DGI Inklusion S2020 for inklusion
2
Indhold Nøglen til netværk og tilhørsforhold 05 Inklusion er ikke en ny idræt i DGI 06 DGI s forståelse af inklusion 06 Mission 09 Vision 09 Prioriterede målgrupper 10 Aktualitet og udvikling på området 10 Socioøkonomisk udsatte borgere 11 Borgere med etnisk minoritetsbaggrund 13 Sårbare børn og unge 17 Strategiske spor 19 Spor 1: Nye former for mobilisering 20 og involvering Spor 2: Uddannelse, ressourcetilførsel 21 og nye organiseringsformer Spor 3: Oplysning, netværk og indflydelse 23 3
4
Nøglen til netværk og tilhørsforhold 5 Civilsamfundet og den frivillige sektor spiller en vigtig rolle i udviklingen af velfærdssamfundet. Velfærd er noget, vi skaber ved at tage ansvar for hinanden. Det forudsætter, at vi har tillid til, at der er en gensidighed, og det forudsætter, at vi har tillid til hinanden. Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også med mennesker fra andre livsvilkår og ståsteder. Her tager vi ansvar for hinanden. Job, uddannelse og foreningsliv er tre vigtige nøgler til det danske samfund, som har stor betydning hver for sig, og som gensidigt understøtter hinanden. Job giver grundlag for selvforsørgelse, uddannelse giver kvalifikationer, og deltagelse i foreningslivet giver relationer, øget gensidig tillid og aktivt medborgerskab. DGI s strategi for inklusion skal ruste organisationen til bedre at kunne løse den samfundsopgave i fremtiden. Vi skal sammen sikre, at alle får del i udviklingen. Bevæg dig for livet er ikke kun en vision for at aktivere de velstillede borgere. Det er også en vision om at skabe fælleskab, engagement og rammer for vores forskellighed i forhold til social status, kulturel baggrund, fysiske evner, ambitioner og drømme. Søren Møller, formand, DGI s Hovedbestyrelse
6 Inklusion er ikke en ny idræt i DGI Ved DGI s Årsmøde i 2014 blev S2020 vedtaget med fire målsætninger, hvoraf den ene lyder, at: DGI vil arbejde for, at idrætsforeningerne bidrager til aktivt medborgerskab. Sideordnet hermed er DGI og DIF s fælles vision Bevæg dig for livet. DGI s strategi for det strategiske programområde inklusion indkredser, hvordan DGI med inklusion som perspektiv og mål bidrager til realiseringen af den overordnede strategi samt Bevæg dig for livet. Opmærksomhed på inklusion er og skal være integreret i hele DGI. Hvad enten der er tale om foreningsudvikling, træner- og lederkurser, institutionscertificeringer eller andre af DGI s tilbud, skal indsatsen for at invitere flere og nye målgrupper ind i foreningslivet være naturligt tilstede. Alle, der vil, skal kunne være med. Strategien er et dynamisk dokument, der præsenterer retningen og DGI s langsigtede mål for inklusion frem til 2020. Strategien udmøntes i årlige konkrete handleplaner. DGI s forståelse af inklusion Arbejdet med mangfoldighed medvirker til sammenhængskraft og gensidig tillid mellem mennesker, udvikling, vækst og innovation i såvel foreningslivet som i samfundet generelt. Foreningsdeltagelse giver den enkelte et sundere og sjovere hverdagsliv sammen med andre, ligesom man oparbejder kompetencer og netværk, der gavner en personligt og giver muligheder på andre arenaer som fx uddannelse, job og demokratisk deltagelse.
