Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til regeringsgrundlaget

Orientering 29. juni 2015 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til regeringsgrundlaget Danmark har fået en ny regering, der består af Venstre med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative som støttepartier. Statsministeren præsenterede den 28. juni den nye regerings regeringsgrundlag. Neden for følger Dansk Erhvervs detaljerede vurderinger af centrale dele af grundlaget for den nye regering. Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til regeringsgrundlaget... 1 Økonomisk politik... 1 Et bredt samarbejde om gode og holdbare resultater... 2 Arbejdsmarkedspolitik... 2 Erhvervspolitik... 3 Transport og trafikal infrastruktur... 8 Skat og afgifter... 8 Effektivisering af den offentlige sektor samt social- og sundhedspolitik... 9 Energi, klima og forsyning... 11 Uddannelse og forskning... 13 Udenrigspolitik og EU... 14 Økonomisk politik Ansvarlig økonomisk politik Regeringen vil føre en ansvarlig økonomisk politik, som skal sikre fundamentet for et velstående samfund i vækst og balance. Dansk Erhverv støtter en ansvarlig økonomisk politik. Det er i særdeleshed vigtigt i en tid, hvor meget tyder på fortsat fremgang for dansk økonomi, at stramme den lempelige finanspolitik og fortsætte reformsporet, så dansk økonomi klargøres til de udfordringer, der uundgåeligt vil møde os fremover. Regeringen tilkendegiver, at en sund offentlig økonomi er en forudsætning for en stabil økonomisk udvikling, og for at vi ikke efterlader en regning til kommende generationer. SBP Side 1/15

Den offentlige sektor er stor, og derfor er sunde offentlige finanser inden for rammerne af budgetloven samt overholdelse af Stabilitets- Vækst- og Finanspagtens regler helt afgørende for sikringen af stabilitet for dansk erhvervsliv og dermed for hele samfundsøkonomien. Dansk Erhverv bakker derfor op om Regeringens ønske om opstramning af finanspolitikken samt øgede fokus på nedbringelse af offentlige strukturelle underskud frem mod 2020. Regeringen vil føre en økonomisk politik, der sikrer fortsat stigende beskæftigelse, økonomisk vækst og en stærk konkurrenceevne. Øget privat beskæftigelse afhænger i høj grad af virksomhedernes konkurrenceevne, og Dansk Erhverv hilser alle tiltag, som sikrer sektorneutral forbedring af erhvervslivets konkurrenceevne, velkommen. Økonomiske prioriteringer Regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så det bedre kan betale sig at arbejde. Regeringen vil gøre det billigere at drive virksomhed i Danmark og indføre byrde- og skattestop for at skabe tryghed for danskerne. Erhvervslivets velfærd er en afgørende forudsætning for offentlig finansieret velfærd, og bl.a. derfor er det vigtigt hele tiden at sikre, at alle landets virksomheder ikke unødigt tynges af byrder. Dansk Erhverv hilser alle skattenedsættelser velkommen, men mener, at der især bør fokuseres på nedbringelse af topskattegrænsen og selskabskatten. Et bredt samarbejde om gode og holdbare resultater Dansk Erhverv kvitterer for, at regeringen vil invitere til samarbejde. Der skal være tæt involvering af berørte interessenter, når nye love og regler skal vedtages. Virksomhederne skal naturligt ses som medspillere ved tilblivelsen af nye regler. Arbejdsmarkedspolitik Behov for et øget udbud af arbejdskraft Med udsigt til et forestående økonomisk opsving og en stigende mangel på arbejdskraft haster det med at få gennemført reformer, der kan bidrage til at skabe et øget udbud af arbejdskraft. Dansk Erhverv bakker således op om regeringens udspil til en jobreform og de planlagte forhandlinger om en dagpengereform, når Dagpengekommissionens anbefalinger foreligger, og folketingsåret begynder til oktober. Styrkede økonomiske incitamenter til at søge job og blive i job frem for offentlig forsørgelse er afgørende initiativer, hvis der skal sikres et øget arbejdsudbud blandt ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Lavere skatter på arbejdsindkomst og initiativer, der øger arbejdskraftens mobilitet, er vigtige indsatsområder. Regeringen bør samtidig have fokus på initiativer, der kan sikre en højere kvalitet i jobformidling og et mere erhvervsrettet fokus på landets jobcentre. Bedre vilkår for offentlige private partnerskaber omkring drift af jobcentre kan være en vej til at opnå en højere beskæftigelse og lavere ledighed. Side 2/15

