pig city Industriel fødevareproduktion med minimal miljøpåvirkning photo by Olddanb (Flickr)
Bygherre: Fødevareproducent Sørren Hansen www.pigcity.dk Gartneriet Alfred Pedersen & Søn www.tomater.dk Bygherrerådgiver: BK-Nord A/S Projekteringsledelse: Gottlieb Paludan Arkitekter Myndighedsforhold: COWI A/S Arkitekt: Gottlieb Paludan Arkitekter i samarbejde med Nee Rentz-Petersen, Arkitekt Maa Ingeniør: COWI A/S Miljø: Agro Tech Biogasanlæg: Westcome Renewable Gartneri: Larssen Ltd. Slagteri: DMRI Udvikling og realisering af projektet støttes af Realdania I Pig City sammentænkes globale klimaforandringer og lokale miljøproblemer med en bæredygtig fødevareproduktion. Projektet fremsætter en lang række løsningsforslag for det industrialiserede landbrug hvad angår miljø, arkitektur, dyrevelfærd, arbejdsmiljø og økonomi. Den nytænkende symbiose af svineavl og erhvervsgartneri, fjerner med velafprøvede og pragmatiske tiltag, en række af de voldsomme belastninger for miljø, dyr og mennesker, der ellers kendetegner industriel landbrugsproduktion. Resultatet er et konkret bud på en moderne og miljøvenlig fødevareproduktion med et overskud af grøn energi og et positivt CO2-regnskab til følge. 2 3
Ren luft Udvikling af nye, miljøvenlige produktionsformer i landbruget presser sig på: I den industrialiserede verden står landbrugsproduktionen for godt 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser, og erhvervet må nødvendigvis bidrage til løsningen af de aktuelle klimaproblemer. Ren luft Foder Varme Gylle Uren luft Biogas Gylleseparering Gødning + Elektricitet 4 5
Lugtfri grise og økologiske tomater foto af zenera 6 7 (www.fiickr.com/zenera)
Projektet fokuserer på at optimere følgende forhold: Miljøvenlig produktion Arkitektur Dyrevelfærd Arbejdsmiljø Miljøteknologi 8 9
Miljøvenlig produktion Projektets sammenbygning af svineproduktion og væksthus er et nytænkende bud på hvordan industriel fødevareproduktion kan gå hånd i hånd med en meget lav miljøpåvirkning. I Pig City elimineres problemer som: Ammoniakfordampning Gylleudbringning Lugtgener Energiforbrug CO2 udslip Grisenes foder og afgrøderne i væksthuset produceres økologisk, således at også brug af pesticider undgås. Danmarks Naturfredningsforening ser positivt på Pig City, da projektet på mange områder repræsenterer den gyldne middelvej mellem store industrilandbrug og små økologiske nicheproduktioner. foto af gfpeck 10 11 (www.fiickr.com/gfpeck)
Arkitektur Trods anlæggets størrelse fremstår det koncentreret, forenklet og endda åbent for offentligheden. Projektets nyfortolkning af gårdspladsen - ankomstarealet på gartnerietagen - er et offentligt tilgængeligt rum med bl.a. gårdbutik og skolestue. Her får publikum mulighed for at komme helt tæt på en forbilledlig fødevareproduktion, hvilket vil være med til at gavne landbrugets image i befolkningen. 12 13
Dyrevelfærd Et kardinalpunkt i projektet, er den høje fokus på dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse ser store perspektiver i projektet, da der er foretaget en nøje vurdering af hvordan grisenes liv kan forbedres fra det øjeblik de fødes, til det øjeblik de slagtes: Grisene har adgang til halm, rodematerialer og grovfoder, hvilket stimulerer dyrenes naturlige adfærd og sikrer et godt griseliv. Alle dyr er fritgående, halekupering og kastration foretages ikke, ligesom alle forhold fra det økologiske regelsæt for indendørs dyrehold overholdes. Anlæggets FTS princip (Fødsel-Til-Slagtning) sikrer at dyrene ikke flyttes mellem forskellige stalde under deres opvækst. Anlægget rummer et slagteri, så også den sidste transport af dyrene undgås - og produktet sikres en høj kvalitet, da dyrene ikke stresses umiddelbart før slagtning. foto af Svadilfari 14 15 (www.fiickr.com/svadilfari)
