Guide: Få styr på dine efterlønspenge Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg, september 2012
03 Sidste udkald for at hæve din efterløn 05 Guide: Skal - skal ikke 08 Voxpop: Har du hævet din efterløn? 2
Foto: Iris Sidste udkald for at hæve din efterløn Det er NU, man skal beslutte sig for, om man vil lade efterlønspengene stå eller indkassere dem skattefrit Af Louise Kastberg Telefonerne er rødglødende hos landets a-kasser. Mandag den 1. oktober kl. 23.59 er det allersidste chance, hvis man vil have sine efterlønspenge udbetalt skattefrit. Og selv om 400.000 allerede har meldt sig ud af ordningen, er der stadig en stor del af de resterende knap 700.000, der ikke har besluttet sig. - Jeg tror, at der er rigtig mange tvivlere, for det er en meget svær beslutning - særligt for mellemgruppen mellem 40 og 50 år, siger Verner Sand Kirk, direktør i a- kassernes brancheorganisation, AK- Samvirke. Det kan Samira Ottosen, specialkonsulent i forsikring i a-kassen IAK bekræfte. - Vi kan helt klart mærke, at vi får flere henvendelser både skriftligt og telefonisk, og det har været stigende hen over weekenden. Det er primært folk, der er i tvivl og nu har nogle sidste ting, de gerne vil have, at vi undersøger for dem, inden de beslutter sig, siger hun. 3
Store beløb på spil For mange er der betydelige beløb på spil. Hvis man har betalt til ordningen siden 1999, kan man få udbetalt omkring 67.700 kr. skattefrit, mens det kun drejer sig om godt 10.000 kr. for dem, der har været med i to år. En måned før deadline havde danskerne ifølge AK-Samvirke indkasseret 21 mia. kr. af de i alt ca. 63 mia. kr., der er i den fælles efterlønskasse. - Generelt er billedet sådan, at jo yngre man er, og jo større pensionsopsparing man har, jo dårligere kan det betale sig at blive i ordningen, forklarer Verner Sand Kirk. Det afspejler sig også i AK-Samvirkes opgørelse over, hvem der har valgt at hæve pengene. 54 pct. af de efterlønsberettigede under 40 år har sagt farvel og tak til ordningen, mens det er 51 pct. i aldersgruppen 40-49 år. Kun 13 pct. af de 50-59-årige har meldt sig ud. - Det handler både om kolde beregninger, og om man overhovedet tror, at ordningen eksisterer den dag, man selv når efterlønsalderen. I så fald skal man undersøge, hvor meget man kan få i efterløn, når ens pensionsopsparing er trukket fra, siger han. For alle dem, der har rundet 50 år, er det forholdsvist simpelt. Foto: Iris Husk senior-jobbet - De skal som udgangspunkt blive i ordningen, uanset om de tror, de kommer til at benytte sig af den eller ej. Hvis de bliver ved med at arbejde, til de går på folkepension, har de nemlig udsigt til en skattefri præmie på op til 150.000 kr. Derfor er det en rigtig dårlig forretning for dem at melde sig ud, forklarer han. Om det kan betale sig at blive udelukkende med henblik på at høste den skattefri præmie, kan man regne ud ved at trække det beløb fra, man vil kunne få udbetalt skattefrit nu, samt de årlige bidrag på 5.520 kr., man skal betale til ordningen. Verner Sand Kirk pointerer dog, at man skal være opmærksom på, at man mister muligheden for at benytte sig af den såkaldte seniorjobordning, hvis man melder sig ud. Det er retten til at få tilbudt et job, hvis man opbruger sin 4
dagpengeret mindre end fem år før efterlønsalderen. blive i ordningen, siger Verner Sand Kirk. - Vi kan se, at seniorordningen betyder meget for folk. Den generelle jobusikkerhed har helt sikker været medvirkende til, at flere har valgt at Guide: Skal skal ikke? Til og med 1. oktober kan du søge om at få udbetalt dine efterlønspenge for perioden 1999 til 15. maj 2011 skattefrit, og det kan være svært at afgøre, om pengene skal hæves eller ej. Overvej for det første, om du overhovedet tror, at efterlønnen eksisterer, når du skal træde tilbage. Tror du ikke, at ordningen eksisterer, er løsningen enkel: Hæv pengene. Hvis du gør, spiller flere faktorer ind. De nye efterlønsregler betyder blandt andet, at andre pensionsordninger i fremtiden skal modregnes, før efterlønnen udbetales. 5