Dansk Erhverv støtter etableringen af et kontanthjælpsloft. En gensidig forsørgerpligt for kontanthjælpsmodtagere bør også genindføres. Tilsvarende initiativer bør overvejes i forhold til ledige dagpengeforsikrede, hvor der er tilsvarende udfordringer med incitamenter i forhold til at påtage sig lønnet beskæftigelse. Udenlandsk arbejdskraft er en vigtig forudsætning for at kunne sikre en stabil økonomisk vækst i Danmark og for at kunne sikre flere danske arbejdspladser. Dansk Erhverv støtter således også regeringens målsætning om at sikre danske virksomheder lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Specifikt i forhold til jobkortordningen vil en nedsættelse af beløbsgrænsen kunne sikre flere ude fra en lettere adgang til det danske arbejdsmarked. Dansk Erhverv hilser regeringens ønske om trepartsdrøftelser om dagpenge, konkurrenceevne og udenlandsk arbejdskraft velkommen og ser frem til at medvirke i denne sammenhæng. Erhvervspolitik Billigere og lettere at drive virksomhed i Danmark Dansk Erhverv er meget tilfreds med, at regeringen sætter fokus på danske virksomheders konkurrenceevne. Det er altafgørende for dansk erhvervsliv, at de har bedst mulige vilkår i den globale konkurrence om kunderne. Dansk Erhverv opfordrer til, at arbejdet med at fjerne barriererne for at sælge over grænserne på nettet fortsætter. I det arbejde efterspørges et større fokus på at hjælpe særligt SMV'er med at komme ud over grænserne. Det gælder også at sikre fair konkurrencevilkår bl.a. ved at sikre, at udenlandske netbutikker, der opererer i Danmark, afregner den danske moms, som de er forpligtet til. Den manglende momsafregning koster statskassen min. 500-700 mio. kr. årligt. Dansk Erhverv opfordrer generelt til øget fokus på vilkårene for SMV'er. Specielt den kreative branche er præget af SMV'ere, som har meget svært ved at etablere robuste og rentable virksomheder. Øgede regler og krav til dokumentation er byrdefulde. Bekæmpelse af virksomhedernes byrder I regeringsgrundlaget er der et mål om at mindske virksomhedernes administrative byrder med op til 3 mia. kr. i 2020. Dansk Erhverv er positiv over for, at regeringen fastsætter et konkret mål for jagten på administrative byrder, fordi byrderne udgør et betydeligt konkurrencemæssigt problem for Dansk Erhvervsliv. Dansk Erhverv ser gerne, at erhvervslivet fortsat inddrages aktivt i arbejdet for at mindske byrder, som det hidtil er sket gennem Virksomhedsforum. Side 3/15

Erhvervsfremmeindsatsen Regeringen angiver i sit grundlag, at Regeringen vil gennemføre et eftersyn af erhvervsfremme indsatsen for at forenkle og fokusere midlerne. Dansk Erhverv kan til fulde støtte regeringens initiativ om et eftersyn af erhvervsfremme indsatsens organisering, effekter og resultater. Erhvervsfremmesystemet finansieres af midler fra henholdsvis det regionale, kommunale, statslige samt EU på et samlet beløb på ca. 36 mia. kr. EU s finansiering udgør 10,7 mia. kr., og den kommunale og regionale finansiering udgør ca. 1,5 mia. kr. Hertil skal medregnes de Godkendte Teknologiske Institutters (GTS er) beløbsramme på ca. 330 mio. kr. Den offentlige erhvervsfremme er overvejende etableret i industrisamfundet og har derfor afsæt i en produktionslogik, der ikke matcher servicevirksomhedernes forretningsprocesser og dermed deres efterspørgsel efter erhvervsfremme. Det udfordrer anvendeligheden af erhvervsfremmesystemet i relation til et stigende antal servicevirksomheder og nye og vidensbaserede virksomheder. Lokal, regional og statslig erhvervsfremme rummer en mangfoldighed af mere end 250 aktører, der har til formål at understøtte virksomhederne med deres respektive udfordring. Ideelt er det hensigten, at disse mere end 250 aktører komplementere hinanden med hver deres særegne ydelse og kompetence. Erhvervsfremmesystemet har opnået en kompleksitet og organisering, der for virksomhederne virker uoverskuelig, bureaukratisk og ude af trit med erhvervslivets og erhvervsstrukturens behov. Der igangsættes en række projekter, som ikke materialiserer sig efterfølgende, og der er en oplevelse af, at mange af midlerne bruges i systemet snarere end på det egentlig formål. De mange erhvervsfremmeaktører initierer programmer og ydelser, der har afsæt i deres institutionelle ramme og strategier, og som derfor ikke nødvendigvis er afstemt og koordineret med andre erhvervsfremmeaktørers programmer og ydelser. Konsekvensen bliver ikke alene overlappende ydelser, der konkurrerer mod hinanden om virksomhedernes interesse og gunst, men også ineffektivt afkast af investering i erhvervsfremme. Virksomheder tænker og agerer ikke inden for administrative og/eller geografiske enheder, men dér, hvor deres afsætning, marked og virke mest produktivt og effektivt kan udfoldes. Disse forhold afspejler sig ikke i erhvervsfremmesystemets organisering og virke. Dansk Erhverv har identificeret en række udfordringer med den nuværende organisering af erhvervsfremmesystemet lokalt, regionalt og nationalt: Virksomhederne mangler kendskab til erhvervsfremmesystemet, og dets ofte overlappende og uoverskuelige ydelser kan betyde, at målgrupper fravælger tilbuddene. Side 4/15

