Analyse af misbrugsområdet i Frederikssund Kommune

NOTAT Analyse af misbrugsområdet i Frederikssund Kommune August 2015 1. Indledning Sundhedsudvalget drøftede 7. oktober 2014 misbrugsområdet og ønskede på den baggrund en analyse af området som udgangspunkt for en opfølgende temadrøftelse i udvalget. Nedenstående analyse har til formål at skabe et samlet overblik over kommunens indsatser på misbrugsområdet. Frederikssund Kommune har en rammeaftale med Nordsjællands Misbrugscenter, som hører under Region Hovedstaden, om ambulant behandling og dagbehandling af både alkohol- og stofmisbrug, og Nordsjællands Misbrugscenter varetager derfor størsteparten af behandlingen. Frederikssund Kommune betaler samtidig for ambulant behandling og dagbehandling uden for samarbejdsaftalen hos andre leverandører, idet borgerne frit kan vælge en anden leverandør end Nordsjællands Misbrugscenter. Særligt på alkoholområdet er der store udgifter til andre leverandører. Døgnbehandling er ikke omfattet af aftalen med misbrugscentret og købes derfor også hos andre leverandører. Kommunen har derudover selv nogle enkelte indsatser på misbrugsområdet, ligesom kommunen tilbyder de sociale støtteforanstaltninger, der er nødvendige i forlængelse af behandlingen, fx hjælp i forhold til bolig eller en støttekontaktperson. I det følgende beskrives misbrugsområdet, som det ser ud i dag, herunder lovgivningsmæssige rammer og aftaler omkring misbrugsområdet lokale politikker og planer på området kommunens udgifter til køb af misbrugsbehandling modtagerne af behandling

indholdet i behandlingstilbuddene kommunens egne tilbud til borgere med misbrug og udgifter til disse Dernæst diskuteres, hvordan misbrugsområdet ser ud fremadrettet, herunder udviklingstendenser på misbrugsområdet potentialer ved øget forebyggelse perspektiver på den fremtidige misbrugsbehandling 2. Kommunens forpligtelser i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling 2.1 Lovgrundlag Alkoholmisbrug Ansvar for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunalt regi. Kommune skal ifølge sundhedslovens 141 tilbyde vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere. Behandling kan gives som ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Tilbud om alkoholbehandling kan tilvejebringes ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler med andre kommuner, regioner eller private institutioner. Borgeren kan uden visitation modtage ambulant behandling, og borgeren kan frit vælge behandlingssted. Ambulant behandling skal ydermere ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. For gratis at kunne modtage dag- eller døgnbehandling skal borgeren visiteres. Stofmisbrug Kommunen har også på stofmisbrugsområdet ansvar for både forebyggelse og behandling. Kommunen er således ifølge Servicelovens 101 forpligtet til at tilbyde behandling af stofmisbrugere. Behandlingen af stofmisbrugere tilbydes ligesom alkoholmisbrugsbehandling som ambulant behandling, dagbehandling eller døgnbehandling. Behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig til kommunen. Inden for de 14 dage skal der ske en udredning i samarbejde med misbrugeren, og der skal udarbejdes en plan for behandlingsindsatsen. Behandling af stofmisbrug forudsætter visitation. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller i et godkendt, privat tilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til, og som er inden for rammerne af behandlingsplanen. Der er ikke frit valg imellem dagog døgnbehandling. Den sociale behandling med udgangspunkt i serviceloven vil ofte foregå parallelt med en lægelig behandling, fx substitutionsbehandling, som har hjemmel i sundhedslovens 142. Efter sundhedslovens 142 tilbyder kommunen vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere (substitutionsbehandling). Den lægelige behandling skal være en integreret del af kommunens samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Det er kommunens ansvar at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling, den 2/23

sociale behandling og indsatsen mod de sociale problemer, stofmisbrugeren i øvrigt måtte have. Lovændring på stofmisbrugsområdet Pr. 1. juli 2015 træder en tilføjelse til servicelovens 101 om stofmisbrugsbehandling i kraft. Lovændringen betyder, at kommunen skal tilbyde anonym ambulant behandling af stofmisbrug til personer, som har et behandlingskrævende misbrug, men som ikke har andre sociale problemer. Målgruppen er borgere, som har en relativt tæt tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, og som typisk ikke tidligere har været i behandling. Der er tale om borgere, for hvem det er afgørende, at de har mulighed for at henvende sig anonymt, og som ikke ville opsøge behandling hos traditionelle behandlingstilbud. Kommunen skal indgå aftale med to eller flere leverandører, hvoraf mindst ét tilbud skal ligge uden for kommunen. Behandlingsstedet må ikke have samme fysiske indgang som de traditionelle behandlingstilbud. Borgeren skal, inden et anonymt behandlingsforløb påbegyndes, deltage i en afklarende samtale for at afdække, om personen tilhører målgruppen. Samtalen foregår anonymt. På baggrund af samtalen træffes en afgørelse om behandling. Kompetencen til at træffe afgørelse kan delegeres til de leverandører, kommunen har indgået aftale med. Behandlingen skal bestå af et afgrænset behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde gruppebehandling og mulighed for en individuel, afsluttende samtale. Forsøgsprojekter har vist, at forløb på 16 uger er dækkende for behovet hos den gruppe, forslaget er møntet på. 2.2 Behandlingstyper Misbrugsbehandling kan foregå ambulant, som dagbehandling eller som døgnbehandling. Ambulant behandling for både alkohol- og stofmisbrug er karakteriseret ved, at behandlingen finder sted i tilknytning til borgerens sædvanlige miljø. Den ambulante behandling kan være mere eller mindre intensiv afhængig af borgerens behov, og den kan være understøttet af substitutionsbehandling. Dagbehandling er primært gruppeorienteret, men orienteret mod brugerens individuelle mål. Dagbehandling kan bestå af en kombination af aktiviteter, projektforløb og samtaler. Døgnbehandling af stofmisbrug kan være stoffri eller ske i forbindelse med substitutionsbehandling. Døgnbehandling af alkoholmisbrug kan indeholde afgiftning/afrusning. Døgnbehandling vælges, hvis det vurderes, at borgerens fysiske, psykiske og sociale situation er så truet, at ambulant behandling eller dagbehandling ikke vil være dækkende. Ambulant behandling og dagbehandling er gratis for borgeren. Ved døgnbehandling beregnes en egenbetaling for kost og evt. logi, med udgangspunkt i en individuel vurdering. 3/23