DGI s definition af inklusion Inklusion betyder, at alle uanset socioøkonomiske forudsætninger, køn, seksuel orientering, alder, etnisk baggrund eller fysisk eller psykisk formåen skal have mulighed for at deltage i, bidrage og opleve tilhørsforhold til DGI s fællesskaber, herunder DGI s foreninger. At være aktiv i DGI er at være aktiv i en mangfoldig arena, der har plads til og værdsætter forskellighed. 7 Inklusionsbegrebet handler for DGI om deltagelse, identitet og tilhørsforhold og dermed om forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Deltagelse, fordi alle skal have mulighed for at være aktive i foreningslivet og øve indflydelse på beslutninger af betydning for fællesskabet. Det betyder også, at eventuelle barrierer for deltagelse sociale såvel som organisatoriske og strukturelle skal nedbrydes. Identitet og tilhørsforhold, fordi oplevelsen af at være inkluderet hænger sammen med oplevelsen af at blive anerkendt, respekteret og genkendt som en, der har en plads i og ikke mindst bidrager til fællesskabet. Forudsætningerne for inklusion i DGI INDIVIDET Empowerment af den enkelte, så denne oplever sig i stand til at deltage i, bidrage til og identificere sig med foreningslivet FÆLLESSKABET Styrkelse af idræts- og forenings livets ressourcer og evner til at rumme mangfoldighed samt øve indflydelse på omverdenen
8
Mission 9 DGI bidrager til et inkluderende og mangfoldigt samfund baseret på DGI s grundværdier. Det sker ved, at DGI arbejder for en mangfoldighed blandt udøvere, frivillige, de folkevalgte og de ansatte, som afspejler befolkningens sammensætning som helhed. Vision DGI og DGI s medlemsforeninger er kompetente, mangfoldige og inkluderende og derfor en naturlig indgangsvinkel til idræts- og foreningslivet også for marginaliserede målgrupper.
10 Prioriterede målgrupper DGI prioriterer indsatser for følgende målgrupper, som af forskellige årsager befinder sig i marginaliserede positioner i samfundet og som kun i mindre omfang benytter idræts- og foreningslivets tilbud. Grupperne udgør samtidig et uudnyttet potentiale i forhold til DGI s vedvarende målsætning om flere aktive, flere medlemmer og flere frivillige. Børn og unge er i fokus, fordi fritid og bevægelse er vigtige elementer i identitetsdannelsen i et barndoms- og ungdomsliv. Fravær i foreningslivet kan være direkte medvirkende til mistrivsel, og samtidig indikerer forskning, at tidlig deltagelse i idræt øger sandsynligheden for fysisk aktivitet i ungdoms- og voksenlivet (Ibsen, 2010). Socioøkonomisk udsatte borgere Borgere med etnisk minoritetsbaggrund Sårbare børn og unge Særligt unge og børnefamilier i landdistrikter, yderkommuner og udsatte byområder Særligt børn og unge, piger og kvinder samt asylansøgere og flygtninge Særligt børn, der mistrives, og børn med diagnoser som ADHD, autisme med flere Aktualitet og udvikling på området DGI vil til enhver tid agere dynamisk i forhold til den aktuelle udvikling på området og de udfordringer og muligheder, DGI møder nationalt og lokalt. Det kan fx betyde, at det i nogle landsdele er en specifik delmålgruppe, som giver anledning til at gøre en indsats, men hvor tilgange og metoder vil kunne omsættes og tilpasses. Det er derudover relevant at følge behovet for at arbejde med andre målgrupper som fx ensomme og udsatte voksne. Det betyder, at der i strategiperioden kan identificeres behov og mulighed for at igangsætte og understøtte mindre undersøgelser og evt. udviklingsprojekter.
Socioøkonomisk udsatte borgere 11 Deltagelse i organiseret idræt hænger sammen med socioøkonomisk baggrund. Sammenlignet med befolkningen som helhed, er der færre, der har erfaring med og overskud til at deltage i fritidslivet blandt borgere i længerevarende arbejdsløshed og med ingen eller kort uddannelsesbaggrund. Ofte følger en stram økonomi, dårlig fysisk og helbredsmæssig tilstand. I en del landsdelsforeninger er det især i yderkommuner og mindre byområder i landdistrikterne, at der er behov for en indsats. Siden 2000 er der her sket en markant befolkningstilbagegang, og de senere års økonomiske krise har ramt hårdt. Samtidig ses et stort potentiale i form af stærke, sociale fællesskaber, herunder et rigt foreningsliv med mange ildsjæle og en stærk iværksætterånd (Realdania, 2012). I andre landsdelsforeninger er det de udsatte byområder, der skal rettes en særlig opmærksomhed imod. Byområder som blandt andet er karakteriseret ved større arbejdsløshed, højere kriminalitetsrater og en øget oplevelse af utryghed blandt beboerne end i andre bydele. Socioøkonomisk udsatte borgeres idrætsdeltagelse 58% af voksne i husstande med under 300.000 kr. i årlig indkomst dyrker idræt, mens det samme tal er 75% for voksne i husstande med over 700.000 kr. i årlig indkomst (IDAN, 2011). Under halvdelen af dem, der højst har gennemført en grundskoleuddannelse, dyrker idræt (IDAN, 2011). I de danske yderområder er der 13 frivillige ledere pr. 100 foreningsmedlemmer mod 10 frivillige ledere på landsplan (Realdania, 2012).
