Agenda. 1. Introduktion. 2. Når besætningerne deres målsætninger? 3. Hvordan straffes udsving i holdstørrelser. 4. Reproduktionsmodeller

Relaterede dokumenter
Ensartede hold Anlægsoptimering kræver balanceret sundhedsvurdering. Billede. Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme

Udnyt dine data og boost soholdet

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

FLASKEHALSE I SOHOLDET

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Effektivitsrapport for avlsdyr

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Gennemgang af Batchmanagement ver. 3,0

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Jævn og konstant produktion

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Hvad kan sobesætningerne på klippeøen?

Erdedanskesøerblevetforstore?

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

INTENSIV RÅDGIVNING ØGEDE PRODUKTIVITETEN I FIRE SOBESÆTNINGER

> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet

Soen længe leve - det betaler sig

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

SO-SEMINAR HVAD BETYDER FORSKELLIGE AKTUELLE TILPASNINGER FOR DIN PRODUKTION? Michael Groes Christiansen, Erhvervsøkonomi FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Input fra workshops Styr på soholdet

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

Besætningsoplysninger

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Vi har vilje til at give viden værdi. Teamet bag Nørregaard

SENESTE NYT OM SOFODRING

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

VARIATIONER I ANTAL GRISE OG I SLAGTESVINS TILVÆKST VED HOLDDRIFT

Brug data til at sikre pattegriseliv. Pia Heiselberg Dyrlæge, Hyovet

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Kapacitet og drift i soholdet -Når øget effektivitet giver udfordringer. Vet-teams årsmøde 20. november 2018

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Antal blandinger til fremtidens sohold

Fremtidens produktionssystemer

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Vejledning til: Funktioner i WinSvin som kan bruges i forbindelse med egenkontrol.

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Optimering af farestalden

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion ved grise

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Viden, værdi og samspil

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Tema. Brug værktøjerne

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE

Hvornår og hvorfor skal jeg

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

Hvad kan vi lære af OUA. Svinekongres 2019 Peter Greibe, driftleder, Thorupgaard Ida Friis Overgaard, svinefagdyrlæge, LVK

Transkript:

Ensartede hold Hvordan sikrer vi staldudnyttelsen i samme grad som soydelsen? Billede Jens Strathe Dyrlæge og partner i Hyovet Specialpraksis i svinesygdomme 1 1. Hyovet (familie portrættet) 1. Holdstørrelse udfordringer Hvad går oftest galt, når holdstørrelsen svinger? Antal løbninger Reproduktion 125.000 søer i dansk rådgivning, 5 dyrlæger 1050 søer i gns. per besætning / 170 ejerskaber 405 besætninger totalt Lidt udenlandsarbejde 1. Der er mange afhængige led frem til ugens ønskede resultat Overallokering Underallokering Antal grise ud af farestalden Antal faringer Levendefødte pr. kuld Drægtigheds% Pattegrisedødelighed Reproduktionsproblemer Sodødelighed Ammesøer antal + strategi Overstående søer So- og polteløbninger Manglende poltebrunst Manglende polte (antal + alder) Farestier Klimastald Flaskehalsen holdes fyldt Samlet flere grise går igennem besætningens mest begrænsende faktor trods et lille ekstra spild. Farestier Klimastald Flaskehalsen er i en perioden ikke fyldt Trods faldende tab på de færre grise før flaskehalsen er flaskehalsen ikke udnyttet 1

1. I en produktion er flere flaskehalse afhængige af hinanden 4 går igennem Løbeafd. 4 er tilgængelige 3 går igennem Dræg.stald 3 er tilgængelige 3 går igennem Farestald 3 er tilgængelige 2 går igennem Klimastald 2. Et udsnit fra virkeligheden Opnår produktionerne i virkeligheden deres målsætninger? 2. Opnår besætningen det antal faringer, de planlægger? 125 120 115 110 105 100 95 85 75 102 sohold med 4 måneders faringer 57 opnår det ønskede antal faringer eller flere 45 har ikke opnået det ønskede antal faringer 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100 Farings Index Index 100 2. Løber besætningerne det antal søer + polte de planlægger? Hvad stemmer planlægningen med? 120 115 110 105 100 102 sohold med 4 mdr. løbning 65 sohold har opnået deres ønskede antal løbninger 37 sohold har løbet for lidt 20,0 15,0 10,0 5,0 Besætningsforskel mellem forventede faringsprocent og besætningens realiserede faringsprocent 59 besætninger overvurderer deres faringsprocent i løbeplanlægningen 95 0,0 5,0 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100 85 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 70 73 76 79 82 85 88 91 94 97 100 10,0 15,0 20,0 Realiseret Løbeindex 100 2

