Hvad laver de i menighedsrådet?

Hvad laver de i menighedsrådet? Denne folder er udgivet af Åstrup Kirkes Menighedsråd i anledning af valg til nyt menighedsråd i nov. 08. Nuværende menighedsråd: Peder Chr. Ottosen, formand, genopstiller ikke Merethe Jørgensen, sekretær Inger Viuff, næstformand, genopstiller ikke Vera Nielsen, kirkeværge, genopstiller ikke Anna Kristine Jensen, kasserer for præstegårdskassen Thue Jørgensen, genopstiller ikke Niels B. Olesen (frav. da foto blev taget) Conny Callesen, kasserer for kirkekassen Opstillingsmøde afholdes i konfirmandstuen i præstegården onsdag den 3. september 2008 kl. 19:30

Kirken er et gammelt hus Sådan lyder salme nr. 323 i vores salmebog. Der blev i Middelalderen opført ikke mindre end lidt over 2000 kirker, mere end 1400 af dem står endnu. En sådan er Åstrup Kirke. Hvor gammel er den? Der er ikke foretaget en nøjagtig datering; men den formodes at ligge tæt på at være bygget år 1200. Sidst i år 1200 er der indbetalt en sølvskat til Ribes Oldemoder (sådan hed protokollen for Ribe Domkirke dengang) fra Åstrup Kirke. Ved kirkens restaurering i 1952 fandt man under gulvene rester af tidligere bebyggelse, det kan have været en trækirke eller en hedensk offerplads, vi ved det ikke. Det formodes, at kirken er født uden tårn, men at det er kommet til forholdsvis kort efter. Det er oplyst i kirkebøgerne, at den var faldefærdig i år 1700; men først i 1792 blev den brudt ned og en ny opført. På koret mod øst står årstallet 1866. Det år var der en større renovering af kirken, og ved denne lejelighed blev stenene i gavlen sat om. Har kirken altid set sådan ud som den ser ud i dag? I det ydre, ja, i store træk; men før Reformationen (1536) har det indre været ganske anderledes. Skal vi for et kort øjeblik forestille os, hvordan kirken så ud i den katolske tid? Koret var et sted, hvor kun præsten havde adgang. Korbuen, som vi kender den i dag, hed dengang Triumfbuen. Der var ingen prædikestol; men i venstre side af skibet mod koret var der et alter, hvor man kunne bede til Jomfru Maria. På den modsatte side af korbuen et alter, hvor man kunne tilbede Sct. Jørgen, der var skytshelgen mod det onde. Der var i kirkerummet ingen stole eller bænke. Langs ydervæggen var der en muret kant, der evt. kunne bruges af ældre til at sidde på. Gulvet var lerstampet. Der stod eller sad man under kirkelige handlinger. I sydsiden var der et våbenhus, hvor mændene kom ind ad, og i nord en dør for kvinder. Døbefonden stod lige indenfor døren midt i kirken. Ofte var kirkerne rigt udsmykket med bl.a. kalkmalerier. Det er meget få rester, der er fundet af kalkmalerier i vores kirke.