2.3 Sundhedsaftalen Som en del af sundhedsaftalen er der udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Frederikssund Kommune og Psykiatrisk Center Nordsjælland. Denne beskriver overordnet ansvarsfordelingen og samarbejdet mellem kommune og psykiatrisk center, hvad angår borgere, der både har en sindslidelse og et stofmisbrug. Det fremgår, at kommunen som udgangspunkt har ansvaret for at varetage misbrugsbehandlingen, og psykiatrien har ansvaret for at varetage den psykiatriske behandling. Da det er hensigtsmæssigt at behandle den psykiatriske lidelse og misbruget samtidig, har det psykiatriske behandlingssystem ansvaret for at varetage den samlede behandling i forhold til borgere med kroniske psykoser. Det er dog fortsat kommunen, der har ansvaret for at behandle misbruget for borgere med ikke-psykotiske lidelser (angst, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser). Under en indlæggelse er det psykiatrien, der har ansvar for misbrugsbehandlingen. 1 Sundhedsaftalen for 2015-2018 indeholder også indsatser i forhold til misbrug: Borgere med dobbeltdiagnose skal sikres en effektiv og koordineret udredning og behandling af både psykisk sygdom og misbrug. Der skal udvikles og udbredes nye organisatoriske modeller for dette samarbejde mellem region og kommuner. Region og kommuner skal understøtte tidlig opsporing og indsats over for borgere, herunder unge, med skadeligt og afhængigt forbrug af rusmidler, uanset hvor i sundhedsvæsenet, borgeren mødes. Der skal sikres en sammenhængende og koordineret indsats omkring tilbud til børn i misbrugsfamilier. Der skal være en entydig og lettilgængelig henvisningsprocedure til misbrugsbehandling, og det skal aftales, hvordan varsling mellem sektorerne kan udbygges i forhold til børn i familier med misbrugsproblemer, så det sikres, at børnene med behov findes og henvises til eksisterende tilbud. Indsatsområderne skal udbygges med implementeringsplaner, som skal iværksættes i perioden 2015-2018. 2.4 Rammepapir vedr. kommunernes fælles rolle i udvikling af det nære sundhedsvæsen KKR Hovedstaden udarbejdede i 2014 et rammepapir omkring udvikling af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Rammepapiret handler om, hvad kommunerne skal gøre for at styrke indsatsen for borgere med psykiske vanskeligheder. I rammepapiret indgår, at kommunerne skal sikre, at der foretages en systematisk basisscreening for psykiske lidelser i misbrugsbehandlingen, således at der hurtigere i samarbejde med regionen kan sættes et koordineret forløb i gang, der dækker både behandling af en psykisk lidelse og et misbrug. 1 Samarbejdsaftale om mennesker med sindslidelse (voksne), 2011 4/23

3. Rammerne for misbrugsindsatsen i Frederikssund Kommune Indsatsen over for borgere med alkohol er adresseret i kommunens sundhedspolitik. Derudover sætter den kommunale kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 rammer for indsatsen på stofmisbrugsområdet. 3.1 Sundhedspolitik I den nye sundhedspolitik for Frederikssund Kommune er alkohol udvalgt som tema. Målsætningerne er, at andelen af voksne, som drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkohol, reduceres alkoholkulturen blandt unge skal ændres, så rusdrikkeri reduceres, og alkoholdebuten udskydes Sundhedspolitikken skal følges op af handleplaner, som understøtter politikkens målsætninger. 3.2 Kvalitetsstandard Kommunens kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug har til formål at oplyse borgerne om mulighederne for misbrugsbehandling. Kvalitetsstandarden beskriver de lovgivningsmæssige rammer, målgruppe, overordnede målsætninger for indsatsen, visitationsprocedure mv. Af kvalitetsstandarden fremgår, at det er Frederikssund Kommunes overordnede politik på stofmisbrugsområdet at borgerne kan tilbydes behandling i lokalområdet at rammeaftalen med Regionen følger lovgivningen på området at der leves op til Sundhedsstyrelsens krav at den økonomiske ramme ikke overstiger den aftalte budgetramme Kvalitetsstandarden beskriver endvidere, at kommunens kvantitative målsætninger i forhold til stofmisbrugsbehandling er at 40 % af stofmisbrugere er stoffri efter afsluttet behandling at 30 % af stofmisbrugere har reduceret deres stofmisbrug efter afsluttet behandling at 20 % af stofmisbrugere efter afsluttet behandling vender tilbage til behandling inden for 12 måneder Endelig fremgår det, at kommunen kun i særlige tilfælde tilbyder døgnbehandling. 5/23