Begrænset kendskab til andres ydelser blandt erhvervsfremmeaktørerne, indbyrdes konkurrence og for få henvisninger på tværs. Begrænset virksomhedsinddragelse i projekter hvilket betyder, at mange projekter ikke reelt er efterspurgte. Geografisk eller administrativ suboptimering på tværs af regioner herunder også på tværs af Øresundsregionen på trods af, at mange virksomheder er interesserede i udvikling på tværs af landegrænser. For mange identiske pilotprojekter og for lidt storskala efterfølgende det gør det uinteressant for virksomhederne at indgå i udvikling, hvis der ikke er volumen efterfølgende. For mange stråmænd i innovations- og erhvervsfremmeprojekter det eroderer grundlaget for den egentlig efterspørgsel. Unfair offentlig konkurrence med private det udfordrer dels ellers velfungerende private rådgivere, og dels betyder det ofte en dårligere kvalitet i ydelserne. Dansk Erhverv anbefaler, at erhvervsfremme tager afsæt i følgende principper: Myndighedsbehandling: Nationale identiske arbejdsgange, forretningsprocesser og koncepter Godkendelser gældende for flere administrative enheder Simple opgaver bør udbydes til private (som fx Statens Bilsyn) Øget brug af digital forvaltning og objektiv sagsbehandling Værdiskabende myndighedsbehandling frem for forvaltningskultur. Erhvervsservice: Efterspørgselsdrevet Virksomhedsnær Branchespecifik (klynge) Konkurrenceudsat Færre ordninger Enklere adgang one stop shop -princip Nationalt gyldige Vejledende og informerende Erhvervsfremme her gælder endvidere Klarere grænser for erhvervsfremmeaktiviteter i forhold til kommercielle virksomheder Pilotprojekter skal kun igangsættes, hvor der er afsat midler til efterfølgende storskala Side 5/15

Afgørende med involvering af private aktører Færre stråmænd og i stedet prioritering af midler til at efterspørge de egentlig løsninger Erhvervsstrategier Regeringen vil forbedre det strategiske sigte for at fremme danske styrkepositioner og skabe en koordineret indsats for udviklingen af klare erhvervsstrategier. Dansk Erhverv finder det nødvendigt, at der etableres en styrke koordineret indsats for klare erhvervsstrategier. På trods af en lang række anstrengelser for at koordinere mellem lokale erhvervsstrategier indbyrdes, mellem lokale og regionale erhvervsstrategier samt mellem regionale erhvervsstrategier indbyrdes og mellem regionale og nationale erhvervsstrategier er der stadig ikke en udbredt reel fælles forståelse af, at de respektive politiske og administrative niveauer er hinandens forudsætning til gavn for erhvervslivets internationale konkurrenceevne. Det erfares stadig, at der er kontraproduktiv gensidig konkurrence, hvor fokus alene er afgrænsede geografiske/institutionelle succeser. Danske virksomheder tænker og agerer ikke efter administrative og politiske enheders afgrænsede beslutningsrum, men på tværs af disse lokale, regionalt, national og internationalt. Erhvervsstrategier bør tænkes ud fra virksomhedernes kontekst, forretnings- og markedsvilkår og som sådan respondere på disse vilkår. Udvikling i hele landet offensiv regional- og landdistriktspolitik Regeringen vil udarbejde en samlet strategi for udviklingen uden for de største danske byer og i landdistrikterne. Strategien skal understøtte både bosætning og erhvervsudvikling. Dansk Erhverv finder det hensigtsmæssigt at adressere udviklingen i hele Danmark herunder udviklingen uden for de største byer og i landdistrikterne. I denne sammenhæng er det afgørende, at eventuelle initiativer tager afsæt i den erhvervsstruktur, der har udviklet sig de seneste år samt responderer den fremtidig erhvervs- og virksomhedsstruktur. Ligeledes er det afgørende, at initiativer kommer til at gavne alle virksomheder og brancher (sektorneutral), uanset deres nationale geografiske placering. Virksomhedernes internationale konkurrencesituation er sammenfaldende, uanset om virksomheden er placeret i Østjylland, Hovedstaden, større by og/eller uden for disse eller i landdistrikterne. Statslige arbejdspladser Regeringen angiver, at statslige arbejdspladser ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at skabe vækst og udvikling i et område. Det er grundlæggende aktiviteten i det private erhvervsliv, der skaber og driver vækst. Omvendt kan en decentral placering af de statslige arbejdspladser bidrage til at skabe mere aktivitet. Regeringen vil arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet. Side 6/15