Som kirken i dag ser ud indvendig er kommet over et meget langt åremål. Alteret er fra 1610 og er skænket af ejeren af Nielsbygård i Føvling Sogn. Han ejede kirken på daværende tidspunkt. Søndag den 4. marts 1994 blev tæppet i koret indviet. Kunstneren, Karen Marie Høstkuldson fra København, har tegnet motivet, der symboliserer bespisningen af 5000 mennesker i ørkenen. Forud havde 12 personer, 11 kvinder og én mand, påtaget sig at sy de fire millioner sting i 60 forskellige farver. Det tog i alt to år; men resultatet er også umådelig smukt. Prædikestolen er fra 1575, døbefonden sikkert fra kirkens tilblivelse, stilen er romansk, den fik indsat et dåbsfad i 1862. Det stammer fra sydtyskland, og er fra 1551, dåbskanden er fra år 1900. De to middelalderfigurer, én i buen af den tidligere kvindeindgang, den anden på vestgavlen, er istandsat i 2007. Epitafium på nordvæggen, der i dag er præstetavle, er en mindetavle, sat op af biskoppen i Lund (Skåne) over sine forældre, sognepræst Morten Poulsen Grum og Anne Nielsdatter. Alterkalken fra 1851, alterstagerne fra 1663, skænket af Peder Godesen og Karen Pedersdatter. Den syvarmede lysestage er skænket af Marie og Søren Andersen Egelund i 1917. Lysekronerne i kirkeskibet er fra øst skænket af daværende familie på Bjorholmsminde, den næste af familien på Terplinggård, de øvrige ved sogne-indsamling. Våbenhuset blev fjernet i 1866, men blev genopført i 1952. Heri står en ligsten over provst Laurids Lund og Sina Poulsdatter Buk (1745). Vinduerne i nordsiden er de oprindelige; men i sydsiden er de gjort meget større efter Reformationen. Udvendig kan nævnes, at i østenden over korvinduet er der en linie runer; men de kan ikke tydes. På nordsiden af koret er der også runer samt et billede af en kriger, der står på hovedet. Læser man runerne står der Fin Gjorde. Hvorfor står krigeren på hovedet?? Lad os antage, at kirken er ca. 800 år et fantastisk bygningsværk når vi samtidigt ved, at befolkningen var godt ½ million mennesker i Danmark. En kraftpræstation uden lige i vores historie. Kirken har uden tvivl aldrig fremstået smukkere end i dag. For de, der får ansvaret for kirken i fremtiden: Pas godt på den, den er bevaringsværdig i allerhøjeste grad. Peder Chr. Ottosen, formand

Formand/Kontaktperson At blive valgt til formand er det samme som at blive den første blandt ligemænd/-kvinder. Med titlen følger der et ansvar, uanset hvad der sker i menighedsrådet, er det formanden, der i den sidste ende har ansvaret. Når så det er sat på plads, så har det været en rigtig god oplevelse med denne titel i nu næsten 8 år for mit vedkommende. Vi har en rigtig god kemi medlemmerne imellem. Jeg mindes ikke, det nogen sinde har været nødvendigt at stemme, selvom vi har opstillet på to lister (4+3 personer). Det vil føre for vidt her at komme ind på de enkelte opgaver, som ligger i hvervet; men opbygningen i rådet ligner strukturen som ligger i stat, amt og kommuner. Det er offentlige penge, vi administrerer. Præsten er direkte aflønnet af Kirkeministeriet; men budgettet til driften af kirken, præstegården samt kirkegården m.m. ligger i nærheden af 1,5 millioner kr. I vores tilfælde er formanden også kontaktperson, dvs. den der har kontakten til medarbejderne i det daglige. Vi har i skrivende stund 1 graver, 1 stedfortræder for graver og i spidsbelastninger 3 personer mere at trække på. Derudover 2 kirkesangere samt en organist. Vi er i menighedsrådet enige om, at vi er privilegerede hvad angår medarbejdere. Det er ildsjæle på hver deres områder. Det gør arbejdet let at være kontaktperson, men også spændende. Hvad angår økonomien behøver ingen at frygte at indgå i arbejdet, eller sagt på en anden måde at vedgå arv og gæld. Der er ingen gæld, og vi ser heller ikke store økonomiske opgaver ligge forude. Menighedsrådets kommandoveje er Provstiet Stiftet Kirkeministeriet, i specielle tilfælde Nationalmuseet. Det har i vores tilfælde ikke været noget problem, vi har mødt megen hjælpsomhed undervejs. Menighedsrådet er sognets ældste folkevalgte råd med rødder tilbage til 1903. Menighedsrådsarbejdet er for sognet også en vigtig opgave i fremtiden. Peder Chr. Ottosen Joan Ravn, Per Mortensen, Esther Nielsen, Merethe Jørgensen, Mette Demuth og Inger Lene Straarup. Frav.: Erika Veldboom