4. Udgifter til misbrugsbehandling 4.1 Samlede udgifter Frederikssund Kommune havde i 2014 udgifter til køb af misbrugsbehandling på i alt 7,5 mio. kr. Budgettet for 2015 er tilsvarende 7,5 mio. kr. I tabel 1 ses en oversigt over det samlede forbrug fra 2012 til 2014 og fordelingen heraf på hhv. alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt på dag- og døgnbehandling. Dagbehandling dækker i tabellen samt i det efterfølgende både over dagbehandling og ambulant behandling. Tabel 1: Udgifter 2012-2014 samt budget 2015 fordelt på behandlingstype (mio. kr.) 2012 2013 2014 Budget 2015 Alkoholbehandling (dag) 3,5 3,8 4,5 4,5 Stofmisbrugsbehandling (dag) 4,1 3,3 2,5 2,6 Alkoholbehandling (døgn) 0,6 0,7 0,1 0,1 Stofmisbrugsbehandling (døgn) 0,3 0,3 0,4 0,3 I alt 8,6 8,2 7,5 7,5 Kommunens udgifter er samlet set faldet med 1,1 mio. kr. i perioden. Af tabellen fremgår, at dette dækker over, at udgiften til dagbehandling af alkohol er steget med 1 mio. kr. fra 3,5 mio. kr. i 2012 til 4,5 mio. kr. i 2014, mens udgiften til dagbehandling af stofmisbrug er faldet med 1,6 mio. kr. fra 4,1 mio. kr. i 2012 til 2,5 mio. kr. i 2014. Udgiften til døgnbehandling af alkoholmisbrug er faldet med 0,5 mio. kr. i perioden, mens udgiften til døgnbehandling af stofmisbrug er steget en smule. 4.2 Samlede udgifter til Nordsjællands Misbrugscenter Kommunen har som nævnt indledningsvist en rammeaftale med Nordsjællands Misbrugscenter. Aftalen indebærer, at Nordsjælland for en fast pris leverer ambulant behandling og dagbehandling af såvel alkohol- som stofmisbrug. I 2015 er den aftalte budgetramme 5,7 mio. kr., idet prisen blev forhandlet 0,5 mio. kr. ned i forhold til i 2014. For at kommunen kan monitorere forbruget, sender Nordsjællands Misbrugscenter månedligt regninger på alle behandlingsforløb. Ud fra dette kan det beregnes, om kommunen får mere eller mindre ud af samarbejdsaftalen med Misbrugscentret, end det der betales for, i forhold til hvis der skulle betales for hver enkelt ydelse. Tabel 2 viser, at kommunen i 2014 fik ydelser for knap 800 t. kr. mere end budgetrammen, mens man i 2012 fik ydelser for knap 490 t. kr. mindre end budgetrammen. 6/23

Tabel 2: Difference mellem budgetramme for Nordsjællands Misbrugscenter, jf. samarbejdsaftale, og værdien af de modtagne ydelser (t.kr.). Røde tal er en besparelse i forhold til kontrakten. 2012 2013 2014 2015 Budgetramme jf. samarbejdsaftale 6.500 6.200 5.700 5.700 Værdi af modtagne ydelser 6.011 6.211 6.493 - Difference 489-11 -793 - Familieområdet betalte en del af udgifterne til Nordsjællands Misbrugscenter. I 2014 udgjorde Familieafdelingens andel 342 t.kr., hvilket er uændret i 2015. 4.3 Dagbehandling af alkohol Udgiften til dagbehandling af alkoholmisbrug udgjorde i 2014 knap 4,5 mio. Der er en stigning på næsten 1 mio. kr. i perioden, hvilket dækker over en stor stigning i udgifter til andre leverandører end Nordsjællands Misbrugscenter, jf. tabel 3. Tabel 3: Udgifter til alkoholbehandling (dag) 2012-2014 (t. kr.) 2012 2013 2014 Nordsjællands Misbrugscenter 3.038 2.983 3.083 Øvrige leverandører 493 865 1.413 I alt 3.531 3.848 4.496 I tabel 4 ses, hvilke øvrige leverandører ud over Nordsjællands Misbrugscenter, der betales til. Lænkeambulatorierne har i hele perioden været en relativt stor leverandør af dagbehandling af alkoholmisbrug, men derudover er der en række andre leverandører, som er vokset voldsomt, eller som er kommet ind på udgiftslisten i perioden. Der er tilbuddene Halsnæs Alkoholambulatorium, Blå Kors, Abstinensteamet, Hillerød Alkoholbehandling, Hvidberg Consult, Dyscon og Russtop. Tabel 4: Udgifter til alkoholbehandling (dag) uden for rammeaftalen 2012-2014 (t.kr.) 2012 2013 2014 LÆNKE-AMBULATORIERNE I DANMARK 164 243 170 Halsnæs Alkoholambulatorium I/S 113 118 184 Blå Kors 7 140 260 Abstinens-teamet v/bo Bjørn Bojesen 51 100 169 Hillerød Alkoholbehandling v/ Christina Anne Højgaard 8 54 190 Hvidberg Consult - 100 96 DYSCON ApS - - 172 RUSSTOP IVS - - 105 Mindre leverandører (i alt) 149 111 68 I alt 493 865 1.413 7/23

I de første måneder af 2015 er udgifterne til leverandører ud over Nordsjællands Misbrugscenter steget kraftigt. I tabel 5 ses udgifterne for årets første seks måneder og en fremskrivning til helårsvirkning for 2015. Tabel 5: Udgifter til leverandører af dagbehandling af alkoholmisbrug uden for rammeaftalen jan.-juni 2015 samt fremskrivning til helårsvirkning (t.kr.) Jan.-juni 2015 Helårsvirkning RUSSTOP IVS 997 1.995 DYSCON ApS 385 771 Abstinens-teamet v/bo Bjørn Bojesen 149 298 Hillerød Alkoholbehandling v/ Christina Anne Højgaard 93 185 Halsnæs Alkoholambulatorium I/S 87 173 Mindre leverandører (i alt) 43 86 I alt 1.754 3.508 Området er svært styrbart, idet borgerne har frit valg og samtidig mulighed for at være anonyme ved ambulant behandling. Nogle af ovennævnte leverandører er karakteriseret ved, at en stor del af regningerne vedrører anonyme forløb. Kommunen har ikke et samarbejde med disse øvrige leverandører eller et særligt kendskab til kvaliteten af deres indsats. Tilbuddet Russtop, som står for størstedelen af udgiften i første del af 2015, ligger i Frederikssund og blev godkendt af kommunen i oktober 2014. Tilbuddet er målrettet borgere i alderen 25-70 år med et tydeligt, længerevarende alkoholmisbrug. Der er en kapacitet på 10 borgere, herunder inddragelse af pårørende. 4.4 Dagbehandling af stofmisbrug Udgiften til dagbehandling af stofmisbrug er som nævnt faldet med 1,6 mio. kr. i perioden 2012-2014. Faldet dækker over lavere udgifter både til Nordsjællands Misbrugscenter og til øvrige leverandører, jf. tabel 6. Tabel 6: Udgifter til stofmisbrugsbehandling (dag) 2012-2014 (t.kr.) 2012 2013 2014 Nordsjællands Misbrugscenter 3.376 2.944 2.267 Øvrige leverandører 768 365 225 I alt 4.144 3.309 2.492 De største leverandører ud over Nordsjællands Misbrugscenter var i 2014 Kongens Ø Munkerup og Kirkens Korshærs Udviklings- og Behandlingscenter. 4.5 Døgnbehandling På døgnbehandlingsområdet var der i 2014 i alt udgifter for knap en halv mio. kr. til behandling. Hertil kommer udgifter til boophold i forbindelse med behandlingen (ekskl. borgerens egenbetaling). 8/23

