Socialrådgivermanual til indvandrere og traumatiserede flygtninge i Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Udarbejdet af: Gosia C. Sørensen & Ida Ghiai Maj 2013 1
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri... 3 Målgruppe... 3 Introduktion af behandlingspakker i CTP... 5 T-pakke (Traume-pakke):... 5 U-pakke (Udrednings-pakker):... 5 S-pakke (Sygepleje-pakke):... 5 P-pakke (psykolog-pakke):... 6 L-pakke (læge-pakke):... 6 Socialrådgiveren i CTP... 7 Socialrådgivernes mødestruktur i CTP... 7 Metode... 7 Den socialfaglige indsats... 8 Ratingskalaer... 8 Socialrådgiverens rolle... 8 Typiske sociale problemstillinger... 9 Børn... 10 Eksempler på løsningsforslag:... 11 Muligheder for forlængelse af sygedagpenge... 11 Muligheder ved begrænset arbejdsevne på grund af psykisk sygdom... 11 Muligheder ved manglende bolig... 11 Uforudsigelige ekstra udgifter... 11 Permanent opholdstilladelse/dansk statsborgerskab... 11 Tillæg til uddannelse... 11 Børn... 11 Netværk/familie... 12 Økonomisk hjælp til transport... 12 Undervisning i CTP... 13 Patientundervisning... 13 Fyraftensmøde... 13 Intern undervisning... 13 Studerende... 13 2
Indledning Om Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) er en sammenlægning af Psykiatrisk Traumeklinik for Flygtninge (PTF) samt Videnscenter for Transkulturel Psykiatri (VFTP). VFTP blev i 2002 etableret af Indenrigs- og sundhedsministeriet hvor det primære arbejde bestod i opsamling af viden og erfaring om indvandreres og flygtninges psykiske lidelser. VFTP har ligeledes behandlet patienter med indvandrer- og flygtningebaggrund med transkulturelle psykiske problemstillinger. Derudover har VFTP formidlet viden til sundhedspersonale indenfor det psykiatriske område der arbejder med transkulturelle problemstillinger omkring indvandreres psykiske lidelser samt inspiration til at udvikle metoder og sikre kvaliteten i arbejdet. PTF blev oprettet som en del af Region Hovedstadens Psykiatri i april 2008. Målgruppen for PTF var voksne flygtninge eller familiesammenførte personer med en traumatisk baggrund f.eks. fængsling med tortur, organiseret vold, længerevarende politisk forfølgelse eller krigs- og borgerkrigsoplevelser. Henviste skal have symptomer forenelig med en eller flere traumerelaterede psykiatriske lidelser, typisk PTSD og/eller depression. Disse mennesker har ofte multiple, langvarige traumatiske oplevelser og tab bag sig. Forskning indenfor behandling af traumatiserede flygtninge har siden oprettelsen af klinikken været en integreret del af behandlingen. I januar 2013 førte det til en sammenlægning af VFTP og PTF, og hermed blev Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri (CTP) grundlagt. Hermed er målgruppen nu både flygtninge med traumerelateret psykiske lidelser samt transkulturelle patienter hvor tværkulturelle problemstillinger har en væsentlig indflydelse på alle typer af psykiske lidelser. I CTP er behandlingspakkerne tilrettelagt efter patienternes behandlingsbehov og dermed ikke efter patientens diagnose. Hidtil foreligger der ingen evidens for, hvilken psykoterapeutisk behandling som er mest effektfuld til symptomlindring for traumatiserede flygtninge. CTP lægger derfor stor vægt på at bidrage til klinisk effektforskning på området, blandt andet igennem standardisering og manualisering af al behandling. Alle vores patienter har anden etnisk baggrund end dansk, hvorfor kulturelle aspekter er fuldt integreret i vores socialfaglige praksis. Der er ansat to socialrådgivere med den interkulturelle/internationale studieretning med henblik på at styrke socialfaglige kompetencer i arbejdet med patienter af anden etnisk baggrund end dansk. Denne uddannelseslinie har beskæftiget sig med socialt arbejde og sociale problemstillinger i et globalt perspektiv samt ekstra fokus på interkulturelle problematikker blandt flygtninge og indvandrere i Danmark. Målgruppe Social- og Integrationsministeriet skønner at ca. 30 % af