12 Fokus på unge og børnefamilier Forskelle i foreningsdeltagelse viser sig ikke mindst, når det drejer sig om udsatte børn og unge fra vanskeligt stillede familier. At være et udsat barn eller ung betyder i denne sammenhæng en opvækst under vanskelige forhold. Der er typisk tale om børn og unge, hvis forældre står på kanten af eller uden for mange fællesskaber. Både når det kommer til job, uddannelse, fritidsliv og socialt netværk. Ud fra et børneperspektiv fungerer fritidsaktiviteter som vigtige åndehuller i en svær hverdag. Jo tidligere man intervenerer i udsatte børns liv, jo større mulighed er der for at styrke en positiv livsbane. Det handler ikke om matematik og ABC, men om sociale færdigheder, der grundlægges i 3-4-årsalderen 1. Her kan foreningslivet noget særligt. Derfor har DGI fokus på at udvikle og implementere attraktive og forandringsskabende tilbud for og med udsatte børn og unge. Det drejer sig bl.a. om at støtte udsatte børnefamilier til et bedre møde med foreningslivet. Og så drejer det sig om, at DGI sætter sine kompetencer i spil for at sikre inklusion af unge i organiserede idrætsfællesskaber. DGI s tilgang er, at alle børn og unge også i landets udsatte by- og yderområder har potentialer, ressourcer og en lyst til at gøre brug af disse. Det er unge, som foreningslivet og samfundet alt for ofte overser og går glip af. Udsatte børn og deres deltagelse i foreningslivet DGI definerer udsatte børn som de 10% af danske børn, der har den relativt højeste risiko for at ende i en marginaliseret position pga. de risikofaktorer, der er til stede i deres opvækst (jf. KORAs definition, Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? 2015). Det giver knap 125.000 udsatte børn og unge op til 18 år (Danmarks Statistik, 2016). Kun 76% af alle 11-årige børn fra udsatte familier deltager i en eller flere organiserede fritidsaktiviteter i løbet af en uge, mens det samme tal for børn fra ressourcestærke familier er 90% (SFI, 2009). 1 www.mm.dk/nobelpristager-udsatte-boerns-skaebne-er-afgjort-1-klasse
Borgere med etnisk minoritetsbaggrund 13 Målgruppen af borgere med etnisk minoritetsbaggrund er heterogen, hvad angår livsformer, etnisk og religiøs baggrund, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning mv. Når DGI ønsker at arbejde strategisk med en så mangfoldig målgruppe, skyldes det, at etniske minoriteter samlet deltager i mindre grad i foreningslivet end etniske danskere. Det er problematisk, fordi foreningslivet er en central kanal for deltagelse i samfundslivet, for netværksskabelse og for opbygning af tillid på tværs af baggrunde og livsformer. Undersøgelser viser, at ikke-vestlige indvandrere ikke bliver opfordret eller valgt til frivilligt arbejde i samme grad som den øvrige befolkning, ligesom også langt færre bliver involveret i frivilligt arbejde gennem deres børns aktiviteter. Det er en stor gruppe af borgere med ressourcer og kompetencer, som foreningslivet kan få gavn af. Etniske minoriteters deltagelse i foreningslivet I oktober 2010 viste en intern undersøgelse af DGI s medlemsforeninger *, at: 3,6% af DGI s medlemmer har anden etnisk baggrund end dansk I 2014 var antallet af medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund steget til 8,4%. Ifølge Danmarks Statistik udgør indvandrere og efterkommere 11,6% af Danmarks befolkning (november 2015). 7,5% er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. * NB. Tallene skal tages med et vist forbehold, da der ikke må registreres på etnisk baggrund, hvorfor der er tale om et skøn lavet af DGI s foreningspanel.