Dansk Erhverv er enig i, at statslige arbejdspladser i selv ikke er tilstrækkeligt til at skabe vækst og udvikling i et område og ikke mindst, at det er det private erhvervsliv, der skaber og driver vækst. En decentral placering af statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet kan være et instrument, der kan skabe aktivitet og arbejdspladser. Udflytning af arbejdspladser bør dog ske på et grundlag, der dokumenterer en samfundsøkonomisk effekt. Bedre vilkår for virksomheder Det er meget positivt, at regeringen vil arbejde for bedre vilkår for virksomhederne, og ikke mindst er det positivt, at der er fokus på serviceerhvervene, da de er stærkt medvirkende til at skabe og fastholde jobs i hele Danmark. I det videre arbejde bør regeringen ligestille energiudgifter for turisme- og oplevelseserhvervene med andre eksportudsatte erhverv. Konkret som følger: Procesvarmeafgift frem for rumvarmeafgift for turismeerhvervene Elafgiftslempelse for feriehuse på lige fod med private hjem Forlystelser og vandlande bør undtages fra bilag 1 i Elafgiftsloven Fradrag for elafgift ved videresalg af strøm på campingpladser og i feriehuse Det bør overvejes at fjerne afgift på brug af overskudsvarme Regeringen bør ligeledes have fokus på at indføre fuld momsafløftning for erhvervsrelaterede bespisning. Udvikling i hele landet offensiv regional- og landdistriktspolitik Turisme- og oplevelseserhvervet har særligt gode forudsætninger for at skabe vækst og arbejdspladser i hele landet også uden for byerne. Derfor er det meget positivt, at den nye regering ønsker at liberalisere planloven i forhold til turismeerhvervet og give mere frihed til kommunerne. Der er mange eksempler på, at planloven og naturbeskyttelsesloven, samt forvaltningen af disse, bremser relevante udviklingsinitiativer og investeringer i produktudvikling inden for dansk turisme. Kommunerne er de rette til at vurdere lokale projekter, og de har forståelse for, at naturbeskyttelse og naturbenyttelse skal gå hånd i hånd. Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet Dansk Erhverv bifalder regeringens ønske om øget vækst og beskæftigelse inden for fødevareerhvervene, og bidrager gerne til den fødevare- og landbrugspakke, som regeringen lægger op til. Dansk Erhverv glæder sig over, at Fødevareministeriet og Miljøministeriets sammenlægges til et superministerium, der vil sikre bedre koordination og samarbejde mellem de to områder. Herunder er det positivt, at lovområder for en række kemikalier overføres til Miljø- og Fødevareministeriet, da det giver mulighed for en mere effektiv og koordineret kemikalieindsats. Side 7/15

Transport og trafikal infrastruktur Regeringen vil igangsætte en undersøgelse af en ny midtjysk motorvej på strækningen Give- Billund-Lunderskov samt løbende søge at forbedre fremkommeligheden på den østjyske motorvej E45. Der skal igangsættes en undersøgelse af en østlig ringvej i København (havnetunnel). Undersøgelsen skal blandt andet belyse finansieringsmulighederne. Regeringen vil øge brugen af offentlige-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter. Dansk Erhverv støtter regeringens prioriteringer på transportområdet og ser frem til en nærmere drøftelse af, hvor pengene til fremtidens trafikinvesteringer skal findes. Endvidere er det en god nyhed, at ansvaret for færdselsloven flyttes fra justitsministeren til transportministeren. Skat og afgifter Dansk Erhverv stiller sig positivt over for de mange gode skattepolitiske takter, der findes i regeringsgrundlaget. En sænkelse af skatten på de laveste arbejdsindkomster i kombination med en samtidig ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point vil både øge incitamentet til at arbejde og muligheden for at tiltrække og fastholde velkvalificerede medarbejdere. Forslaget om en øjeblikkelig indførelse af et skatte- og byrdestop vil sikre erhvervslivet stabilitet og en styrkelse af konkurrenceevnen. Det er desuden positivt, at regeringen vil gennemføre en erhvervsbeskatningsreform, og at allerede besluttede skatte- og afgiftsændringer fastholdes, herunder fx nedsættelsen af selskabsskattesatsen i 2016 samt allerede besluttede indekseringer af punktafgifterne. Dansk Erhverv støtter en forbedring af vilkårene for erhvervsdrivende fonde samt en genindførelse formueskattekursen, hvormed den tidligere regerings stramning af reglerne for at overdrage unoterede aktier annulleres. Ud over de mange gode takter i regeringsgrundlaget opfordrer Dansk Erhverv regeringen til at styrke erhvervslivets vilkår yderligere ved at indføre fradrag for etableringsomkostninger samt øge fokus på kvaliteten og antallet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Regeringen bør tillige arbejde videre af det positive spor, der styrker hotel- og restaurationsbranchens konkurrencevilkår ved at indføre fuld momsafløftning på restaurationsydelser. Lettelse af punktafgifter Dansk Erhverv glæder sig over Regeringens ambition om at lette og rydde op i virvaret af punktafgifter. Dansk Erhverv foreslår bl.a. at fjerne nøddeafgiften, som giver et begrænset provenu, men skaber masser af administrativt bøvl både for myndigheder og erhvervslivet. Side 8/15