de flygtninge, der kommer til Danmark lever med PTSD. Vores grundindstilling til flygtninge bør være, at de er raske mennesker, der reagerer normalt på unormale hændelser i deres liv 1. Målgruppen i CTP er voksne flygtninge, migranter eller familiesammenførte personer med en traumatisk baggrund f.eks. fængsling med tortur, organiseret vold, længerevarende politisk forfølgelse eller krigs- og borgerkrigsoplevelser. Henviste skal have symptomer forenelig med en eller flere traumerelaterede psykiatriske lidelser, typisk PTSD, angst og/eller depression. Disse mennesker har ofte multiple, langvarige traumatiske oplevelser og tab bag sig. PTSD-lidelsen er karakteriseret ved grundsymptomer som tilbagevendende genoplevelser af traumet i flashbacks eller mareridt, bestræbelser på at undgå situationer, der minder om traumet, helt eller delvist amnesi for den traumatiske oplevelse, emotionel afsondrethed og forhøjet alarmberedskab. 1 Marianne Skytte Etniske minoritetsfamilier Kap. 4 Eksil og integration. 3
På behandlingstidspunktet lever patienterne i eksil/migrationstilværelse i et land, hvor sprog og kultur ofte opleves som værende meget fremmedartet, og de plages ofte af akutte bekymringer af social karakter, eksempelvis økonomi, job, boligsituation og ofte den kritiske situation i deres hjemlande. Herudover medfører migration og flugttilværelsen en række uigenkaldelige tab, som kan komplicere sorgprocessen yderligere. Bl.a. tab af socialt netværk, tab af gratifikation, tab af uddannelses- og erhvervskompetencer, tab af modersmål som alment kommunikationsmiddel, tab af kulturelle identitet, tab af hidtidige tilknytning til eget land samt yderligere individuelle tab 2. Den samlede mængde af ovennævnte symptomer og faktorer medfører, at det ofte er en vanskelig udfordring at behandle traumatiserede flygtninge og indvandrere. 2 Marianne Skytte Etniske minoritetsfamilier Kap. 4 Eksil og integration. 4
Introduktion af behandlingspakker i CTP T-pakke (Traume-pakke): Målgrupper: Voksne flygtninge med en traumerelateret psykisk lidelse. Fundamentet i behandlingen er evidensbaseret med udgangspunkt i individuel psykoedukation og antidepressiv medicin. Behandling og forskning er integreret i hinanden. Det er den samme behandling, rating og journalføring, som finder sted uanset om patienten er med i forsøg eller ej. Varighed: Et almindeligt behandlingsforløb strækker sig over ½ år og består af 10 lægesamtaler, 16 psykologsamtaler og 2-3 socialrådgiversamtaler. U-pakke (Udrednings-pakker): Når lægen ved visitationen ikke mener at patienten umiddelbart skal afsluttes og ikke umiddelbart mener at patienten er målgruppe for en T-pakke iværksættes en mere grundig udredning. Behandlingsydelser: 1 sygeplejerske samtale (2 timer), 1 psykolog samtale (1 time) samt 1 socialrådgiver samtale (1 time). Varighed: Indenfor 1 måned afholdes samtalerne efterfulgt af drøftelse i behandlingskonference. Sygeplejersken er kontaktperson og sørger for at sekretariatet booker disse 3 tider samt en tid til drøftelse på behandlingskonference. Ved tilbud om behandlingspakke skriver behandlingsansvarlig læge til egen læge + evt. anden henviser med orientering om behandlingstilbud og socialrådgiver skriver til kommunen. Ved afslutning skriver behandlingsansvarlig læge UK og socialrådgiver et orienterende brev til kommunen. S-pakke (Sygepleje-pakke): Målgruppe: Til patienter som typisk har behov for en mere bred støtte af såvel sygeplejerske, læge og socialrådgiver men hvor psykoterapi er mindre relevant. Behandlingen består af 1 til 2 moduler. Modul 1 Behandlingsydelser: 12 sygeplejerske samtaler, 3 lægesamtaler, 0-3 socialrådgiver samtaler efter behov. Varighed: 3 måneders forløb med ugentlige sygeplejerske samtaler og månedlige lægesamtaler (lægges så vidt muligt i forlængelse af hver 4. sygeplejerske samtale). Hvis patienten afsluttes efter modul 1 lægges den sidste læge- og sygeplejerske samtale samlet som en afsluttende evaluerings