Derfor vil efterlønnen fremover være en dårlig forretning for dem, der har sparet mange penge op. Når din pensionsopsparing op på omkring tre mio. kr., inden du skal på efterløn, kan det ikke betale sig at blive ved med at indbetale til efterlønnen. Træk i stedet pengene ud nu og invester dem selv. Har du et job i mellemindkomstklassen, er det ikke en fyrstelig forretning at blive i ordningen. Men du må have lommeregneren frem og beregne, hvor meget af efterlønnen der bliver tilbage, når du har modregnet dine pensionsordninger, før du kan vurdere, hvor meget du får ud af efterlønnen. Tommelfingerreglen er: Bliver din samlede pensionsordning under to mio. kr. (i 2012 kr.), kan det bedst betale sig at blive. For folk med lav løn og en lille eller ingen pensionsopsparing er det stadig en god forretning at blive i efterlønsordningen. Uden pensionsopsparing vil du stadig kunne få udbetalt 204.936 kr. (i 2012 kr.) om året i de tre år, du kan være på efterløn. Din alder afgørende Har du indbetalt til efterlønsordningen, men vælger du alligevel at arbejde, til du skal pensioneres, får du en skattefri præmie på ca. 148.000 kr. Det er væsentlig flere penge, end de små 70.000 kr. du maksimalt får ud af at hæve din efterlønsopsparing. Er du over 50 år Overvej at blive i ordningen. Den skattefrie bonus opvejer snildt den månedlige udgift på 460 kr. til din fortsatte indbetaling til efterlønsordningen. Er du i 40erne Jo yngre du er, des dårligere kan det betale sig at blive i ordningen, fordi du stadig hver måned skal indbetale til efterlønnen. Er du i 40erne, skal du have regnemaskinen frem for at vurdere, om udsigten til præmien overstiger den værdi, du kunne få ud af selv at investere pengene på anden måde. Er du i 30erne Meld dig ud og brug pengene til at lave din egen pensionsopsparing. Hvis du melder dig ud af efterlønsordningen, skal du aktivt framelde dig i din a-kasse for at få dine efterlønspenge udbetalt. Du vil aldrig kunne komme ind i ordningen igen og vil dermed aldrig kunne få efterløn eller den skattefri præmie på op mod 147.000 kr., der er udsigt til, hvis man bliver ved med at arbejde til folkepensionsalderen. Du fraskriver dig også muligheden for forlænget dagpengeret eller seniorjob. 6
FAKTA Det kan du få i efterløn Din egen pensionsopsparing skal modregnes i efterlønnen. Har du sparet 0 kr. op i pension, kan du få 204.936 kr. om året i efterløn. Har du sparet 1.000.000 kr. op i pension, kan du få 164.936 kr. om året i efterløn. Har du sparet 2.000.000 kr. op i pension, kan du få 124.936 kr. om året i efterløn. Har du sparet 3.000.000 kr. op i pension, kan du få 84.936 kr. om året i efterløn. Har du sparet 4.000.000 kr. op i pension, kan du få 44.936 kr. om året i efterløn. Har du sparet 5.000.000 kr. op i pension, kan du få 4.936 kr. om året i efterløn. Kilde: Danske Bank (beregning i 2012) FAKTA Hvad er seniorjobordningen? Seniorjobordningen giver ret til at få et job i kommunen på almindelige ansættelsesvilkår, hvis retten til dagpenge er mistet med mindre end fem år til efterlønsalderen. Inden lovændringen gjaldt ordningen fra 55 år og er i forbindelse med ændringen hævet til 58 år på én gang og ikke gradvist, som de øvrige ændringer af aldersgrænser for efterløn. Bopælskommunen har pligt til at skaffe et seniorjob, når betingelserne