Tabel 7: Udgifter til døgnbehandling 2014 (alene behandling efter 101) (t.kr.) Stofmisbrug Alkohol I alt Behandlingscenter Vendsyssel 174-174 Kongens Ø Munkerup, Selvejende Institution 161 8 169 Blå Kors - 98 98 Den Selvejende Institution Alfa - Fredensborg 35 22 56 I alt 370 127 497 Familieafdelingen køber derudover døgnbehandling til unge mellem 15 og 18 efter 101 i Serviceloven, jf. tabel 8. Døgnbehandlingen foregår primært på skibsprojekter. Tabel 8: Familieafdelingens udgifter til døgnbehandling efter 101 (t.kr.) 2012 2013 2014 Antal forløb 3 3 5 Samlet udgift 739 1.645 1.339 5. Modtagere af behandling I det følgende beskrives, hvor mange der modtager forskellige typer behandling samt køns- og aldersfordeling. Det er ikke muligt at opgøre det samlede antal borgere, der modtager alkoholbehandling, hvilket skyldes muligheden for at være anonym. En del af regningerne fremsendes uden CPR-nummer, og det er fx ikke muligt at udlede, om udgifterne dækker over flere, kortere behandlingsforløb eller længere behandling af samme borger. Nordsjællands Misbrugscenter har dog opgjort antal modtagere af behandling af alkoholmisbrug, jf. tabel 9. Tabel 9: Antal modtagere af behandling mod alkoholmisbrug, kun Nordsjællands Misbrugscenter 2012 2013 2014 Alkoholbehandling, Nordsjællands Misbrugscenter 114 123 110 Omkring 100 borgere modtager årligt dagbehandling mod stofmisbrug hos Nordsjællands Misbrugscenter, (jf. tabel 10). 6 borgere modtog i 2014 dagbehandling mod stofmisbrug på andre tilbud end Nordsjællands Misbrugscenter. 9/23

u. 18 år 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Tabel 10: Antal modtagere af dagbehandling mod stofmisbrug 2012 2013 2014 Nordsjællands Misbrugscenter 112 101 99 Behandlingstilbud ud over Nordsjællands Misbrugscenter 16 8 6 Kun 9 borgere modtog døgnbehandling af alkohol- eller stofmisbrug i 2014. Der ses desuden et fald i antal modtagere fra 2012 til 2014, jf. tabel 11. Tabel 11: Døgnbehandling - antal modtagere 2012 2013 2014 Alkohol - døgn 6 7 5 Stofmisbrug - døgn 11 10 4 I alt 17 17 9 5.1 Aldersfordeling I figur 1 ses aldersfordelingen for modtagere af dagbehandling mod alkoholmisbrug for hhv. Nordsjællands Misbrugscenter og øvrige leverandører. Det gælder kun de borgere, der ikke har valgt at være anonyme. Af tabellen ses, at den største gruppe for både Nordsjællands Misbrugscenter og øvrige behandlingstilbud aldersmæssigt er mellem 50 og 59 år. Figur 1: Modtagere af alkoholbehandling (dag), 2014 (ekskl. anonyme) 30% 25% 20% 15% 10% Nordsjællands Misbrugscenter Øvrige leverandører 5% 0% I figur 2 ses tilsvarende aldersfordelingen for modtagere af dagbehandling mod stofmisbrug for hhv. Nordsjællands Misbrugscenter og øvrige leverandører. Af tabellen fremgår, at den største gruppe af modtagere er mellem 18 og 29 år. 10/23

u. 18 år 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Figur 2: Modtagere af stofmisbrugsbehandling (dag), 2014 35% 30% 25% 20% 15% 10% Nordsjællands Misbrugscenter Øvrige leverandører 5% 0% 5.2 Kønsfordeling I figur 3 ses kønsfordelingen for borgere, der modtager dagbehandling for alkoholmisbrug (ekskl. anonyme modtagere), og i figur 4 ses kønsfordelingen tilsvarende for stofmisbrug. Det ses, at der er en stor overvægt af mænd for begge behandlingstyper, og at dette er tilfældet både hos Nordsjællands Misbrugscenter og hos de øvrige leverandører. Figur 3: Modtagere af alkoholbehandling (dag) i 2014 (NB: ekskl. anonyme) 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Nordsj. Misbr. Øvrige Figur 4: Modtagere af stofmisbrugsbehandling (dag) i 2014 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Kvinder Mænd Nordsj. Misbr. Øvrige 11/23