Årets gang på kirkegården Omkring begyndelse af april begynder foråret på kirkegården. Nu skal al vinterpynt af gran væk, visne blade fjernes, fuglene synger, det er dejligt vejr med solskin, og medhjælperne kommer ud af deres vinterhi og er klar til at tage fat på arbejdet. Kirkegården og alle gravstederne skal ordnes, bedene graves, og der plantes stedmoderblomster. Ved pinsetid skiftes stedmoderblomsterne ud med isbegonier. På kirkegården er der foruden Per, der er graver, tre deltidsansatte: Mette, Joan og Inge Lene. Vi holder kirkebygningen ren og i orden, så den hver søndag er klar til gudstjeneste. Desuden renholdes gravstederne for ukrudt og gruset pænt revet. Alle gravstederne bliver rengjort og revet ca. én gang hver måned. Hver uge samles visne blomster og gange og P-pladsen rives til hver søndag. Midt på sommeren, men fordelt over et par måneder, skal alle hækkene klippes. Det er et stort og anstrengende arbejde. Der er i alt 5,5 km hække. Og kirken hovedrengøres én gang om året. Midt i oktober begynder den største opgave for os, nemlig pyntning af gravene med gran og fyr. Det tager ca. fem uger, og vi skal helst være færdige inden Advent. Der bruges mange timer hertil; men granpynten ligger også næsten halvdelen af året. Vi sætter en stor ære i, at hver grav får en pæn pyntning, som passer lige netop til det enkelte gravsted. Og næsten ingen er ens. Når vi er færdige,, hviler der en dejlig og stille ro over hele kirkegården. Særlig fint er der med rim eller et lille drys af sne. Ind imellem de faste arbejder kommer der begravelser og bisættelser, mellem 10 og 20 hvert år. I den forbindelse skal der være tid til at få talt med de pårørende og få valgt gravsted. Og heldigvis er der de glædelige opgaver med bryllupper, dåb og konfirmation og ikke mindst de ugentlige gudstjenester. Alle er altid velkommen til at komme og se til os på kirkegården. Per Mortensen, graver

Næstformand Jeg har siddet i Åstrup menighedsråd i 12 år. Det har været 12 spændende år med mange interessante og indholdsrige oplevelser. Jeg har været næstformand i rådet, en nem post, da der i hele perioden har været to dygtige formænd. Udover de almindelige opgaver i menighedsrådet er der opgaver som f.eks. at arrangere byfestkoncert, tilrettelægge sogneudflugter, personaleudflugter og højskoleaftner. Som noget nyt har vi arrangeret fælles sognedag med Vester Starup. Formålet var at udvide interessen blandt byens borgere for de ting, der sker i og omkring det kirkelige arbejde. At deltage i gudstjenester hører efter min mening også til menighedsrådsarbejdet. Min oplevelse er, at jo mere man går i kirke, jo mere holder man af det. Vi har en præst, som leverer en god og forståelig prædiken og et venligt kirkepersonale sørger for en god atmosfære. Derudover er der kommet nye salmer med kønne melodier. Den 11. november 2008 er der valg til menighedsrådet. Jeg har valgt ikke at genopstille, men vil hermed gerne opfordre andre til at stille op til menighedsrådet, idet det giver mulighed for at gøre en indsats, der er til gavn og glæde for menigheden, og derfor også giver en personlig glæde. Inger Juul Viuff, næstformand Kirkeværge At være kirkeværge er rigtig spændende; men der er mange ting, der skal tages stilling til vedrørende kirkegården, når der skal omlægges på kirkegården, når der er en hæk, der skal op, og om der skal lægges gravsteder ud i græs, om træer skal fældes og mange andre ting. Vedligehold af kirken og de andre bygninger ved kirken skal der også tages stilling til, og derefter snakkes med håndværkere i samråd med graveren. Der skal ses efter om personalet gør deres arbejde ordentligt; men jeg har været heldig med de to gravere og det andet personale. De har altid gjort deres arbejde godt, så det har været nemt at være kirkeværge i de 12 år, der nu snart er gået. Der skal også udfyldes blanket til gravstedsordning i Ribe Stift. Graveren snakker med de pårørende om, hvordan det skal være, og så udfylder jeg