Afgifter, der uhensigtsmæssigt skaber grundlag for grænsehandel, skal nedbringes eller afvikles, da det vil øge de danske virksomheders konkurrenceevne og trække grænsehandlen hjem til danske virksomheder, samt reducere incitamentet til illegal handel. Alene i 2013 gik den danske statskasse glip af ca. 300 mio. kr. i afgifter på øl, sodavand og slik på grund af illegal handel. Så længe Danmark vælger at have højere afgifter end nabolandene, er det nødvendigt med øget kontrol. Effektivisering af den offentlige sektor samt social- og sundhedspolitik Konkrete mål for konkurrenceudsættelse Regeringen ønsker at øge konkurrenceudsættelsen i kommuner og regioner med henblik på at sikre højere kvalitet og lavere priser. Det er positivt, at regeringen prioriterer, at danskerne får den bedst mulige service for deres penge. Der skal udarbejdes en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af måltal. Dansk Erhverv mener i forlængelse heraf, at der skal være et konkret mål om, at der konkurrenceudsættes opgaver for yderligere 50 mia. kr. i 2020. Det svarer til en stigning på 50 pct. af, hvad der bliver konkurrenceudsat i dag. 2020-målet skal fordeles på kommuner, regioner og stat ud fra et princip om, at der skal sættes ind på områder, hvor de mest oplagte potentialer for at øge konkurrencen findes. Det er især inden for ældre-, sundheds-, beskæftigelses- og socialområdet i kommunerne og sundhedsbehandlingen i regionerne. Behov for samlet indsats i ny national OPS-enhed Dansk Erhverv mener, at der er behov for en ny slagkraftig OPS-enhed, der kan samle viden og kompetencer, og være drivkraft for en national strategi for at udvikle og opbygge nye offentlige og private alliancer. Opgaven med at sikre, at 2020-målet om konkurrenceudsættelse nås, skal placeres hos enheden. Enheden skal også kunne træffe uafhængige beslutninger i sager, hvor offentlige myndigheder har kasketproblemer i specifikke udbud og have ansvaret for, at der skabes et nationalt overblik over OPP-projekter. Offentlig digitalisering Regeringsgrundlaget nævner, at man vil bruge velfærdsteknologi til at frigøre ressourcer og øge kvaliteten i den offentlige sektor. Dansk Erhverv støtter fuldt ud at fortsætte dette arbejde, som med fordel kan ske med større offentlige/privat samarbejde Samtidig vil Dansk Erhverv påpege behovet for, at den næste 4-årige digitaliseringsstrategi for det offentlige også fokuserer på erhvervslivet og på at skabe ny værdi. Hidtidige strategier har primært handlet om borgere, og om at realisere besparelser og effektiviseringer internt i den offentlige sektor. Dansk Erhverv har sammen med en stribe andre organisationer givet helt konkrete Side 9/15

bud på, hvordan sådanne initiativer kan se ud ( Initiativkatalog til den fællesoffentlige digitaliserings strategi 2016-2020 25 digitale skarpe fra erhvervet ). Et stærkt hjemmemarked skal sikre eksport af danske sundheds- og velfærdsløsninger Dansk Erhverv støtter ønsket om en velfungerende offentlig sektor, men peger på, at vi i Danmark også på sundheds- og velfærdsområderne har en række kompetencer, der er relevante også i eksportmæssig henseende. Det viser bl.a. den begyndende eksport af ældrepleje til Kina. Dansk Erhverv skal påpege, at den mest afgørende forudsætning for eksport er et velfungerende hjemmemarked. Gennemsigtighed i de offentlige priser Den offentlige sektor har ikke tradition for at sætte et entydigt prisskilt på offentlige ydelser, hvor alle indirekte omkostninger medregnes. Heller ikke, når det offentlige konkurrerer med private og selvejende på velfærdsområdet. Netop her ligger en vigtig forudsætning for lige konkurrence. Dansk Erhverv foreslår derfor en prisgennemsigtighedsreform, herunder at der skal mere klare og ensrettede regler for afrapportering, standarder for budgetter og regnskaber på institutionsniveau, samt at det således er muligt at sætte et prisskilt på den enkelte institutions ydelse eller service, som afspejler den reelle pris. Styrkelse og udvidelse af borgerens frie valg Siden 2003 har ældre, visiteret til hjemmehjælp, haft muligheden for selv at vælge, hvem der skal ind over dørtærsklen. Det frie valg af leverandør har vist sig at være en succes, hvor stadig flere ældre vælger en privat leverandør og med stor tilfredshed. Dansk Erhverv hilser det derfor velkomment, at regeringen nu vil skabe flere valgmuligheder på sundheds- og ældreområdet, herunder hjemmesygepleje, plejecentre og genoptræning. Det fremmer muligheden for at opnå to vigtige forudsætninger for kvalitet for den enkelte borger, nemlig et styrket frit valg og muligheden for flere sammenhængende forløb på tværs af indsatser. Dansk Erhverv opfordrer konkret til, at patienter generelt gives en ret til almen genoptræning efter endt indlæggelse på syv dage i forbindelse med deres genoptræningsplan. Og at patienten gives frit valg mellem private og offentlige leverandører til almen genoptræning. Specifikt på ældreområdet ønsker Dansk Erhverv, at den nye rehabiliteringsbestemmelse også omfattes af borgerens frie valg. Socialpolitikken fokus på, hvad der virker Den enkelte borger skal have den bedste indsats bedste til prisen, baseret på en viden om, hvad der virker. Derfor er Dansk Erhverv enig, når regeringen vil arbejde for langt større systematik og fokus på en effektiv hjælp til socialt udsatte. Dansk Erhverv peger på, at et styrket fokus på effekt i socialpolitikken forudsætter en langt større prisgennemsigtighed i forhold til, hvordan kommunale tilbud beregner deres pris, som er konkur- Side 10/15

