiviteterne er opdelt i fem kategorier: 1. Matchmaking - forskellige aktiviteter, der bygger bro mellem virksomheder og videnleverandører inden for medlemskredsen (fx facilitering af seminarer mv., idégenerering samt hjælp og vejledning til at finde samarbejdspartnere). 2. Samarbejdsprojekter - forskellige former for samarbejde mellem virksomheder og videnleverandører. Innovationsprojekter samt forprojekter, hvor grundlaget for et samarbejde afklares. Ligeledes medregnes faglige netværk. 3. Kompetenceudvikling - uddannelses- og kursusaktiviteter som netværks/klyngesekretariatet udbyder eller deltager i at udvikle. 4. Formidling - aktiviteter der handler om at synliggøre og formidle sine aktiviteter overfor medlemmer, potentielle deltagere og den bredere offentlighed. Typiske aktiviteter er hjemmeside, nyhedsbreve, artikler og presseomtale. 5. Internationalisering - aktiviteter der skal fremme medlemmernes internationalisering fx finde samarbejdspartnere og etablering af samarbejde. Endelig spørges der til det samlede antal deltagere i netværkets/klyngens aktiviteter. Under hver kategori uddybes det yderligere, hvad der skal regnes med under den pågældende kategori. Vi er opmærksomme på, at kun få netværk/klynger har aktiviteter inden for alle områder.

B. NETVÆRKETS/KLYNGENS AKTIVITETER De følgende spørgsmål vedrører forskellige typer af aktiviteter, som udbydes i regi af netværkene/klyngerne. Det er hensigtsmæssigt, at du bruger lidt tid på at se skemaets kommende spørgsmål igennem og dermed får et overblik over alle kategorierne, før du begynder besvarelsen (evt. i pdf.-versionen). Hver aktivitet skal kun tælles med ét sted. B.1. Matchmaking Matchmaking defineres som forskellige aktiviteter, der bygger bro mellem virksomheder og videnleverandører inden for medlemskredsen. Matchmaking kan være en del af fx seminarer, konferencer og workshops for medlemmer. Matchmaking kan handle om videndeling og idégenerering, bl.a. i forbindelse med strukturerede forløb med deltagelse af både virksomheder og videninstitutioner for at etablere nye samarbejdsprojekter. Matchmaking kan også være individuel hjælp og vejledning til at finde relevante samarbejdspartnere. B.1.1. Hvor mange forskellige virksomheder har i 2013 deltaget i matchmakingaktiviteter sammen med videninstitutioner, og hvor netværket/klyngen har været arrangør eller medarrangør? Hver virksomhed tæller kun én gang. B.1.2. Har netværket/klyngen i 2013 hjulpet virksomheder og/eller forskere med at ansøge om midler? (Angiv kun ét svar) Ja Nej - Gå til B.2. Ikke i 2013 men tidligere år har vi - Gå til B.1.4. B.1.3. Hvor mange ansøgninger har netværket/klyngen hjulpet virksomheder og/eller forskere med i 2013? a) Antallet af ansøgninger til EU b) Antallet af ansøgninger til STATEN

c) Antallet af ansøgninger til REGIONER B.1.4. Hvor mange ansøgninger, som netværket/klyngen har hjulpet virksomheder og/eller forskere med, har opnået finansiering i 2013? Vi ved, det kan tage op til flere år, inden finansiering evt. bliver opnået. Dette betyder, at du skal opgive det antal ansøgninger, som har opnået finansiering i 2013 - også selvom de er ansøgt i et tidligere år. a) Antallet af ansøgninger til EU b) Antallet af ansøgninger til STATEN c) Antallet af ansøgninger til REGIONER B.2. Samarbejdsprojekter Denne aktivitet dækker forskellige former for samarbejde, hvor virksomheder og videnleverandører mødes jævnligt for at dele viden og udvikle fælles projektaktiviteter. Samarbejdsprojekter handler om innovationsprojekter, som har til formål at udvikle nye produkter, processer, forretningsgange, organisationsformer eller anden virksomhedsudvikling. Desuden handler samarbejdsprojekter også om "førfasen" - såkaldte forprojekter, hvor virksomheder og videninstitutioner har til formål at afklare grundlaget for et egentlig innovationsprojekt. I denne aktivitet medregnes ligeledes faglige netværk, hvor virksomheder og videnleverandører mødes jævnligt for at dele viden og udvikle fælles projektaktiviteter. Vær opmærksom på at faglige netværk opgøres for sig selv i spørgeskemaet. Fokus er på de aktiviteter, der drives inden for netværket/klyngen. Samarbejde, der handler om at afklare og udvikle kompetenceudviklingstilbud, opgøres i afsnittet om kompetenceudvikling. Projekter, der har til formål at udvikle nye kompetencetilbud i form af uddannelser, kurser mv. skal heller IKKE medregnes her. Du bedes kun medregne projekter, som gennemføres i netværkets/klyngens regi. Har netværket/klyngen alene fungeret som matchmaker og/eller idéudvikler, skal projektet IKKE medregnes. Du bedes i besvarelsen medregne alle samarbejdssprojekter, der har haft aktiviteter i 2013 - uanset om de er igangsat i 2013 eller tidligere.