er opfyldt, og kommunen får til gengæld tilskud til lønnen. Jobbet skal være på fuld overenskomstmæssig arbejdstid til fuldtidsforsikrede og 30 timer om ugen til deltidsforsikrede. Indholdet skal fastsættes efter samtale og med hensyn til kvalifikationer og interesser. Løn-og arbejdsvilkår skal svare til overenskomsterne på området. Seniorjob optjener ikke en ny dagpengeret, og man skal stadig stå til rådighed for formidlet arbejde fra jobcenteret. Kilde: AK-Samvirke FAKTA Sådan gør man Hvis du vil blive i efterlønsordningen: Du skal tage stilling til, om du vil blive i efterlønsordningen, eller om du vil melde dig ud og have dine efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit, hvis du er under 60 år og har efterlønsbidrag til gode i a-kassen. Din a-kasse har kontaktet dig inden den 2. april 2012 og informeret dig om dine muligheder. Gør du ikke noget, bliver du ved med at være med i efterlønsordningen. Hvis du melder dig ud af efterlønsordningen: Hvis du vil ud af efterlønsordningen, skal du aktivt framelde dig i din a-kasse for at få dine efterlønspenge udbetalt skattefrit. Du vil aldrig kunne komme ind i ordningen igen, og vil dermed aldrig kunne få efterløn eller den skattefri præmie på op mod 148.000 kr., der er udsigt til, hvis man bliver ved med at arbejde til folkepensionsalderen. Du fraskriver dig også muligheden for forlænget dagpengeret eller seniorjob. Kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag: Du kan få dine efterlønsbidrag tilbage skattefrit, hvis du søger om det i din a-kasse inden den 1. oktober 2012 kl. 23.59 og skriftligt fravælger efterlønsordningen inden for fristen. Dine efterlønsbidrag, som dækker til og med 15. maj 2011, får du udbetalt kontant og skattefrit. De bidrag, som dækker efter 15. maj 2011, beregner a-kassen en afgift på 30 pct. af, inden du får beløbet udbetalt. Kilde: Borger.dk 7
Voxpop: Har du hævet din efterløn? Foto: Bax Lindhardt Klaus Ladegaard, 33 år, administrator, Taarnby Hvorfor har du hævet efterlønspengene? - Jeg tror simpelthen ikke, der er nogen efterløn, når jeg engang skal på efterløn, så jeg ville gerne hæve pengene nu. Har du været i tvivl? - Nej, det har jeg faktisk ikke. Elaine Ladegaard, 32 år, sygeplejerske, Taarnby Hvorfor har du hævet efterlønspengene? - Jeg er lidt bange for at blive invalidepensionist, og så kan jeg godt bruge pengene nu. Har du været i tvivl? - Nej, jeg tror ikke, efterlønnen er der mere, når det bliver aktuelt for mig. 8
Morten Vesterskov, 33 år, socialpædagog, København Hvorfor har du hævet efterlønspengene? - Jeg tænkte bare, det kunne være rart at få pengene udbetalt nu, hvor jeg kan nyde dem Har du været i tvivl? - Nej, ikke rigtigt. Jeg tror ikke på, at efterlønsordningen overlever så længe. Tobias Egmose, 28 år, arbejder med kommunikation, København Hvorfor har du ikke hævet efterlønspengene? - Jeg har faktisk aldrig betalt til efterlønsordningen. Hvorfor ikke? - Jeg blev uddannet for et år siden, og det lå ikke i luften, at det var en god idé. Jeg tror faktisk, efterlønnen bliver afskaffet. 9
Jytte F. Larsen, 59 år, ansat i Nykredit, Hørsholm Hvorfor har du ikke hævet efterlønspengene? - Jeg har planer om at gå på efterløn om et års tid, så jeg kan få mere tid til min nye kæreste. Har du været i tvivl? - Nej, jeg var heller ikke rigtigt bange for at miste efterlønnen, så jeg var ikke i tvivl. Monica Sæther, 47 år, shopmanager, København Hvorfor har du ikke hævet pengene endnu? - Jeg er virkelig i tvivl. Lige nu hælder jeg mest til at lade pengene blive stående. Hvorfor er du i tvivl? - Der er så mange ting at tage stilling til. Det er jo ikke til at vide, hvad man vil om 20 år f.eks. 10