samtale. Kontaktperson: Sygeplejerske Konference: Hvis behandlerne skønner, at det evt. kunne være en fordel at forlænge behandlingsforløbet med modul 2 tages patienten af sygeplejersken op på B-konf. mht. en kort drøftelse. Modul 2 Behandlingsydelser: 6 sygeplejerske samtaler, 3 læge samtaler, 0-3 socialrådgiver samtaler efter behov. Varighed: Supplerende 3 måneders forløb med sygeplejerske samtaler 2 gange om måneden og lægesamtale 1 gang om måneden (lægges evt. i forlængelse af hver 2. sygeplejerske samtale). Den sidste læge- og sygeplejerske samtale lægges samlet som en afsluttende evaluerings samtale. Formidling: Ved afslutning skriver behandlingsansvarlig læge UK og socialrådgiver orienterende brev til kommunen. 5
P-pakke (psykolog-pakke): Målgrupper: Til patienter som typisk har et afgrænset behov for og ønske om psykoterapi, og hvor man ikke har udtalt behov for medicinsk behandling eller social og sygeplejefaglig intervention. Modul 1 Behandlingsydelser: 12 psykoterapi samtaler ved psykoterapeut - psykolog / sygeplejerske (EMDR), 1 læge samtale, 0-3 socialrådgiver samtaler efter behov. Varighed: 3 måneders forløb med ugentlige psykoterapi samtaler. Hvis patienten afsluttes efter modul 1 lægges den sidste læge- og psykoterapeut samtale samlet som en afsluttende evaluerings samtale. Kontaktperson: Psykoterapeut Konference: Hvis psykoterapeuten efter nogle måneder vurderer, at det evt. kunne være en fordel at forlænge behandlingsforløbet med modul 2 tages patienten af psykoterapeuten kort op på B-konf. Hvis behandlingen forlænges, så udskydes læge samtale. Modul 2 Behandlingsydelser: 6 psykoterapi samtaler, 1 læge samtale, 0-3 socialrådgiver samtaler efter behov. Varighed: Supplerende 3 måneders forløb med psykoterapi samtaler 2 gange om måneden. Den sidste læge- og psykoterapeut samtale lægges samlet som en afsluttende evaluerings samtale. Formidling: Ved afslutning skriver behandlingsansvarlig læge UK og socialrådgiver et orienterende brev til kommunen. L-pakke (læge-pakke): Målgruppe: Til patienter som typisk er meget dårlige, ofte psykotiske, fremmøde er tvivlsomt, kun kan forholde sig til få personer, har behov for justering af medicin og basal støtte, evt. snarlig viderehenvisning til f.eks. DPC. Modul 1 Behandlingsydelser: 6 læge samtaler, 0-3 socialrådgiver samtaler efter behov Varighed: 3 måneders forløb med 2 læge samtaler om måneden. Hvis patienten afsluttes efter modul 1 er den sidste samtale en afsluttende evaluerings samtale. Kontaktperson: Læge Konference: Hvis lægen efter nogle måneder vurderer, at det evt. kunne være en fordel at forlænge behandlingsforløbet med modul 2 tages patienten af lægen kort op på B-konf. Modul 2 Behandlingsydelser: 3 læge samtaler, 0-3 socialrådgiver samtaler efter behov Varighed: Supplerende 3 måneders forløb med læge samtale 1 gang om måneden. Formidling: Ved afslutning skriver behandlingsansvarlig læge UK og socialrådgiver et orienterende brev til kommunen. Alment praktiserende læger, speciallæger i psykiatri samt læger fra de psykiatriske centre kan henvise til CTP. 6
Socialrådgiveren i CTP Socialrådgiverne i CTP er en del af en større socialrådgivergruppe i Psykiatrisk Center Ballerup (PCB) på 19 socialrådgiveransatte samt 1 faglig leder. Socialrådgivernes mødestruktur i CTP Faggruppemøde Der afholdes faggruppemøder hver første onsdag i måneden i tidsrummet kl. 13-15 skiftevis på alle 3 matrikler (Gentofte, Ballerup og Gladsaxe). Her drøftes socialfaglige problemstillinger og meddelelser fra ledelsen. Der tages referat på skift, som sendes ud til hele socialrådgivergruppen. Socialrådgivermøde og supervision Herudover afholdes et ugentligt møde på 1½ time med de socialrådgivere som sidder på samme matrikel. Gentofte og Gladsaxe holder sammen skiftevis på hver matrikel. Her drøftes typisk individuelle sager og problemstillinger og faglig sparring. Samme gruppe modtager ligeledes ekstern supervision hver 2. måned. Koordinationsmøde