2. Faringsprocent 2014 (4 måneders data - 102 besætninger) Faringsprocent i 4. kvartal 2014 94 92 88 86 84 82 78 76 74 72 70 75 % af besætningerne > 85 % Faringsprocent middel = 88 % Top 10 faringsprocent > 93 % Produktionsplan Case besætning Plan: 49 faringer Besætningscase Høj farings-% - alligevel store udsving! Løbninger og faringer Case besætning 16 Levnefødte og fravænnede Case besætning 2. Når besætningerne deres målsætninger? Opfølgning på et repræsentativt antal sohold viser, at de planlagte faringer ikke opnås. Der er for stor en andel, der ikke får løbet nok som årsag alene For mange besætninger overvurderer besætningens farings-% i planlægningen Polteløbning ligger for lavt hos halvdelen af de besætninger, der ikke fik løbet nok totalt Udsving fra forventningerne er ligeså vigtig en analyse som gennemsnitsvurderingen 3

En model besætning på 1000 søer To senarier med udgangspunkt: faringsprocent og 45 ugentlige gennemsnitlige faringer 1. Antag at antal inseminerede søer varierer efter almindelig forventning samt udsving grundet farings-% 2. Antag løbeantallet nu kontrolleres, almindelige udsving grundet faringsprocent sker fortsat Simulering af faringerne over 52 uger Når både løbeantal og faringsprocent er årsag til udsving Simulering af faringer over 52 uger når løbeantal kontrolleres men faringsprocent er årsag til udsving på faringsantal Antal faringer 55 50 45 40 Antal faringer v. konstante løbninger 55 50 45 40 Det ugentlige antal grise til fravænning uden kontrol af antal løbninger Antal fravænnede grise 0 750 700 650 600 550 500 Det ugentlige antal grise til fravænning med kontrol af løbninger Antal fravænnede grise v. konstante løbninger 0 750 700 650 600 550 500 4

Andel af grise under målsætningen Andel af grise ved fravænning under 28 dage uden løbekontrol 25 20 15 10 5 0 Blanding 1 7 kr. Andel af grise under målsætningen Andel af grise under 28 dage ved fravænning med løbekontrol 25 20 15 10 5 0 Blanding 1 5 kr. Sikre ens løbehold ved: 1. Indkalkulering af poltes forventelige løbeantal 2. Indkalkulering af risikoen for overstående søer 3. Indkalkulering af tidligt frafald 4. Indkalkulering af infektionsproblemer 5. Indkalkulering af drægtighedsstald frafald Polterekruttering er besætningens stabile grundlag Hormon Synkronisering synkronisering af med sopolte - Det forventelige Altresynantal polte kendes 26 uger 30 uger 33-34 uger Systematisk brunststyring af polte fra 29 uges alderen frem mod løbning Vi kan planlægge hvis vi vil! Amerikanerne praktiserer det! Polte tilbydes ornekontakt i hold = starte 1. brunst Hormonsynkronisering 18 dage Polte overføres til løbeafdeling Løbning af polte dag 24-26 efter opstart af synkronisering 5

Styring af løbeantallet Søer Overstående søer som tema? Løb alle egnede slagtesøer indtil ugens resultat kendes Problemer med tidligt frafald? Løb over målet og slagt ved scanning En drægtighedsstald med udfordringer En holdstørrelse på scanningsholdet efter det kendte frafald 5. Repro-infektioner i praksis Chlamydia Hvad sker der på landevejen 1. Chlamydia 2. Leptospirose Handlingsplan 1. Bredest mulig sædfortynder 1. Det kunne jo være afledt af, hvad vi hælder i søerne 2. Besætningsmedicinering 1. Alle dyr på ejendommen medicineres 10 dage konsekvent med 8 mg/kg Tiamulin (eller 10 mg/kg Doxycyclin) 3. Løbeafdelingshygiejne 1. Vask og udtørring mellem hold 2. Handsker på ved insemination 3. Forsigtighed med aftørring 350 300 250 200 150 100 50 0 Leptospirose vaccinationseffekt 9 besætninger delt efter blodprøveværdi Median 40 Lave værdier 30 40 40 Maksimal leptospirose titterværdi Median > 40 Høje værdier 160 160 160 160 JL_93332 BJ_19358 LS_93087 JGH_14695 AN_91387 TL_96984 DJ_513 MA_93418 ISO_24424 320 6

Faringsprocent Leptospirose vaccinationseffekt 95 85 Farings% inden vaccination Farings% efter vaccination Casebesætninger på Leptospirose - kommentarer Direkte diagnoser med Leptospirosepåvisning sker stort set ikke i det hverdagens Danmark! Vaccinationseffekt er ikke så potent biologisk en faktor, at det flytter faringsprocenten kvantificerbart før og efter Mange besætninger har vaccineret med begrundelse i forsikringstanke 75 70 Samme i besætninger i rækkefølge efter blodprøveværdi Afslutning I hverdagens soproduktioner skal vi have fokus på at fare et jævnt ensartet antal søer hver uge og i overensstemmelse med forventning! Løbeplanlægning kræver mere en vurdering af frafald grundet farings-% For nuværende er Chlamydia en reel reproduktionssygdom men vi har gode styringsredskaber Leptospirose er en forsikringsordning man kan tage med Vincent Hancock, Guldmedalje London 2012, Skeetskydning 148 ud af 150 7