B.2.1. Hvor mange konkrete samarbejdsprojekter (inkl. forprojekter) indgik i netværkets/klyngens aktiviteter i 2013? Faglige netværk skal ikke medtælles her. B.2.2. Angiv antallet af virksomheder i alt, der deltog i konkrete samarbejdsprojekter i netværkets/klyngens regi i 2013? Faglige netværk skal ikke medtælles her. Hver virksomhed tæller kun én gang. B.2.3. Heraf antal virksomheder med under 50 ansatte B.2.4. Hvor mange virksomheder, skønner du, deltog i et eller flere samarbejdsprojekter med videninstitutioner i 2013, FOR FØRSTE GANG i virksomhedens historie? Som følge af deltagelse i netværkets/klyngens aktiviteter B.2.5. Heraf antal virksomheder med under 50 ansatte B.2.6. Hvor mange faglige netværk indgik i netværkets/klyngens aktiviteter i 2013? Med faglige netværk menes netværk, hvor virksomheder og videnleverandører mødes jævnligt for at dele viden og udvikle fælles projektaktiviteter. B.2.7. Angiv antallet af virksomheder i alt, der deltog i faglige netværk i netværkets/klyngens regi i 2013? Hver virksomhed tæller kun én gang. B.2.8. Heraf antal virksomheder med under 50 ansatte

B.3. Kompetenceudvikling De følgende spørgsmål handler om uddannelses- og kursusaktiviteter i 2013. Det kan fx dreje sig om at netværket/klyngen: Selv udbyder kurser Deltager i at udvikle nye kurser (alene eller sammen med fx en uddannelsesinstitution, som senere udbyder kurset) Kursusforløbet skal være af mindst én dags varighed for at tælle med. Gå-hjem-møder og andre korte, faglige arrangementer skal IKKE medregnes. Udbyder netværket/klyngen ikke de pågældende aktiviteter skrives blot 0. B.3.1. Hvor mange nye uddannelser, kurser og efteruddannelsesforløb for virksomheder deltog netværket/klyngen aktivt i at udvikle i 2013? Med nye menes tilbud der ikke har været udbudt før 2013. B.3.2. Hvor mange forskellige virksomheder har deltaget i disse uddannelser, kurser og efteruddannelsesforløb for virksomheder udviklet af netværket/klyngen i 2013? Hver virksomhed skal kun tælles én gang. B.4. Formidling Formidling handler om at synliggøre og formidle sine aktiviteter overfor medlemmer, potentielle deltagere og den bredere offentlighed. Typiske aktiviteter er hjemmeside, nyhedsbreve og artikler. B.4.1. Hvor mange nyhedsbreve udgav netværket/klyngen i 2013? B.4.2. Hvor mange pressemeddelelser udsendte netværket/klyngen i 2013? B.4.3. Hvor mange gange har jeres netværk/klynge været omtalt i pressen i 2013? B.5. Internationalisering Denne aktivitet handler om at internationalisere medlemmerne.

B.5.1. Er der etableret samarbejde med internationale aktører? Her menes både vidensamarbejder og forretningsudvikling. Notér hvilke typer af internationale samarbejder der er etableret? (Angiv gerne flere svar) Klyngesamarbejde Vidensamarbejde B2B Ingen internationale samarbejder B.5.2. I hvor mange lande er der etableret klyngesamarbejde? B.5.3. I hvor mange lande er der etableret videnssamarbejde? B.5.4. I hvor mange lande er der etableret B2B-samarbejder? C. VIRKSOMHEDERNES UDBYTTE AF NETVÆRKS/KLYNGEDELTAGELSEN Her skal du svare på netværkets/klyngens betydning for virksomhedernes innovation i form af nye produkter, ydelser, processer eller nye forretningsmodeller. Der spørges både til konkrete innovationer og til idéer og kompetencer, der kan føre til innovation på et senere tidspunkt. Det kan være vanskeligt at svare, så giv et kvalificeret skøn. C.1.1. Hvor mange virksomheder skønner du har udviklet nye produkter/ydelser/processer i 2013, hvor netværks/klyngedeltagelse har været en væsentlig inspirationskilde? Angiv antallet af virksomheder C.1.2. Heraf virksomheder med under 50 ansatte C.1.3. Hvor mange virksomheder skønner du har udviklet NYE IDÉER i 2013 som følge af netværks/klyngedeltagelsen, som senere kan blive omsat i nye produkter, ydelser eller processer? Angiv antal virksomheder.)

C.1.4. Heraf virksomheder med under 50 ansatte C.1.5. Hvor mange virksomheder skønner du har fået tilført KOMPETENCER OG VÆRKTØJER (dvs. har tilegnet sig nye metoder og indblik i nye strukturer) i 2013 som følge af netværks/klyngedeltagelse, der markant forøger evnen til at arbejde med innovation C.1.6. Heraf virksomheder med under 50 ansatte Hvis du har øvrige bemærkninger til Performanceregnskabet, må du meget gerne notere dem her. Tak for din deltagelse Du har nu mulighed for at printe svarene ud, hvilket vi opfordrer til, i tilfælde af opfølgende spørgsmål. Tryk på knappen "muligheder" mellem "forrige" og "afslut" og vælg udskriv. Har du spørgsmål til skemaet er du velkommen til at kontakte Bolette på 2811 1819 eller bolette@netmatch.nu eller Merete på 3095 6767 eller merete@netmatch.nu.