6. Tilbud i regi af Nordsjællands Misbrugscenter 6.1 Ydelser Nordsjællands Misbrugscenter er på baggrund af samarbejdsaftalen forpligtet til at levere en række ydelser til borgere fra Frederikssund Kommune, der henvender sig med ønske om behandling. Ydelserne omfatter sundhedsfaglig og socialfaglig misbrugsbehandling. Sundhedsfaglige ydelser: - Abstinensbehandling af alkoholmisbrugere (ambulant afrusning) - Antabusbehandling af alkoholmisbrugere - Substitutionsbehandling af opiatmisbrugere - Forebyggelse af hepatitis C hos injektionsmisbrugere - Supplerende medicinsk behandling efter behov. Socialfaglige ydelser: - Rådgivning og vejledning - Kortlægning - Kort motivationsbehandling med henblik på forandring af misbrugsadfærd (3 samtaler over 6 uger) - Ambulante behandlingsforløb med fokus på at giver borgeren indsigt i eget misbrug og skabe motivation for forandring og behandling for misbrug. Forløbene kører over 12 uger og er hos Misbrugscentret opdelt i o lavintensive forløb med individuelle samtaler 1 gang pr. måned, o mellemintensive forløb, som er individuelt tilpasset o højintentive forløb, med 1-2 gange primært i gruppeforløb. - Dagbehandling, som indeholder behandling 4 formiddage om ugen over en periode på 6 uger, og hvor målet for behandlingen er at øge brugerens forståelse for risikoen ved egen misbrugsadfærd, øge motivationen for og troen på forandring samt træne sociale kompetencer og møde ligestillede. - Tilbud til familie og/eller pårørende, enten som en del af misbrugerens forløb eller som tilbud specifikt for pårørende - En særlig behandlingspakke til unge under 24 år med problematisk forbrug af rusmidler. Ungepakken indeholder kortlægning, behandlingstilbud til den unge individuelt og/eller gruppeforløb af høj intensitet samt inddragelse af familie og netværk. Borgeren vil ofte modtage en kombination af ydelser, fx råd og vejledning, efterfulgt af kortlægning, derpå et medicinsk forløb og sideløbende forskellige socialfaglige ydelser efter hinanden. 12/23

Nordsjællands Misbrugscenter har opgjort, hvor mange borgere der modtager forskellige typer ydelser, jf. tabel 12. Tabel 12: Samlet antal borgere i behandling over året samt fordeling på behandlingstype, 2012-2014. Kilde: Nordsjællands Misbrugscenter 2 3 Indskrevne borgere 2012 2013 2014 Alkoholbehandling 114 123 110 Stofbehandling 112 101 99 Medicinsk behandling Ambulant afrusning 31 37 41 Antabus 74 84 70 Intensiv substitution 2 5 5 Substitution 37 39 41 Socialfaglig behandling Dagtilbud 18 19 10 Højintensiv 29 47 44 Mellemintensiv 85 60 62 Lavintensiv 21 19 20 Kort motivation 38 18 25 Kortlægning 127 116 102 Råd og vejledning 137 115 99 6.2 Resultater af behandlingen Nordsjællands Misbrugscenter har opgjort effekten af behandlingsindsatsen i de socialfaglige alkohol- og stofforløb, hvor borgeren er udskrevet i 2014. Tallene er opgjort ud fra misbrugscentrets sidst kendte viden om borgerens forbrug på det tidspunkt, borgeren blev udskrevet, se tabel 13. Tabel 13: Status på forbrug ved udskrivningstidspunktet for borgere der er udskrevet som færdigbehandlet fra socialfaglige forløb, 2014. Kilde: Nordsjællands Misbrugscenter Sidst kendte status på 2014 forbrug Alkohol Stof Ophørt 5 (19%) 10 (40%) Reduceret 6 (23%) 9 (36%) Øget 3 (12%) 0 (0%) Uændret 5 (19%) 2 (8%) Ukendt 7 (27%) 4 (16%) I alt 26 25 Effekten på stofmisbrugsområdet ligger på niveau med de måltal, der er beskrevet i kvalitetsstandarden for stofmisbrugsbehandling, men det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på få personer, da den kun omfatter 2 Nordsjællands Misbrugscenter oplyser, at råd og vejledning i stigende grad gives i telefon, hvor det ikke registreres. Borgerne visiteres her direkte til kortlægning. Derfor er antallet af borgere, der registreres som modtager af råd og vejledning faldet. 3 Alle forløb starter med en kortlægning. En del borgere vil dog være i behandling over flere år, hvorfor det samlede antal indskrevne borgere pr. år er større end antallet af kortlægninger. 13/23

personer, der er færdigbehandlet og udskrevet fra et socialfagligt behandlingsforløb. Nordsjællands Misbrugscenter har også opgjort årsagerne til, at borgerne udskrives, jf. tabel 14. Det ses, at 14 % af de borgere, der modtager alkoholbehandling, er færdigbehandlet ved udskrivning, mens det gør sig gældende for 19 % på stofmisbrugsområdet. Omkring halvdelen udskrives, fordi de udebliver fra behandlingen. Borgeren kan inden udskrivningen have modtaget flere ydelser, som er afsluttet. 4 Tabel 14: Årsager til udskrivning fra Nordsjællands Misbrugscenter 2014 (både sociale eller medicinske forløb). Kilde: Nordsjællands Misbrugscenter Alkohol Stof Antal borgere 64 58 Heraf Færdigbehandlet 14% 19% Udskrevet efter brugers ønske 34% 10% Udeblevet 47% 55% Udskrevet til fængsel, hospital eller anden institution 2% 7% Fraflyttet, bortvist eller død 3% 9% I alt 100% 100% 6.3 Samarbejde med Nordsjællands Misbrugscenter - udfordringer og udviklingsmuligheder Voksenafdelingen oplever et godt samarbejde med Nordsjællands Misbrugscenter. Der er løbende samarbejdsmøder på medarbejderniveau. Nordsjællands Misbrugscenter formår at få langt de fleste til ikke at være anonyme, og der holdes efter kortlægningen, men inden behandlingen sættes i gang, fælles møder med borgeren, hvor både Misbrugscentret og Voksenafdelingen deltager, og hvor borgerens behandlingsplan og sociale handleplan koordineres. Både Familieafdeling og Jobcenter peger på, at de yngre misbrugere fravælger Misbrugscentrets tilbud. I analysen En tværgående ungeindsats i Frederikssund Kommune peges tilsvarende på, at de unge ikke kan se sig som en del af Misbrugsambulatoriets målgruppe. Familieafdelingen oplever, at Misbrugscentret lægger meget vægt på de unges egen motivation, og at centret ikke rigtigt formår at fastholde de unge. Det er en udfordring, at de yngre misbrugere ikke kan identificere sig med de ældre misbrugere, hvoraf nogle også har et mere omfattende misbrug. Der peges også på, at nogle borgere med alkoholproblemer vil vægre sig ved at gå i behandling et sted, hvor der er stofmisbrugere. Familieafdelingen peger ikke på et behov for en anden leverandør, men på at der skal være et tættere samarbejde mellem Familieafdeling og misbrugsbehandling. En løsning på dette kan ifølge Familieafdelingen være, at 4 På stofmisbrugsområdet er der også på landsplan en stor andel, som ikke gennemfører behandlingsforløbene. I 2011 gennemførte 25 % af dem, der blev indskrevet i ambulant social stofmisbrugsbehandling forløbet som planlagt (Mennesker med stofmisbrug, Socialstyrelsen, 2013). 14/23