rence til private tilbud. Fordi borgeren skal have den bedste indsats til prisen. Dansk Erhverv foreslår derfor en egentlig prisgennemsigtighedsreform i den offentlige sektor. Målrettet indsats for ældre medicinske patienter Regeringen fremhæver behovet for bedre koordinering, mere dækkende incitamenter og bedre adgang til sundhedsvæsenet i hele landet. Dansk Erhverv er enig i regeringens analyse. Den kommunale medfinansiering er i dag ikke fokuseret nok. Der er derfor behov for at tilpasse modellen for kommunal medfinansieringsmodel af de regionale udgifter, så den i højere grad målretter indsatsen til at tilskynde kommunerne til at forebygge, og undgå de forebyggelige indlæggelser på bl.a. den ældre medicinske patient. Derudover vil en modernisering af ydernummerstrukturen sikre, at hele landet kan sikres kort afstand til lægehjælp. Ved at lade andre sundhedsaktører (fx virksomheder) byde ind på opgaver, der i dag er begrænset af et ufleksibelt ydernummersystem, vil der både kunne tilbydes læger i hele landet og sikres en fornuftigt generationsskifte i de enkelte praksisser, der nu reelt vil kunne sælges. Ret til hurtig udredning og behandling Dansk Erhverv roser regeringen for at sætte patienten i centrum ved at indføre hurtig ret til udredning og behandling. Hurtigere behandling skaber tryghed for patienten, og patienten vil kunne komme hurtigere tilbage på jobbet til gavn for både arbejdsmarked og samfundsøkonomien. Private sundhedsvirksomheder, herunder privathospitalerne, står klar til at hjælpe regionerne med at sikre danskerne den rigtige behandling, til den rigtige tid og for den rigtige pris. Med patientens styrkede rettigheder til hurtig behandling bør regeringen medtænke en revision af den nuværende specialeplanlægning under Sundhedsstyrelsen. En forudsætning for, at patienter kan gøre brug af deres udvidede frie sygehusvalg, er nemlig, at de private hospitaler og klinikker har en godkendelse til at behandle offentlige patienter. Den nuværende specialeplan er indrettet til et offentligt sygehusvæsen, hvor patienterne kun i meget lille omfang vælger andre aktører til. Hvis patienterne fremad skal have et alternativ til det offentlige, når garantierne overskrides, skal de kunne blive udredt og behandlet på de private hospitaler. Det kræver, at flere private hospitaler vurderes ift. den kompetence, de har og dermed at alle hospitaler kan blive godkendt til en given behandling, hvis der skulle komme offentlige patienter. I dag er der misvisende billede af, hvem der rent faktisk kan udføre behandlinger, da en stor del af patienterne på de private hospitaler og klinikker er forsikringspatienter, selvbetalende og udenlandske patienter. Disse patientgrupper bør derfor indgå i Sundhedsstyrelsens godkendelse af hospitaler. Energi, klima og forsyning Regeringen præsenterer sin energi- og klimapolitik, som er præget af grøn realisme. Regeringen ønsker at forfølge et langsigtet mål om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Side 11/15