Hver mandag afholdes koordinationsmøde for alle ansatte i CTP i tidsrummet kl. 8.30-9.00. Overlægen fungerer som mødeleder. Der laves indledningsvist en dagsorden, hvor hver deltager melder ind med punkter. Det kan have karakter af almindelig information, orientering, forslag, opklarende spørgsmål, drøftelser, etc. Der tages på skift referat som gemmes på P-drevet. Referent for ugen tager ligeledes morgenmad med om onsdagen samt sørger for orden i køkkenet hele ugen. Fælles morgenmad Hver onsdag (inden behandlermøde) spiser alle ansatte på CTP morgenmad medbragt på skift af en af de ansatte i CTP. Sekretariatet har udarbejdet en liste hvori det fremgår hvem der bringer morgenmad. Behandlermøde På CTP afholdes der behandlermøde hver onsdag i tidsrummet kl. 9-10. Her deltager læger, psykologer samt socialrådgivere hvor der meldes ind med relevante kliniske problemstillinger. En U-pakke (Udredningspakke) tages ligeledes op til drøftelse med henblik på en patients videre forløb i CTP. Til mødet er der desuden afsat tid til oplæg/undervisning fra behandler af relevante problemstillinger. Mødelederen er samme person som holder oplæg til mødet. Her tages ikke referat. Metode Som metodisk udgangspunkt arbejder vi ud fra en helhedsorienteret social udredning til 1. gangs samtalen. Efterfølgende fokuserer vi på en problemløsende tilgang til patientens akutte sociale problematikker. Hertil anvender vi metoder som Empowement, Advokering og Education. Med udgangspunkt i den enkelte patients livssituation, så oplyser, rådgiver og vejleder (edukation) vi patienten juridisk og lovgivningsmæssigt samt gør dem opmærksomme på hvilke konsekvenser forskellige handlinger kan have for deres eget liv. Samtidig taler vi patientens sag (advokering) overfor andre myndigheder ved fx støtteerklæringer, anbefalinger eller telefoniske henvendelser til andre offentlige instanser. Målet er at øge patientens kendskab til regler og lovgivning samt bevidstgøre om egne muligheder for at arbejde for bedring af sin livssituation (empowerment). En følelse af social retfærdighed for patienten er en af de centrale værdier i ovennævnte metoder og teorier. 7
Den socialfaglige indsats Som udgangspunkt kommer alle patienter til en socialrådgiversamtale i starten af behandlingsforløbet, hvor der laves en udredning af patientens sociale forhold. Der tages udgangspunkt i afdækning og hjælp til de sociale problemstillinger, da det kan bevirke, at patienten bedre kan fokusere på den lægelige og psykoterapeutiske behandling. Hertil anvendes en Klinisk Journal 3, hvor fokusområderne er: Aktuelle forsørgelsesgrundlag Familie/netværk Bolig Uddannelsesniveau Tilknytning til arbejdsmarked i hjemland og i Danmark Grundlag for opholdstilladelse i DK Børn Efter 1. socialrådgiver samtale i CTP fremsendes et brev til Jobcentret 4 med orientering om at patienten er opstartet et behandlingsforløb ved CTP samt eventuelle forslag til støtteområder. Kopi af brevet fremsendes til patienten 5. Efter endt behandlingsforløb orienteres Jobcentret/kommunen 6 ligeledes med eventuelle forslag til indsatser. Ratingskalaer I Traume-pakken er der fastlagt 2 socialrådgiversamtaler. Et i starten af behandlingsforløbet, samt et ved afslutning af behandlingsforløbet. Til disse 2 samtaler anvendes der følgende ratingskalaer 7 : Social Adjustment Scale Self Report (SAS-SR) short version (12) er en internationalt anvendt og gennemvalideret selvadministreret selvratingskala. Den består af 24 spørgsmål og er en forkortet udgave af den oprindelige 54 spørgsmåls skala. Den bruges typisk til at monitorering af socialt funktionsniveau under et behandlingsforløb og dækker en lang række aspekter af social funktion. Crisis Support Scale (CSS) er udviklet i 1997 af Joseph, Andrews, Williams and Yule og bruges til at måle oplevelsen af social støtte hos patienterne, der har været udsat for traumatiserende hændelser. Den består af 7 spørgsmål, er bredt anvendt i undersøgelser