14 Fokus på børn og unge En række undersøgelser dokumenterer, at børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund er lavere repræsenteret i den organiserede idræt end etnisk danske børn på tilsvarende alderstrin (se fx SFI, 2010; Nielsen, 2011 og Ibsen mfl., 2012). Det skyldes bl.a. a lack of parental experience with organised sports (family sport capital) and a lack of economic and material resources (Nielsen, 2011: 6). Foreningerne går dermed glip af væsentlige ressourcer. Ikke mindst fordi undersøgelser viser, at denne gruppe af kvinder er aktive og byder ind som frivillige i andre sammenhænge, fx på det sociale område. SFI ser endda en tendens til, at en gruppe af ressourcestærke indvandrerkvinder [ ] deltager med en meget høj rate faktisk 5 procentpoint over gennemsnittet for den øvrige befolkning (SFI, 2014: 167). Det underbygges af rapporten Medborgerskab i Danmark (2011), som ser den lavere foreningsdeltagelse i sammenhæng med, at mange indvandrere kommer fra oprindelseslande med væsentligt svagere foreningstraditioner sammenlignet med Danmark, hvilket forventes også at påvirke efterkommerne. Den lavere foreningsdeltagelse skyldes blandt andet, at der mangler målrettede tilbud til etniske minoritetspiger og -kvinder. Tilbud som involverer dem i tilrettelæggelsen, så aktiviteter og faciliteter afspejler deres ønsker, og så fx kønsopdelt idræts er mulig. Fokus på piger og kvinder Markant færre piger og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund deltager som medlemmer og frivillige i idræts- og foreningslivet sammenlignet med befolkningen som helhed.
15
16 Danmark står i en ekstraordinær situation med mange nytilkomne flygtninge. Det er især kommunerne, der skal sikre grundlag for en god integration. Men civilsamfundet, herunder DGI, kan spille en væsentlig medskabende rolle. Deltagelsen i det små [foreningslivet] kan bidrage med selvtilliden og interessen for at deltage i større demokratiske fællesskaber. Foreningerne kan også styrke medlemmernes tillid til andre borgere ved at medvirke til, at der knyttes venskaber og netværk ofte på tværs af de omgangskredse medlemmerne ellers kommer i. Derved opnås øget mulighed for at udnytte mulighederne i samfundet (Medborgerskab i Danmark, 2011: 62). Der er mange eksempler på, at nytilkomne borgere, som deltager i foreningslivet, opnår netværk og tillid til andre i foreningen og øger deres tillid til samfundsinstitutionerne. Men vigtigst af alt, så høster de selvtillid til at være en aktiv del af samfundet og bringe deres ressourcer i spil til gensidig gavn. Fokus på asylansøgere og flygtninge Asylansøgere og flygtninge i Danmark I 2015 ansøgte 21.225 personer om asyl i Danmark. Samme år blev der meddelt asyl i Danmark til 10.856 ansøgere. (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, tal fra 31.12.2015)
Sårbare børn og unge 17 Deltagelse i foreningslivet kan være svær, hvis man som barn eller ung i kortere eller længere perioder af livet har en sårbarhed med sig. Især det sociale samspil og relationer til jævnaldrende og frivillige kan virke vanskeligt og uoverskueligt. Samtidig er det vigtigt at understrege, at sårbare børn og unge er meget mere og andet end deres sårbarhed og i øvrigt lige så forskellige, som andre børn og unge. DGI s tilgang er, at alle børn og unge har brug for at føle, at de hører til og har værdi for de fællesskaber, de indgår i (Alenkær, 2008). Børn og unges sårbarhed kan vise sig som mistrivsel, psykiske eller kognitive vanskeligheder. Mistrivsel kan fx opstå i forbindelse med mobning, skilsmisse, vold, misbrug eller dødsfald i familien eller lavt selvværd. Psykiske vanskeligheder kan handle om længerevarende ensomhed, selvmordstanker, præstationsangst eller perfektionisme. De mest almindelig psykiske sygdomme hos børn er depression og angst. Dertil kommer børn og unge med kognitive funktionsnedsættelser som fx ADHD og autisme. De er medfødte og følger én hele livet og kan bl.a. udmønte sig i vanskeligheder ved at danne netværk og sociale relationer, samt tolke og forstå regler (SFI, 2011). Sårbarhed blandt børn og unge Blandt børn mellem 0-15 år er 3% ramt af depression og 14% ramt af angst (Sundhedsstyrelsen, 2015). 20% af de 11-15-årige har tre eller flere tegn på daglig dårlig mental sundhed. De er fx kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er pressede af skolearbejdet (Sundhedsstyrelsen, 2012). 30% af børn og unge mellem 9-16 år, der er i idrætsforeningerne, har haft oplevelser med mistrivsel i netop foreningen (Center for Ungdomsstudier, 2015). Samlet set udgør mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år) (Sundhedsstyrelsen, 2012).