Arbejdsmiljø Anlæggets gulvudsugning sikrer at støv og ammoniak ikke hvirvles unødigt rundt i staldene og skaber problemer for både dyr og menneskers helbred. Gyllekanalerne - grisenes toilet - skylles dagligt, således at staldmiljøet friholdes for ammoniakdampe. Vækstbede 1 2 Luftindtag 5 Ovenlys Gennemgående luftkanal Luftindtag Det påtænkes at indføre frivillig jobrotation mellem svinestald, gartneri og anlæggets mere udadvendte aktiviteter. Derved sikres alle medarbejdergrupper en afvekslende hverdag - et parameter der kan vise sig afgørende for at tiltrække og fastholde arbejdskraft i landbrugserhvervet fremover. 1 2 3 4 5 Let gulvopbygning Bærende dæk Gyllekanaler Gulvudsugning - luft Brandlem på hold 3 4 16 17
Miljøteknologi REN LUFT SVINEPRODUKTION CO2 UREN LUFT VARME GARTNERI TOMATER Biogasanlæg og gylleseparationsanlæg placeres her i en sammenhæng hvor de kommer maksimalt til deres ret, økonomisk såvel som miljømæssigt: SLAGTESVIN VAND GYLLE EL + VARME BIOMASSE EL + VARME GØDNING VAND Overskudsenergi fra biogasanlægget der i dag ikke kan anvendes på den enkelte bedrift, ledes her direkte SLAGTERI FØDEVARER AFFALD BIOGASANLÆG GASKEDEL + ELPRODUKTION MILJØANLÆG GYLLESEPARERING TØR FRAKTION VÅD FRAKTION PELLETERING VANDRENSNING FLYDENDE GØDNING ØKOLOGISK NATURGØDNING til gartneriet som dermed igen kan producere til en konkurrencedygtig pris. Den rensede væskefraktion fra separationsanlægget bruges til vanding i gartneriet. GØDNINGSLAGER VANDLAGER Fiberresten kan enten afbrændes i gaskedel i særligt kolde perioder, eller formuldes og anvendes som gødning. OVERSKUD TIL DISTRIBUTION REGNVAND + VANDBORING 18 19
Ingen gyllespredning, men lugtfri økologisk gødning Naturlig ventilation med tempereret luft foto af Svadilfari 20 21 (www.fiickr.com/svadilfari) photo by Svadilfari (Flickr)
500 450 400 350 300 250 200 150 Varmebalance Svineproduktionen leverer overskudsvarme i form af biogas, lavet af grisenes gylle og varm ventilationsluft fra staldene - og der er nok til at forsyne gartneriet med varme året rundt. MWh/UGE 100 50 0 49 50 UGE Nr. 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 Grisenes varmeproduktion, luft og Biogas Gartneri, standard varmeforbrug Gartneri, varmeforbrug m. energibesparelse 1 Gartneri, varmeforbrug m. energibesparelse 2 For at håndtere spidsbelastningen i de koldeste vintermåneder,er projektet udarbejdet med enkle modeller for energibesparelser i gartneridriften. tabellen udarbejdet af Grotek Consulting 22 23
Biogasproduktion giver energi til egen drift Plastspaltegulv Hulprocent 35 % 100 cm VÆKSTMEDIE LECA VENTILATIONSKANAL 10 cm 20 cm Symbiose mellem svinebrug og gartneri Befugtning af luft 50 cm Bærende dæk Beton eller stålkonstruktion VARM STALDLUFT 24 25
20.000 slagtesvin og 1100 tons tomater årligt CO2 neutrale og økologiske 26 27
Stordrift med dyrevelfærd 28 foto af Svadilfari 29 (www.fiickr.com/svadilfari)
218m 218m FODERLADE FTS STALDE FODERLADE GARTNERI 120m HALMLADE LØBE- DRÆGTIGHEDSSTALDE 120m HALMLADE GARTNERI SLAGTERI FTS STALDE SERVICEHAL GARTNERI GÅRDSPLADS Plan af svinestald Plan af gartneri 218m 30 31
Facader 32 33
Snittegninger 34 35
I kraft af den mindskede belastning af nærmiljøet, kan Pig City placeres i flere forskellige sammenhænge. Nærheden til det primære vejnet er et vigtigt parameter, ligesom en kobling til de marker hvor foder og halm produceres til grisene fortsat bør vægtes højt. landzone industrigartneri industrikvarter 36 37
Pig City er udviklet i forbindelse med Realdanias konkurrence Fremtidsgårde i 2007. Projektet er i sin nuværende form udarbejdet af : - Nee Rentz-Petersen, Arkitekt maa - Gottlieb Paludan Arkitekter - AgroTech Læs mere om projektet på www.fremtidsgaarde.dk Pig City demonstrerer hvordan industriel landbrugsproduktion kan forene hensynet til dyr, mennesker og miljø med en øget rentabilitet for produktionen til følge. 38 39
foto af Svadilfari (www.fiickr.com/svadilfari)