Misbrugscentret rykker ud, fx med en ugentlig dag på Thorstedlund. Det vil give mulighed for at møde den unge i mere trygge omgivelser, som ikke er forbundet med ældre misbrugere. Misbrugscentret oplyser, at de i en periode har haft en medarbejder på Campus en gang ugentligt for at give de unge mulighed for at opsøge rådgivning et mere neutralt sted, men tilbuddet er opgivet igen, fordi der stort set ikke var nogen henvendelser. Jobcentret ser også gerne et tættere og mere direkte samarbejde med misbrugsbehandlingen for bedre at kunne hjælpe borgerne i behandling samt støtte dem i at blive i behandlingsforløbet. Dette kunne fx være i form af, at Misbrugscentret deltager i møder på Jobcentret, hvor borgeren i trygge rammer kan få information om hvilke muligheder der er for misbrugsbehandling, eller i form af en tilbagemelding til Jobcentret om borgerens fremmøde i et behandlingsforløb. 7. Kommunens egne tilbud til borgere med misbrug Social Service Social Service giver ydelser efter 83 (personlig og praktisk hjælp) og 85 (støtte og hjælp til udvikling af færdigheder), som er ydelser, der kan være behov for i forbindelse med et behandlingsforløb. I budget 2013 blev der tilført 900 t.kr. årligt til en opprioritering af det forebyggende arbejde på misbrugsområdet. Tilførslen blev givet for at styrke den forebyggende indsats og mindske risikoen for tilbagefald for personer, der har modtaget behandling, herunder understøtte, at borgerne genskaber et sundt netværk til familie, børn, fritidsliv, arbejdsmarked etc. efter afsluttet behandling. Tilførslen blev brugt til at oprette to stillinger i Kompetenceteamet, som er et 85-tilbud målrettet borgere med særligt komplekse problemstillinger. Der blev ansat to medarbejdere med kompetencer i forhold til misbrug, som giver 85-støtte til borgere med misbrugsproblematikker, og hvor en del af indsatsen fx kan være at motivere borgeren til behandling og at støtte op om ambulant behandling eller døgnbehandling. Der er derudover etableret et tilbud om rusmiddelgrupper til borgere, der har tilknytning til socialpsykiatrien, dvs. borgere som modtager 85-støtte, eller som kommer i et af støttecentrene. Tilbuddet løftes delvis af kompetenceteamet og delvis af støttecentrene i socialpsykiatrien. Tilbuddene henvender sig til borgere, som er ambivalente i forhold til et fremtidigt misbrug, og som oplever negative konsekvenser i forbindelse med deres rusmiddelforbrug. Formålet er at give borgerne indsigt i deres eget forbrug/misbrug samt viden om rusmidler, afhængighed og mestringsstrategier, og at borgerne motiveres til at arbejde mod reduktion eller ophør af misbruget. Der tilbydes transport i forbindelse med forløbene. Der findes gruppeforløb for borgere i aldersgruppen 18-30 år og for borgere over 30 år, og der arbejdes med små grupper på 4-8 borgere, som mødes 3 timer hver uge i 12 uger. Nogle borgere følger flere gruppeforløb efter hinanden. 15/23

Gruppeforløbene startede ultimo 2013. Der er to forløb om året for unge og to forløb for voksne, og der har til dato kørt fire forløb for hver af de to grupper. Socialpsykiatrien har evalueret de tre første forløb for borgere over 30 år. Evalueringen viser, at en del borgere har nedsat eller ophørt med deres forbrug, og det tyder på en god effekt af forløbene. Støttecentrene tilbyder derudover NADA-øreakupunktur til de borgere, der er tilknyttet centrene. NADA er øreakupunkturbehandling og kan både anvendes ved symptomer som angst, uro, søvnforstyrrelser, aggressioner og ved abstinenser. Tilbuddet er tilgængeligt en time to gange om ugen på Spiren og Under Elmen og tre gange om ugen på Parkvej 4-6. Klintegården tilbyder også NADA akupunktur til sine beboere. Familieafdelingen Familieafdelingen har tilbuddet Ungrus, som er et gruppeforløb for unge mellem 14 og 18 år med misbrugsadfærd, som køres af Familieafdelingens Ungekonsulenter. Målet med Ungrus er at sætte gang i nogle refleksioner hos de unge om deres misbrug og at fremme motivationen for at gå i behandling. Forløbet har kørt to gange og i alt ca. 12 unge har været igennem forløbet. Familieafdelingen har aftalt med Misbrugscentret, at de bidrager med en medarbejder til det næste Ungrus-forløb, hvilket måske kan bygge bro til decideret behandling for nogle af de unge. Det er aftalt, at Misbrugscentret gør dette inden for rammeaftalen. Familieafdelingen har derudover gennem en årrække givet tilbud om gruppeforløb til børn fra familier med misbrug og eller psykisk sygdom ( popcorngrupper ). Målgruppen er børn mellem 7 og 13 år. Grupperne køres i samarbejde mellem en familiekonsulent og en sundhedsplejerske. Der er tale om er lukkede forløb af 12-14 gange. Der kører hvert år to forløb for de yngste børn og to forløb for de ældste. Overlap mellem kommunens egne tilbud og købte tilbud Socialpsykiatrien oplever, at misbrugsgrupperne supplerer Misbrugscentrets tilbud, idet rusmiddelforløbene i Social Service køres af personale med erfaring med sindslidelser og de udfordringer, sindslidelsen giver, og idet borgerne mødes med en anerkendende og ligeværdig tilgang. Socialpsykiatrien vurderer, at disse forhold betyder, at deltagerne i stor udstrækning magter at blive i forløbene, og at de derigennem bliver klædt på til evt. sideløbende eller efterfølgende forløb i reel misbrugsbehandling. Der er ikke tale om egentlig behandling i rusmiddelgrupperne, men tilbuddene er i nogen grad indholdsmæssigt en parallel til socialfaglige, ambulante gruppeforløb i Nordsjællands Misbrugscenter. Familieafdelingen oplever, at Ungrus-forløbene supplerer Misbrugscentrets tilbud, idet forløbene bygger på de unges relation til ungekonsulenterne. De unge i forløbene definerer oftest ikke sig selv som misbrugende, og Familieafdelingen oplever, at de unge let kan blive stigmatiseret, hvis de skulle indgå i forløb sammen med voksne misbrugere. Det giver dog god mening, at Misbrugscentret fremadrettet bidrager til forløbene. 16/23