blanketten og sender den til de pårørende, og får den så underskrevet tilbage, og derefter sendes den til Ribe Stift. For de, der er begravet i løbet af året, skal gravstederne ses efter om de ligger på det rigtige nummer, og derefter skal jeg skrive dem ind i kirkebogsprotokollen. Der skal snakkes med graveren om, hvad der skal indkøbes af maskiner og andre ting. Der skal også somme tider sendes et brev til gravstedsejeren om, at gravstedet trænger til at blive gjort ren. Det er ikke altid så rart; men nødvendigt. Det har en enkelt gang givet lidt skæld ud! En gang om året skal der regnes nye priser ud på vedligehold af gravstederne. Det har også givet mange gode hold snak med gravstedsejerne, når de har ringet om noget, de gerne ville have lavet om eller der var noget på blanketten, de ikke rigtig kunne forstå. Det er jo ikke altid, at ændringer på kirkegården går helt stille af; men alt i alt har det været 12 spændende og gode år. Vera Nielsen, kirkeværge Hvordan er det at være kasserer i Åstrup Menighedsråd? Det er udførligt beskrevet i loven om folkekirkens økonomi, hvilke typer af udgifter, der skal eller kan afholdes af den kasse, som menighedsrådet har ansvaret for. Provstiudvalget fastsætter efter budgetsamråd - den økonomiske ramme for hver enkelt kirkekasse, præstegårdskasse eller kirkegårdskasse. Lad mig først slå fast kirkekassen ikke findes som en fysisk kasse med hængelås! Vi har ikke en kontant beholdning, og næsten alle transaktioner sker via netbank, eller folk betaler regninger via giro på posthuset. Kassererjobbet kan deles op i det daglige arbejde og de årligt tilbagevendende funktioner. Sidstnævnte er f.eks. at udarbejde et årsregnskab for det forløbne år og i samarbejde med de øvrige menighedsrådsmedlemmer, præst og graver et budget for det kommende år. Kassereren er ikke alene om ansvaret. Et statsautoriseret revisionsfirma kommer på besøg kasseeftersyn hvert år. De reviderer og påtegner årsregnskabet. Igennem hele året står de endvidere til rådighed med svar og gode råd, hvis man henvender sig. Tre gange om året opstiller kassereren en kvartalsrapport.

Derved kan de øvrige menighedsrådsmedlemmer følge med i, hvordan budgettet passer med de faktiske tal året igennem, indtil årsregnskabet foreligger. Men tallene i budget og årsregnskab baserer sig jo på det ugentlige/månedlige arbejde, som alene påhviler kassereren. Det er betaling af regninger (via netbank), bogføring, lønangivelse via Ribe Stift, således at alle kirkens ansatte, undtaget præsten, som er lønnet af staten, kan få løn hver måned, dvs. graver, kirkesangere, organist, gravermedhjælpere og vikarer i de tilfælde, hvor det er nødvendigt. Det er her, ansvaret føles tungest, idet der er mange regler, man skal kende til. Ribe Stift kan svare på mange spørgsmål, heldigvis! Vi har et budget på knap 1,5 mio. kr. i 2008, og heraf er godt 900.000 kr. lønninger. Resten af pengene går til drift og vedligeholdelse af kirken, kirkegården, P-plads, mandskabshus osv. Der er en separat præstegårdskasse fælles for Åstrup og V.Starup sogne. Endvidere udgifter i forbindelse med menighedsrådet samt udgifter til kirkelige aktiviteter, f.eks. de kirkekoncerter, vi arrangerer et par gange om året, foredrag i konfirmandstuen i vinterhalvåret mv. Desuden skal kirkekassen dække udgifter ved konfirmationsforberedelse. De sidste par år har vi planlagt og gennemført en del større projekter, f.eks. blev lysekronerne taget ned, skilt ad, pudset og sat op igen, to figurer fra 1200-tallet blev restaureret, vi har installeret kølefaciliteter i kapellet, højttaleranlæg i kirken og vi er nu i gang med at lave et funktionelt affaldsdepot i nærheden af mandskabshuset. I Åstrup Menighedsråd har vi et godt samarbejde, hvor vi snakker om tingene, og får prioriteret opgaverne, som skal løses, således at vores kirke og kirkegård er til rådighed for menigheden på en god og rimelig måde, og således at det er en god arbejdsplads for kirkens ansatte. Igennem de næsten 4 år, jeg nu har været kasserer i Åstrup Menighedsråd, har det ofte slået mig, at ud over lønnen til de ansatte har kirkens økonomi en meget væsentlig betydning for et lokalsamfund som vores, idet mange varer og tjenesteydelser købes lokalt. Det er et spændende job at være kasserer, og vores dygtige og meget samarbejdsvillige ansatte gør det let og sjovt! Conny Callesen, kasserer