18
Strategiske spor 19 DGI s kerneydelser fletter naturligt ind i inklusionsområdet, og organisationen og medlemsforeningerne møder og involverer derfor også de prioriterede målgrupper i mange forskellige sammenhænge. Det kan fx være i forbindelse med uddannelser, foreningsudviklingsforløb eller skolecertificeringer. Indsatserne skal også fremadrettet udspringe af og videreudvikle de eksisterende tilbud og indsatser, så DGI som organisation kan have et naturligt blik for inklusion. Det er samtidig nødvendigt at arbejde målrettet med udvikling, implementering og forankring af ny viden, metoder og initiativer i de tilfælde, hvor DGI ikke har de nødvendige produkter og tilbud. Arbejdet med inklusion kræver en fokuseret og helhedsorienteret indsats ad tre supplerende spor. INDIVID Empowerment af målgrupperne og styrkelse af den enkeltes muligheder for at have et mere aktivt hverdagsliv i idræts- og foreningslivets fællesskaber STRUKTUR OG ORGANISATION Struktur og organisation: Opkvalificering og motivering af DGI-netværk, herunder DGI som helhed, landsdelsforeninger og lokalforeninger, til at rumme, ville og forstå mangfoldighed POLICY OG ADVOCACY Positionering af DGI i forhold til andre aktører. Politisk netværk, oplysning og synlighed i omverdenen
20 Spor 1: Nye former for mobilisering og involvering På individniveau er der fokus på at arbejde direkte med at muliggøre deltagelse for marginaliserede idræts- og foreningsuvante grupper, så langt flere oplever sig i stand til at kunne bidrage til og deltage i DGI s idræts- og foreningsfællesskaber. Det sker med udgangspunkt i et ressourceperspektiv, hvor mobilisering af individuelle ressourcer og involvering som udøvere og frivillige er i centrum. Uafhængigt af om fokus er sårbare børn, unge i udsatte byområder, kvinder med etnisk minoritetsbaggrund eller en helt fjerde målgruppe, er det forventningen om deres bidrag til og værdi for fællesskabet, der er indgangsvinklen. Konkret arbejdes der med, hvordan DGI med sine nuværende tilbud for og med udøvere og frivillige på en naturlig måde kan tænke inklusion ind som et opmærksomhedspunkt. Samtidig afprøves nye former for mobilisering, involvering og aktivitetstilbud. Følgende målsætninger forventes realiseret: 1. Forankring af koncepter: At der implementeres og forankres tre bærende koncepter, som metodisk og handlingsmæssigt aktivt medvirker til, at der inkluderes borgere fra de nævnte målgrupper som aktive, medlemmer og frivillige i DGI s idræts- og foreningsfællesskaber. 2. Inklusion af udøvere: At der samlet set aktiveres 15.000 borgere igennem landsdækkende koncepter og projekter med inklusionsperspektiv. 3. Ekstern finansiering: At der i projektregi udvikles relevante metoder, koncepter og indsatser til området med ekstern finansiering på minimum 12 mio. kr.