7.1 Udgifter til egne tilbud Socialpsykiatrien fik som nævnt tilført 900 t.kr. årligt til en opprioritering af misbrugsområdet, der bruges til to ekstra medarbejdere til 85-området i kompetenceteamet. Kompetenceteamet bruger ud af de to stillinger ca. 240 timer årligt (svarende til ca. 55 t.kr.) til rusmiddel-gruppeforløb i socialpsykiatrien. Den øvrige socialpsykiatri bidrager derudover til rusmiddelforløbene med ca. 240 timer, (svarende til yderligere 55 t.kr). Familieafdelingen har brugt ca. 100 medarbejdertimer pr. Ungrus-forløb, svarende til ca. 27 t.kr. Fremadrettet bidrager Nordsjællands Misbrugscenter med halvdelen af indsatsen. På Popcorngrupperne bruges ca. 90 medarbejdertimer pr. forløb. 8. Udviklingstendenser på misbrugsområdet 8.1 Forventet fremtidig udvikling på området Rammeaftalen for 2015 beskriver, at kommunerne i Hovedstadsregionen i 2015 forventer et uændret eller stigende antal borgere med alkohol- eller stofmisbrug. Frederikssund Kommunes forventning i rammeaftalen er et uændret antal såvel alkohol- som stofmisbrugere, og hverken Voksenafdelingen, Jobcentret eller Familieafdelingen peger i maj 2015 på særlige udviklingstendenser i form af ændringer i aldersgrupper eller misbrugstyper. Flere kommuner vurderer i forbindelse med rammeaftalen, at kontanthjælpsreformens øgede krav om aktivitet vil synliggøre flere unges misbrugsproblemer, og at dette kan føre til en stigning i efterspørgslen efter misbrugsbehandling blandt unge. En gennemgang af de lidt over 300 unge, der er i målgruppen for Ungekontakten viser, at ca. 10 % har et misbrug, hvilket er mindre end forventet, idet det opleves, at gruppen fylder meget i den faglige indsats. Der ses i det følgende på nationale undersøgelser af udviklingen af udbredelsen af brug af alkohol og stoffer i befolkningen, da disse kan give et fingerpeg om, hvilken retning det kan forventes, at udviklingen går i fremover. Alkohol Sundhedsstyrelsen anslog i 2012, at der på landsplan er ca. 140.000 alkoholafhængige. Dette svarer i en kommune på 50.000 indbyggere til 1260 borgere over 16 år. 5 Danskernes alkoholvaner er undersøgt i den nationale sundhedsprofil. Seneste undersøgelse fra 2013 angiver, at 16 % af borgerne over 16 år i Frederikssund Kommune viser tegn på alkoholafhængighed, hvilket ligger på niveau med regionen. Den andel i kommunen, der viser tegn på alkoholafhængighed, er ikke ændret signifikant fra 2007 til 2013. Sundhedsprofilen viser endvidere, at 5 Forebyggelsespakke Alkohol, Sundhedsstyrelsen, 2012 17/23

blandt borgere, der bor sammen med børn, viser 8 % enten tegn på afhængighed eller drikker mere end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler 6 dobbelt så mange mænd som kvinder viser tegn på alkoholafhængighed udbredelsen af alkoholafhængighed er størst i blandt borgere over 45 år og særligt stor i aldersgruppen 55-64 år 29 % af dem, der viser enten tegn på afhængighed eller drikker mere end det, Sundhedsstyrelsen anbefaler, ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug Der er ingen væsentlige ændringer i dette i perioden 2010-2013. Blandt de unge (16-24 år) har alkoholforbruget særligt form af rusdrikkeri (mindst fem genstande mindst én gang om ugen). De unges alkolholforbrug i form af weekenddrikkeri er generelt faldende, og Frederikssund Kommune ligger samtidig lavt på dette punkt i forhold til regionsgennemsnittet. 7 Narkotika Sundhedsstyrelsen anslår, at der er 33.000 borgere med stofmisbrug i Danmark. Dette svarer til ca. 265 personer i en kommune på Frederikssunds størrelse. Heraf skønnes en tredjedel at være hashmisbrugere. På landsplan er ca. 16.000 borgere i behandling, svarende til halvdelen af misbrugerne. En stor del af stofmisbrugerne har væsentlige problemer ud over misbruget, fx i forhold til forsørgelse, bolig, somatisk sundhedstilstand, psykisk sygdom og kriminalitet. Nationale undersøgelser 8 viser, at der er et stigende antal borgere med et decideret stofmisbrug flere søger behandling for misbrug af hash og centralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain og ecstasy) færre søger behandling for misbrug af heroin og opioider mænd udgør ca. 78 % af modtagerne af stofmisbrugsbehandling, hvilket er uændret over de seneste år De unge stofmisbrugere udgør en stigende andel af alle stofmisbrugere i behandling. For disse unge er hash stærkt stigende som det, der søges behandling for. 9 Ud over egentlige misbrugere er der en gruppe, primært unge (16-19 år), som har et eksperimenterende forbrug af stoffer. Her er er tendensen, at færre eksperimenterer med illegale stoffer såsom amfetamin, kokain og ecstasy 6 Der var således i Frederikssund Kommune i 2013 65 børn under 18 år, hvis forælder i løbet af 2013 havde en alkoholrelateret kontakt til et sygehus (Alkoholstatistik 2015, Statens Seruminstitut) 7 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013, Region Hovedstaden 8 Undersøgelserne dækker perioden 1996-2009. Kilde: Narkotikasituationen i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2014. 9 Mennesker med stofmisbrug, Socialstyrelsen 2013 18/23