2050, og fastslår samtidig, at Danmark skal være ét af de førende lande i den grønne omstilling og præge de øvrige EU-lande til at fastlægge fælles mål og politikker. Regeringen vil nedsætte en energikommission, som skal forberede energipolitikken efter 2020, hvor det nuværende energiforlig udløber. Regeringen finder, at der er et betydeligt potentiale for effektiviseringer i forsyningssektoren, og vil samle ansvaret for den økonomiske regulering i Energi-, forsynings- og klimaministeriet. Dansk Erhverv deler regeringens ønske om en balanceret tilgang til klimaområdet, hvor Danmark skal være et af foregangslandene, hvis grønne ambitioner er afstemt i forhold til udlandet og med hensyntagen til Danmarks konkurrenceevne. Det er væsentligt, at energi- og klimapolitikken som udgangspunkt er langsigtet og forudsigelig, samtidig bør der være fleksibilitet til at reagere, hvis uforudsete forhold skaber store udfordringer for danske virksomheders konkurrenceevne. Dansk Erhverv er enig i, at Danmark skal indfri sine internationale klimaforpligtelser på en omkostningseffektiv og markedsbaseret måde. Det er positivt, at regeringen vil rette opmærksomhed mod effektivisering af forsyningssektoren, hvor omkostningseffektiv forsyning af energi, vand, tele m.v. har stor betydning for danske virksomheders konkurrenceevne. Dansk Erhverv mener, at effektiviseringen skal kobles tæt sammen med en modernisering af den danske affaldssektor. Det skal ske med udgangspunkt i et frit og effektivt marked med lige konkurrencevilkår for alle gennem konkurrenceudsættelse af de affaldsrelaterede opgaver i kommunerne. Det danske affaldssystem er fra en tid, hvor affald var en omkostning og blot skulle bortskaffes. I dag er en stor del af affaldet en ressource med en værdi og derfor en central del af den grønne omstilling vi skal derfor genanvende den del af affaldet, som har en værdi, ved at det private erhvervsliv får tilgang til affald på forretnings- og konkurrencemæssige vilkår. Samtidig skal ejerskabsforholdene i forbrændingssektoren moderniseres gennem et opgør med det kommunale affaldsmonopol i form af kommunalt ejede forsyningsselskaber, som både agerer regeludsteder og markedsaktør. Det giver en grøn omstilling, hvor økonomi og miljø går hånd i hånd, og hvor vi kun brænder den del af affaldet af, som ikke har en forretningsmæssig værdi. Bredbånd Størstedelen af teleområdet overflyttes fra Erhvervsstyrelsen til det nye Energi-, Forsynings- og Klimaministerium. Der sker bl.a. med henvisning til at en høj forsyningssikkerhed og en effektiv forsyning er vigtig for forbrugere og virksomheder. Dansk Erhverv er helt enig i at det er afgørende med god dækning i hele landet. Alle virksomheder har behov for god mobil og bredbåndsdækning, uanset branche, størrelser eller geografisk placering. Vejen dertil er at fortsætte den markedsbaserede og teknologineutrale regulering. Navnlig er der behov for at sikre gode rammer for investeringer i teleområder. Her kan regeringen med fordel samle tråden op på en meget Side 12/15

grundige konkurrenceanalyse af teleområdet (den eneste af sin art i 10 år), som den forrige regerings fik udarbejdet, men aldrig handlede på. Analysen er udarbejdet af Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og dokumenterer, at Danmark er inde i en bekymrende udvikling, og skiller sig negativt ud ift. resten af EU. Uddannelse og forskning En bedre folkeskole Dansk Erhverv er enig med regeringen i, at folkeskolen skal have ro til at implementere den reform, et bredt flertal i folketinget har vedtaget. I den forbindelse finder Dansk Erhverv det afgørende, at der er fokus på at løfte elevernes faglighed og understøtte reformens mål om en mere varieret undervisning, der udfordrer alle elever. Samtidig er der behov for, at folkeskolen samarbejder tættere med erhvervsskolerne og erhvervslivet med henblik på at gøre undervisningen mere praksisnær og inspirerende for flere elever. Målrettet valg af ungdomsuddannelse Dansk Erhverv støtter regeringens mål om, at flere unge skal vælge den rigtige uddannelse. Dels for at sikre, at flere unge uddanner sig inden for områder med behov for arbejdskraft, og dels for at reducere omvalg og frafald på de unges vej mod relevant uddannelse og beskæftigelse. En forudsætning for dette er ikke alene at styrke sammenhængen mellem ungdomsuddannelserne, men også at styrke målretning og samspil i de mange tilbud, der findes i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Dansk Erhverv ser frem til at bidrage til den ekspertgruppe, regeringen vil nedsætte med henblik på at forbedre sammenhængen i ungdomsuddannelserne. Regeringen vil fokusere på, at der i udmøntning af erhvervsuddannelsesreformen fokuseres på at styrke sammenhængen mellem uddannelserne og det arbejdsmarked, der venter eleverne efter endt uddannelse. Dansk Erhverv er enig med regeringen i dette sigte, og det bør afdækkes, hvordan der fremadrettet kan sikres en bedre kobling mellem optag til erhvervsuddannelserne og behovene for faglærte på arbejdsmarkedet. En bedre kobling på dette område vil understøtte regeringens mål om, at flere unge skal vælge de rigtige uddannelser, reducere omvalg og frafald samt sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse med praktikplads i en virksomhed. Dansk Erhverv støtter regeringens mål om at styrke fagligheden i de gymnasiale uddannelser. Dansk Erhvervs analyser af de almene gymnasie viser, at der er store kvalitetsudfordringer på en række af landets gymnasier, hvor eleverne ikke udfordres til deres fulde potentiale. Derfor vil Dansk Erhverv foreslå regeringen, at færdiggørelsestaxametret afskaffes til fordel for et læringstaxameter, således at gymnasierne belønnes i relation til evne til at løfte eleverne fagligt. Dansk Erhverv støtter ligeledes et konkret afgangskrav til de gymnasiale uddannelser samt færre studieretninger, hvor der er fokus på de adgangsgivende fag. Side 13/15