af PTSD-patienter og er valideret på flere forskellige sprog. Socialrådgiverens rolle Under behandlingsforløbet er socialrådgiverens rolle at opspore sociale problematikker og synliggøre/videreformidle dem overfor kommunale instanser eller anden aktør. Et eventuelt indgående samarbejde gennem hele behandlingsforløbet, hvis de sociale problemstillinger er særdeles omfattende, kan have afgørende betydning for effekten af det videre behandlingsforløb og patientens livssituation. Der samarbejdes fx med: Jobcenter Ydelsescentret Socialcenter Handicapcenter Børnefamiliecenter Boliganvisningen Boligselskaber 3 Bilag 1 4 Bilag 2 5 Bilag 3 6 Bilag 4 7 Bilag 5 8
Distrikt Psykiatrien Krisecentre Udlændingestyrelsen Statsamt og Beskæftigelsesankenævnet SU-styrelsen Andre frivillige samarbejdspartnere. Fx: Dansk Flygtningehjælp, Fakti, Oasis, Dignity, Muhabet Typiske sociale problemstillinger Erfaringen viser at sygdom ofte er relateret til sociale problemer. De typiske sociale problemstillinger for patienterne i CTP er: Aktuelle forsørgelsesgrundlag Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet Kontanthjælp Sygedagpenge Fleksjob Førtidspension Familie/netværk Separation og skilsmisse Forældremyndighed Børnebidrag Samvær Vold Bolig Manglende bolig hermed indstilling til akut bolig Utilfredsstillende boligforhold hermed høj husleje, upassende størrelse Uddannelsesniveau Hjælpemidler SU tillæg Handicaptillæg Grundlag for opholdstilladelse i DK Asyl Midlertidigt ophold Permanent ophold Familiesammenføring Dansk statsborgerskab Børn Mistrivsel For meget ansvar Skyldfølelse Isoleret 9
Børn Når børn lever i familier hvor forældrene eller hele familien har oplevet at flygte, er der stor risiko for at deres psykologiske og sociale udvikling trues. Aktuel forskning viser, at den traumatiserede forælder, som en effekt af sygdommen, mangler evnen til at relatere og engagere sig positivt til deres børn., hvilket udgør en trussel mod børnenes mentale og følelsesmæssige udvikling 8. Traumets påvirkning af familien og hverdagen er dermed med til at forringe børnenes opvækstvilkår i væsentlig grad og forøge risikoen for sekundær traumatisering. Det medfører et behov for en forebyggende indsats, herunder bl.a., at både forældre og børn får tilbud om støtte og muligheden for at tilegne sig viden om deres situation. I CTP er begge socialrådgivere uddannet som nøglepersoner for børn af psykisk syge forældre. Det indebærer opgaver, der er med til at sikre, at børn af psykisk syge forældre ikke udsættes for omsorgssvigt på grund af forældrenes sygdom. Patienter som har børn motiveres til at tale om og med barnet om sygdommens betydning. Konsekvenserne ved ikke at tale åbent omkring sygdommen tydeliggøres overfor patienten og der gives konkrete redskaber til hvordan man italesætter sygdommen overfor børnene. Børnejournalen Hvis patienterne i CTP har mindreårige børn (under 18 år) anvendes Børnejournalen 9, som har fokus på børnenes trivsel og netværk. Hvis der er mistanke om særlig behov for støtte eller mistrivsel, tilbydes patienten en børne- og familiesamtale. Vi tilbyder børnesamtaler med patienternes børn for at sikre, at de får viden og hjælp til at mestre deres hverdag bedst muligt, samt for at sikre optimalt behandlingsforløb for patienten. I tilfælde hvor det er tydeligt, at der er akut behov for en større socialfaglig indsats fra kommunens side, udarbejdes sammen med patienten en Underretning jævnfør Serviceloven 50 10. Inden afsendelse gennemgås Underretningen med patienten og kopi udleveres eller tilsendes til patienten. 8 `MTV-rapport (Medicinsk Teknologivurdering) om behandling af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge (Region Syddanmark 2008) 9 Bilag 6 10 Bilag 7 10