det eksperimenterende forbrug af kokain er uændret det eksperimenterende forbrug af hash er lidt stigende. Udviklingen i den eksperimenterende brug af stoffer ses i figur 5. Figur 5: Den procentvise andel inden for aldersgruppen, der inden for det sidste år har brugt hhv. hash og andre illegale stoffer i det pågældende år. 10 Kilde: Narkotikasituationen i Danmark 2014. 30 25 20 15 10 5 0 2000 2005 2008 2010 2013 Hash, 16-24-årige Hash, 16-44-årige Andre illegale stoffer, 16-24- årige Andre illegale stoffer, 16-44- årige 8.2 Mulige potentialer ved øget forebyggelse Forebyggelse handler om at undgå, at et misbrug opstår, eller at sætte tidligt ind over for begyndende misbrug. Ansvaret for den forebyggende indsats ligger hos kommunerne. For at understøtte kommunernes arbejde har Sundhedsstyrelsen udarbejdet forebyggelsespakker på alkohol- og stofmisbrugsområdet. Forebyggelsespakkerne indeholder en lang række forebyggende indsatser, som er evidensbaserede eller bygget på bedste viden, og som kommunerne kan sætte i gang. Sundhedsstyrelsen peger i forebyggelsespakkerne på de konsekvenser, misbruget har, både socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk. Både overforbrug af alkohol og stofmisbrug medfører øget forekomst af sygdomme og en overdødelighed, ligesom der peges på følgevirkninger som sociale problemer, fx anbringelser af børn. En undersøgelse viste således, at alkohol og stoffer spiller en afgørende rolle i 44 % af anbringelser af mindreårige børn uden for hjemmet. 11 Et helt centralt formål med både forebyggelse, tidlig indsats og behandling er derfor at sikre både misbrugere og pårørende trivsel og livskvalitet. Sundhedsstyrelsen har estimeret de kommunale omkostninger forbundet med alkohol. Estimatet tager udgangspunkt i de borgere med svære alkoholproblemer, der allerede er eller har været i kontakt med hospitalet med en alkoholrelateret diagnose. For en gennemsnitskommune på 50.000 indbyggere estimeres det, at de årlige udgifter er 28,3 mio. kr., heraf: 10 Langt de fleste, der prøver stoffer, starter inden de er 20 år, og meget få over 45 år eksperimenterer med stoffer, hvorfor de ikke er med i tabellen. 11 Tine Egelund m.fl.: Små børn anbragt uden for hjemmet. Socialforsknings Instituttet 2004. 19/23

4,2 mio. kr. til medfinansiering af sundhedsvæsenet 18,6 mio. kr. til overførselsindkomster 5,4 mio. kr. til hjælpeforanstaltninger til børn og unge. Dertil kommer udgifter til fx pleje og omsorg samt udgifter til alkoholbehandling. Da der er langt flere danskere, der er afhængige af alkohol end dem, der er eller har været i kontakt med hospitalet pga. alkohol, kan tallet ifølge Sundhedsstyrelsen være mere end dobbelt så stort. 12 Tilsvarende er der på stofmisbrugsområdet kommunale omkostninger til medfinansiering af sundhedsvæsenet, overførselsindkomster og anbringelser. Da antallet af stofmisbrugere er langt lavere end antallet af alkoholmisbrugere vil denne post være mindre. 13 I forhold til forebyggelse af alkoholmisbrug peger Sundhedsstyrelsen bl.a. på tiltag som begrænsning af tilgængeligheden af alkohol, korte opsporende samtaler og korte rådgivende samtaler. I forhold til forebyggelse af stofmisbrug peges på begrænsning af tilgængeligheden, forebyggelse i skolen og på ungdomsuddannelser, tidlig indsat med korte rådgivende samtaler og forældreuddannelse 14. Sundhedsafdelingen gjorde i 2013 status på kommunens indsats på alkoholforebyggelse. Undersøgelsen viste, at kommunen på alkoholområdet arbejder med en del af de indsatser, Sundhedsstyrelsen foreslår, men langt fra med alle. Sundhedsafdelingen peger i forlængelse af undersøgelsen på, at man med fordel kunne arbejde mere med systematisk tidlig opsporing blandt frontpersonalet og på, at frontpersonalet kunne få mere viden om, hvor de kan vise borgere med misbrugsproblemer hen. Den forebyggende indsats kan også styrkes ved, at lokale medarbejdere eller ledere ved, hvor de selv kan hente mere viden, når de står over for en borger, der måske har et misbrug, og ved at en del af frontmedarbejderne, fx i jobcentret, får redskaber til tidlig opsporing af misbrug. En større forebyggelsesindsats, fx i form af mere fokus på tidlig opsporing, må forventes at øge efterspørgslen efter og udgiften til misbrugsbehandling. KORA har netop gennemgået en række internationale studier af de økonomiske effekter af indsatser i forhold til socialt udsatte, herunder misbrugere af alkohol og stoffer. I undersøgelsen ses på, om specifikke misbrugsbehandlingsindsatser reducerer behovet for fremtidige offentlige ydelser, og om indsatsen dermed kan tjene sig selv ind for det offentlige. 15 Gennemgangen viser, at de fleste af de typer af indsatser, der er undersøgt, betaler sig, fx individuel rådgivning i forbindelse med alkoholbehandling og døgnbehandling samt ambulant behandling af stofmisbrug. 16 Gevinsterne 12 Forebyggelsespakke alkohol, Sundhedsstyrelsen 2012. 13 Sundhedsstyrelsen giver ikke et estimat på udgifterne på stofmisbrugsområdet. Forebyggelsespakke stoffer, Sundhedsstyrelsen 2013. 14 Samt på en række andre tiltag mindre evidens for effekten. 15 Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte, KORA, maj 2015. 16 Eneste undtagelse er et studie af metadonbehandling, hvor der var en negativ økonomisk effekt. 20/23