Spor 2: Uddannelse, ressourcetilførsel og nye organiseringsformer 21 Foreningsudvikling, procesfacilitering og uddannelse af frivillige er DGI s kernekompetencer. Integreres inklusion som naturligt perspektiv, eller sættes de kompetencer i spil i nye kontekster med nye målgrupper, kan det give et langt mere varieret og mangfoldigt foreningsliv med flere udøvere og flere frivillige. Det betyder, at DGI s konsulenter skal have den nødvendige viden og relevante værktøjer, som de kan aktivere, når behovet og relevansen viser sig i mødet med foreninger, institutioner og andre aktører. Trods ønsker og intentioner om rummelighed i foreningerne, føler de sig ikke altid rustet til at tage imod nye målgrupper. Foreningerne efterspørger derfor ressourcetilførsel, konkrete værktøjer og viden, så de kan give både nye og eksisterende medlemmer og frivillige gode oplevelser i foreningerne, sammen. På struktur- og organisationsniveau arbejder DGI med, hvordan inklusion naturligt kan blive et perspektiv i eksisterende tilbud og produkter. Samtidig udvikles, udbredes og forankres nye metoder og indsatser. Det sker gennem dialog med og styrkelse af nuværende DGI-foreninger. Men det sker også gennem en nytænkning af foreningsmodellen, når det viser sig nødvendigt. Fx når DGI medvirker til at skabe grobund for vedvarende aktivitetsbårne communities for og med unge i udsatte byområder. Eller når etniske minoritetskvinder udvikler deres version af en idrætsforening med støtte og værktøjer til foreningsdrift fra DGI. På institutions- og skoleområdet har DGI særlige kompetencer til at bruge idræt og bevægelse som et fælles tredje for at styrke trivslen for alle børn. Derudover er DGI en naturlig brobygger i skole-foreningssamarbejder. Også på det område kan og skal inklusion tænkes ind i endnu højere grad i fx certificeringsforløb. Følgende målsætninger forventes realiseret: 1. Opkvalificering af frivillige: 1.500 trænere, ledere og øvrige frivillige opkvalificeres, så de kan udvikle, kvalificere og understøtte foreninger og selvorganiserede communities i deres arbejde for inklusion, herunder særligt fokus på at inkludere frivillige og aktive fra de prioriterede målgrupper.
22 2. Produktkatalog: At DGI Inklusion i 2016 udarbejder et produktkatalog, som med udgangspunkt i nuværende og nyudviklede DGI-produkter tydeliggør, hvordan DGI s landsdele kan arbejde med inklusion i forhold til fx idrætterne, kommunerne og foreningerne. 3. Landsdelshandleplaner: At alle landsdelsforeninger i samarbejde med DGI Inklusion omsætter nærværende strategi aktivt og konkret til specifikke årlige handleplaner fra 2017. Konkret identificeres handlinger til implementering af minimum et inklusionskoncept samt handlinger til at involvere forenings- og idrætskonsulenter i rådgivning og vejledning af foreninger på området. 4. Foreningsudvikling: At 250 foreninger, selvorganiserede communities eller andre organiseringsformer omkring idræt har deltaget i et procesforløb med et inklusions- og mangfoldighedsperspektiv, herunder i regi af de målsatte 2.000 foreningsudviklingsforløb under Bevæg dig for livet. 5. Forløb med skoler og institutioner: Der laves 75 forløb med skoler og institutioner, hvor der arbejdes aktivt med et inklusionsperspektiv.
Spor 3: Oplysning, netværk og indflydelse 23 DGI involverer sig aktivt i at skabe de bedst mulige samfundsmæssige betingelser for at marginaliserede grupper har reel adgang til idræts- og foreningslivet. På policyniveau arbejder DGI overordnet for at vedligeholde og skabe politisk netværk, repræsentere DGI s interesser på feltet samt kommunikere og brande DGI s sociale profil, kompetencer og viden til omverdenen. Følgende målsætninger forventes realiseret: 1. Kommunalpolitisk indflydelse: At alle DGI s landsdelsforeninger har en politisk ansvarlig i bestyrelsen for det strategiske programområde inklusion, og at landsdelene indgår i dialog med kommunerne om mulige indsatser. 2. Landspolitisk indflydelse: At DGI årligt mødes med partiernes relevante ordførere og sætter fokus på DGI s muligheder og anbefalinger på området. 3. Oplysning og branding: At DGI brandes som socialt ansvarlig idrætsorganisation, herunder i kraft af formidling af inklusionsindsatser, samt at DGI sætter mindst to oplysningskampagner i gang i forhold til de prioriterede målgrupper.
24