Eksempler på løsningsforslag: Muligheder for forlængelse af sygedagpenge Hvis man er i arbejde eller ledig i a-kasse og bliver syg, kan man modtage sygedagpenge i 52 uger, og i særlige tilfælde kan perioden forlænges med op til 2 år. Muligheder ved begrænset arbejdsevne på grund af psykisk sygdom Har man en varig lidelse og derfor ikke kan varetage et job på ordinære vilkår, kan man være berettiget til fleksjob, revalidering eller førtidspension. Muligheder ved manglende bolig Støtteskrivelser 11 vedrørende akut boligindstilling via Boliganvisningen i pågældende kommune Henvisning til krisecentre via Socialforvaltningens centralvisitation Herberg Uforudsigelige ekstra udgifter Ansøgning om Enkeltydelser, o Fx hjælp til tandbehandling, briller, medicinbevilling mm. o Fuld etablering (møbler) Fx ved akut boligindstilling. Legater o Fx Den Hageske Stiftelse, for danske statsborgere med neurologiske eller psykiske lidelser 12 Permanent opholdstilladelse/dansk statsborgerskab Dispensation for krav om danskkundskaber på grund af indlæringsvanskeligheder som følge af psykisk sygdom, fx lægeerklæring 13 Hjælp til udfyldning af ansøgningsskemaer om permanent opholdstilladelse/dansk statsborgerskab. Tillæg til uddannelse Støtteskrivelser til handicaptillæg Ansøgning om hjælpemidler i forbindelse med uddannelse Børn Etablering af kontakt til Børnefamilieafdelingen i kommunen o Underretning o Telefonisk henvendelse o Netværksmøder Familierådgivning Børnegrupper Psykologisk hjælp Støttekontaktperson Fritidsaktiviteter Mentorordninger 11 Bilag 8 12 Bilag 9 13 Bilag 10 11
Netværk/familie Oplysning og udlevering af liste over frivillige væresteder og fritidsaktiviteter 14 Etablering af netværkspersoner via Dansk Flygtningehjælp Oplysning om Statsforvaltningens tilbud om rådgivning ved separation, skilsmisse og samvær Økonomisk hjælp til transport VBT Godtgørelse via kommunen eller Region H. o Via kommune: Som led i sygdomsforløb i sygeopfølgningsplanen (Beskæftigelsesrettet) o Region H 15 : Særlige regler for pensionister som ikke kan bruge offentlige transportmidler Over 50 km i afstand mellem bopæl og hospital 14 Bilag 11 15 Bilag 12 12
Undervisning i CTP Patientundervisning Alle patienter får tilbudt socialrådgiver undervisning 1 gang om måneden af 1 times varighed. Undervisningen foregår i grupper og er opdelt efter hvilket sprog man taler. Fra kl. 10-11 arabisk talende, kl. 11-12 bosnisk talende, kl. 13-14 farsi talende og kl. 14-15 blandet sproggruppe. Det er socialrådgiveren som oplyser patienten omkring undervisningen til 1. gangs samtalen og sørger for at patientens navn og cpr.nr. tilmeldes i sekretariatet. Sekretariatet sørger efterfølgende for at bestille tolk. Behandlerne påminder løbende patienten omkring socialrådgiverundervisningen. Undervisningen 16 omhandler følgende: Kommunalstruktur og regler for offentlige ydelser Budgetplanlægning og SKAT Opholdstilladelser, dansk statsborgerskab samt støttemuligheder i fritiden Ved hver undervisningsdag gøres patienterne opmærksomme på muligheden for at få børne- og/eller familiesamtaler under behandlingsforløbet. Som udgangspunkt er alle patienter tilmeldt undervisningen. Patienterne skal selv aflyse til sekretærerne i tilfælde af sygdom eller anden forhindring, således at en evt. bestilt tolk afbestilles. Patienter som ikke ønsker at deltage i undervisningen noteres på en note forrest på journalen, så behandlerne ikke behøver at følge op på dette i løbet af behandlingsforløbet. Fyraftensmøde Hver 2. måned holder CTP åbent hus om tirsdagen i tidsrummet kl. 15-17. Her kan eksterne samarbejdspartnere og faggrupper tilmelde sig hos sekretariatet for at høre nærmere omkring behandlingen og forskningen i CTP. Oplægsholderne er læge, psykolog, sygeplejerske og socialrådgiver. Intern undervisning Socialrådgiverne i CTP er ansvarlige for formidling/undervisning af nyeste viden indenfor relevant lovgivning for andre faggrupper i CTP. Studerende Socialrådgiverne har ansvar for formidling, undervisning og oplæring af socialrådgiverstuderende, herunder praktikanter (også fra andre afdelinger i PCB) samt oplæg på fx socialrådgiveruddannelsen (mod honorar). 16 Bilag 13 13