Højere kvalitet på de videregående uddannelser og ambitiøs forskning Dansk Erhverv er enig med regeringen i, at der er behov for højne kvaliteten på de videregående uddannelser, samt at de videregående uddannelser skal orienteres mod arbejdsmarkedets behov. På den baggrund vil regeringen indføre mere praksisnær undervisning på alle de videregående uddannelser. Regeringen lægger endvidere op til, at taxametersystemet skal reformeres, så det understøtter højere kvalitet på uddannelserne og beskæftigelse. I den forbindelse vil Dansk Erhverv foreslå, at færdiggørelsesbonussen afskaffes og erstattet med en beskæftigelsesbonus, således at de uddannelsesinstitutioner der er gode til at sikre, at deres studerende både har høj kvalitet og relevans for arbejdsmarked belønnes økonomisk. Regeringen lægger desuden op til, at der indføres et nyt eliteniveau på universiteterne for at udvikle fremtidens forskere, som Dansk Erhverv finder nødvendigt. Det er afgørende, at de danske talenter dyrkes, således at vi fortsat kan have forskning og uddannelser i verdensklasse. Det er positivt, at regeringen fastholder et stærkt fokus på forskning, således Danmark også fremover investerer mindst 1 pct. af BNP i offentligt finansieret forskning. Forskning giver os ny viden og er en væsentlig drivkraft for udviklingen af vores samfund. Ligeledes støtter Dansk Erhverv, at der udarbejdes en analyse af brugen af de eksisterende forskningsmidler. Danmark bruger 20 mia. kr. årligt på forskning og både grundforskning, fri forskning såvel som anvendelsesorienteret og udfordringsdrevet forskning er væsentlige for, at vi kan sikre, at virksomhederne får ny og brugbare viden, der kan skabe værdi og vækst. I den forbindelse bør regeringen øge antallet af ErhvervsPh.d er, således at andelen af ErhvervsPh.d er stiger til mindst 10 pct. Dette må ske på bekostning af de klassiske universitetsuddannede ph.d. er. Al empiri viser, at ph.d. er, som er uddannet i et samarbejde mellem et universitet og en virksomhed, har langt bedre mulighed for at finde et vellønnet job, som matcher deres kompetencer. I dag omsættes universiteternes viden ikke i tilstrækkelig grad til vækst og beskæftigelse. Derfor er det positivt, at regeringen retter fornyet fokus på, hvordan universiteternes forskningsaktiviteter kan kommercialiseres. I den forbindelse bør regeringen se nærmere på, hvordan man kan nytænke modellerne for udveksling af forskningsresultater, opfindelser og forskerydelser (IPR). Ligeledes finder Dansk Erhverv det positivt, at regeringen lægger op til et langt tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv. Det øger kvaliteten i både vidensinstitutionerne og erhvervslivet, og det kommer i sidste ende samfundet til gavn. I den forbindelse bør regeringen have særligt fokus på at fremme mobiliteten mellem universiteter og erhvervsliv. Det skal i fremtiden være karrierefremmende ikke hæmmende for forskere at have erfaring fra en privat virksomhed. Udenrigspolitik og EU Side 14/15

Dansk Erhverv hilser den generelle modernisering af EU-politikken, som grundlaget lægger op til, velkommen. Med et stærkt fokus på et styrket indre marked, større frihandel samt fokus på strukturreformer, er det fortsat de for erhvervslivet mest centrale områder, som er fundamentet. Dansk Erhverv støtter fuldt op om et stærkt, slankt og effektivt EU, som kan imødekomme fremtidens udfordringer klogere, end det er tilfældet i dag. Dansk Erhverv ser frem til en folkeafstemning om retsforbeholdet allerede inden jul. Erhvervslivet er i dag ramt af retsforbeholdet på en række områder, såsom konkurser, inkasso og grænseoverskridende kriminalitet. Dansk Erhverv hilser regeringens oprettelse af et EU-implementeringsudvalg velkommen. Det svækker den danske konkurrenceevne, at Danmark alt for ofte overimplementerer og strammer EU-reglerne ekstraordinært. Et opgør hermed vil styrke dansk erhvervsliv. Dansk Erhverv er positiv over for, at regeringen vil fortsætte samtænkningen af handels- og udviklingsindsatserne. Det skal ske på en måde, hvor danske erhvervskompetencer og handelsrelationer bidrager til vækst i udviklingslande samtidig med, at indsatsen også kommer det danske erhvervsliv til gode. Side 15/15